Baggrund
Læsetid: 8 min.

Goldman Sachs-skandale, navnestrid og grøn medvind. Her er historien om Ørsted under Henrik Poulsen

Under afgående direktør Henrik Poulsen har energiselskabet Ørsted rystet minderne om Goldman Sachs-salget af sig og blevet verdens mest bæredygtige virksomhed. Den grønne transformation har ikke handlet om filantropi for topchefen – men om big business
Da Ørsteds direkter Henrik Poulsen mandag opsagde sin stilling som topchef, faldt Ørsteds aktiekurs morgenen efter med tre procent. I løbet af én nat blev der barberet knap ti milliarder kroner af selskabets markedsværdi.

Da Ørsteds direkter Henrik Poulsen mandag opsagde sin stilling som topchef, faldt Ørsteds aktiekurs morgenen efter med tre procent. I løbet af én nat blev der barberet knap ti milliarder kroner af selskabets markedsværdi.

Thomas Lekfeldt

Indland
19. juni 2020

Aktiekurser er markedets lakmusprøve på en virksomheds succes. Derfor er det også sigende, hvilken indflydelse administerende direktør Henrik Poulsen har haft på aktiekursen for Ørsted – det tidligere DONG Energy.

Den er næsten tredoblet fra hans tiltrædelse i 2012 og frem til nu. Og da han mandag denne uge opsagde sin stilling som topchef, faldt den morgenen efter med tre procent. I løbet af én nat blev der således barberet knap ti milliarder kroner af selskabets markedsværdi. På grund af én mands afsked.

Blandt erhvervstyper er der heller ikke meget dårligt at sige om 52-årige Henrik Poulsen, der senest fratræder sin stilling den 31. januar næste år.

»Han er en lækkerbisken for enhver headhunter,« som det beskrives i Børsen.

Det er med Henrik Poulsen i spidsen, at Ørsted har gennemgået den store transformation fra et fossilbaseret olie- og gasselskab til en førende udvikler af grønne havvindprojekter.

»Det er en virkelig stor proces, og der har ikke været nogen at kigge mod, fordi man var first mover,« beskriver dr.phil. og lektor ved Aalborg Universitet Mogens Rüdiger, der har fulgt DONG og senere Ørsted i mange år og skrevet en bog om virksomheden.

Men årene under Henrik Poulsen har ikke kun været præget af en himmelfarende aktiekurs. Han var også direktør under det stærkt omdiskuterede aktiesalg til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. 

Information tegner et portræt af den afgående direktør og den virksomhed, som Ørsted er blevet under ham.

Salget til Goldman Sachs

Ørsted er ikke det første sted, hvor Henrik Poulsen, der er uddannet cand.merc. fra Aarhus Universitet, er nået til tops. Langtfra faktisk.

Som 34-årig blev han en del af LEGO’s koncernledelse, og inden da var han i konsulentvirksomheden McKinsey & Company, der mest er kendt for at hjælpe offentlige og private selskaber med at nedskære og profitmaksimere.

Efter otte år i LEGO, hvor Henrik Poulsen var med til at gøre de røde tal på bundlinjen sorte, rykkede han videre til TDC som øverste chef. Det var under ham, at telegiganten blev børsnoteret. Hvad han præcis fik ud af det økonomisk, er uklart, men flere bud lød dengang på et trecifret millionbeløb.

Det gjorde altså næppe ondt på Henrik Poulsens privatøkonomi, at han måtte gå ned i løn, da han i 2012 takkede ja til stillingen som administrerende direktør i DONG Energy.

DONG hed oprindeligt Dansk Naturgas A/S og blev grundlagt af den danske stat i 1972. Baggrunden var, at embedsmænd i det daværende Handelsministerium var bekymrede for Danmarks store afhængighed af olie fra det konflikthærgede Mellemøsten.

Da Henrik Poulsen trådte til, var historien om energiselskabet en noget anden end i dag. DONG var i krise, tynget af »betydelige økonomiske udfordringer« og et »ikke tilfredsstillende årsresultat«, som det hed i årsrapporten fra 2012.

Året efter satte Finansministeriet med den daværende socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon i spidsen derfor gang i en proces med af finde nye medejere og dermed ny kapital til DONG.

