Læsetid: 8 min.

Goldman Sachs-skandale, navnestrid og grøn medvind. Her er historien om Ørsted under Henrik Poulsen

Under afgående direktør Henrik Poulsen har energiselskabet Ørsted rystet minderne om Goldman Sachs-salget af sig og blevet verdens mest bæredygtige virksomhed. Den grønne transformation har ikke handlet om filantropi for topchefen – men om big business
Da Ørsteds direkter Henrik Poulsen mandag opsagde sin stilling som topchef, faldt Ørsteds aktiekurs morgenen efter med tre procent. I løbet af én nat blev der barberet knap ti milliarder kroner af selskabets markedsværdi.

Da Ørsteds direkter Henrik Poulsen mandag opsagde sin stilling som topchef, faldt Ørsteds aktiekurs morgenen efter med tre procent. I løbet af én nat blev der barberet knap ti milliarder kroner af selskabets markedsværdi.

Thomas Lekfeldt

19. juni 2020

Aktiekurser er markedets lakmusprøve på en virksomheds succes. Derfor er det også sigende, hvilken indflydelse administerende direktør Henrik Poulsen har haft på aktiekursen for Ørsted – det tidligere DONG Energy.

Den er næsten tredoblet fra hans tiltrædelse i 2012 og frem til nu. Og da han mandag denne uge opsagde sin stilling som topchef, faldt den morgenen efter med tre procent. I løbet af én nat blev der således barberet knap ti milliarder kroner af selskabets markedsværdi. På grund af én mands afsked.

Blandt erhvervstyper er der heller ikke meget dårligt at sige om 52-årige Henrik Poulsen, der senest fratræder sin stilling den 31. januar næste år.

»Han er en lækkerbisken for enhver headhunter,« som det beskrives i Børsen.

Det er med Henrik Poulsen i spidsen, at Ørsted har gennemgået den store transformation fra et fossilbaseret olie- og gasselskab til en førende udvikler af grønne havvindprojekter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ørsted ifører sig flaske fjer; vindenergi, biomasseenergi og solcelleenergi er bestemt ikke grønt - ofte vender disse industrier den tunge ende nedad, når udledningsregnskabet og ressourceforbruget medregnes. Ørsted er blevet kronprins af den såkaldt grønne kapitalisme, og det er særdeles uskønt.

David Joelsen

Historien om Dong er lang og politisk snoet. Der er skrevet en bog om det flere år forud salget. Nå, men man skulle have en der kunne tage slagene og øretæverne. En der ikke stak halen mellem benene. Og som i regulær krig, træder generalerne lidt til side og lader de unge og håbefulde at komme til. Og ja, Henrik har stået prøven og overlevet. Spørgsmålet er om der er virksomheder der så har plads til en sådan profil, eller om han tager til udlandet?

Torben K L Jensen, et alternativ til Ørsted og den grønne katastrofekapitalisme? Ét alternativ er en omfattende reduktion af vort forbrug, en omfattende reduktion af vare- og persontransporter, omfattende omstillinger af produktionsapparatet og statslige investeringer i reelt udledningsneutrale energiformer. Med andre ord en revolutionær proces, som indebærer at ansvaret for omstilling overgår fra den private storkapital til de folkelige fællesskaber (som samtidig skal revitaliseres økonomisk, politisk-demokratisk og kulturelt).

kjeld jensen, Flemming Berger og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

tjah succes er jo desværre målt på øgning af økonomisk volumen, og aktiestigninger afspejler hvor vidt en virksomhed lykkes med at udleve / tilfredsstille ejernes grådighed,
aktiestigninger er i virkeligheden udtryk for accelereret ulighed, og dermed dårligt nyt for dem som yder og skaber værdierne, og kun godt for dem som nyder, altså samfundenes stornassere,
dem som lever fedt og godt af andre menneskers arbejde, og som ser ned på alle dem som forsørger dem, og forventer beundring for deres "succes", jeg synes faktisk de er en sølle flok megalomaner,
det lille ord nok burde genopdages, for den grådige kan det jo aldrig blive nok, og da slet ikke for meget , men det er præcis hvad det er, det er simpelthen for meget --- mand.

kjeld jensen, Michael Waterstradt og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

"Henrik Poulsen har fået en stor del af æren for den grønne transformation. Men forgængeren Anders Eldrup havde allerede »lagt skinnerne til den grønne linje«, som Mogens Rüdiger udtrykker det".

