Hvis du bliver testet positiv for coronavirus i Testcenter Danmarks hvide telte, kan du roligt stole på resultatet. Også selv om du ikke har nogen symptomer. Risikoen for, at det skulle være en falsk positiv, er fuldstændig minimal.
Det er vurderingen, hvis man spørger Statens Serum Institut (SSI) og Sundhedsministeriet.
»Specificiteten ved de PCR-analyser, som SSI foretager, antages at være tæt på 100 procent. Dermed bør der ikke være falsk-positive svar,« skriver ministeriet i et svar til Information.
Spørger man de norske myndigheder, får man et noget andet svar.
I Norge har man i modsætning til i Danmark valgt ikke at gøre det muligt for alle mennesker frit at booke en test. I stedet er det kun folk med symptomer, nære kontakter til smittede eller ved store udbrud på et sygehus eller plejehjem, at man bliver testet.
Det skyldes, at der ifølge Folkehelseinstituttet i Norge er »høj sandsynlighed for, at et positivt svar er falsk«, når smitten er så lidt udbredt i samfundet, som den er i øjeblikket.
I slutningen af maj vurderede de, at man i Norge ville skulle teste omkring 12.000 tilfældige personer for at finde én enkelt smittet. Til gengæld ville man i samme gruppe få hele 14 falske positive, hvor personer altså ville blive erklæret smittede uden at være det, og hvor man efterfølgende skulle lave smitteopsporing, isolation og karantæne uden nogen grund.
I Norge har det ifølge læge ved Folkehelseinstituttet Joakim Øverbø også været politisk diskuteret om man skulle gøre det muligt for alle frit at blive testet, men her valgte man altså at gå en anden vej blandt andet på grund muligheden for de mange falske positive.
»Der var et ønske om at bruge testene til at opfange flest muligt smittede for at hindre smittespredning i samfundet. Der måtte vi komme ind og prøve at forklare, hvad der er en rigtig brug af testene. Og at der kan ske fejl, selv om det er en rigtig god test,« siger Joakim Øverbø til Information.
De mindste decimaler
Spørgsmålet er, hvem der har ret. Svaret på det spørgsmål er centralt i forhold til, om det giver mening at tilbyde test til alle og enhver, sådan som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) besluttede at gøre den 11. maj. Og altså for om prestigeprojektet Testcenter Danmark, der skønnes at koste en milliard kroner at drive i seks måneder, måske i virkeligheden risikerer at gøre mere skade end gavn.
Kort efter ministerens beslutning om at tilbyde test til alle, kunne Berlingske beskrive, at flere medlemmer af Sundhedsstyrelsens rådgivende ekspertudvalg advarede imod tiltaget. Argumenterne var, at testresultatet kun er et øjebliksbillede på om testpersonen har coronavirus i svælget, og at et negativt resultat ville kunne give borgere en falsk tryghed, som kunne betyde, at de opførte sig mindre ansvarligt.
Men også falske positiver kan altså potentielt være et problem. I forbindelse med research til denne artikel har Information været i kontakt med tre sundhedsfaglige eksperter, der samstemmende vurderede, at der også i Danmark er risiko for en relativt stor andel falske positiver.
Ifølge Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og medlem af det ekspertudvalg, som rådgiver Sundhedsstyrelsen om blandt andet den danske teststrategi, er problemet sandsynligvis så stort, at man helt burde lade være med at tilbyde test til alle.
»Det går ikke at teste folk uden symptomer uden grund, fordi forekomsten er så lav. Her duer selv ikke den bedste test, vi har. Hvis folk er syge, har relevante symptomer på sygdommen eller har været udsat for smitte, så er forekomsten højere, og så begynder det at ligne noget med sandhedsværdien af et positivt prøveresultat,« siger han.
Der er ellers bred enighed om, at virustestene har en meget høj såkaldt specificitet – og altså er meget sikre. Men det afgørende er præcis, hvor »tæt på 100 procent« de danske test er. For ingen test er 100 procent sikker.
