Analyse
Læsetid: 7 min.

Gammelt folketingssvar fra Støjberg åbner for nye spørgsmål i Instrukskommissionen

I sommeren 2017 sendte Inger Støjberg et svar til Folketinget, som har stor betydning for den afgørende afhøring, der mandag skal finde sted i Instrukskommissionen
Inger Støjberg ankommer til Retten på Frederiksberg den 24. maj.

Inger Støjberg ankommer til Retten på Frederiksberg den 24. maj.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
8. juni 2020

I sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks findes et dokument, som forekommer stadig mere centralt. Et dokument, som efterlader enten den forhenværende udlændinge- og integrationsminister eller hendes nærmeste embedsmænd i ministeriet med et forklaringsproblem.

Og som til gengæld styrker Udlændingestyrelsen i den konflikt mellem styrelsen og ministeriet, som træder tydeligere og tydeligere frem, efterhånden som den såkaldte Instrukskommission gennemfører sine afhøringer.

Der er tale om et svar til Folketinget afgivet af Inger Støjberg i sommeren 2017. Det er tilgængeligt på Folketingets hjemmeside og har for år tilbage været omtalt i pressen. Har man fulgt afhøringerne i Instrukskommissionen, får man imidlertid indtryk af, at kommissionen ikke er opmærksom på svaret.

Folketingssvaret handler om en telefonsamtale mellem en embedsmand i Udlændinge- og Integrationsministeriet og en vicedirektør i Udlændingestyrelsen. Ifølge den forhenværende direktør for Udlændingestyrelsen Henrik Grunnet er embedsmanden fra ministeriet afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen, som mandag skal afhøres i kommissionen – og som må formodes at blive spurgt til denne samtale.

Men for at belyse betydningen af Inger Støjbergs folketingssvar om telefonsamtalen mellem de to ledende embedsmænd er det nødvendigt at forklare konteksten.

Ulovlig adskillelse

Der er i dag enighed om, at den pressemeddelelse om adskillelse af asylpar, som Inger Støjberg udsendte den 10. februar 2016, lagde op til ulovlig praksis. Det skyldes, at den foreskrev adskillelse af samtlige par, hvor den ene part var under 18, og en sådan undtagelsesfri praksis er ikke inden for reglerne.

Da Folketingets ombudsmand gik ind i sagen, kom Udlændingestyrelsen med en vigtig forklaring om pressemeddelelsen.

»Udlændingestyrelsen modtog samtidig med udsendelsen af pressemeddelelsen den 10. februar 2016 en mundtlig instruks fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om administrativt at effektuere i overensstemmelse med indholdet af pressemeddelelsen,« skrev styrelsen til ombudsmanden.

Eller med andre ord: Ministeriet gav eksplicit sin styrelse besked om at behandle pressemeddelelsen som en instruks.

Sådan forklarede Udlændingestyrelsen i hvert fald, og angiveligt foregik samtalen altså mellem afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Line Skytte Mørk Hansen og en vicedirektør i Udlændingestyrelsen.

Skiftende forklaringer

Denne forklaring er en af sagens helt afgørende omstændigheder. Og den passer ikke umiddelbart godt sammen med Inger Støjbergs forklaring – eller rettere: med den forklaring, som Inger Støjberg er endt med at give. 

Tidligt i forløbet var forklaringen fra ministeren, at pressemeddelelsen var en instruks til Udlændingestyrelsen, og at vurderingen i ministeriet var, at denne instruks var lovlig. Men senere har Inger Støjberg skiftet forklaring og har ved samråd i Folketinget og over for Instrukskommissionen skelnet skarpt mellem pressemeddelelsen på den ene side og på den anden side den praksis, som ministeriet ønskede, at Udlændingestyrelsen skulle følge.

Hun har forklaret, at pressemeddelelsen var en politisk tilkendegivelse. Den var derfor skarpt skåret og uden forbehold. Men det stod ifølge hendes forklaring hele tiden klart for hende og hendes embedsmænd, at Udlændingestyrelsen skulle følge en praksis, som indebar, at ikke alle asylpar nødvendigvis kunne skilles ad.

