Nyhed
Læsetid: 5 min.

Grøn ngo: Det er ikke nok bare at sortere affaldet – vi skal også lave mindre af det

Flere forbrændingsanlæg i landet skal lukkes, og borgerne skal fremover sortere ti typer affald. Det fremgår af tirsdagens politiske affaldsaftale. Aftalen griber dog ikke ind over for problemet med materielt overforbrug, lyder kritikken fra grøn ngo. Også KL er kritisk over for dele af aftalen
Ny affaldsaftale betyder, at flere forbrændingsanlæg skal lukkes. Kommunernes Landsforening får seks måneder til at selv at lave den såkaldte dødsliste over forbrændingsanlæg, der skal lukkes.

Ny affaldsaftale betyder, at flere forbrændingsanlæg skal lukkes. Kommunernes Landsforening får seks måneder til at selv at lave den såkaldte dødsliste over forbrændingsanlæg, der skal lukkes.

Morten Stricker

Indland
17. juni 2020

Den første af årets store etaper i forhandlingerne om en dansk klimahandlingsplan er afsluttet, efter at et bredt politisk flertal tirsdag indgik aftale om en grønnere affaldssektor.

Det betyder, at affaldssektoren i 2030 skal være klimaneutral, og at borgerne skal sortere og genanvende mere affald, mens landets forbrændingsværker skal importere og forbrænde markant mindre. Samlet set vil aftalen mindske Danmarks CO2-udledninger med 0,7 millioner ton årligt i 2030, fremgår det.

»Nogle vil sige, at vi står her ti eller 20 år for sent. I de år har mange vidst, at den danske affaldssektor ikke leverer på den grønne front. Det ændrer vi på nu,« sagde klimaminister Dan Jørgensen (S) på et pressemøde.

Aftalen tager dog ikke livtag med problemets kerne, som er et materielt overforbrug, mener Rådet for Grøn Omstilling. Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i cirkulær økonomi, tvivler derfor på, om aftalen kan levere den lovede klimaeffekt.

»Aftalen har haft det forkerte fokus helt fra start. Det har kun handlet om mere genanvendelse. Men det er afgørende, at vi også får skabt incitamenter til at reducere det materielle forbrug og skabt mere genbrug. Det er langt mere effektive redskaber, hvis vi skal knække affaldskurven og reducere CO2-udslippet,« siger hun.

I aftalen lægges der vægt på, at Danmark skal have en stærkere sektor for genanvendelse, hvor varer – i stedet for at gå op i røg – smeltes om og omdannes til et nyt materiale. Det betyder, at 80 procent af den danske plast skal udsorteres fra forbrændingsanlæggene i 2030.

Det er bestemt en positiv udvikling, mener Lone Mikkelsen. Men set fra et klimaperspektiv er det vigtigt også at få sat fokus på direkte genbrug af produkter, siger hun. Det er med andre ord ikke nok at sortere affaldet – man skal også lave mindre af det. Noget, som aftalen ifølge Lone Mikkelsen ikke sætter ind over for.

»Der er en vigtig forskel mellem genanvendelse og genbrug, hvor jeg for eksempel køber en gammel lampe eller jakke. Eksempelvis er elektronik en langt større belastning for miljøet, end plastik er, når det bliver til affald, men det er ikke nævnt med ét ord i aftaleteksten. Det her minder mest af alt om en delaftale til en plasthandlingsplan,« siger hun.

I affaldsaftalen er det dog fremhævet, at partierne i 2021 netop skal træffe beslutning om det såkaldt udvidede producentansvar, der skal give producenter økonomisk incitament til at designe mere miljøvenlig emballage med eksempelvis færre plasttyper.

Når det kommer til selve affaldssorteringen, skal borgerne ifølge aftalen fremover sortere ti forskellige typer af affald, og Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, forsikrede på pressemødet, at det ikke bliver »røvbesværligt«.

»Vi skal ikke have ti spande stående, som det har lydt i debatten. Og samtidig har vi også sagt, at hvis der kommer ny teknologi, så skal vi også løbende se på det, så vi ikke unødigt gør det mere besværligt,« sagde han.

