Læsetid: 3 min.

Det gode liv handler ikke kun om forbrug. Det kan udnyttes i den grønne omstilling

Med den viden, psykologien har om menneskelig adfærd, motivation og identitet er det muligt, i hvert fald et stykke af vejen, at forene den grønne omstilling med trivsel. Det fortæller forsker i bæredygtighedspsykologi Simon Elsborg Nygaard fra Aarhus Universitet om i denne uges afsnit af klimapodcasten ’Den grønne løsning’
Med den viden, psykologien har om menneskelig adfærd, motivation og identitet er det muligt, i hvert fald et stykke af vejen, at forene den grønne omstilling med trivsel. Det fortæller forsker i bæredygtighedspsykologi Simon Elsborg Nygaard fra Aarhus Universitet om i denne uges afsnit af klimapodcasten ’Den grønne løsning’

Sofie Holm Larsen

16. juni 2020

Vi ved det jo godt. Vi skal spise mindre kød, holde op med at flyve og skrue ned for forbruget. Vores levevis skader kloden, og vi burde lægge om. Hellere i dag end i morgen. Alligevel gør mange af os det ikke.

En del af forklaringen på det skal findes i den menneskelige psyke. Det fortæller postdoc Simon Elsborg Nygaard fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet i denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’. Han forsker i bæredygtighedspsykologi og forsøger at bruge viden om den menneskelige adfærd i den grønne omstilling.

»Klimadiskussionen handler meget om teknologiske løsninger. Grøn energi, vindmøller og så videre. Hidtil har humanvidenskaberne ikke været sat lige så godt i spil. Men vi har jo faktisk specialiseret os i de mennesker, som spiller hovedrollen i den grønne omstilling,« siger han.

I bæredygtighedspsykologien trækker man på viden om menneskers holdninger, værdier, motivation og identitet og forsøger at koble den med de livsstilsændringer, som er nødvendige i klimakampen.

Men der er ikke nogen nemme svar, understreger Simon Elsborg Nygaard og oplister flere psykologiske barrierer.

»Vi er vanedyr. Der skal noget ret radikalt til, før vi ændrer vores hverdagsadfærd. Og når man kigger på, hvilken forståelse vi har af, hvad det vil sige at leve et godt liv, så er meget af det spundet ind i et ganske højt forbrug. Derudover er der strukturer, hvor den bæredygtige adfærd ofte er den mest besværlige eller dyreste – uanset om det handler om at sortere affald eller togrejser.«

Bæredygtig trivsel

Flere har nok oplevet at føle en slags klimaskam over ikke at leve grønt nok. Og på sociale medier som Instagram og Facebook kan brugerne være hurtige til at pege på den adfærd i deres omgangskreds, som belaster vores jordklode. Ferien til Thailand eller røde bøffer på grillen eksempelvis.

I nogle tilfælde kan skam fungere som en effektiv psykologisk mekanisme i klimakampen, fortæller Simon Elsborg Nygaard.

»Der er adfærskorrektion forbundet med skam. Det kan eksempelvis virke, hvis der ikke længere er samme prestige i at skrive på Facebook, at man er fløjet en weekend til London for at shoppe,« siger han.

»Men det er også vigtigt, at vi ikke kun forbinder klima og grøn omstilling med skam, det skal også gerne fremkalde positive følelser og tanker som håb, udvikling og mentale billeder af en bedre verden.«

Det er ifølge Simon Elsborg Nygaard afgørende at skabe »bæredygtig trivsel« for at sikre, at den grønne omstilling ikke føles som for stort et negativt indgreb i vores liv. Det er muligt, i hvert fald et stykke af vejen, mener han. Psykologisk forskning viser nemlig, at meget af det, som giver trivsel for de fleste mennesker, ikke nødvendigvis kræver et stort materielt ressourceforbrug.

»Det handler om, at være sammen med venner og familie, have et godt forhold til sine børn, være dygtig til sit arbejde og have tid til fritidsinteresser. Oplevelsen af at trives er langt hen ad vejen knyttet til psykologiske eller immaterielle forhold. Derfor er det muligt at skabe trivsel uden at bruge en masse ressourcer,« siger han.

Det skal dog ikke komme til at lyde som »juhuoptimisme«, understreger Simon Elsborg Nygaard.

»Potentialet ved at bruge trivselsforskningen er ledsaget af en masse udfordringer. Vi danskere skal ned på én fjerdedel af det ressourceforbrug, vi har i dag, for ikke at overbelaste kloden. Det er svært at forestille sig, at det ikke kommer til at ske på bekostning af noget livskvalitet – eller i hvert fald en oplevelse af mindre forbrug og velstand,« siger han og fortsætter:

»Men med den psykologiske viden, vi har om menneskelig trivsel, er det i hvert fald muligt at opretholde meget af ’det gode liv’ på en mere bæredygtig måde. I visse tilfælde vil det endda være muligt at øge trivslen, samtidigt med at vi nedsætter ressourceforbruget«.

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Vi står midt i en klimakrise, der kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der måske har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne.

Seneste podcasts

  • I den økonomiske genopretning kan mindre ulighed være med til at skabe et grønnere samfund

    26. juni 2020
    Verden er forandret, har statsminister Mette Frederiksen sagt. Spørgsmålet er så, hvordan vi genopretter den i en ny og grønnere udgave. Ifølge Inge Røpke er svaret større omfordeling mellem rig og fattig samt et opgør med BNP-vækst. Hun er professor i økologisk økonomi og denne uges gæst i Informations klimapodcast, Den grønne løsning
  • Et borgerting kan hjælpe med en grøn genstart efter corona

    9. juni 2020
    Almindelige danskere skal komme med forslag til klimatiltag i et såkaldt borgerting, hed det i den klimalovsaftale, som et bredt politisk flertal indgik i vinter. Men borgertinget er endnu ikke oprettet. Borgernes input vil ellers være oplagte i debatten om grøn genstart postcorona, siger sociolog Anders Blok i ugens afsnit af Informations klimapodcast
  • Klimaaktivismen skal pege på de ømme punkter og tvinge politikerne til at handle grønt

    2. juni 2020
    Klimaaktivismen er vigtig i forhold til den grønne omstilling, fordi den bliver ved at lægge pres på beslutningstagerne. Aktivisterne spiller en afgørende rolle for at forhindre det status quo, der ellers er stærke økonomiske og politiske interesser i at fastholde, fortæller lektor Stine Krøijer fra Københavns Universitet i denne uges afsnit af klimapodcasten Den grønne løsning
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Saxman
Kim Saxman anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Vores gode liv nu er ikke godt, når isen smelter. Alt, hvad vi gør, der hæver temperaturen (og det er der ikke meget, der ikke gør) en pind til børnenes fremtids ligkiste.
Det er børnenes fremtid, der er ødelagt, og det må forskerne ikke sige højt, for det ved de ikke noget om, men det gør vi andre, så vi skal sige det højere og højere. Forskerne ved ikke, hvad der er galt, før det er gået galt, og så er det for sent, og det er det, der er problemet nu. IPCC udsender den ene rapport efter den anden, der enten bliver betvivlet eller forbigået.
Det drejer sig ikke om at trives nu. Det hælder børnenes fremtid. Det bliver meget svært at forbinde de to ting med det syn, vi har nu, hvor forbruget skal op igen. Det er helt sindssygt.