Og derfor godkendte hun via sin ministersekretær dagen før udsendelsen af pressemeddelelsen et notat, der åbnede for undtagelser.

Inger Støjberg har videre forklaret, at det var en fejl, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke fik sendt en reel instruks over til Udlændingestyrelsen, og at det er årsagen til, at pressemeddelelsen endte som en instruks. Ifølge hendes forklaring var det altså på ingen måde hensigten, at det skulle gå sådan.

Ombudsmanden har erklæret, at der ikke findes nogen »skriftlig dokumentation vedrørende denne forudsætning«. Men selv om omstændighederne omkring det føromtalte notat er mystiske, ser der altså alligevel ud til at findes noget på skrift, som kan understøtte en del af Inger Støjbergs forklaring – og som åbner for en vanskelig diskussion om fordelingen af ansvaret mellem hende og hendes embedsmænd for, at hendes pressemeddelelse blev gjort til en instruks til styrelsen.

Under alle omstændigheder har Inger Støjberg og hendes ministerium forklaret, at behovet for mulige undtagelser fra hovedreglen om at adskille asylparrene blev gjort klart for Udlændingestyrelsens daværende direktør, Henrik Grunnet. Det skulle være sket mundtligt ved et såkaldt koncerndirektionsmøde i ministeriet få timer inden udsendelsen af pressemeddelelsen.

Selv har Henrik Grunnet imidlertid afvist den forklaring over for Instrukskommissionen, og der findes intet skriftligt referat fra mødet.

Inde ved kernen af sagen

Under afhøringerne af både Inger Støjberg og forhenværende departementschef Uffe Toudal Pedersen har kommissionen spurgt til Udlændingestyrelsens forklaring om, at ministeriet telefonisk skulle have pålagt styrelsen at administrere i overensstemmelse med pressemeddelelsen.

For hvis ministeriet slet ikke ønskede en undtagelsesfri praksis, hvorfor så eksplicit pålægge styrelsen at følge en pressemeddelelse, der foreskrev en undtagelsesfri praksis? Det er vanskeligt at få til at give mening.

Og igen: Her er vi helt inde ved kernen af sagen, for det var netop beskeden til Udlændingestyrelsen om at administrere undtagelsesfrit som beskrevet i pressemeddelelsen, der var ulovlig.

Både Inger Støjberg og Uffe Toudal Pedersen lagde under afhøringerne i kommissionen diskret afstand til Udlændingestyrelsens forklaring.

Kommissionens udspørger fremhævede, at Inger Støjberg ved et samråd i Folketinget om sagen havde oplæst en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der indeholdt forklaringen om opkaldet fra ministeriet til styrelsen. Hun svarede, at forklaringen var »gengivet én til én fra Udlændingestyrelsen«. Og hun forklarede, at hun ikke kunne huske, hvornår hun blev opmærksom på, at der »angiveligt« var »en eller anden form for mundtlig instruktion«. Men det var under alle omstændigheder ikke noget, hun havde taget initiativ til eller var vidende om, dengang det måtte være sket.

Uffe Toudal Pedersen kom med følgende forklaring:

Han fik at vide af afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen, at hun skulle have sagt mere til vicedirektøren i Udlændingestyrelsen, end styrelsen hidtil har oplyst. Nemlig, at styrelsen skulle »administrere lovligt«. Det mente den forhenværende departementschef tilsyneladende var at sidestille med en besked til styrelsen om ikke blindt at følge pressemeddelelsen, men at gøre undtagelser, hvor loven krævede det. Og når dét ikke fremgik af et telefonnotat, som vicedirektøren senere udfærdigede, så var det »ord mod ord«.