»Man må sige, at testene generelt er gode. Men problemet er, at når man tester så uendeligt mange, som man gør, så begynder selv små tal at blive et problem,« forklarer Thomas Benfield, der er professor i infektionsmedicin ved Københavns Universitet og overlæge på Hvidovre Hospital.
Selv de mindste decimaler gør en stor forskel. I Norge antager man, at testen har en specificitet på mindst 99,9 procent, oplyser Joakim Overbø fra Folkehelseinstituttet til Information. Det betyder, at der i gennemsnit vil være én falsk positiv, hver gang man foretager 1000 test.
Det kan umiddelbart lyde meget sikkert, men når der er meget få smittede i samfundet, vil man få langt flere falske positive end reelle positive, hvis man tester bredt. Hvis du tester positiv for coronavirus, er der altså matematisk langt større sandsynlighed for, at du i virkeligheden slet ikke er smittet, end at du er det.
Siden Testcenter Danmark åbnede i slutningen af april og frem til den 11. juni blev der ifølge Sundheds- og Ældreministeriet foretaget 128.592 test og kun fundet 458 smittede. Antager man, at testen har en specificitet på 99,9 procent, vil 128.592 test i teorien medføre 128 falske positiver. Det svarer til mere end en fjerdedel af de i alt 458 positive test i Testcenter Danmark. Altså ikke 14 ud af 15, men trods alt en væsentlig andel.
Men det hele afhænger af, hvor sikre man antager testene er. Regner vi i stedet med en specificitet på 99,99 procent, vil de 128.592 test i Testcenter Danmark statistisk set kun resultere i knap 13 falske positive, svarende til mindre end tre procent af de 458 positive test.
Test af test
Og hvor sikre testene præcis er, ved ingen med sikkerhed endnu.
I Schweiz samarbejder organisationen FIND med Verdenssundhedsorganisationen WHO om at efterprøve de test, der findes på markedet. Ifølge deres opgørelser har en del af de tilgængelige test en specificitet på 100 procent, hvilket i teorien betyder, at der ikke vil være nogen falske positiver. Det er organisationen nået frem til ved i et laboratorie at teste prøver fra folk, som man ved er henholdsvis smittede og ikkesmittede for at se, om testene giver det rigtige resultat.
»Men i den virkelige verden, når patienter kommer ind uden symptomer, er det en anden population – og ingen test er 100 procent specifik eller sensitiv,« skriver FIND i et mailsvar til Information og tilføjer, at de har lavet statistiske estimater, der viser, at sikkerheden ligger i et interval et sted mellem 96 procent og 100 procent.
Heller ikke her ved man altså præcis, hvor sikre testene er.
»Man skal have en guldstandard at sammenligne testen op mod, og i og med at det er en ny sygdom, så har vi ikke rigtig det,« forklarer Thomas Benfield.
SSI må dokumentere
Hos Statens Serum Institut anerkender afdelingschef Claus Nielsen, at der er en risiko for falske positive, da »ingen test« er 100 procent, når det handler om biologi.
Men han mener, at det er en rent »teoretisk risiko«, som i praksis ikke har nogen betydning i Danmark.
»Vi har ikke nogen mistanke om, at der er nævneværdige falske positive,« siger han.
Hvis testene reelt gav så mange falske positive, som Folkehelseinstituttet mener, ville SSI havde opdaget det, mener han.
»Så ville vi i hvert fald have set de få, som man ud fra en stikprøvekontrol ville finde. Men det har vi ikke gjort,« siger Claus Nielsen.
Konkret har Statens Serum Institut testet omkring 70 af de positive prøver fra Testcenter Danmark igen, oplyser han. Prøverne er »udtaget tilfældigt«, og ingen dem har altså vist sig at være falsk positive, forklarer Claus Nielsen.
