Læsetid: 7 min.

Forskere: Onlineundervisning kan spare universiteterne penge, men giver ikke bedre uddannelser

Coronakrisen ventes også efter sommerferien at føre til mere onlineundervisning på universiteterne. Men flere forskere advarer mod at tro, at den virtuelle undervisning lærer de studerende det samme som fysisk undervisning
Onlineundervisning er billigere end fysisk undervisning for universiteterne, og i de rigtige fag og til de mere simple opgaver kan det være et godt værktøj. Men den digitale undervisning fjerner det sociale, og i mange tilfælde vil det i sidste ende føre til mindre dannelse for eleverne, siger eksperter.

Onlineundervisning er billigere end fysisk undervisning for universiteterne, og i de rigtige fag og til de mere simple opgaver kan det være et godt værktøj. Men den digitale undervisning fjerner det sociale, og i mange tilfælde vil det i sidste ende føre til mindre dannelse for eleverne, siger eksperter.

Mathias Bojesen

22. juni 2020

Langt flertallet af studerende på landets universiteter har de seneste knap fire måneder været henvist til onlineundervisning på grund af coronanedlukningen. Og selv om alle studerende igen får adgang til campus efter sommerferien, vil de fleste formentlig stadig få mere onlineundervisning efter ferien. Men det kan give problemer i forhold til de studerendes dannelse og læring, påpeger flere forskere.

Copenhagen Business School meldte allerede ud i maj, at mindst halvdelen af undervisningen i efterårssemestret bliver fjernundervisning på grund af coronakrisen. Også på Københavns Universitet vil der kun være plads til halvdelen af de studerende i lokalerne, mens de øvrige vil kunne se undervisningen online.

På de øvrige universiteter er det endnu uvist, hvor stor en del af undervisningen der vil foregå online efter sommerferien, men ifølge direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard, så vil de nuværende afstandskrav give pladsproblemer mange steder, som vil føre til mere onlineundervisning for de studerende også i det kommende semester.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Mikael Aktor
Christian Mondrup og Mikael Aktor anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Helle Mathiasen mener derimod, at forskningen viser, at det muligt at forbedre uddannelsernes og undervisningens kvalitet med onlineundervisning – men det koster flere penge, fordi der skal bruges mere tid."

Brug tiden og pengene på at sænke klasse- og holdkoefficienterne for de studerendes fysiske undervisning; denne er allerede svært hæmmet af overbelægning. Det er en katastrofe for vore grundskoler og højere læreanstalter/uddannelser at vi ikke kan honorere det basale krav om at holde klassekoefficienten under 20; allerede dér har vi nogle af de primære kvalitetsskred, socialt og didaktisk.

Mikael Aktor

"..., hvor den fysiske undervisning og onlineundervisning komplimenterer hinanden"
Ja, høflighed er en god ting.

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Bare det at undersøge hvilke dele af den online undervisning som fungerer og hvilke som ikke fungerer, er problemetiske og tidskrævende.
I en fysisk undervisningssituation kan underviseren se, på øjeblikket, når den formidlede viden ikke når igennem til de studerende. Eller.. de fleste undervisere opdager det særligt tomme blik fra studerende.
men hvordan vil man undersøge om de tomme blikke bliver en voksende tilstand?
Kvalitative undersøgelser koster en jetjager, så det bliver nok en lille online spørgeundersøgelse om, hvad de studerende 'synes'.

Steffen Gliese

Overfor et auditorium med flere hundrede studerende vil onlineundervisning føles betydeligt mere nærværende og direkte henvendt til den enkelte. Med onlineundervisningen kan vi komme væk fra den skolegørelse, der desvære præger de videregående uddannelser i dag, hvor det, der burde være deres særkende: den enkeltes specialisering og optagethed af faglige bidrag på højt niveau med en art sidemandsoplæring som baggrund, er fortrængt af en masseproduktion af kandidater, der reelt fungerer som en pølsefabrik.

Steffen Gliese

- og hvis man ikke synes, forelæsningerne giver noget, er der jo allerede i dag ikke mødepligt. Den største hurdle for studerende under lukningen af vitale dele af samfundet har forhåbentlig været bibliotekerne; men her har i det mindste studerende og ansatte jo kunnet profitere af den udstrakte overgang fra trykte til digitale materialer, må man gå ud fra. Værst må det have været for dem, der er afhængige af laboratorieadgang.

"den enkeltes specialisering og optagethed af faglige bidrag på højt niveau med en art sidemandsoplæring som baggrund, er fortrængt af en masseproduktion af kandidater, der reelt fungerer som en pølsefabrik."

Helt enig, af samme årsag er det også helt bananas at vi uddanner så mange akademikere at samlinger i hundredevis af dem til forelæsninger overhovedet kommer på tale. Foredrag naturligvis undtaget. I øvrigt også enig i at IT systemer kan/bør være supplementer, på de steder og i de tider, hvor man helt undtagelsesvist ikke kan formidle med en flerhed af sansninger i en nær omverden (hvilket i øvrigt er én af sidemandsoplæringens helt afgørende forcer). Men det må ikke være besparelser eller ressourceknaphed, som afgør det. Pengene til det mangler jo ikke, det er betalingsviljen blandt de forretningsmænd- og kvinder, som 'leder' vort land.