Det endte med, at Goldman Sachs – der i offentligheden var kendt for sin skurkerolle under finanskrisen – fik en ejerandel på 19 procent og en række fordele, heriblandt vetorettigheder i energiselskabets bestyrelse.

Salget, der fik SF til at træde ud af regeringen, blev kritiseret for at være alt for billigt og skete i så lukket en proces, at det var umuligt for Folketingets politikere at tilegne sig den nødvendige information til at træffe en kvalificeret beslutning.

Henrik Poulsens forgænger Anders Eldrup, der i dag er formand i Danmarks Grønne Investeringsfond, har udtalt, at han mente, at salget til Goldman Sachs var en fejl, og at DONG burde være blevet på danske hænder. Eldrup blev i 2012 fyret af bestyrelsen med Fritz Schur – en af Danmarks rigeste og mest indflydelsesrige erhvervsfolk – i spidsen. 

»Det ville betyde, at den værdiskabelse, der havde været, ville være på danske hænder,« har Anders Eldrup sagt til TV 2 News.

Tager man udgangspunkt i værdisætningen i 2013, har den danske stat tjent over 110 milliarder kroner på sin ejerandel i Ørsted. Omvendt er staten i princippet gået glip af 55 milliarder kroner som følge af frasalget til blandt andet Goldman Sachs. Med det forbehold at det er uvist, hvordan det var gået DONG, hvis staten havde holdt fast i aktierne. 

Personlig gevinst

Henrik Poulsen har ikke haft mulighed for at medvirke i denne artikel. Men han har tidligere beskrevet over for Politiken, at Goldman Sachs har spillet en vigtig rolle for DONG:

»De gik ind i investeringen med en tro på havvind, der i 2013 stadigvæk var en relativ umoden industri og teknologi. Derfor var en del af udfordringen at finde investorer, der var parat til at lægge så mange penge. Kapitalen var nødvendig, for ellers kunne vi ikke have holdt speederen i bund og fået en verdensledende position i dag.«

Salget til den amerikanske investeringsbank var »i høj grad en politisk diskussion«, understreger Mogens Rüdiger.

Per Fogh, der er senioranalytiker hos Sydbank og har fulgt Ørsted i flere år, mener heller ikke, at Henrik Poulsen »var sovset så meget ind« i salget.

»Men selvfølgelig havde han noget at skulle have sagt.«

Salget var i hvert fald ikke en dårlig forretning for Henrik Poulsen personligt. Efter han tiltrådte som direktør i DONG, blev reglerne lavet om, så ledende medarbejdere kunne købe aktier i selskabet. Det var et nybrud for danske statsselskaber, som journalist Anders-Peter Mathiasen beskriver i bogen Det bedste bud fra 2015 om DONG-salget.

»Med de ændrede regler fik Henrik Poulsen og hans nærmeste medarbejdere mulighed for at købe aktier til den samme pris, som køberen tilbød, og oven i hatten ville de gratis få deres aktieportion fordoblet, når DONG efter planen skal børsnoteres senest i 2018,« skriver han.

Ifølge Anders-Peter Mathiasen havde Henrik Poulsen og hans folk »dermed en personlig interesse i, at DONG-aktierne blev solgt til så lav en pris som overhovedet muligt«. Henrik Poulsen købte i alt aktier for 6,3 millioner kroner, og med børsnoteringen kunne han se frem til at få omkring det firedobbelte tilbage.

Goldman Sachs trak sig i 2017 endeligt ud af Ørsted og sikrede sig samtidig en samlet gevinst på 12,4 milliarder på fire år.

Nyt navn og grøn transformation

Efter Goldman Sachs-affæren var der ikke de mest positive konnotationer knyttet til DONG. Det var formentlig medvirkende til, at Henrik Poulsen & co. i oktober 2017 besluttede at skifte navn til Ørsted efter den danske videnskabsmand Hans Christian Ørsted, der stod bag opdagelsen af elektromagnetismen i 1820.

»Der lå noget i firmanavnet, som man ikke ville være mere. Det var fortid med olie og naturgas,« fortæller Mogens Rüdiger.