»Det indikerer for mig, at vi er ret sikre på et positivt resultat. For ellers ville vi have set nogle falsk positive, når vi gentog testen. Så ville det jo komme frem, hvis det var halvdelen af dem,« siger han.
– Men når nu Norge mener noget andet og derfor ikke vil teste asymptomatiske, fordi der vil komme for mange falske positive, hvad tror du så det bygger på?
»Det ved jeg ikke. Man skal ikke være blind for, at der er enormt meget politik i det her. For det er også et spørgsmål om: Hvad vil man,« siger Claus Nielsen.
»I Danmark er strategien ’test, test, test’. Jeg ved ikke, hvad det er for en politik, Norge har, men det kan jo være et argument til at underbygge den politiske holdning og teststrategi, man har der.«
Claus Nielsens argument om en gentagelse af testen overbeviser ikke Thomas Benfield. Han påpeger, at valideringen bør ske med to forskellige metoder for at sikre, at testen ikke bare giver forkert udslag igen.
»Hvis en af dem har en fejl, så sker det nok også anden gang,« siger han.
Anders Beich vil gerne se SSI’s data, før han kan vurdere, om han mener, at de reelt har undersøgt problemet med falske positive.
»Hvis man siger, man har lavet valideringsundersøgelser, er man nødt til at vise det. Vi skal have indsigt i, hvem de har gentestet, på hvilken måde og under hvilke omstændigheder. Det er ikke nok bare at sige, at man har gjort det. Vi har at gøre med fagfolk, der siger, at de har en testkvalitet, som ingen andre kan hamle op med. Så må de dokumentere det,« siger han.
»Det er en helt normal problemstilling, at når man bruger sådan nogle test på en population med lav smitteforekomst, så fylder falske positive i billedet – og med meget lav forekomst fylder de næsten hele billedet. Det er ikke tilfældigt, at nordmændene siger, som de gør.«
Der bliver godt nok brugt meget tid på, at lede efter huller i osten, hård i suppen eller flueknepperi.
Det er jo egentlig et godt tegn på hvordan det går med tackling af Corona krisen, når man går op i om de ekstremt få falske positive test der er.
Brug dog hellere de journalistiske kræfter på, at dække klimakrisen, som på den lange bane er en større trussel for menneskeheden end noget andet.
tjah Peter, men klimakrisen er jo en skoldhed kartoffel for såvel politikere som pressen, fordi man godt ved at reelle tiltag imod klimaskaden uundgåeligt vil være upopulære, da de handler om et langt lavere (over)forbrug,
og dermed af alle som anser vellevned for at være en livskvalitet, vil opleves som en forringelse af deres personlige livskvalitet,
og da magthaverne nærmest i århundreder har bildt os ind at vore liv vil bliver bedre hvis vi bliver rigere, som motivation for at skabe vækst, vil det modsatte synspunkt være mere end svært at sælge,
hvorimod corona er billige points, idet man her kan vise sin store omsorg for befolkningen, eller let kan simulere stor omsorg.
"man" vil jo hellere beskæftige sig med populære emner, end med vigtige men upopulære emner.
Der er vel altid relevant at overveje om 1 mia. kr. kunne bruges mere fornuftigt.
Dog er det uheldigt at Information i denne og tidligere artikler fokuserer så meget på det ringe antal positivtests i Testcenter Danmark. TD tester kun asymptotiske patienter, så vi har hele tiden vidst at der kun ville blive ganske få fund. Men et negativt resultat har også værdi (også selvom det er et øjebliksbillede). Endeligt indsamler TD som bekendt materiale til forskning.
Visitering til test gennem egen læge ville utvivlsomt reducere antallet af udførte test, men visitering er heller ikke gratis (selvom en lægekonsultation er væsentlig billigere end en test), og øger risikoen for at folk undlader eller udskyder at lade sig teste.