Liberalisering afblæst – for nu

Et helt andet – men ikke mindre centralt – aspekt af affaldsaftalen handler om at nedbringe kapaciteten af forbrænding af affald og dermed lukke flere kommunale forbrændingsanlæg. I dag eksisterer nemlig en betydelig overkapacitet, og for at fylde ovnene importerer Danmark store mængder affald, der brændes af med klimaskadelige CO2-udledninger til følge.

I forhandlingerne har det været et stridspunkt, hvorvidt de kommunale anlæg, der brænder affald af, skulle gøres til aktieselskaber og konkurrere mod hinanden, sådan som regeringen spillede ud med. Formålet var, at nogle af værkerne ville knække under den fri konkurrence, så der blev skruet ned for kapaciteten af affaldsforbrænding.

Men en sådan liberalisering mødte voldsom modstand fra fagfolk, S-borgmestre og Enhedslisten, der mente, at regeringen var ved at sælge ud af kritisk infrastruktur, og at private aktører ville sætte hensynet til profit over klima og miljø.

I den endelige aftale er forligspartierne derfor endt med en ny model: Kommunernes Landsforening, KL, får seks måneder til selv at lave den såkaldte dødsliste over forbrændingsanlæg, der skal lukkes. Løser KL ikke opgaven til tiden, vil der »automatisk iværksættes« en model, hvor kapaciteten nedbringes via øget konkurrence.

Klimaminister Dan Jørgensen siger, at det for ham handlede mere om målet om en grønnere affaldssektor og »ikke så meget virkemidlerne«.

»Jeg fremlagde den model, som vi i regeringen betragtede som den mest effektive. Og i de politiske forhandlinger var der så ønsker om at give KL en mulighed for at levere deres egen model – hvilket også var et ønske fra KL selv. Derfor endte vi med at lave en aftale om det,« siger han.

Signe Munck, SF’s klimaordfører, erklærer sig »enormt tilfreds«.

»Vi har fået sparket regeringens forslag om en ukontrolleret privatisering af affaldssektoren ud ad døren og i stedet fået lavet en kontrolleret nedlukning af affaldsforbrændingsanlæg med fokus på klima og miljø. Derudover sikrer vi, at kommunerne fortsat kan byde på det genanvendelige husholdningsaffald,« siger hun.

KL: En håbløs opgave

Løsningen møder også ros fra professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.

»Det er en god dansk model. Det skaber ro om rammerne i en periode, samtidig med at det skubber til branchen, fordi der også ligger en trussel om, at hvis ikke man kommer i mål med det, så skal vi kigge på en anden regulering« siger han.

KL’s næstformand, Martin Damm, kalder det imidlertid for en »håbløs opgave«.

»Vi synes, det er en fuldstændig urimelig tidsfrist. Forligspartierne har taget det nemme, og så har de givet os den svære del af det,« siger Martin Damm, der er V-borgmester i Kalundborg Kommune.

Han er enig i, at forbrændingsanlæg skal lukkes for at nedbringe kapaciteten, og at en liberalisering havde været en dårlig idé, men han kritiserer den tidsfrist, KL har fået.

»Vi har fået en opgave, vi ikke kan løse på seks måneder. Det her er en kæmpe proces, der skal sættes i gang med alle de her værker for at finde ud af, hvilke værker der er bedst og billigst at tage ud af drift over tid,« siger Martin Damm.

– Har I på noget tidspunkt sagt til partierne, at I godt kunne nå det?

»Ikke på seks måneder, nej.«

Dan Jørgensen mener omvendt, at seks måneder er en realistisk tidshorisont.

»Vi har ganske travlt i forhold til at få de her CO2-reduktioner på plads. Der har desværre ikke været gjort noget på det her område i 10-20 år, hvor der har været behov for det. Så det er ikke noget, vi kan udsætte langt ud i fremtiden,« siger Dan Jørgensen.

»Jeg vil også sige, at de signaler, vi har fået fra KL i processen, ikke gav indtryk af, at tidshorisonten var helt umulig. Men jeg må afvente at se, om KL har tænkt sig at byde ind på opgaven. Hvis ikke de gør det, så har vi heldigvis sikret i vores model, at vi når klimamålene alligevel.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

I Australien er man ved at udvikle kunstig intelligens i samarbejde med Microsoft. Det er en teknologi, som gennem machine learning skal kunne spore plastikens veje i floder og have ved hjælp af bl.a. kameraer.