»Men det handlede også om, at navnet DONG Energy gik dårligt i USA, hvor ’dong’ bliver brugt som slang for mandlige kønsorganer. Jeg arbejder sammen med en energiforsker i Pittsburgh, og hun kan simpelthen ikke få sig selv til at skrive DONG Energy. Så hun skriver det fuldt ud: Dansk Olie og Naturgas.«

Det nye navn blev ikke godt modtaget af H.C. Ørsteds efterkommere, som stævnede virksomheden for at have taget deres familienavn uden tilladelse. Sø- og Handelsretten endte dog med at frikende Ørsted, der altså kunne beholde sit nye navn.

I perioden omkring navneskiftet solgte DONG sin olie-og gasforretning fra og besluttede at udfase brugen af kul på sine kraftværker i 2023. Ambitionen var at blive et fokuseret havvindenergiselskab.

»Det, Henrik Poulsen gjorde, var at fokusere den grønne virksomhed på havvindmøller og droppe de andre ting, man havde gang i – både det sorte og det øvrige grønne. Man fokuserede på vindmøllerne. Punktum,« beskriver Mogens Rüdiger.

Henrik Poulsen har fået en stor del af æren for den grønne transformation. Men forgængeren Anders Eldrup havde allerede »lagt skinnerne til den grønne linje«, som Mogens Rüdiger udtrykker det.

I forbindelse med Henrik Poulsens tiltrædelse frygtede nogle, at han ikke ville fortsætte sin forgængers grønne ambitioner. Men det var helt ubegrundet, mener Connie Hedegaard, som er bestyrelsesformand for Concito.

»Henrik Poulsen var helt med på at videreføre det spor, som Anders Eldrup havde lagt. Det er god business, så det giver mening,« siger Connie Hedegaard, som mener, at Henrik Poulsen er »superkompetent og dygtig« og spiller en afgørende rolle for det firma, som Ørsted er i dag.

Den grønne retning for Ørsted handler ikke om, at Henrik Poulsen er en »filantroptype«, understreger hun.

»Han har haft et klart strategisk sigte og formået at forene det grønne med det at lave business.«

Henrik Poulsen har også selv understreget, at der ikke behøver være en modsætning mellem økonomisk vækst og kampen mod klimaforandringerne.

»Det er ikke bare snak og corporate kosmetik. Hver eneste dag beskæftiger vi os med noget meningsfyldt, der er med til at gøre verden mere grøn,« som han har udtalt til Politiken.

Generalsekretær for Greenpeace Norden, Mads Flarup Christensen, mener, at Henrik Poulsen har »stået i spidsen på en afgørende og smuk rejse«.

»Som direktør har han sat turbo på og realiseret Ørsteds strategi om at komme ud af det fossile morads, så selskabet i dag ikke længere er så stor en del af problemet, men et godt eksempel på løsningen af, hvordan vi afværger klimakrisen,« skriver han i en mail til Information.

Generalsekretæren har dog ikke kun grønne roser til Henrik Poulsen. Med ham i spidsen har Ørsted ikke erkendt, at biomasse »grundlæggende ikke er en CO2-neutral og ej heller bæredygtig måde at producere energi på«, skriver Mads Flarup Christensen. Ørsted har de seneste år øget brugen af biomasse på sine kraftværker og har en ambition om, at »bæredygtig biomasse« skal erstatte den sidste kulbrug på kraftværkerne i 2023. 

»Det skæmmer billedet af Danmark som grønt foregangsland, og vi kan kun opfordre til, at Ørsted og den kommende direktør drastisk reducerer brugen af især træbiomasse og erstatter det med varmepumper, geotermi og andet,« skriver Mads Flarup Christensen.

Savnet af aktionærerne

Tidligere i år blev Ørsted kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed, og dens energiproduktion og drift vil »stort set« være CO2-neutral i 2025.

Virksomheden installerer i dag mere end 25 procent af verdens havvindenergi og driver blandt andet verdens største havvindmøllepark Walney Extension i Storbritannien, som forsyner mere end 600.000 mennesker med strøm.

Det går med andre ord rigtig godt. Og derfor kom det også som et chok for flere, at Henrik Poulsen pludselig opsagde sin stilling. »Den havde jeg ikke set komme,« som Mogens Rüdiger udtrykker det.