Samfundsøkonomien i Testcenter Danmark er altså voldsomt mere kompliceret end "500 millioner kr. / 129 tusind test = 3900 kr./test".
Konsekvenserne ved (få) falsk-positive resultater er vistnok beskedne (for samfundet): 2 ugers isolation. Så for mig er falsk-positive et svagt argument imod test-test-test.
Jeg har svært ved at tro det koster mere end 500.000 kr hver eneste dag i et ½år at teste alle der ønsker det.
Hvis ½ delen af de 1.000.000.000 kr/ 1 milliard er løn og en medarbejder koster 500.000 kr/år alt incl. så er 2000 mennesker beskæftiget med testene gennem ½ år.?
Norge har ret. Det har WHO også, når de anbefaler at teste - ikke uden hoved og hale - men på nøglegrupper af personale, dem der er i første linje. De bør til gengæld testes jævnligt.
Den danske, provinsielle syge er, at vi mener, vi selv er bedst til at opfinde. Indlæringskurven hos vores i øvrigt fine eksperter på specialklinikker og laboratorier er lige så flad som den (imaginære) grønne Covid-kurve, når det gælder praktiske tiltag af samfundskarakter.
God sommer!
I SSI's datafiler kan man slå op, at de i Region Nordjylland testede over 7000 personer uden at finde en eneste positiv (i perioden 29/5 til 10/6), så sandsynligheden for falsk positive i de danske test er vist ikke i nærheden af 1 ud af 1000 - for så ville man jo forvente ca. 7 (falsk) positive også i denne periode i det nordjyske...
Tilsvarende har man også på Færøerne testet ca. 5000 personer gennem de seneste to måneder - uden at finde en eneste positiv! Så et evt. problem med falsk positive må vist være meget, meget lille - og væsentligt under 1 ud af 1000 - med disse test.
SSI-data for Region Nordjylland:
29/5: Antal covid-19 test udført 49948 heraf positive 437.
10/6: Antal covid-19 test udført 57110 heraf positive 437.
Link til datafiler:
https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/c...
Data fra Færøerne kan ses på corona.fo
Det er udmærket med omfattende test.
Vi aner jo ikke, hvor det bærer henad med åbningen mod andre europæiske lande endnu, og der er stadig rejser til og fra såkaldte usikre lande.
Her kan vi pludselig få brug for en stor kapacitet.
Det er straks en helt anden diskussion, hvorvidt det overhovedet bør være i orden, når SSI indsamler borgernes DNA til ti år efter deres død, uden at de får samtykke til det.
Der udveksles personlige data på livet løs i forskerverdenen, også med udlandet, hvor de ikke har databeskyttelsesregler.
Se hvor galt det er gået med 2000 kvinders data, der blev delt ulovligt med det amerikanske Stanford universitet, der nu nægter at levere materialet tilbage :
"Seruminstituttet sendte 2000 kvinders data til USA uden juridisk grundlag"
https://www.altinget.dk/artikel/serum-instituttet-sendte-2000-kvinders-d...
Vores teledata er heller ikke hellige :
"SSI fortsætter indsamling af alle danskeres teledata: Bliver kun brugt som "baggrund"
https://www.version2.dk/artikel/ssi-fortsaetter-indsamling-alle-danskere...
@ Gert Romme
"Og læren er, at tusinde af solhungrende turister kan altså håndtere disse ret simple regler med afstand og hygiejne. Men når det drejer sig om idræt og politik på højt plan, så kniber det gevaldigt."
Desværre skriver du ikke hvilket land, det drejer sig om?
Men oh yes, herhjemme agiterer også mange for disse sportsbegivenheder.
I den forbindelse har mange virologer jo advaret imod de ricisi, som manglende kropslig afstand, en generel omgåelse af anbefalingerne om afspritning, samt højtråbende adfærd kan medføre.
(Samme adfærd gør sig gældende i natklubber og på diskoteker)
Også derfor har flere byer og lande haft midlertidigt alkoholforbud.
