Nyhed
Læsetid: 4 min.

Hjælpepakker risikerer at gøre nye krisetiltag mindre effektive

Det er svært at lave effektiv stimulering af økonomien, så længe de omfattende hjælpepakker stadigvæk gælder. Derfor gør politikerne klogt i at være tilbageholdende, mener overvismand
Affolkede gader og stræder ved Amagertorv i København.

Affolkede gader og stræder ved Amagertorv i København.

Aleksander Klug

Indland
12. juni 2020

I disse dage forhandler regeringen om en såkaldt sommerpakke, der skal stimulere økonomien med nye vækstinitiativer. Men ifølge flere økonomer er det så svært at gennemskue, hvad der egentlig er behov for i den nuværende situation, at politikerne gør klogt i at være tilbageholdende.

Det skyldes, at de omfattende økonomiske hjælpepakker gør det svært at se, præcis hvor dyb en økonomisk krise Danmark reelt er i.

I maj rundede antallet af borgere på lønkompensation 200.000, og i hovedstaden var mere end hver tiende lønmodtager på lønkompensation. Lønkompensationsordningen løber foreløbigt frem til 29. august, mens der fortsat forhandles om de andre hjælpepakker.

Når hjælpepakkerne engang bliver helt udfaset, er det svært at vide, hvor mange der vil blive fyret, og hvor mange af de virksomheder der indtil videre har klaret den på statsstøtte, som vil blive nødt til at skære kraftigt ned eller lukke.

Samtidigt betyder hjælpepakkerne at forsøg på at stimulere efterspørgslen vil være mindre effektive, hvis initiativerne sættes i gang, før pakkerne er udfaset, forklarer Carl-Johan Dalgaard professor i økonomi og formand for De Økonomiske Råd.

»Hjælpepakkerne er designet til at prøve at holde hånden under alt det sunde, der risikerer at gå ned, fordi vi er røget ind i en meget pludselig krise. Men samtidig holder de hånden under en masse, der er knapt så sundt og produktivt. De forlænger levetiden for noget, der, hvis ikke der var COVID-19, nok alligevel ville være gået ned,« siger han.

»Så hvis du går ud og stimulerer efterspørgslen nu, så vil der være noget af efterspørgslen, som vil rette sig mod det knap så sunde. Det vil tage noget af kraften ud af efterspørgselsstimuleringen,« siger Carl-Johan Dalgaard.

To ugers feriepenge

Torsdag skrev flere medier, at regeringen foreløbigt lægger op til, at man ønsker at udbetale to ud af fem ugers opsparede feriepenge til danskerne som ét element i en økonomisk sommerpakke. Et forslag, der ifølge Ritzau hurtigt så ud til at være et politisk flertal bag.

Forslaget om at udbetale feriepengene har været diskuteret siden starten af coronakrisen.

Feriepengene bliver indefrosset som følge af en ny ferielov, og det var planen, at pengene først skulle udbetales i forbindelse med folkepensionen via den nyoprettede fond Lønmodtagernes Feriemidler.

Da denne ordning blev udtænkt, var et af de primære argumenter imod at udbetale pengene straks, at man risikerede at overophede økonomien. Men da de økonomiske forudsætninger siden har ændret sig dramatisk, er det ikke længere en frygt, der giver mening.

Flere økonomer har derfor peget på, at udbetaling af feriepengene kan være en billig måde for staten at stimulere økonomien på i krisen, da det alligevel er nogle penge, som staten har til gode hos virksomhederne.

Staten vil i første omgang skulle lægge pengene ud, men den vil på et tidspunkt blive betalt af virksomhederne, og samtidigt fremrykker man nogle skatteindtægter, som ellers først ville komme om mange år. Du får altså sendt en masse penge ud i systemet – men med en minimal belastning af statens finanser.

Carl-Johan Dalgaard er enig i, at udbetaling af feriepengene kan være en effektiv måde at stimulere økonomien på, men politikerne burde vente med at beslutte det, til hjælpepakkerne er væk:

»Min præference er, at man venter med at stimulere økonomien, til vi ser et egentligt tilbagefald på tværs af brancher, og hjælpepakkerne så vidt muligt er afmonteret,« siger han.

Michael Svarer, der er tidligere formand for De Økonomiske Råd, og professor i økonomi på Aarhus Universitet er mere positiv over for, at en sommerpakke sender nogle af feriepengene til udbetaling efter sommerferien.

»Det lyder fornuftigt,« siger Michael Svarer.