Det er dog ikke første gang, at Henrik Poulsen har forladt en virksomhed i, ja, medvind. Som han selv udtrykte det til et alumnearrangement på Aarhus Universitet for seks år siden:

»Den røde tråd i min karriere er nok, at jeg rejste, når tingene igen var i smult vande.«

Ifølge Per Fogh fra Sydbank vil han blive savnet blandt aktionærerne.

»Henrik Poulsen har været med til at drive den grønne dagsorden, han var frontrunner på at udnytte markedsmulighederne. Hele rebrandingen om at blive en grøn virksomhed er virkelig lykkedes under ham – det kan man også se på aktiekursen. Han står med alle kort på hånden, hvis han vil ud at finde noget nyt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Røvslikkere.

Ørsted ifører sig flaske fjer; vindenergi, biomasseenergi og solcelleenergi er bestemt ikke grønt - ofte vender disse industrier den tunge ende nedad, når udledningsregnskabet og ressourceforbruget medregnes. Ørsted er blevet kronprins af den såkaldt grønne kapitalisme, og det er særdeles uskønt.

Torben K L Jensen

Hanne - har du et alternativ ?

Daniel Joelsen

Historien om Dong er lang og politisk snoet. Der er skrevet en bog om det flere år forud salget. Nå, men man skulle have en der kunne tage slagene og øretæverne. En der ikke stak halen mellem benene. Og som i regulær krig, træder generalerne lidt til side og lader de unge og håbefulde at komme til. Og ja, Henrik har stået prøven og overlevet. Spørgsmålet er om der er virksomheder der så har plads til en sådan profil, eller om han tager til udlandet?

Torben K L Jensen, et alternativ til Ørsted og den grønne katastrofekapitalisme? Ét alternativ er en omfattende reduktion af vort forbrug, en omfattende reduktion af vare- og persontransporter, omfattende omstillinger af produktionsapparatet og statslige investeringer i reelt udledningsneutrale energiformer. Med andre ord en revolutionær proces, som indebærer at ansvaret for omstilling overgår fra den private storkapital til de folkelige fællesskaber (som samtidig skal revitaliseres økonomisk, politisk-demokratisk og kulturelt).

kjeld jensen, Flemming Berger og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

tjah succes er jo desværre målt på øgning af økonomisk volumen, og aktiestigninger afspejler hvor vidt en virksomhed lykkes med at udleve / tilfredsstille ejernes grådighed,
aktiestigninger er i virkeligheden udtryk for accelereret ulighed, og dermed dårligt nyt for dem som yder og skaber værdierne, og kun godt for dem som nyder, altså samfundenes stornassere,
dem som lever fedt og godt af andre menneskers arbejde, og som ser ned på alle dem som forsørger dem, og forventer beundring for deres "succes", jeg synes faktisk de er en sølle flok megalomaner,
det lille ord nok burde genopdages, for den grådige kan det jo aldrig blive nok, og da slet ikke for meget , men det er præcis hvad det er, det er simpelthen for meget --- mand.

kjeld jensen, Michael Waterstradt og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

"Henrik Poulsen har fået en stor del af æren for den grønne transformation. Men forgængeren Anders Eldrup havde allerede »lagt skinnerne til den grønne linje«, som Mogens Rüdiger udtrykker det".

Dong var allerede på vej Men Fritz Schur brød sig ikke om forgængeren Anders Eldrup. Og Fritz Schur har ingen problemer med at "flytte hjemmefra" selv om værdier skabt af staten (skatteyderne) stilles til rådighed for markedet for en slik og med en klækkelig gevinst i egen lomme. Friz Schur tænker først og fremmest på selskabet - samfundet kommer i anden række. Og det er så også det man er ansat til og det er/var Poulsen også. Her var Anders Eldrup måske af en anden overbevisning. Man kan så diskutere hvilken der er den rigtige. Den ene er markedsorienteret den anden samfundsorienteret.