Dong var allerede på vej Men Fritz Schur brød sig ikke om forgængeren Anders Eldrup. Og Fritz Schur har ingen problemer med at "flytte hjemmefra" selv om værdier skabt af staten (skatteyderne) stilles til rådighed for markedet for en slik og med en klækkelig gevinst i egen lomme. Friz Schur tænker først og fremmest på selskabet - samfundet kommer i anden række. Og det er så også det man er ansat til og det er/var Poulsen også. Her var Anders Eldrup måske af en anden overbevisning. Man kan så diskutere hvilken der er den rigtige. Den ene er markedsorienteret den anden samfundsorienteret.

Jeg ved ikke hvordan man laver de regnskaber eller fører den slags bogholderei. Men når jeg læser artiklen så forekommer det mig at der er suset rigtig mange penge ned i lommerne på aktionærer, der har fået billige aktier og forkøbsret. Og kritikken om at Dong netop blev solgt for billigt er nok ikke forkert. Også det forhold at der ikke blev betalt skat af indtjeningen ( er det mon med i bogholderiet som tab?). Det er som når man laver al anden økonomi - hvor eksternaliteterne ikke indgår i regnskaberne - hvilket hjælper gevaldigt på fremkomsten af sorte tal. - Her ser man så ikke på tab ved manglende skatteindbetalinger eller for lavt satte priser på salg for at tilgodese LEDENDE medarbejdere ved frasalg og eller hvad den accelererende ulighed disse transaktioner skaber i samfundet - for der er måske mere. Og måske andre veje at gå.

Poulsen ville også sælge ud af dansk infrastruktur, eldistributøren Radius. Den kunne have endt med at blive ejet af udenlandske hedgefunds. Det skete ikke, men der var en risiko herfor, som venstre dog ikke turde løbe ( det ville antageligt have udløst et ramaskrig hos vælgerne) - men med salget til NVE-SEAS forblev den på de danske forbrugeres hænder.

Når der kommer penge i statskassen eller indtægter til selskaberne så drejer det sig ud over hvad gevinsterne bliver brugt til (nye investeringer) også om i hvis lommer overskudene havner, altså en slags distribution der skævrider fordelingen af værdierne. Hvem bliver forgyldt.
Netop ejerskabet af fast ejendom, jord og aktier er jo netop det der skaber den store ulighed herhjemme. Det er ikke - selv om der er store forskelle - lønindkomsterne. Man bliver ikke rig af at arbejde med mindre det giver adgang til at investere i aktie og obligationsmarkedet - som jo gang på gang svømmer ovenpå og tilsyneladende i stadig større grad er afkoblet realøkonomien - eller kan opkøbe fast ejendom - man skal blot have kapital så man er klar til opkøb i krisetider - som man siger "never let a serious crisis go to waste".

Jeg ser måske lidt flere orm i æblet end artiklen lægger op til og som nærmest er en glorifisering af hovedpersonen. Sporet var lagt, og i vindmøllelandet skulle man godt nok være tumpe for ikke at kunne rgne ud hvor vinden bar hen.

kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, olivier goulin, David Joelsen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Hvis der ikke eksisterede virksomheder som investerede i noget som er godt for samfundet, men som markedet ikke har interesse i, var vi aldrig nået hertil - Hvorfor skal det absolut beskrives som om disse markedfundamentalister pludselig er dem der har set lyset og beskrives som store helte. De ser først lyset når de kan tjene penge på det, og ærlig talt der burde måske i de tilfælde være andre muligheder for staten at financiere den fortsatte udvikling så vi kunne tjene på det i fællesskabet uden at behøve at sælge ud og betale i dyre domme for det.

kjeld jensen, Eva Schwanenflügel og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Overgangen til et grønt bæredygtigt samfund kan ske under en af to forudsætninger:

At regulere markedet så det bliver rentabelt ikke at forurene = solenergi plus cirkulær økonomi eller planøkonomi.

Nøglen til overgangen er ikke at skære på forbrug men på forurening - forstået som alt der ødelægger naturgrundlaget.

Vindmøller er en teknologi som kan laves uden at forurene fordi den ikke afhænger af fossiler til produktion af møllerne men kun af energi (altså også energi fra solen) og fordi affaldet (resultatet af alle processer er affald, det være sig træer eller vindmøller) i princippet kan recirkuleres i kredsløbsprocesser (cirkulær økonomi) ligesom skovens affald.