Erkendte over for Folketinget

Og så er vi endelig tilbage ved Inger Støjbergs svar til Folketinget fra sommeren 2017. Hun var blevet spurgt af udlændingeordførerne fra oppositionen, om det var korrekt, hvad Udlændingestyrelsen havde oplyst om opkaldet fra ministeriet til vicedirektøren i Udlændingestyrelsen.

Altså: Var det rigtigt, at styrelsen blev pålagt at administrere i overensstemmelse med pressemeddelelsen? Og var det rigtigt, når styrelsen fortolkede beskeden sådan her:

»Instruksen betød således, at ingen mindreårige fremover måtte indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever, og at dette skulle gælde, uanset om parret måtte have fællesbørn. Instruksen betød også, at der straks skulle ske adskillelse i de aktuelle sager, hvor en mindreårig allerede var indkvarteret sammen med en ældre ægtefælle eller samlever.«

Svaret fra Inger Støjberg til ordførerne var kortfattet.

»Ja, det er korrekt,« lød det.

Inger Støjberg erkendte altså over for Folketinget, at en afdelingschef fra hendes ministerium havde givet Udlændingestyrelsen besked om at efterleve pressemeddelelsen. Der var ikke »angiveligt« blevet givet »en eller anden form for mundtlig instruktion«. Nej, der var givet netop den instruktion, som Udlændingestyrelsen havde beskrevet, og styrelsens fortolkning af dens betydning var korrekt: Ingen af parrene, hvor den ene part var mindreårig, måtte blive boende sammen.

Nye spørgsmål

Det åbner for nye spørgsmål, som ville være oplagte at stille Inger Støjberg og forhenværende departementschef Uffe Toudal Pedersen:

Hvis det ikke var hensigten at pålægge Udlændingestyrelsen en undtagelsesfri praksis, hvorfor gav en højtstående embedsmand så styrelsen besked om at følge en pressemeddelelse, der foreskrev netop det? Ministeriet har jo anerkendt, at det er sket, og det er umiddelbart vanskeligt at forestille sig en højtstående embedsmand tage sådan et skridt på egen hånd.

Og hvordan kan Uffe Toudal Pedersen i lyset af Folketingssvaret hævde, at afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen gav Udlændingestyrelsens vicedirektør besked om det afgørende forbehold over for pressemeddelelsen, at ikke alle par nødvendigvis skulle adskilles? For i svaret anerkendte ministeriet jo, at konsekvensen af beskeden til styrelsen om at følge pressemeddelelsen var, at »ingen« af asylparrene måtte blive sammen.

Og hvis Uffe Toudal Pedersen alligevel måtte fastholde sin forklaring, hvorfor blev ordførerne i Folketinget så ikke oplyst om forbeholdet over for beskeden om at følge pressemeddelelsen, når de spurgte til netop denne besked?

En afgørende afhøring

Når Line Skytte Mørk Hansen mandag skal afhøres af Instrukskommissionen, vil hun blive spurgt, hvorfor hun gav Udlændingestyrelsen besked om at følge pressemeddelelsen. På grund af folketingssvaret om hendes telefonsamtale kan hun dårligt afvise, at det er sket – medmindre Henrik Grunnets erindring er forkert, og det var en anden embedsmand i ministeriet, der deltog i denne samtale med styrelsen.

I stedet vil afdelingschefen med en vis sandsynlighed komme med en forklaring, der er på linje med den fra Uffe Toudal, som hun har haft et årelangt samarbejde med tilbage fra deres fælles tid i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Men det vil så efterlade hende med samme forklaringsproblem som ham.

Under alle omstændigheder vil hendes svar være af afgørende betydning. Og det er derfor ingen overdrivelse, at mandagens afhøring er blandt de absolut vigtigste for kommissionen.

Serie

Rigsretssagen mod Inger Støjberg

For kun sjette gang i danmarkshistorien er der blevet nedsat en rigsret. Frem til december skal 13 højesteretsdommere og 13 dommere udpeget af Folketinget afhøre vidner og afgøre, om den forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg overtrådte ministeransvarlighedsloven, da unge asylpar blev adskilt på danske asylcentre tilbage i 2016.

