Læsetid: 6 min.

Forskeraktivisme: Fire danske forskere gik med i første march for science

Da Donald Trump efter sin indsættelse blæste til kamp mod videnskaben og skar i forskningsbevillingerne, gik forskere på gaden for at demonstrere i March for Science. Men kan man være uvildig forsker og samtidig aktivist, har vi spurgt fire af de danske deltagere
Poul Nissen er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet. Han gik med i March for Science, »fordi det på det tidspunkt var vigtigt at få markeret, at vi skal acceptere videnskab som en stemme i den offentlige debat.« Hør ham og tre andre forskere fortælle om forskersktivisme.

Poul Nissen er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet. Han gik med i March for Science, »fordi det på det tidspunkt var vigtigt at få markeret, at vi skal acceptere videnskab som en stemme i den offentlige debat.« Hør ham og tre andre forskere fortælle om forskersktivisme.

privat foto

13. juni 2020

I 2017 gik forskere på gaden verden over i den første March for Science. Det var en protest mod Donald Trumps angreb mod videnskab og fakta, da han blev indsat som præsident og stoppede flere bevillinger til forskning inden for miljø og klima, fjernede videnskabelige klimadata fra statslige hjemmesider og begrænsede forskere fra statslige institutioner i at udtale sig.

Modreaktionen blev til en global kamp for videnskaben, som også fandt sted i Aarhus og København. Information har talt med fire af de danske forskere, der gik med i første march.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Aktor
Mikael Aktor anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu