Interview
Læsetid: 6 min.

Forskeraktivisme: Fire danske forskere gik med i første march for science

Da Donald Trump efter sin indsættelse blæste til kamp mod videnskaben og skar i forskningsbevillingerne, gik forskere på gaden for at demonstrere i March for Science. Men kan man være uvildig forsker og samtidig aktivist, har vi spurgt fire af de danske deltagere
Poul Nissen er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet. Han gik med i March for Science, »fordi det på det tidspunkt var vigtigt at få markeret, at vi skal acceptere videnskab som en stemme i den offentlige debat.« Hør ham og tre andre forskere fortælle om forskersktivisme.

Poul Nissen er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet. Han gik med i March for Science, »fordi det på det tidspunkt var vigtigt at få markeret, at vi skal acceptere videnskab som en stemme i den offentlige debat.« Hør ham og tre andre forskere fortælle om forskersktivisme.

privat foto

Indland
13. juni 2020

I 2017 gik forskere på gaden verden over i den første March for Science. Det var en protest mod Donald Trumps angreb mod videnskab og fakta, da han blev indsat som præsident og stoppede flere bevillinger til forskning inden for miljø og klima, fjernede videnskabelige klimadata fra statslige hjemmesider og begrænsede forskere fra statslige institutioner i at udtale sig.

Modreaktionen blev til en global kamp for videnskaben, som også fandt sted i Aarhus og København. Information har talt med fire af de danske forskere, der gik med i første march.

Lone Koefoed Hansen, lektor og forsker i digital æstetik og digitale medier, Aarhus Universitet

»Jeg gik med i marchen i Aarhus, og vi var nok omkring 400-500 mennesker, så det var ikke en særlig stor march. Men jeg kunne mærke, at det faktisk betød noget for mig at stille op til det her, fordi det er frustrerende som forsker og som borger at se på, at politiske beslutninger nogle gange bliver taget udelukkende på baggrund af holdninger og meninger. På den måde bliver det jo postfaktuelt, når man som forsker bliver sat i bås som noget partisk, fordi det ikke er politisk opportunt. Og den der mistænkeliggørelse af videnskab, som ligger i det, er både for mig som forsker og borger enormt skræmmende.«

»Jeg kan huske, at jeg mødte nogle folk og syntes, det var vigtigt, at de stod der. Der var noget bekræftende og rart i at se, at man ikke stod alene med det. Men på en måde føltes det også lidt åndssvagt. Tænk, at vi skulle stå og sige, at viden er vigtig. Det er jo fuldstændig absurd, at vi stod der og sagde, at det er vigtigt, at man baserer politiske beslutninger og i det hele taget sin hverdag på noget, som vi faktisk prøver at vide noget om eller blive klogere på.«

»Jeg havde lavet et guldskilt, hvor jeg havde skrevet noget i retning af, at videnskab viser, at champagne og chokolade er sundt. Det var en humoristisk icebreaker til at komme i kontakt med folk og få nogle reaktioner fra folk, der sagde ’Ej, hvor er det fedt’, eller ’Hvad mener du med det?’ Så kunne man lige få en kort snak med dem om, hvad forskning er.«

»Uden for min lille Aarhus-kontekst tror jeg, der er flere forskere, der efter marchen har fået øjnene op for, at det ikke er givet, at andre synes, vores arbejde er vigtigt. Derfor er aktivismen i det her vigtigt. Det er vigtigt at blive ved med at minde verden om, hvad vi gør. Vi gør det jo ikke, fordi vi synes, det er sjovt. Vi gør det jo, fordi det er et spørgsmål om at blive klogere på andre og egnes vegne hele tiden. Og at det er vigtigt, hvis samfundet skal udvikle sig.«

Poul Nissen, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

»Jeg gik med i marchen, fordi det på det tidspunkt var vigtigt at få markeret, at vi skal acceptere videnskab som en stemme i den offentlige debat. Der var mange forskellige takter fra forskellige sider om, at man ville undertvinge det objektive budskab, der ligger i videnskaben. Det er utrolig vigtigt, at vi ikke kun baserer samfundet på følelser. Selvfølgelig er der stadig holdninger og politiske valg, der styrer, hvordan vi indretter et samfund, og hvad vi vil prioritere. Men det er jo altid vigtigt, at det sker på et oplyst grundlag.«

