Nu kommer Danmarks klimaborgerting: Det vil gøre os bedre og klogere, siger Dan Jørgensen

Hvis du som borger tjekker postkassen i den kommende tid, er det ikke utænkeligt, at der ligger et brev fra Danmarks Statistik med en invitation til at blive inddraget i dansk klimapolitik.

Efter et halvt års ventetid bliver Danmarks første nationale borgerting nu oprettet. Borgertinget kommer til at bestå af 99 medlemmer, som over de næste to år skal diskutere dilemmaer og løsninger forbundet med klimaudfordringerne. Det skal være med til at kvalificere den klimapolitiske debat, fortæller klimaminister Dan Jørgensen (S).

»Det er utroligt sundt, at os, der træffer beslutninger på Christiansborg, får andre perspektiver end dem, vi lige er vant til. Vi er vant til at lytte til eksperter og erhvervsliv, men der er rigtig gode erfaringer med borgerting fra andre lande. Og meningen er, at det skal kvalificere vores beslutningstagen på Christiansborg,« siger han.

Det var et nybrud i dansk klimapolitik, da et politisk flertal som en del af den nye klimalovsaftale i vinter besluttede, at Danmark skal have et borgerting på klimaområdet. Forskningsstudier og erfaringer fra andre lande viser, at en højere grad af borgerinddragelse kan være med til at forbedre kvaliteten af politiske forslag. Det kan øge tilliden til politikerne, øge kvaliteten af den demokratiske samtale og dermed også øge legitimiteten af de politiske beslutninger.

Arbejdet med at oprette borgertinget har ifølge Dan Jørgensen trukket ud som følge af corona, men nu ligger den endelige model klar: De 99 borgere udvælges ud fra kriterier som alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst, så der sikres repræsentativitet. De honoreres med 1.000 kroner for hver borgertingssamling.

Medlemmerne får til opgave at diskutere »borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give input og anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne«. Det skal ske ved en række borgertingssamlinger, hvor et panel af eksperter kan give borgerne faglige input.

»Regeringens overordnede politik er at være så inddragende, vi overhovedet kan. Vi inddrager fagkundskaben i Klimarådet, vi har lavet 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet, og nu tager vi så næste skridt i forhold til yderligere borgerinddragelse,« siger Dan Jørgensen.

Der oprettes et koordinerende sekretariat i Klimaministeriet, og det faglige panel skal udarbejde informationsmateriale samt relevante spørgsmål til borgertingsmedlemmerne. I første omgang oprettes borgertinget for en toårig prøveperiode, hvor borgerne skal mødes tre gange i 2020 og to gange i 2021.

Det første møde afholdes i september, hvor borgertinget skal diskutere forholdet mellem de overordnede principper i klimaloven – altså principperne om, at klimaindsatsen skal ske ud fra hensyn til social lighed, sunde offentlige finanser, beskæftigelse og erhvervslivets konkurrenceevne.

Under valgkampen i 2019 anbefalede Information et klimaborgerting i en stor serie. Det skete på forsiden af avisen den 15. maj og i en leder samme dag.

Svagt mandat

Et helt centralt spørgsmål har været, i hvilken grad regeringen og Folketinget skal forpligtes til at følge anbefalingerne fra borgertinget. I andre lande med borgerting varierer det, i hvor høj grad politikerne er forpligtet på borgertingets konklusioner. Nogle steder er borgertinget blot rådgivende. Men i foregangslandet Irland lægges anbefalingerne ud til folkeafstemning og til behandling i parlamentet.

Sådan bliver det ikke i Danmark. I stedet skal borgertinget fremlægge sine konklusioner om et givent emne for regeringen og for Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg. Folketinget skal herefter diskutere og lave en beretning på baggrund af anbefalingerne, mens klimaministeren »kan« give en skriftlig og offentlig tilbagemelding.

»Den videre opfølgning vil afhænge af de konkrete anbefalinger, som borgertinget kommer med,« står der i en såkaldt konceptnote.

Men den model risikerer at skade både processen og formålet med borgertinget, mener Anders Blok, lektor i sociologi på Københavns Universitet og medstifter af det forskerdrevne initiativ Klima- og Omstillingsrådet, der har arbejdet for oprettelsen af et klimaborgerting i Danmark.

»Det er godt, at vi nu endelig får et borgerting i Danmark, sådan som klimaloven har sagt,« siger han.

»Men graden af forpligtelse er ret svag. I princippet er der ikke noget, som forhindrer, at ministeren og Folketinget tilsidesætter eller kun plukker helt selektivt i det, som borgerne foreslår. Det er et problem i forhold til processens legitimitet. Man risikerer, at processen bliver styret af eksisterende politiske dagsordner og kompromiser,« siger han.

At politikerne ikke er forpligtet på at gå videre med anbefalingerne i en lovgivningsproces kan også være et problem i forhold til medlemmernes motivation for opgaven, vurderer Anders Blok. Han tilføjer, at erfaringer fra udlandet desuden viser, at borgerting får mindre opmærksomhed, hvis ikke der er konsekvenser forbundet med konklusionerne. Under alle omstændigheder kan borgertinget blive en tiltrængt, ny demokratisk stemme i omstillingsdebatten.

»Men det ser ud, som om vi får en lidt skraldet model, i forhold til hvad man kunne have fået ud af et borgerting. Desværre,« siger Anders Blok.

Dan Jørgensen understreger, at han vil forholde sig til anbefalingerne:

»Jeg har besluttet, at jeg kommer til at forholde mig offentligt og skriftligt til de konkrete forslag. Det er klart, at vi er ikke juridisk forpligtet til at følge nogle anbefalinger. Men jeg tror og håber da på, at der vil komme anbefalinger, som måske kan finde vej til lovgivning i Folketinget. Det ville være det ideelle,« siger Dan Jørgensen.