Vind og sol er derfor potentielt bæredygtige teknologier. Ethvert forsøg på at skyde dem ned et at gå fossilindustriens ærinde. De skal udvikles yderligere, det kræver regulering af markedssystemet og er ikke et teknologisk men økonomisk/politisk problem.

Søren Fosberg, når vi ser på hvordan (og af hvad) solceller fremstilles - og deres levetid, så burde det være åbenbart at solcelleindustrien er afhængig af den fossile industri og energi. Det samme gælder de enorme vindmøller, som både fremstilles, faciliteres og vedligeholdes med enorme omkostninger til følge, heraf hovedparten fra den fossile industri. Den fossile industri er svanger med den grønne kapitalismes produkter.

Niels Erlinger

Når nu også vindmøller, solceller og strøm fra biomasse ikke længere er bæredygtige, - hvilke teknologier kan vi så benytte, hvis vi skal have bæredygtige løsninger??

Niels Erlinger

Så med mindre at denne kommentar er ment som en joke, så må det være på sin plads at kunne anvise løsninger på behovet for energi, når nu vindkraft, solenergi, biomasse, kul, olie, og gas ikke længere er bæredygtige.
Der mangler så vandkraft og atomkraft. Meningerne om, hvorvidt de er bæredygtige, er delte.
Hvorledes vil man kunne kommentere her, hvis ikke man er i stand til at frembringe elektrisk strøm??
Hvis al menneskelig aktivitet, som er mere avanceret end brug af ild, er betegnet som ikke bæredygtig, så er spørgsmålet: er det et primitivt stenaldersamfund, som er målet???

Torben K L Jensen

Vi må ha´ en 3. verdenkrig der i løbet af et halvt år ødelægger al forurenende industri.transport og dermed udrydder den værste invasive art kloden nogensinde har set - Kloden får en helt ny start hvis mennesket realiserer den underliggende trang til selvmord der synes at være en del af den hang til irrationel tankegang der har været en del af artens arke-typiske historie. En million år er jo ingenting i forhold til Kloden´s alder som en sten i en uendelig ørken af ingenting.

Niels Erlinger, forestiller du dig at mulighederne for at kommentere på Information.dk er vigtigere end klodens overlevelse? Er internettet livsvigtigt for menneskearten? Muligvis er der forskellige grader af stenalderlivsform, som kan være bæredygtige for menneskeheden ... og muligvis bør vi indskrænke os som art. Få færre børn og få dem i en højere alder. Du får det jo til at lyde som noget frygteligt, men alternativet (den nuværende kurs mod sociale, kulturelle, militære, klimatiske og ressourcemæssige katastrofer) er langt værre. Det er kun tåbelig forkælelse, som hindrer os i at blive operante med stenalderfilosofier - hvis vi kan anvende en sådan metafor.

Niels Erlinger

Det virkede bare som om, at brugen af elektricitet var noget vi skulle se at komme væk fra, - altså ingen elektrisk lys, ingen køleskab, ingen microovn, ingen vaskemaskine, eller anden brug af elektricitet.
Hvis det er seriøst ment, så har man vel heller ikke længere abonnement hos Ørsted eller hos nogen af deres konkurrenter, vel??

Etableringen af solceller og vindmøller betyder at vi i endnu mange år vil være afhængig af olie, gas og kul. Det eneste fornuftige er derfor at skære særdeles kraftigt ned på vores forbrug og genbruge og genanvende mest mulig og med omtanke.

Man skal se på regnskabet - hvor mange enheder energi (f.eks målt i kwt som strøm ) går der til at at lave x antral enheder energi som kan bruges, I dette regnskab indgår ud over produktionen af vindmøllerne o.lign. også muligheden for at udnytte den producerede energi fornuftigt bl.a. lagringskapaciteten - derfor skal man indregne batterier, eldistibution og elstandere m.v. i regnskabet samt driften af alt dette. Dette vil altså kræve et kæmpeforbrug af olie, gas og kul før vi kan kalde og fossilfrie. Og dertil kommer at ingen af de grønne energikilder nogensinde kommer op på siden af de fossile brændsler.

Så svaret er at vi skal sænke vores forbrug mens vi omlægger hvis vi skal have en chance for at hindre den 6. masse-ekstinktion hvor ca. 70% af alle arter på jorden forsvinder - muligvis også mennesket. Det haster - og selv om vi kan finde på andre fix - ja så skal de også etableres og endnu er der ingen af af disse teknikker som f.eks. Carbon capture and storage (CCS) der fungerer.