Analyse
Læsetid: 5 min.

Grøn skattereform er på vej – men hvilken og hvornår?

Efter Mette Frederiksens tilsagn om at begynde forberedelserne til en grøn skattereform præsenterer Rådet for Grøn Omstilling et katalog af virkemidler med en høj klimaafgift i centrum. Muligheden for grøn oprydning i et kaotisk skattesystem er nu til stede. Spørgsmålet er, om politikerne kan blive enige om at gribe den?
Statsminister Mette Frederiksen (S) har givet tilsagn om en grøn skattereform. Men hun understreger samtidig, at »en grøn skattereform er sværere end som så. Der er rigtig mange hensyn at tage.«

Statsminister Mette Frederiksen (S) har givet tilsagn om en grøn skattereform. Men hun understreger samtidig, at »en grøn skattereform er sværere end som så. Der er rigtig mange hensyn at tage.«

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
13. juni 2020

Det vakte opsigt, da statsminister Mette Frederiksen tirsdag i Folketinget gav De Radikales Morten Østergaard tilsagn om en grøn skattereform. Det lød sådan:

»Til det konkrete spørgsmål, om det er en god idé inden sommerferien at få lavet – og i øvrigt gerne bredt – en principbeslutning om, at vi skal gå i gang med at forberede en grøn skattereform: Det kan vi tilslutte os. Det kan jeg gøre helt på stående fod.«

Mette Frederiksen understregede dog i samme åndedrag, at »en grøn skattereform er sværere end som så. Der er rigtig mange hensyn at tage.«

Statsministeren nævnte, at man skal »være varsom med at sætte skatter og afgifter op for erhvervslivet«, at der er risiko for, at nogle virksomheder skal betale meget mere end andre, samt at en reform »skal være socialt balanceret, så det ikke er dem, der har færrest midler, der skal betale mest for den grønne omstilling.

Morten Østergaard siger til Information, at han »ikke tør lade proppen springe af champagneflasken endnu«, og at det reelt er en gratis omgang, når statsministeren foreløbig kun lover en principbeslutning om at gå i gang med det forberedende arbejde.

Derfor præciserede den radikale leder onsdag i en tale, at »godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt. Men lad mig gøre det helt klart: Det handler om markante CO2-reduktioner og en principbeslutning om en samlet CO2-afgift som grundlag for en grøn skattereform.«

Principbeslutningen om en reform vil Østergaard have, inden Folketinget går på sommerferie den 26. juni.

En samlet – og høj – CO2-afgift er det centrale og kontroversielle punkt i diskussionen. Klimarådet har foreslået en bred drivhusgasafgift, der stiger fra de nuværende knap 180 kr. pr. ton CO2 til 1.500 kr., mens klimaminister Dan Jørgensen (S) har afvist en sådan afgift som en Georg Gearløs-model.

Fagbevægelsens Hovedorganisation FH ønsker en klimaafgift fra 2025, mens Dansk Metal og CO-Industri er imod. Også Dansk Industri er imod og foreslår i stedet i sit aktuelle udspil ’Danmark ud af krisen 2 – Tilbage til grøn vækst’ en lempelse eller afvikling af op mod en halv snes energi- og klimarelaterede afgifter.

Udspil fra grønt råd

Der bliver således nok at slås om, når det forberedende arbejde på Christiansborg på et tidspunkt går i gang. Derfor er det rettidig omhu, når Rådet for Grøn Omstilling nu spiller ud med et 40 siders idékatalog om grønne afgifter. Udspillet ’18 forslag til en Grøn Afgiftsreform’ præsenteres på en konference i København mandag.

Rådet ser afgiftsreformen i sammenhæng med genstarten af Danmarks økonomi.

»Her må den grønne omstilling ikke glide i baggrunden til fordel for en retningsløs stimulering af forbruget, der øger drivhusgasudledningen. De penge, der skal ud at arbejde, skal arbejde i en grøn retning,« skriver man.

Et afgiftssystem skal »gøre det billigere at leve grønt og dyrere at leve sort.«

Rådet er klar over, at øgede grønne afgifter på konkurrenceudsat produktion i nogle tilfælde kan betyde, at produktion flyttes til udlandet på miljøets bekostning. I sådanne situationer foreslår man afgifter på forbrugsleddet i stedet for produktionsleddet, så ændrede forbrugervalg rammer danske og udenlandske producenter ens.

Rådet for Grøn Omstilling støtter Klimarådets forslag om en CO2-afgift på 500 kr. pr. ton med start i 2022 og stigende til 1.500 kr. i 2030. De 500 kr. vurderes at kunne sikre 60 procent CO2-reduktion i 2030 – skal man nå målet om 70 procent reduktion, må afgiften stige til de 1.500 kr.

Men klimafgiften kan ikke stå alene, betoner det grønne råd.

»Derfor mener vi, at klimaafgiften nogle steder skal erstatte og nogle steder supplere de nuværende grønne afgifter, mens det andre steder vil være hensigtsmæssigt at have særskilte afgifter, der både reflekterer klima-, miljø-, ressource- og sundhedsudfordringerne.«

For eksempel er en ren klimaafgift på biomasse ikke tilstrækkelig, fordi biomasseafbrænding også fører til luftforurening og pres på biomasseressourcerne.

