Læsetid: 3 min.

Ingen effekt på Corona: Britisk forsøg fejer omstridt malariamiddel af bordet

Britiske læger stoppede fredag alle forsøg med malariamidlet hydroxyklorokin der er »ubrugeligt« mod Covid-19. I Danmark har Lægemiddelstyrelsen mødt hård kritik efter at fem forsøg blev sat på pause
De meget entydige, britiske konklusioner er baseret på studier af 1.542 patienter, der blev behandlet med hydroxyklorokin, sammenlignet med 3.132 patienter, der fik almindelig behandling. Der var ingen signifikant forskel på de to grupper.

De meget entydige, britiske konklusioner er baseret på studier af 1.542 patienter, der blev behandlet med hydroxyklorokin, sammenlignet med 3.132 patienter, der fik almindelig behandling. Der var ingen signifikant forskel på de to grupper.

Heiko Junge

6. juni 2020

Slaget om malariamedicinen hydroxyklorokin som mirakelkur mod coronavirus har bølget frem og tilbage som en veritabel skyttegravskrig. Men fredag var der noget der ligner endegyldigt nyt:  Hydroxyklorokin er ubrugeligt mod coronavirus og sygdommen COVID-19.

»Det er ikke en behandling for COVID-19. Det virker ikke,« siger professor Martin Landray fra Oxford til Reuters. Professor Martin Landray er sammen med professor Peter Horby leder af RECOVERY-studiet, der blev sat i værk for at undersøge behandlinger af corona og COVID-19.

»De her resultater bør ændre den medicinske praksis over hele verden. Vi kan nu indstille anvendelsen af en medicin, der er ubrugelig.«

De meget entydige, britiske konklusioner er baseret på studier af 1.542 patienter, der blev behandlet med hydroxyklorokin, sammenlignet med 3.132 patienter, der fik almindelig behandling. Der var ingen signifikant forskel på de to grupper. 

»Vi har derfor besluttet øjeblikkeligt at ophøre med at tage flere deltagere ind i forsøget,« skrev professorerne Peter Horby og Martin Landray i en meddelelse om deres konklusioner.

Stofferne klorokin og hydroxyklorokin har været ekstremt omdiskuterede siden USA’s præsident Donald Trump fremlagde medicinen som en mirakelkur mod corona og COVID-19. Også Brasiliens præsident Bolsonaro har også lovprist malariamedicinen.

I Danmark har man indledt fem forsøg med hydroxyklorokin på patienter med COVID-19. De fem forsøg blev i maj sat på pause efter at en artikel i det medicinske tidsskrift The Lancet indikerede, at der var bivirkninger ved medicinen ved behandling mod corona og COVID-19.

Artiklen i The Lancet blev dog hurtigt trukket tilbage, da der blev rejst tvivl om både den undersøgelse, artiklen omtalte, og det firma, der stod bag undersøgelsen. Avisen The Guardian har blandt andet afsløret, at firmaet bag undersøgelsen i sin stab talte en science fiction forfatter og en pornomodel.

Den danske pause i forsøgene førte til hård kritik af Lægemiddelstyrelsen, der blev beskyldt for at bremse afgørende forskning.

Den kritik afviser Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz:

»For det første stoppede vi ikke de danske forsøg. Vi satte dem på pause. Når der kommer sådan en stor opgørelse i The Lancet, så er vi nødt til at tro på, at dem, der laver den, har rent mel i posen. Myndighederne rundt om i verden reagerede prompte. WHO reagerede. Alle reagerede. Studiet angav, at der var en øget risiko for at dø af behandlingen. Vi skal først og fremmest sikre, at de forsøgspersoner, der går ind i forsøget, ikke lider urimelig overlast,« siger Thomas Senderovitz.

Fredag besluttede Lægemiddelstyrelsen, at de fem danske forsøg kunne genoptages. Tilladelsen blev givet efter konsultationer med forskere og lægemiddelstyrelser i flere europæiske lande. Det blev skønnet, at det var sikkert nok at genoptage forsøgene. Det skete dog før resultaterne af det britiske RECOVERY-studie blev offentliggjort – studiet der viser, at stoffet ikke har effekt på Covid-19-patienter.

»Der har været meget blæst omkring stoffet. Debatten viser, hvordan alle ønsker lynhurtig godkendelse af studierne, alle ønsker hurtig afprøvning, vaccinerne skal helst være fremme i går, men man kan ikke både få grundighed, videnskabelig sikkerhed og at tingene går lynhurtigt. Der er behov for, at man ikke anpriser et lægemiddel, før det er gennemprøvet,« siger Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz.

»Jeg kan på en måde godt forstå, at det går for hurtigt. For alle vil gerne have en kur mod COVID-19. Der var en fransk mikrobiolog, der begyndte at anprise det bredt, helt uden videnskabeligt grundlag, og en amerikansk præsident, der gjorde det. Også herhjemme har vi debattører, der anpriser det, før vi overhovedet har fastslået, om det virker. Jeg har ikke noget imod hydroxyklorokin, jeg vil bare gerne have, at det virker,« siger Thomas Senderovitz.

»Og hvis det ikke virker, så skal det ikke bruges. Det må ikke hastes så meget igennem, at patientsikkerheden bliver sat over styr.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arne Thomsen

Det er jo meget forståeligt, at hele verden utålmodigt lægger pres på forskningens behov for sikkerhed, men et overblik over, hvilke forsøgsvise behandlinger, der er i gang er da ikke uvidenskabeligt - ej heller et overblik over, hvornår de første foreløbige - med tryk på: foreløbige - resultater foreligger.
Remdesivir er jo under afprøvning i mange lande, men det er også brug af raske Covid-19-patienters antistoffer. De er jo menneskets eget "kampmiddel", og så vidt jeg forstår, forventer man at kunne masseproducere det.
Så spørgsmålet er jo: Hvornår kan vi forvente de første foreløbige resultater?

Thomas Andersen

»Og hvis det ikke virker, så skal det ikke bruges. Det må ikke hastes så meget igennem, at patientsikkerheden bliver sat over styr.«

Tak. Håber det vil stå ved magt til evig tid.