* risici
Man kunne forestille sig at DNA-sekvensen af mennesker kunne bruges til at gøre os total resistente overfor enhver form for mRNA baserede vira som corona-virus ved at bygge koden for anti-virusset ind i genomet for mennesker med hjælp fra CRISPER-teknologien. Det vil sige at antistoffet produceres inde i den celle der bliver angrebet - uden om det traditionelle immun-system.
Torben, fint nok, men det skal sgu være med lovlighed der deles, databeskyttelsesregler skal overholdes, og vi skal informeres meget, meget mere.
Fremfor alt; der skal samtykkes til indhentning af personhenførbare oplysninger.
Det varer ikke længe ellers før vi befinder os i Bigmother version 0.2
Sagde jeg version 0.2?
Jeg mente 10. 10
14 ud af 15 falske positive tests ? true/false
Hvad nu hvis virus er mere spredt og mange bliver ikke syge, så virus dør ud lokalt. Er testen så falsk ?
ACE2 https://theconversation.com/what-is-the-ace2-receptor-how-is-it-connecte...
ACE2 er en del af pattedyrs endocannabinoide system. Et system man opdagede under forskning i cannabis. Cannabis men også nikotin kunne vise sig at forebygge smitte i en vis grad.
https://theconversation.com/does-nicotine-protect-us-against-coronavirus...
Hvorfor går så mange så fri ? https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7094566/
Fake or great news ?
Hejhå for cannabis, lad det dog endelig blive legalt.
Tvivler dog på, at det hjælper folk at ryge, når det gælder coronavirus..?
Der er foreløbige studier der indikerer at rygning måske kan reducere risikoen for at blive smittet. (Som artiklen fra The Conversation nævner, er der dog en lang række usikkerheder ved disse resultater, og de er baseret på små studier. Men det er da et interessant spor for fremtidig forskning.)
Tilgengæld er der også flere studier der fastslår at rygere, når de først er smittet, generelt får et langt mere alvorligt sygdomsforløb, inklusiv øget risiko for at dø. (At en lungesygdom rammer hårdere for folk der allerede har lungeskader fra rygning er selvfølgelig ikke en overraskelse, men nu er det også bekræftet i forskningen.) Fx fra University of California, San Francisco: "In a meta-analysis of studies that included 11,590 COVID patients, researchers found that among people with the virus, the risk of disease progression in those who currently smoke or previously smoked was nearly double that of non-smokers."
Så, nej, rygning kan selvfølgelig ikke anbefales som en forebyggende foranstaltning. Selv hvis rygning beskyttede 100% mod coronavirus ville "bivirkningerne" i form af ryge-relaterede sygdomme næppe være at foretrække på den lange bane.
@ Søren Løvborg
Måske cannabis og/eller nikotin beskyttede bedre i form af indtagelse af dråber?
Test virker. Test medfører fejl, men ikke så stor fejl som at åbne samfundet uden test.
USA et udmærket eksempel at tage lære af.
Naturligvis kan man ikke anbefale rygning som behandling eller forebyggelse mod CoVid-19, men E-cigaretter med nikotinvædske uden smagstilsætning er mig bekendt ikke dokumenteret farlige på trods af en ihærdig forskningsindsats i den retning.
Desuden findes nikotinspray som rygestopmiddel. Jeg kunne forestille mig, at effekten af nikotin er størst i svælget, hvor kampen mod corona finder sted. Hvis metoden for indtag derimod er ligegyldig, er der også nikotinplastre.
En potentiel paradoksal situation beskrives i den oprindelige franske rapport, hvor en ryger indlægges med CoVid-19, hvor cigaretterne (nikotinen) tages fra ham. I den situation udløses et mere alvorligt forløb af sygdommen, hvilket flere studier også indikerer.
