Læsetid: 8 min.

Det hjælper ikke at flytte minoritetsbørn til andre skoler. Men hvad hjælper så?

Ny forskning viser, at minoritetsbørn, der bliver flyttet til skoler med flere majoritetsdanske børn, klarer sig dårligere fagligt og mistrives sammenlignet med børn, der ikke er blevet flyttet. Information har spurgt en række eksperter, hvad der så hjælper minoritetsbørn i skolen
Strategien med at sprede børnene, som man har gjort med busbørnene i Aarhus, tager afsæt i troen på, at det vil styrke et minoritetsbarn med sproglige vanskeligheder, hvis det får flere ressourcestærke klassekammerater, der mestrer dansk. Men ifølge lektor på DPU Laura Gilliam og hendes studier af minoritetsbørn hænger deres læring og trivsel i langt højere grad sammen med lærernes og skolens indstilling til eleverne.

Strategien med at sprede børnene, som man har gjort med busbørnene i Aarhus, tager afsæt i troen på, at det vil styrke et minoritetsbarn med sproglige vanskeligheder, hvis det får flere ressourcestærke klassekammerater, der mestrer dansk. Men ifølge lektor på DPU Laura Gilliam og hendes studier af minoritetsbørn hænger deres læring og trivsel i langt højere grad sammen med lærernes og skolens indstilling til eleverne.

Mikkel Berg Pedersen

8. juni 2020

Det bliver ofte set som et problem, når der er for mange minoritetsbørn på en skole. Derfor har Aarhus Kommune siden 2006 fragtet tosprogede børn med sprogstøttebehov i bus til skoler i byen med flere majoritetsdanske børn – de såkaldte busbørn. Formålet har været at øge fagligheden og undgå skoler med 100 procent minoritetselever.

Men busordningen i Aarhus har ført til dårligere faglige resultater og mistrivsel blandt de henviste børn, hvis man sammenligner med de elever, der blev på den lokale folkeskole. Det viser ny forskning lavet af Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE som omtalt i Jyllands-Posten i maj. Undersøgelsen viser desuden, at minoritetsbørnene, der blev kørt med bus til andre skoler, heller ikke legede eller var mere sammen med majoritetsdanske børn i frikvartererne. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Klüver
  • Christian Mondrup
  • Viggo Okholm
  • Dorte Sørensen
  • Steffen Gliese
Per Klüver, Christian Mondrup, Viggo Okholm, Dorte Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Damskier

Er det nu kommet så vidt at man også på Information skriver dangelsk?: der er sgu da ikke noget der hedder "fuldstændig basic" på dansk.

Dorte Sørensen

Tak for den undersøgelse - bare sørgeligt at Århus kommune ikke vil nedlægge bus-strategigen og i stedet bruge resurserne på flere og bedre uddannede lærer på de skoler med mange tosprogede børn.
Hvad med at staten betaler et tillæg til skoler med mange tosprogede børn så der kan ansætter flere lærer til hver klasse her eller opdele undervisningen i mindre afdelinger. Er det ikke lige til "højre benet" i de kommende velfærdsforhandlinger ifølge - Regeringens aftalepapir?

Eva Schwanenflügel, Rikke Nielsen, Per Klüver, Steffen Gliese og Tatiana Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Damskier

Steffen Gliese: Det er jeg godt klar over. Hvad med at skrive (basalt, grundlæggende eller fundamentalt, red.)?

jens peter hansen

Det største problem er at pæredanske antiracister flytter deres børn eller ved fødslen indskriver deres børn i små søde private skoler. Det er deres mangel på solidaritet der gør at minoriteterne ender med at være majoritet på den lokale skole. Den elefant i stuen er der ingen heller ikke på venstrefløjen der ønsker at se.

Viggo Okholm

Jeg synes egentlig denne undersøgelse er og bliver en selvfølgelighed. Utroligt at såkaldte eksperter er hoppet på den limpind her og tror at hvis bare de "stakkels" minoritets børn ser "rigtige" børn som helt sikker er dybt sociale og ikke lader sig påvirke af forældres antipatier mod nye medborgere,og hele af sig selv gør rigtig meget for at give disse børn en kærlig velkomst.
Hvordan nogen kan tror at der opstår fællesskab med gæster fra en anden bydel og som i øvrigt allerede i en gæstesituation her vil føle sig mindreværdig,er mig en gåde.
Desværre er jeg også ret sikker på at der blandt progressive forældre er fortalere for stærkere integration og fællesskab, men deres egene børn? nej de skal passes på!

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Rikke Nielsen, jens peter hansen, Per Klüver og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvad man skal gøre? Man skal halvere antallet af elever i klasserne, forkorte skoledagen med ca. 30%, operere med små, nære skoler med få lærere og få elever, så man kan overkomme institutionspræget til en vis grad.
Så skal man tage indholdet i undervisningen alvorligt og udvikle undervisning, der i hvert tilfælde lader sig annamme af eleverne.
Men man skal ikke forfalde til at undervise ud fra elevernes forståelse af verden, som i sagens natur er stærkt begrænset: de har endnu ikke kunnet tilegne sig større mængder viden og erfaring, man skal ikke lade pædagogikken styre, hvad der kan læres, man skal tro på, at stort set ethvert barn kan lære det, skolen underviser i, hvis man formår at give det de redskaber, det har brug for.
Så skal det nok blive godt!