Jeg ved ikke hvordan man laver de regnskaber eller fører den slags bogholderei. Men når jeg læser artiklen så forekommer det mig at der er suset rigtig mange penge ned i lommerne på aktionærer, der har fået billige aktier og forkøbsret. Og kritikken om at Dong netop blev solgt for billigt er nok ikke forkert. Også det forhold at der ikke blev betalt skat af indtjeningen ( er det mon med i bogholderiet som tab?). Det er som når man laver al anden økonomi - hvor eksternaliteterne ikke indgår i regnskaberne - hvilket hjælper gevaldigt på fremkomsten af sorte tal. - Her ser man så ikke på tab ved manglende skatteindbetalinger eller for lavt satte priser på salg for at tilgodese LEDENDE medarbejdere ved frasalg og eller hvad den accelererende ulighed disse transaktioner skaber i samfundet - for der er måske mere. Og måske andre veje at gå.

Poulsen ville også sælge ud af dansk infrastruktur, eldistributøren Radius. Den kunne have endt med at blive ejet af udenlandske hedgefunds. Det skete ikke, men der var en risiko herfor, som venstre dog ikke turde løbe ( det ville antageligt have udløst et ramaskrig hos vælgerne) - men med salget til NVE-SEAS forblev den på de danske forbrugeres hænder.

Når der kommer penge i statskassen eller indtægter til selskaberne så drejer det sig ud over hvad gevinsterne bliver brugt til (nye investeringer) også om i hvis lommer overskudene havner, altså en slags distribution der skævrider fordelingen af værdierne. Hvem bliver forgyldt.
Netop ejerskabet af fast ejendom, jord og aktier er jo netop det der skaber den store ulighed herhjemme. Det er ikke - selv om der er store forskelle - lønindkomsterne. Man bliver ikke rig af at arbejde med mindre det giver adgang til at investere i aktie og obligationsmarkedet - som jo gang på gang svømmer ovenpå og tilsyneladende i stadig større grad er afkoblet realøkonomien - eller kan opkøbe fast ejendom - man skal blot have kapital så man er klar til opkøb i krisetider - som man siger "never let a serious crisis go to waste".

Jeg ser måske lidt flere orm i æblet end artiklen lægger op til og som nærmest er en glorifisering af hovedpersonen. Sporet var lagt, og i vindmøllelandet skulle man godt nok være tumpe for ikke at kunne rgne ud hvor vinden bar hen.

kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, olivier goulin, Daniel Joelsen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Hvis der ikke eksisterede virksomheder som investerede i noget som er godt for samfundet, men som markedet ikke har interesse i, var vi aldrig nået hertil - Hvorfor skal det absolut beskrives som om disse markedfundamentalister pludselig er dem der har set lyset og beskrives som store helte. De ser først lyset når de kan tjene penge på det, og ærlig talt der burde måske i de tilfælde være andre muligheder for staten at financiere den fortsatte udvikling så vi kunne tjene på det i fællesskabet uden at behøve at sælge ud og betale i dyre domme for det.

kjeld jensen, Eva Schwanenflügel og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Overgangen til et grønt bæredygtigt samfund kan ske under en af to forudsætninger:

At regulere markedet så det bliver rentabelt ikke at forurene = solenergi plus cirkulær økonomi eller planøkonomi.

Nøglen til overgangen er ikke at skære på forbrug men på forurening - forstået som alt der ødelægger naturgrundlaget.

Vindmøller er en teknologi som kan laves uden at forurene fordi den ikke afhænger af fossiler til produktion af møllerne men kun af energi (altså også energi fra solen) og fordi affaldet (resultatet af alle processer er affald, det være sig træer eller vindmøller) i princippet kan recirkuleres i kredsløbsprocesser (cirkulær økonomi) ligesom skovens affald.

Vind og sol er derfor potentielt bæredygtige teknologier. Ethvert forsøg på at skyde dem ned et at gå fossilindustriens ærinde. De skal udvikles yderligere, det kræver regulering af markedssystemet og er ikke et teknologisk men økonomisk/politisk problem.

Søren Fosberg, når vi ser på hvordan (og af hvad) solceller fremstilles - og deres levetid, så burde det være åbenbart at solcelleindustrien er afhængig af den fossile industri og energi. Det samme gælder de enorme vindmøller, som både fremstilles, faciliteres og vedligeholdes med enorme omkostninger til følge, heraf hovedparten fra den fossile industri. Den fossile industri er svanger med den grønne kapitalismes produkter.