Information var oprindeligt med til at afdække sagen. I denne serie har vi fulgt den såkaldte Instrukskommissions arbejde og dækker nu den danmarkshistoriske rigsretssag tæt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er bare synd at Niels Ufer ikke er mellem os mere.

Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Peter Mikkelsen, Hanne Utoft, Karsten Lundsby, Dorte Schmidt-Nielsen, P.G. Olsen, lars søgaard-jensen, Birger Bartholomæussen, Maia Aarskov, Birte Pedersen, Søren Fosberg, Holger Nielsen, Torben Siersbæk, Marianne Søby, Jan Fritsbøger, Lone Hansen og John Damm Sørensen anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

Tak til Anton Geist og Ulrik Dahlin for god og vedholdende graverjournalistik i denne sag.

Der tegner sig et billede, som bliver tydeligere og tydeligere, jo flere detaljer der kommer frem pga. Instrukskommissionen:

Inger Støjbjerg brød loven med åbne øjne, og håbede den gik. Det gjorde den bare ikke i længden. Hendes departementschef virker lige lovlig tjenstvillig i disse ulovligheder, for at please sin minister.

Da ulovlighederne bliver kendt, kommer Støjbjerg løbende med skiftende forklaringer, efter hvad der ser mest opportunt ud i situationen. Problemet med dette for IS er, at sandheden har meget mere konsistens end løgn. For der er nu engang nogle ting, som faktuelt skete, og uanset hvor mange spidsfindige søforklaringer, der findes på, blive de mere og mere utroværdige, jo flere forskellige forklaringer, der gives fra IS for at slippe af krogen.

Desuden viser sagen, at så længe IS havde et flertal i ryggen i Folketinget, så var der ingen synderlig risiko ved lovbrud. Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og nu Nye Borgerlige bakkede/bakker op om IS lovbrud. Det siger alt om disse partiers holdning til ministeransvar.

Det er kun, fordi vi fik en ny regering ved sidste valg, at Støjbjerg endelig bliver stillet til ansvar for hendes handlinger. Var regeringsmagten ikke skiftet, var hun sluppet godt fra det.
Dette er faktisk meget alvorligt og viser at ministres og topembedsmænds lovbrud skal kunne retsforfølges efter straffeloven og de alm. domstole.

Eva Schwanenflügel, René Hansen, Ole Frank, Lone Hansen, Tino Rozzo, Flemming Berger, ingemaje lange, Janus Agerbo, Olav Storm Jensen, Rikke Nielsen, Peter Mikkelsen, Hanne Utoft, Karsten Lundsby, Per Meinertsen, Rolf Andersen, Dorte Schmidt-Nielsen, Kenneth Jacobsen, Curt Sørensen, Per Hansen, Randi Christiansen, P.G. Olsen, Kristian Spangsbo, Benjamin Bjerre, Arne Albatros Olsen, Karen Møller Grothe, Niels Bønding, Jens Nielsen, Ole Henriksen, lars søgaard-jensen, Ebbe Overbye, Mads Greve Haaning, Karsten Nielsen, Thomas Andersen, Ib Gram-Jensen, Alvin Jensen, Lars Løfgren, Maia Aarskov, Elisabeth From, Bjarne Tingkær, Per Kortegaard, Birte Pedersen, Gitte Loeyche, Mogens Holme, Søren Fosberg, Torben Siersbæk, Holger Nielsen, Finn Jakobsen, Carsten Ulendorf, Werner Gass, Torkil Forman, Trond Meiring, Helle Walther, Jan Fritsbøger, Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Anne Hvidberg anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

Desuden er det vigtigt, at "mørklægnings-paragrafferne" i den nuværende offentlighedslov afskaffes igen. Den tidligere offentlighedslov gjorde det væsentlig lettere for pressen af afdække urent trav i regeringen. Det skal være sådan, at de mennesker, som befolkningen har betroet den opgave at lede landet, opfører sig på en måde, som tåler dagens lys.