»Derfor foreslår vi en generel afgift på biomasse til el- og varmeproduktion, der reflekterer biomassens samlede miljøomkostninger, samt en røgafgift på små anlæg som brændeovne.«

Tilsvarende ønsker rådet, at man fastholder en mærkbar elafgift og ikke lader den erstatte af en kommende klimaafgift.

»Selv om udledningen af CO2 fra elsektoren falder, bør vi fortsat opretholde en økonomisk tilskyndelse til at spare på elektriciteten,« skriver man.

»Produktionen af elektricitet vil stadig skabe et pres på vores miljø og natur, og import af elektricitet fra fossile anlæg i udlandet vil fortsat belaste klimaet.«

Rådet vil også fastholde en energiafgift på transportområdet, selv om der måtte komme en CO2- eller klimaafgift. Dels fordi biler indebærer andre forureninger end CO2, dels fordi såkaldt førstegenerations biobrændstof går fri af en klimaafgift, fordi det defineres som klimaneutralt, selv når det ikke er det.

Klimaafgift vil man også lægge på landbrugssektoren, der står for 22 procent af de danske drivhusgasudledninger. Afgiften skal differentieres efter blandt andet afgrøde- og jordbundstyper samt dyrehold. Samtidig skal de mest klimabelastende animalske produkter pålægges klimaafgift for at gøre op med dagens kunstigt lave priser, der ikke afspejler produkternes klima- og miljøomkostninger. Man anbefaler en afgift på syv kr. pr. kilo okse- og lammekød, 2,30 kr. pr. kilo svinekød, 2,75 kr. pr. kilo fjerkrækød m.m.

Der er flere andre miljøafgifter i rapporten: En afgift på den knappe ressource fosfor for at fremme en recirkulering frem for, at fosfor brugt i landbruget fortsat ender i miljøet. En øget afgift på skadelige stoffer som pvc og ftalater, en afgift på råstofindvinding, en genindførelse af NOx-afgiften, en flyafgift, højere afgifter på benzin og diesel m.m.

Parallelt med de stigende eller nye afgifter vil Rådet for Grøn Omstilling fjerne dagens ulogiske afgift på overskudsvarme, der gør, at overskudsvarme fra virksomheder i dag sendes ud til gråspurvene. Tilsvarende vil man have en lavere afgift på el til varmepumper for at fremme omstillingen fra olie- og gasfyr.

En sådan samlet grøn afgiftsreform vil give staten et stort tocifret milliardbeløb i provenu. Det grønne råd understreger, at »det er vigtigt, at en grøn skattereform ikke leder til en uhensigtsmæssig omfordeling og øget ulighed. Derfor bør en grøn skattereform suppleres med andre tiltag, der sikrer social balance, så opbakningen til den grønne omstilling opretholdes.«

Enhver afgiftsomlægning betyder, at nogle skal betale mere, andre muligvis mindre. Derfor møder ethvert politisk forsøg på en større omlægning modstand. I mere end ti år har Folketinget talt om en grøn skattereform uden større resultater. Men hvis statsministeren virkelig vil, har hun denne gang et flertal bag sig. Foruden støttepartierne erklærede for eksempel De Konservatives Mette Abildgaard torsdag under Klimabevægelsens livedebatter sin støtte til en CO2-afgift, der er »væsentlig højere end i dag«.

Så muligheden for noget stort foreligger. Faren er, at vi i den politiske pragmatismes navn får endnu en lap føjet til et uigennemskueligt kludetæppe af indbyrdes ukoordinerede afgifter, strikket sammen i bøvlede kompromiser gennem årtier.

Inden 26. juni vil vi vide, hvad der ligger i Mette Frederiksens tilsagn til Morten Østergaard om en principbeslutning om at gå i gang. Som altid ligger djævelen i detaljen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

De hvidrøde veste lurer i horisonten.

Holger Nielsen

Hvis de hæver CO2 afgifter til de foreslået 1500,00 kr. så har jeg en fornemmelse af, at der kommer til, at mangle arbejdspladser i Danmark. Jeg forstår artiklen sådan, at "det såkaldte råd" vil hæve priser på alt kød, hvis de gør det, er det så fordi, de ikke under de ældre, at købe kødvarer. Med de prisstigninger, tror jeg der bliver gang i slagterbutikkerne i Tyskland. Plus alle de andre varer, der i forvejen bliver købt dernede.

Thomas Tanghus

Nu er jeg ikke er i modebranchen, så jeg vover pelsen at spørge: Hvad hylen refererer de hvidrøde veste til?

Thomas Tanghus

Prøv at læse artiklen, Holger.

> Det grønne råd understreger, at »det er vigtigt, at en grøn skattereform ikke leder til en uhensigtsmæssig omfordeling og øget ulighed. Derfor bør en grøn skattereform suppleres med andre tiltag, der sikrer social balance, så opbakningen til den grønne omstilling opretholdes.«

Udover det, er det evident, at kød er *alt* for billigt i Danmark. Det kan ikke lade sig gøre, at opdrætte dyr, der kan sælges til de nuværende priser, uden substantiel støtte til landbruget, og uden massive krænkelser af dyrevelfærden.

Dorte Sørensen

Venstre vil halvere momsen , hvad med at halvere momsen for "grønne produkter" og sætte den op for "sorte" produkter.
En halvering af "grønne" dagligvarer vil være et gode for lavindkomsterne og de vil formentligt øge deres forbrug - som politikerne høj lyt ønsker.