Det første jeg tænkte var, at det måske var bedre mennesket selv tænkte og lod være med at håndtere genbrug af plastik ved at eksportere plastik affaldet ud af landet til mindre ressourcestærke områder i verden, hvor "genbrug" af plastaffaldet så skal foregår og hvorfra det til tider ender med at blive "genbrugt" i havet.

Det er lidt som med usunde fødevare, som vi spiser og får et dårligt helbred af for så siden at spise piller for at rette op på skaden.

Jeppe Lindholm

Hvor meget har du af ting og sager som bare er der uden at blive brugt? Hvor ofte køber du nyt uden et reelt behov? Bliver livet ødelagt bare fordi du ikke kan flyve til Thailand lige nu? Hvor mange kilometer køre du i din bil, bare for at køre? Hvor meget affald bliver der skabt som overflødig emballage? O.s.v.. Jeg tør vove den påstand, at det meste der bliver produceret egentlig bare er overflødig eller uden værdi. Slim, snot og andet sjovt og ofte giftigt legetøj. Det bliver udelukkende produceret fordi det kan betale sig umiddelbart. Det bliver købt, pakket ud kikket lidt på og ender hurtigt som affald i skadebøtten og herefter ud i naturen, hvor det ender sine dage. Hvor meget af produktionen, der er overflødigt er sikkert en smags sag, endnu. Men det kan hurtigt komme over 50%, hvis du gennemgår dit eget forbrug derhjemme. Vi øderlægger jordens livsbetingelser bare fordi det i første omgang ser ud til at kunne betale sig. Og vi er blevet fantastisk gode til det og det kan slet ikke gå hurtig nok. Det er da vist ikke helt rationel.

Vi er blevet afhænge af ødelæggelserne og den hårde globale kapitalisme og kan ikke længere overleve uden. Mennesket har sat sig selv op i hjørnet, hvorfra der ingen flugtvej er. Og derfor kan det ikke stoppes.

Gunner Boye Olesen

Det er godt at reducere den alt for store affaldsforbrænding; men nå vi nedlægger forbrændingsanlæg skal noget af affaldet køres længere. Og hvis klimapartnerskabets forslag om to centrale sorteringsanlæg i Danmark realiseres, skal der køre endnu længere med affaldet. Hvad betyder al den ekstra lastbilkørsel for klimaet? Der er behov for at tænke transport ind i affaldsplanerne. Måske kan noget affald sorteres og genbruges mere decentralt? Måske kan den længere transport flyttes til jernbaner, hvor forureningen er en brøkdel af lastbilernes? Det bør politikerne have med i planerne.

Thomas Tanghus, Mette Overgaard, Lise Lotte Rahbek, Christian Mondrup og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Jørn Pedersen

Det må være et krav, at alt vi anvender skal kunne regenereres. Dermed bliver der ingen affald, der skal bortskaffes!

Lise Lotte Rahbek, Ete Forchhammer og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Piet Aagaard

Hvis man gerne vil udvide sin horisont om hvor slemt plastik er, så er der her en gratis dokumentar: https://www.dplay.dk/programmer/the-story-of-plastic

Jeppe Lindholm

Hvert år dumpes der omkring 12.000.000 tons plast affald i naturen uden for de kontrollerede områder. Heraf ca. 8.000.000 tons i verdens have. Plast er et uforgængelig materiale. Det råder og forgår ikke som naturmaterialer. Det nedbrydes ikke i naturen, men det neddeles med årene indtil det ender som mikroskopisk små partikler alle vegne. Disse micro plastpartikler bliver spist af dyrene i havet og ophober sig i deres indre organer. Ofte med døden til følge til sidst. Og de befinder sig verden rundt alle vegne. Selv Antarktis og dyrelivet der er berørt. Disse partikler kommer aldrig til at forgå igen. Alt imens forsætter dumping af plast i naturen dag ind og dag ud. Bare fordi det kan betale sig på kort sigt.

Christel Gruner-Olesen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Læg mærke til billedet. Vi ser en af dem der rent faktisk sorterer vores affald. Et ret sjældent syn. Og læg mærke til den dårlige arbejdsstilling.
Jeg synes at medierne fx. DR burde lave langt flere udsendelser om hvordan vi håndterer vores affald og hvad der egentlig sker med det, når det forlader vores husstand. Vi kan ikke blive ved med bare at lukke øjnene.