»Selv om du ikke får pengene nu, så kan du godt begynde at indregne det i dine forbrugsbeslutninger. Så det kan være med til at give et boost til økonomien nu, og så i særdeleshed på den anden side af sommeren, når pengene kommer.«

Usikkerhed

Onsdag vurderede OECD i en ny prognose, at dansk BNP vil falde med 5,8 procent i 2020. En vurdering, der er mere dyster end Finansministeriets prognose på 5,3 procent fra Økonomisk Redegørelse i maj.

Kommer der en anden bølge af coronavirus til efteråret kan faldet ende helt oppe på 7,1 procent, vurderer OECD.

Ifølge Michael Svarer er usikkerheden omkring virussens udvikling og den generelle udvikling i verdensøkonomien væsentlige årsager til, at politikerne bør holde igen med at vedtage en alt for stor krisepakke nu.

»Det er meget usikkert, hvordan det kommer til at gå. Nogle indikatorer er meget positive – der er forbrugertillid, og ledigheden er begyndt at falde. Men til gengæld kan du have en frygt for, at coronavirus kommer tilbage, og at eksportvirksomhederne bliver hårdt ramt længere ned af vejen,« siger Michael Svarer.

Også Erik Bjørsted, der cheføkonom i AE-rådet, mener, at det er fornuftigt at stimulere økonomien via udbetaling af feriepenge. Men han understreger, at det afgørende bliver at være klar med krisetiltag, når hjælpepakkerne engang bliver helt udfaset.

»Der bliver behov for stimuli. Når hjælpepakken om lønkompensation bliver udfaset, kommer der en stigning i arbejdsløsheden, og der vil være behov for at skubbe økonomien i den rigtige retning,« siger han.

Han henviser til, at regeringens ekspertråd tidligere har vurderet, at 90.000-100.000 lønmodtagere risikerede at miste deres job, hvis aftalen om lønkompensation stoppede. Derfor er det vigtigste, at man er klar med en plan, når pakkerne bliver udfaset.

»Vi skal stimulere økonomien, når vi afvikler hjælpepakkerne, for det kan komme til at gøre en smule ondt. Derfor handler timingen om at stå klar, når vi hiver plasteret af,« siger Erik Bjørsted.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

De omfattede virksomheder og deres ejere skal bare have en omgang jobcenter pisk og ydmygelse som alle andre ledige. Så kan de lære at flyve uden vinger.

Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det er virkeligt bizart at høre på udbuds-økonomer komme med forslag til at løse en grundlæggende økonomisk nedtur de selv har bidraget til med deres neo-liberale agenda eller "Main-Stream" der har været gældende siden Reagan og Thatcher. Det der skal til er feks. Jesper Jespersen´s nye ideer med post-keynesiansk økonomi. Forresten nøjagtig det der er sat i gang af Merkel og Macron.

Pia Nielsen, Jesper Sano Højdal og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

En taktik der måske er sat i gang for at banke Boris Johnson på plads med den bagtanke at udmeldingen af EU aldrig må blive en succes. PS : UK´s økonomi er skrumpet 20,4 % i april.
Aldrig før set.

Vi skal ikke glemme at der bag Corona-krisen gemmer sig en økonomisk krise af strukturel karakter som antageligt matcher 2008 - muligvis værre endnu, og at vi oveni denne har en klimakrise at bekymre os om.

Hvordan er vi havner her?

Krisen er bl.a. et resultatet af den hyperakkumulering af kapital på meget få hænder som har medført at vi er endt i en gælds økonomi af dimensioner og hvor det er stadig mere vanskeligt at finde investeringsmuligheder i realøkonomien der kan skabe mere kapital.
Krisen er så dyb at den ikke kan løses med de velkendte økonomiske greb. Tilskud til virksomheder der alligevel ikke kan køre rundt fordi der ganske enkelt ikke er nok af kapitalen der cirkulerer løser ikke problemet.

"How Capitalism’s Structural and Ideological Crisis Gives Rise to Neo-Fascism" ( med transcript)
https://therealnews.com/stories/capitalism-structural-ideological-crisis...

"Global Capitalist Crisis and Twenty-FirstCentury Fascism: Beyond the Trump Hype"
http://robinson.faculty.soc.ucsb.edu/Assets/pdf/FascismbeyondTrump.pdf

Jørgen Christian Wind Nielsen

Er det virkelig Højbro Plads, der er på det billede? Efter mine begreber står springvandet på Amager Torv.