Det gode liv handler ikke kun om forbrug. Det kan udnyttes i den grønne omstilling

Vi ved det jo godt. Vi skal spise mindre kød, holde op med at flyve og skrue ned for forbruget. Vores levevis skader kloden, og vi burde lægge om. Hellere i dag end i morgen. Alligevel gør mange af os det ikke.

En del af forklaringen på det skal findes i den menneskelige psyke. Det fortæller postdoc Simon Elsborg Nygaard fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet i denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’. Han forsker i bæredygtighedspsykologi og forsøger at bruge viden om den menneskelige adfærd i den grønne omstilling.

»Klimadiskussionen handler meget om teknologiske løsninger. Grøn energi, vindmøller og så videre. Hidtil har humanvidenskaberne ikke været sat lige så godt i spil. Men vi har jo faktisk specialiseret os i de mennesker, som spiller hovedrollen i den grønne omstilling,« siger han.

I bæredygtighedspsykologien trækker man på viden om menneskers holdninger, værdier, motivation og identitet og forsøger at koble den med de livsstilsændringer, som er nødvendige i klimakampen.

Men der er ikke nogen nemme svar, understreger Simon Elsborg Nygaard og oplister flere psykologiske barrierer.

»Vi er vanedyr. Der skal noget ret radikalt til, før vi ændrer vores hverdagsadfærd. Og når man kigger på, hvilken forståelse vi har af, hvad det vil sige at leve et godt liv, så er meget af det spundet ind i et ganske højt forbrug. Derudover er der strukturer, hvor den bæredygtige adfærd ofte er den mest besværlige eller dyreste – uanset om det handler om at sortere affald eller togrejser.«

Bæredygtig trivsel

Flere har nok oplevet at føle en slags klimaskam over ikke at leve grønt nok. Og på sociale medier som Instagram og Facebook kan brugerne være hurtige til at pege på den adfærd i deres omgangskreds, som belaster vores jordklode. Ferien til Thailand eller røde bøffer på grillen eksempelvis.

I nogle tilfælde kan skam fungere som en effektiv psykologisk mekanisme i klimakampen, fortæller Simon Elsborg Nygaard.

»Der er adfærskorrektion forbundet med skam. Det kan eksempelvis virke, hvis der ikke længere er samme prestige i at skrive på Facebook, at man er fløjet en weekend til London for at shoppe,« siger han.

»Men det er også vigtigt, at vi ikke kun forbinder klima og grøn omstilling med skam, det skal også gerne fremkalde positive følelser og tanker som håb, udvikling og mentale billeder af en bedre verden.«

Det er ifølge Simon Elsborg Nygaard afgørende at skabe »bæredygtig trivsel« for at sikre, at den grønne omstilling ikke føles som for stort et negativt indgreb i vores liv. Det er muligt, i hvert fald et stykke af vejen, mener han. Psykologisk forskning viser nemlig, at meget af det, som giver trivsel for de fleste mennesker, ikke nødvendigvis kræver et stort materielt ressourceforbrug.

»Det handler om, at være sammen med venner og familie, have et godt forhold til sine børn, være dygtig til sit arbejde og have tid til fritidsinteresser. Oplevelsen af at trives er langt hen ad vejen knyttet til psykologiske eller immaterielle forhold. Derfor er det muligt at skabe trivsel uden at bruge en masse ressourcer,« siger han.

Det skal dog ikke komme til at lyde som »juhuoptimisme«, understreger Simon Elsborg Nygaard.

»Potentialet ved at bruge trivselsforskningen er ledsaget af en masse udfordringer. Vi danskere skal ned på én fjerdedel af det ressourceforbrug, vi har i dag, for ikke at overbelaste kloden. Det er svært at forestille sig, at det ikke kommer til at ske på bekostning af noget livskvalitet – eller i hvert fald en oplevelse af mindre forbrug og velstand,« siger han og fortsætter:

»Men med den psykologiske viden, vi har om menneskelig trivsel, er det i hvert fald muligt at opretholde meget af ’det gode liv’ på en mere bæredygtig måde. I visse tilfælde vil det endda være muligt at øge trivslen, samtidigt med at vi nedsætter ressourceforbruget«.