Eva Schwanenflügel, René Hansen, Ole Frank, Lone Hansen, Tino Rozzo, Flemming Berger, Janus Agerbo, Olav Storm Jensen, Rikke Nielsen, Peter Mikkelsen, Hanne Utoft, Ken Sass, Karsten Lundsby, Per Meinertsen, Rolf Andersen, Dorte Schmidt-Nielsen, Kenneth Jacobsen, Per Hansen, Randi Christiansen, P.G. Olsen, Kristian Spangsbo, Arne Albatros Olsen, Karen Møller Grothe, Niels Bønding, Jens Nielsen, lars søgaard-jensen, Ole Henriksen, Ebbe Overbye, Karen Nygård, John Scheibelein, Karsten Nielsen, Alvin Jensen, Lars Løfgren, Maia Aarskov, Elisabeth From, Bjarne Tingkær, Per Kortegaard, Birte Pedersen, Gitte Loeyche, Mogens Holme, Søren Fosberg, Holger Nielsen, Torben Siersbæk, Werner Gass, Torkil Forman, Trond Meiring, Morten Reippuert Knudsen, Helle Walther, Jan Fritsbøger, Dorte Sørensen og Anne Hvidberg anbefalede denne kommentar

Arh. det går da ret godt med Dahlin og Geist.
Vær sikker på, at Ufer glæder sig i sin himmel.
Støjberg er ikke den første integrationsminister, de har haft på grillen.

Eva Schwanenflügel, Ole Frank, ingemaje lange og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Det ender med, I.S. Sag ender i ordkløveri, som hendes afhængige tilhængere pt. Prøver at dreje sagen hen imod. Politik, når det er værst.

Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

@WernerGass, ja Niels Ufer er savnet. Men mon ikke en Peter Larsen, der tidligere på formidabel vis med sine evner som dramatiker har illustreret mafiøse politiske rævekager, kan få noget interessant ud af dette kommisionsforløb - uanset udfaldet.

Eva Schwanenflügel, Peter Mikkelsen, Hanne Utoft og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Lige et par links til Peter Larsens eller rettere kultursociolog Jørgen Andersens vid
https://www.youtube.com/watch?v=qo-SJOw4o1w om irakkommisionen, som ikke blev til noget
og
https://www.youtube.com/watch?v=E5_R45WtWos&pbjreload=101 om tamilsagen .

Randi Christiansen

Under alle omstændigheder udstilles inkompetent og dubiøs administration.

Der bør ikke herske den form for tvivl omkring en ministers arbejde. Inger støjberg er dybt kompromitteret ifht sin embedsforvaltning. Og sagen udstiller tilmed dette meget betænkelige, at et folketingsflertal kan beslutte, om ulovligheder skal have lov at passere.

Ingen dansker ønsker barnebrude, og det er heller ikke, hvad dette drejer sig om. Når pernille vermund alligevel ser sin interesse i at fordreje og spinne på sagen, kompromitterer det også hende og hendes følgere.

Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Lone Hansen, Rikke Nielsen, Per Meinertsen, Hanne Utoft, Carsten Munk, Karsten Lundsby, Dorte Schmidt-Nielsen, Per Hansen, Viggo Okholm og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er ikke nemt at lyve, hvis man ikke er vandt til det. Omvendt er det let at lære, for det gør kun ondt de første par gange. I øvrigt er der ikke altid tale om løgn, når politikere er involveret, men bare dette at nogle fakta mangler og endelig er den menneskelige hukommelse ofte upræcis og kan være fyldt med fantasi. Det er derfor løgne helst skal fanges ferske, hvis man vil stille nogen til ansvar for dem. Med mindre der foreligger håndfaste og uigendrivelige beviser, naturligvis. Så måske man skulle indføre folketingsvalg hvert andet år. Det kunne fx. foregår over nemID.