Læsetid: 6 min.

Forfatter: Lad medarbejderne overtage konkurstruede selskaber efter coronakrisen

Medarbejderejede virksomheder er mere stabile og produktive end andre virksomheder, viser forskning. Men i Danmark er udviklingen gået helt i stå. Ifølge forfatter til ny bog er coronakrisen en oplagt mulighed for at sikre nye muligheder for, at medarbejdere kan overtage konkurstruede selskaber
Ifølge forfatter Andreas Pinstrup Jørgensen er den medarbejderejede virksomhedsform en overset virksomhedsform i Danmark, når det drejer sig om at sikre virksomheder, som er mere robuste og modstandsdygtige.

Ifølge forfatter Andreas Pinstrup Jørgensen er den medarbejderejede virksomhedsform en overset virksomhedsform i Danmark, når det drejer sig om at sikre virksomheder, som er mere robuste og modstandsdygtige.

Sarah Hartvigsen Juncker

2. juni 2020

Danmark står over for en historisk økonomisk krise. Virksomhederne bliver i øjeblikket understøttet af massive hjælpepakker, som, når de udløber, risikerer at sætte en bølge af konkurser i gang.

Coronakrisen har vist, at mange virksomheder efter relativt kort tid mangler likviditet eller løber tør for kreditmuligheder og derfor må søge hjælp hos staten. Derfor bør vi på den anden side af krisen interessere os indgående for, hvordan man sikrer virksomheder, som er mere robuste og modstandsdygtige.

Her er der ifølge forfatter Andreas Pinstrup Jørgensen en i Danmark helt overset virksomhedsform, som globalt har vist sig at kunne leve op til det krav: Den medarbejderejede virksomhed.

»I kriser sker det tit, at vi ser en stor gruppe mennesker, der står uden arbejde, og vi ser ofte også nogle af de store fejl og problematikker, der har været i reguleringer, markedsøkonomien og virksomheder forud for krisen,« siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

»Det gør, at folk bliver mere opmærksomme på, hvad det er, der betyder noget. At trives, at have en fast og stabil indkomst. Det kan flytte opmærksomheden hen på virksomheder, som er funderet på andet end afkast på kapital, men mere på beskæftigelse, miljø, klima eller sociale sikkerheder«.

Andreas Pinstrup Jørgensen, der er direktør i tænketanken Demokratisk Erhverv, gennemgår i sin nye bog ’Medejer’, der udkommer på forlaget Gyldendal i dag, en lang række af de videnskabelige studier, som viser, at den medarbejderejede virksomhedsform klarer sig godt igennem kriser.

Studierne peger på, at virksomhederne er mere tilbøjelige til at sætte profit til side til opsparing, og det gør, at de kan fastholde investeringer igennem en krisetid og ikke bliver så truet af store udsving, som andre virksomheder. Det gør, at virksomhederne har en højere overlevelsesrate end konventionelle virksomheder set over en længere årrække.

Kommunister, socialdemokrater, kristne

Efter finanskrisen blomstrede kooperativer og medarbejderejede virksomheder op i en lang række lande som Storbritannien, USA, Italien og Spanien. I Spanien er der ifølge Andreas Pinstrup Jørgensen oprettet over 16.000 nye medarbejderejede virksomheder siden finanskrisen, mens også Storbritannien har oplevet en voldsom vækst fra et noget lavere udgangspunkt.

– Når jeg hører om, at medarbejdere overtager virksomhederne, så tænker jeg på venstrefløjsparoler. Er det venstrefløjen, der har været drivkraft i de lande?

»Nej det er slet ikke tilfældet. I både Italien, Frankrig, Storbritannien og USA har det været en bred koalition. I Italien har både kommunisterne, socialdemokraterne og de kristne konservative haft hver deres kooperative organisation,« siger han.

»Det samme ser man i Frankrig. Og i Storbritannien var det faktisk de konservative med David Cameron i spidsen, der forsøgte at fremme medarbejderejerskab blandt andet ved at lave et center, der skulle sikre flere medarbejderejede virksomheder«.

Som han påpeger i bogen har ideen om medarbejdereje altid haft et omtumlet forhold til de store ideologier. Det blev »udskældt af Karl Marx, hyldet af den liberale tænker John Stuart Mill, genopfundet af efterkrigstidens konservative engelske teoretikere og til sidst udråbt som en form for socialisme af den amerikanske liberale økonom Milton Friedman,« skriver han.