– Men hvorfor gør I ikke som i Irland, hvor et parlamentsudvalg fik pligt til at gå videre med borgertingets forslag og fremsætte dem som lovforslag – så kunne folketingsflertal jo bare stemme imod?

»Jeg synes, det vil være for formalistisk at lægge sig fast på. Det her er en supplerende måde at få inddraget borgerne på. Og den bedste måde er, at vi skal forholde os til det politisk i form af en beretning og en offentlig stillingtagen fra ministeren. Og så vil det være en del af den offentlige debat og den parlamentariske debat i Folketinget. Jeg tror også, det potentielt vil lægge begrænsende bånd ned over borgertingets arbejde, hvis det skal have karakter af et lovforslag.«

– Er konsekvensen ved det ikke, at borgertinget risikerer ikke at blive taget alvorligt?

»Jeg kan garantere, at vi kommer til at tage det alvorligt. Og jeg har en stor forhåbning om, at andre også vil tage det alvorligt. Jeg tror også, at pressen – ikke mindst din egen avis – vil interessere sig meget for det. Det her er ikke noget, nogen har tvunget os til. Vi gør det, fordi vi i Folketinget er enige om, at klimaspørgsmålet er så stort, at borgerne skal høres bedre. Og vi erkender åbent og ærligt, at vi selvfølgelig kan blive klogere og bedre til at træffe beslutninger,« siger Dan Jørgensen.

Anders Rye Skjoldjensen

Mange opgaver endnu

– Når I skriver, at det skal være »borgernære dilemmaer og løsninger«, betyder det så, at man ikke vil have borgernes input til de brede samfundsdilemmaer i omstillingen?

»Nej, slet ikke. Borgertinget kan diskutere alt. Det er vigtigt at slå fast med syvtommersøm. Vores ønske er både at få det brede og det mere borgernære specifikke, men vi har omvendt også et ønske om, at borgertinget selv skal være med til at bestemme det. Det vigtigste for den her proces er, at vi ikke styrer den særlig meget. Vi skal kun være guidende i den udstrækning, at det kan kvalificere debatten,« siger Dan Jørgensen.

Der har været fart på de klimapolitiske forhandlinger de seneste uger, hvor brede politiske flertal både har lavet aftaler om grønnere affald, energi og industri. I planen for borgertinget er der lagt op til en toårig proces. Men risikerer man så ikke, at de store klimahandlingsplaner til den tid er lavet, så hverken samfund eller politikere får gavn af anbefalingerne fra borgertinget?

»Jeg må desværre sige, at vi kommer ikke til at være færdige med klimaspørgsmålet i min politiske tid. Vi skal være klimaneutrale i 2050, så jeg kan forsikre, at der bliver nok at diskutere ud i al fremtid. Men vi er meget optagede af, at vi gerne vil have de her input med også på den kortere bane,« siger Dan Jørgensen.

Mens mange har jublet over udsigten til et nationalt borgerting, taler flere om behovet for at oprette lignende former for borgerinddragelse lokalt rundt om i kommunerne. En af dem er Troels Dam Christensen, der er sekretariatsleder i 92-gruppen, en sammenslutning af miljø- og udviklingsorganisationer:

»Det er rigtig godt, at der kommer et borgerting nu. Men det er ikke nok i sig selv til at klare den folkelige involvering og inddragelse omkring den massive klimaudfordring, vi står over for. Så man skal ikke stoppe her,« siger han.

Troels Dam Christensen peger på, at mange tiltag fra politisk side og fra de 13 klimapartnerskaber ikke håndterer problemet med borgernes adfærd. Fokus er mere på teknologiske løsninger som vindmølleparker, men man er nødt til at få folk til at spise anderledes og flyve mindre, mener han. 

Troels Dam Christensen mener derfor, at man eksempelvis bør genoprette Svend Aukens Den Grønne Fond, som støttede initiativer, der havde til formål at engagere befolkningen i den grønne dagsorden. Eller oprette lokale råd eller borgerting, der kan understøtte omstillingen.

– Dan Jørgensen, hvad vil regeringen ellers gøre for at opnå en bredere og lokal borgerinddragelse ud over borgertinget? Bør vi også lave lokale borgerråd eller genoprette Den Grønne Fond?

»Vi har allerede gennemført en del ting, som er i tråd med den tankegang. I det nye affaldsforlig er det vigtigste, at vi beder borgerne om at sortere i ti fraktioner. Det betyder, at hver dag, flere gange om dagen, skal alle borgere i landet gøre en indsats for klimaet. Det er et konkret eksempel på det,« siger Dan Jørgensen.

»Vi skal selvfølgelig have mod til som politikere at foreslå og gennemføre nogle ting, som stiller krav til danskerne. Omvendt bliver vi også nødt til at lytte til borgernes bekymringer. Det er derfor, vi vil kompensere de mennesker, der bor tæt på vedvarende energianlæg som sol og vind.«

– Hvad glæder du dig selv til, at borgertinget kan give svar på?

»Eksempelvis spørgsmålet om vækst. Er vækst i modsætning til eller en forudsætning for grøn omstilling? Selv tror jeg ikke, at vi får lavet den grønne omstilling, hvis ikke det er bygget op af en sund økonomi. Men der er andre, der mener, vi kun kan lave omstilling, hvis vi skruer ned for forbrug og vækst. Det spørgsmål håber jeg, vi kan få belyst. Men generelt er jeg vildt spændt på at se, hvad der kommer ud af,« siger Dan Jørgensen.