»Marchen hjalp måske mest forskere med at tage ordet og sige, at vi har en vigtig opgave med at lade os høre. Jeg tror egentlig ikke, at vi i så høj grad påvirkede offentligheden, men jeg synes, forskere har haft en tendens til at putte sig lidt. Og det synes jeg, at den her march var god til at få skubbet lidt til. Det var vigtigt at få gjort klart, at man som forsker har en vigtig rolle i samfundet. Vi skal ikke være bange for at blande os i samfundsdebatten, det er utroligt vigtigt, at vi gør det. Man skal jo selvfølgelig også være sig bevidst, at når man udtaler sig, så har man givetvis også et politisk afsæt, man krydrer det med. Men det synes jeg ikke, man skal være flov over.«

»Stemningen var faktisk rigtig god, og der var væsentlig flere til stede, end vi havde regnet med. Der var god opmærksomhed, og folk stoppede op og spurgte ind til det. Så jeg synes på en eller anden måde, vi fik skabt en god fælles folkestemning af, at det var vigtigt.«

»Folk kunne også se, at når vi som forskere gjorde det her, så måtte det være alvorligt. Så vi havde nok også lidt medvind af, at vi normalt ikke lader os høre på den her måde.«

Mogens Høgh Jensen, professor i biofysik på Niels Bohr Institutetet og præsident for Videnskabernes Selskab

»Jeg gik med for at styrke videnskabens rolle i vores samfund og for at fortælle, at videnskaben er vigtig for alle dele af samfundet. Der var rigtig mange på gaden, og så vidt jeg ved, var der flere millioner, der marcherede i hele verden den dag. Folk blev klar over, at videnskaben er her for os alle sammen. Ikke bare for nogle få udvalgte. Det er jo sådan, at vi som videnskabsfolk får lov til at forske på helt grundlæggende ting i verden og i samfundet, og derfor vil vi jo også gerne give noget tilbage til samfundet. På det tidspunkt var der måske en stigende populisme på vej, som satte spørgsmålstegn ved den måde, vi arbejder og præsenterer vores resultater på.«

»Jeg vil ikke kalde det en demonstration, men mere en manifestation for videnskaben. Jeg følte en dyb opbakning og en meget positiv stemning, da vi marcherede gennem byen hele vejen fra Niels Bohr Instituttetet og endte på Christiansborg Slotsplads, hvor der var forskellige taler af prominente videnskabsfolk og videnskabspolitikere. Derfor følte jeg det dybest set ikke som en dobbeltrolle at skulle være forsker og aktivist på samme tid. March for Science var en ualmindelig fredelig gåtur, hvor vi sådan set bare ville manifestere, at forskning og videnskab er her som en stor del af samfundet og har betydet utrolig meget for samfundets udvikling.«

»Jeg vil sige, at det stadig er en dagsorden, vi skal kæmpe for, fordi forskning måske ikke altid giver et payoff her og nu. Derfor skal vi se forskning som en investering og ikke som en udgift og acceptere, at den tager tid og først gavner om nogle år. Det er noget, vi altid skal argumentere for.«

Tine Jess, professor, overlæge, dr.med., grundforskningscenterleder, Statens Serum Institut

»Jeg gik med i March for Science for at vise min støtte til dette vigtige initiativ. Videnskab og formidlingen heraf er helt essentielle elementer i oplysningen af befolkningen og danner dermed også grundlaget for vores demokrati.«

»Stemningen var utrolig god. Vi mødtes på en smuk dag om en fælles sag, som kun få kan erklære sig uenige i. Jeg gik med på turen fra Niels Bohr Institutet og fik lejlighed til at tale med en bred skare af borgere, politikere og videnskabsfolk, inden jeg også selv holdt tale om værdien af dansk forskning nationalt og internationalt på scenen ved Christiansborg.«

»I løbet af dagen tænkte jeg på, at det var overvældende og yderst positivt at mærke, at så mange forskellige mennesker støttede op om initiativet, at så mange erkender vigtigheden af videnskaben for samfundet.«

»For mig at se er det ikke en modsætning at være aktivist for oplysningen, samtidig med at man er forsker. Hvis man er forsker, er man det selvfølgelig ud af nysgerrighed og for at bibringe verden ny viden. Og det er svært at se som modsætningsfyldt at være aktivist for, at denne viden når ud til befolkningen.«

»Hvis der blev afholdt en march i dag, ville jeg gå med igen, for spørgsmålet er ikke blevet mindre relevant. Den aktuelle coronakrise viser med al tydelighed, hvordan videnskabelig evidens ikke nødvendigvis danner grundlag for politiske beslutninger. Jeg tror og håber, at March for Science har skabt fokus på vigtigheden af den frie videnskabelige diskussion som grundlag for et oplyst samfund.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her