Traumatiseret fagbevægelse

Andreas Pinstrup Jørgensen forsøger selv i kraft af sit arbejde som direktør for tænketanken Demokratisk Erhverv at fremme andre ejerformer end den investorejede.

Han har skrevet rapporter om, hvordan demokratiske selskaber, der enten er ejet af forbrugerne, leverandørerne eller af foreninger, udgør en markant og ofte overset del af det danske erhvervsliv.

Men den medarbejderejede virksomhedsform er stort set fraværende i Danmark, og det er ifølge Andreas Pinstrup Jørgensen flere forklaringer på.

Først og fremmest er der den historiske baggrund, hvor de danske erfaringer med medejerskab i høj grad har været centreret om fagbevægelsens Kooperationen. Fagbevægelsens forsøg ud i virksomhedsdrift endte på mange måder traumatiserende, og de senere diskussioner om Økonomisk Demokrati førte også til store splittelser på venstrefløjen.

»Det ligger helt sikkert både i Socialdemokratiet og fagbevægelsen, at vi ikke skal røre kooperativer og dermed også medarbejdereje. Men det er en fejl. I virkeligheden har man i Danmark aldrig haft forsøg med medarbejdereje. Man har haft forsøg med centralt fagforeningseje, og det er noget andet,« siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Andreas Pinstrup Jørgensen er direktør for tænketanken Demokratisk Erhverv.

Sarah Hartvigsen Juncker
Han forklarer, at store oversigtsstudier viser, at medarbejderejede virksomheder er to-fire procent mere produktive end konventionelle, men at den højere produktivitet først kommer, hvis medarbejderne både har en høj grad af ejerskab og direkte indflydelse på virksomhedens drift.

»Man skal have koblet ejerskabet til reel indflydelse. Du skal have mulighed for at have indflydelse både på din hverdag og helt op på strategisk niveau. Det, folk allerhelst vil, er at have indflydelse på deres hverdag. De er måske ikke altid så interesseret i det strategiske niveau, men muligheden skal være der. Når de to ting er kombineret, så ser det ud til, at det skaber en stærk ejereffekt«.

– Det er ikke lykkedes dig at berolige fagbevægelsen med at sige: Bare rolig, denne gang skal I kun arbejde for, at det sker – resten skal I blande jer fuldstændigt udenom?

»Ikke endnu. Og her er dele af fagbevægelsen fodslæbende. Men jeg oplever, at der er positive stemmer i fagbevægelsen, der synes, det er spændende. Og jeg ved, de arbejder for at kunne støtte op om tiltag, der kan styrke medarbejdereje i dag«.

Mangler politisk støtte

Den anden forklaring på de få medarbejderejede selskaber i Danmark er mere lavpraktisk, men ikke desto mindre nok den mest betydningsfulde, forklarer han.

»I alle de lande, der har haft en positiv udvikling for medarbejdereje, har der været støtte i det politiske system til at skabe den her slags virksomheder. Men i Danmark har både højre- og venstrefløjen sovet i timen, så der ikke er den støtte til kooperativer eller medarbejderejede virksomheder, som der er andre steder,« siger han.

Det manglende fokus betyder, at virksomhedsformen – kaldet a.m.b.a. – stort set ikke promoveres i forbindelse med opstart af selskaber. Der sidder ikke nogle kompetencer, der kan hjælpe til med opstart eller overdragelse til medarbejderejede selskaber i de danske erhvervshuse, og der er ikke modeller for nem adgang til kapital som i andre lande. Samtidig har der ikke været en tilstrækkelig stærk interesseorganisation, der har kunnet løfte opgaven, hvor staten ikke har prioriteret det, lyder Andreas Pinstrup Jørgensens analyse.

»Der er brug for en lovmæssig juridisk infrastruktur, konkret organisering og et finansielt grundlag.« 

Medarbejderne overtager

Andreas Pinstrup Jørgensens opfordrer til, at politikerne tænker medarbejdereje ind i deres krisehåndtering denne gang, så virksomhedsformen muligvis kan få det gennembrud herhjemme, som ikke kom efter finanskrisen.

»Det er ikke ønskværdigt, at alle virksomheder går over til medarbejdereje. Men et sundt erhvervsliv er meget pluralt og med mange forskellige ejerformer,« siger han.