Niels Erlinger

Når nu også vindmøller, solceller og strøm fra biomasse ikke længere er bæredygtige, - hvilke teknologier kan vi så benytte, hvis vi skal have bæredygtige løsninger??

Niels, der findes næppe noget teknologisk fix. Måske heldigvis.

Daniel Joelsen

Men det hele skal så lappes med en CO2 afgift, der heller ikke må være for dyr for danskerne læser jeg.

Niels Erlinger

Så med mindre at denne kommentar er ment som en joke, så må det være på sin plads at kunne anvise løsninger på behovet for energi, når nu vindkraft, solenergi, biomasse, kul, olie, og gas ikke længere er bæredygtige.
Der mangler så vandkraft og atomkraft. Meningerne om, hvorvidt de er bæredygtige, er delte.
Hvorledes vil man kunne kommentere her, hvis ikke man er i stand til at frembringe elektrisk strøm??
Hvis al menneskelig aktivitet, som er mere avanceret end brug af ild, er betegnet som ikke bæredygtig, så er spørgsmålet: er det et primitivt stenaldersamfund, som er målet???

Torben K L Jensen

Vi må ha´ en 3. verdenkrig der i løbet af et halvt år ødelægger al forurenende industri.transport og dermed udrydder den værste invasive art kloden nogensinde har set - Kloden får en helt ny start hvis mennesket realiserer den underliggende trang til selvmord der synes at være en del af den hang til irrationel tankegang der har været en del af artens arke-typiske historie. En million år er jo ingenting i forhold til Kloden´s alder som en sten i en uendelig ørken af ingenting.

Niels Erlinger, forestiller du dig at mulighederne for at kommentere på Information.dk er vigtigere end klodens overlevelse? Er internettet livsvigtigt for menneskearten? Muligvis er der forskellige grader af stenalderlivsform, som kan være bæredygtige for menneskeheden ... og muligvis bør vi indskrænke os som art. Få færre børn og få dem i en højere alder. Du får det jo til at lyde som noget frygteligt, men alternativet (den nuværende kurs mod sociale, kulturelle, militære, klimatiske og ressourcemæssige katastrofer) er langt værre. Det er kun tåbelig forkælelse, som hindrer os i at blive operante med stenalderfilosofier - hvis vi kan anvende en sådan metafor.

Niels Erlinger

Det virkede bare som om, at brugen af elektricitet var noget vi skulle se at komme væk fra, - altså ingen elektrisk lys, ingen køleskab, ingen microovn, ingen vaskemaskine, eller anden brug af elektricitet.
Hvis det er seriøst ment, så har man vel heller ikke længere abonnement hos Ørsted eller hos nogen af deres konkurrenter, vel??

Etableringen af solceller og vindmøller betyder at vi i endnu mange år vil være afhængig af olie, gas og kul. Det eneste fornuftige er derfor at skære særdeles kraftigt ned på vores forbrug og genbruge og genanvende mest mulig og med omtanke.

Man skal se på regnskabet - hvor mange enheder energi (f.eks målt i kwt som strøm ) går der til at at lave x antral enheder energi som kan bruges, I dette regnskab indgår ud over produktionen af vindmøllerne o.lign. også muligheden for at udnytte den producerede energi fornuftigt bl.a. lagringskapaciteten - derfor skal man indregne batterier, eldistibution og elstandere m.v. i regnskabet samt driften af alt dette. Dette vil altså kræve et kæmpeforbrug af olie, gas og kul før vi kan kalde og fossilfrie. Og dertil kommer at ingen af de grønne energikilder nogensinde kommer op på siden af de fossile brændsler.

Så svaret er at vi skal sænke vores forbrug mens vi omlægger hvis vi skal have en chance for at hindre den 6. masse-ekstinktion hvor ca. 70% af alle arter på jorden forsvinder - muligvis også mennesket. Det haster - og selv om vi kan finde på andre fix - ja så skal de også etableres og endnu er der ingen af af disse teknikker som f.eks. Carbon capture and storage (CCS) der fungerer.