Klip fra https://www.qeios.com/read/WPP19W.3
"We hypothesize that SARS-CoV2 might alter the control of the nicotine receptor by acetylcholine. This hypothesis may also explain why previous studies have found an association between smoking and Covid-19 severity[1, 9, 10]. As hospitals generally impose smoking cessation and nicotine withdrawal at the time of hospitalization, tobacco (nicotine) cessation could lead to the release of nicotine receptors, that are increased in smokers, and to a “rebound effect” responsible for the worsening of disease observed in hospitalized smokers"
Bo Vinther argumenter ovenfor overbevisende for, at der ikke kan være mange falsk positive.
Er det mon den samme test vi anvender i Danmark og Norge?
Hvis der ikke er nogen sandt positive, så er der også reduceret forekomst af falsk positive. Det er ikke primært selve testens specificitet der giver anledning til mindre end 100%. En Kilde til falsk positive er at negative prøver kan blive smittede af positive prøver undervejs i de mange processer fra en hals til testresultat foreligger. En anden er, at en del, som har overstået en mild infektion som de ikke anede var Covid eller måske slet ikke registrerede, kan teste positive for (inaktiveret) virus RNA-rester i ugevis.
Vi må kunne forlange transparens i den danske test- og forebyggelsesstrategi og frabede os et "statsinstitut", som IKKE fremlægger dokumentation for deres påstande når de bliver bedt om det. Politikernes svigten demokratiet ved ikke at stille op og forsvare politiske beslutninger i medierne må ikke forplante sig til faglige institutioner med myndighedsfunktion.
Først var det værnemidlerne, hvor SSI ikke svarer på anmodninger om at fremlægge den evidens der skulle begrunde at vi i Danmark sidestiller visirer og masker i smitteforebyggelsen.
Nu er det så på testområdet, hvor vi ikke kan få SSI til at fremlægge dokumentation for, at Danmark, som det eneste land i verden kan svælg-teste blandt raske borgere, uden at falsk positive testresultater bliver andet end et "teoretisk problem". I Norge har Folkehelseinstituttet tonet rent flag og sagt at 14 ud af 15 tester falsk positivt på samme test i Norge, når antallet af smittede er så lavt som det er.
@ Anders Beich
Som forsker (godt nok inden for et helt andet felt), så er jeg helt enig i at SSI bør fremlægger data og metoder i deres undersøgelser, så fagkollegaer kan analysere, vurdere og diskutere dokumentationen. Men har Folkehelseinstituttet i Norge fremlagt tilsvarende dokumentation for deres beregninger? I artiklen står der bare: "I Norge antager man, at testen har en specificitet på mindst 99,9 procent, oplyser Joakim Overbø fra Folkehelseinstituttet". Det har jo stor betydning om vi taler 99.9% eller 99.99% eller 99.999% i disse overvejelser om betydningen af falsk positive.
I øvrigt er DK ikke det eneste sted i verden, hvor man tester rigtigt mange. I den australske delstat Queensland har de gennem den seneste måned testet ikke færre end 170.000 og kun fundet 10 positive! Dermed er Testcenter Danmarks forhold mellem positive test (458) og samlet antal test (128.592) faktisk meget højere end Queenslands.
@ Anders Beich
Lige en tilføjelse: Du skriver at, "Hvis der ikke er nogen sandt positive, så er der også reduceret forekomst af falsk positive." Men er det ikke et godt argument for, at massetestning i en befolkning med meget få positive faktisk godt kan lade sig gøre? For netop i den situation, så er faren for falske positive pga. smitte af negative prøver vel nærmest nul. Og der vil jo heller ikke være mange med inaktivt virus RNA når næsten ingen har haft virus?
Queensland-eksemplet tyder i hvert fald på, at vi stadig her i DK kan nå betydeligt længere ned i positiv-andel, hvis vi vil - hvilket jo underbygger dine betragtninger omkring forsvindende risiko for falsk positive i en befolkning med lav hyppighed af virus. Meget interessant.