»Lige nu har vi haft en bevægelse mod flere investorejede virksomheder og færre familie- og fondsejede virksomheder. Det, tror jeg, er et problem. Vi har brug for at have en langt mere forskelligartet virksomhedssektor, som vil gøre den langt mere robust«.

Indtil videre har man i diskussionen om håndteringen af krisen haft en diskussion, hvor den yderste venstrefløj har argumenteret for, at staten skulle have aktier i bytte for støtte til virksomheder i krise. Det står over for højrefløjsargumentet om, at det hellere bør være op til de finansielle institutioner – markedet – at vurdere, hvilke virksomheder der har de største overlevelseschancer og skal have mulighed for at køre videre.

Ifølge Andreas Pinstrup Jørgensen er en oplagt tredje mulighed at give medarbejderne mulighed for at overtage driften af konkurstruede virksomheder – for eksempel med støtte fra statslig kautionering til lån.

»Jeg synes i langt højere grad, man burde have fokus på, hvordan danskerne kan være med og føle sig som en del af løsningen. Det kan de blive igennem medarbejder- eller foreningseje som kooperativer. Men det kræver, at der bliver skabt nogle muligheder, hvor staten for eksempelvis kan gå ind og kautionere for den her type virksomheder,« siger han.

»Det kunne blive en helt ny start for en anderledes, mere solidarisk og solid økonomi.«

Vi samler, sorterer og prioriterer de vigtigste historier om coronavirus. Alle ugens hverdage
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Overbye
  • Torben K L Jensen
  • Margit Kjeldgaard
  • Alvin Jensen
  • Kristian Nielsen
  • Peter Knap
Thomas Overbye, Torben K L Jensen, Margit Kjeldgaard, Alvin Jensen, Kristian Nielsen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Ja, det er mærkeligt, for vi er i bund og grund et kooperativt samfund og har formodentlig været det siden oldtidens landsbysamfund.
Det er dér, vi kigger hen, når vi skal redde landbruget og sikre en fødevareudvikling, der er visionær, når vi skal sikre gode, billige boliger, og når vi skal indrette en offentlig sektor, som medarbejderne følte sig hjemme i.

Kristian Spangsbo, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Faktisk florere medarbejderejede virksomheder i disse år i andre europæiske lande. Og de er organiseret i stort set enhver selskabsform.

En selskabsform fritager den enkelte ejer for et personligt økonomisk ansvar, hvis det går galt for firmaet. Men alt tyder på, at disse selskaber er ualmindeligt robuste, og at der ikke foretages risiko-beslutninger.

Og Danmark har jo en ualmindelig god selskabsform til formålet, der hedder A.m.b.A

Jens Christian Jensen

Det står da medarbejdere helt frit for at etablere en virksomhed sammen hvis de ønsker at blive selvstændige. Hvorfor overtage et konkurs truet selskab ? Det ville jeg da umiddelbart ikke smide mine penge efter, med mindre prisen er attraktiv og der er muligheder i den pågældende branche.

Man kunne dog frygte at det går ligesom kollektiverne i 70´erne. En smuk tanke, men de fleste blev opløst efter få år.

Claus Nielsen, arne tørsleff, Christian Estrup, Jannick Sørensen og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar

@ Jens Christian Jensen,

Det er helt fint for mig, at ikke alle vil tage ansvar for egen situation. Men de medarbejderejede virksomheder som er kommet til gennem de seneste 10-12 år, ser ud il at være stærke og levdygtige, bl.a. fordi de er medarbejderejede.

I øvrigt behøver man jo ikke at overtage sin gamle arbejdsplads, for man kan jo frit etablere en ny.

Men der er altså også en helt anden problemstilling, og det er, at mange arbejdstagere har mistet deres job for bestandigt under corona-krisen. Man skal ikke kigge meget i udenlandske medier i denne tid, for at finde ud af, at mange virksomheder har brugt tiden til at investere i fuldautomatisk udstyr.

Således har de 4 store europæiske producenter af industrirobotter haft rekordsalg til virksomheder, som ikke ville ligge stille, medens medarbejderne var på corona-frie. Og disse fuldautomatiske robotter kan arbejde alle døgnets timer - også jule aften, og gør præcisionsarbejde, som menneskelige medarbejdere slet ikke kan. Og så skal de hverken have ferie, sociale omkostninger forskellige slags tillæg.

Derfor er der formentlig medarbejdere, der bliver nødt til at skabe deres egen hverdag. Og det kunne jo være i et job, de har forstand på, og med en kundekreds, som de kender ganske godt.