Den svenske anklagemyndigheds længe ventede udpegning af den mistænkte gerningsmand bag mordet på Sveriges socialdemokratiske statsminister Olof Palme i 1986 virker ikke overbevisende på den svenske befolkning.
I en meningsmåling foretaget af Kantar Sifo for Svenska Dagbladet svarer blot 19 procent, at de på linje med anklageren tror, det var den såkaldte ’Skandiamand’, Stig Engström, der myrdede Palme. Lige så mange svarer, at de ikke tror det. De resterende 62 procent stiller sig tvivlende eller svarer ’ved ikke’.
Den ansvarlige anklager, Krister Petersson, havde håbet på noget andet.
»Det går ikke at komme uden om Stig Engström som en mistænkt gerningsmand. Forhåbningen er, at det også bliver accepteret af offentligheden,« sagde anklageren, da han ved et pressemøde onsdag satte punktum for den 34 år lange efterforskning.
Efter pressemødet er kritikken haglet ned fra såvel amatørefterforskere, journalister og fremtrædende jurister. Flere mener, at der er behov for en kommissionsundersøgelse eller i det mindste, at der bliver udpeget en jurist, som kan gennemgå anklagemyndighedens materiale og tale den afdøde Stig Engströms sag.
»Det her kan ikke være det sidste ord,« siger Advokatsamfundets generalsekretær, Mia Edwall Insulander, til nyhedsbureauet TT.
Tidligere overanklager Sven-Erik Alhem mener, at anklagemyndighedens ageren er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions bestemmelse om retten til en retfærdig rettergang, eftersom Stig Engström ikke har mulighed for at forsvare sig selv.
»For mig er det helt utænkeligt, at man på så løse grunde udpeger en person, der er død for 20 år siden,« siger han til Sveriges Radio.
I Riksdagen bakker det højreorienterede parti Sverigedemokraterna op om kravene om en undersøgelse, men det er hidtil blevet afvist af den svenske regering.
»Regeringen ser ikke for sig, at det er aktuelt at nedsætte en ny undersøgelseskommission,« skriver indenrigsminister Mikael Damberg (S) i en kommentar til SVT.
Mange ubesvarede spørgsmål
Der er ingen tekniske beviser mod Stig Engström. I stedet er mistanken mod ham blandt andet baseret på, at hans påklædning på mordaftenen – mørk frakke, kasket og en lille taske – matcher vidners beskrivelse af en person, der flygtede fra gerningsstedet, samt at der ifølge anklager Krister Petersson er uoverensstemmelser i hans forklaringer til politiet.
Stig Engström arbejdede i forsikringsfirmaet Skandia i nærheden af gerningsstedet i det centrale Stockholm. På aftenen for mordet stemplede han ud fra sin arbejdsplads klokken 23.19. Mordet menes at være sket meget kort efter, klokken 23.21.30.
Der er ingen beviser for, at Engström havde et våben på sig den aften, men han var medlem af en skytteforening, og anklager Krister Petersson siger i et interview med Dagens Nyheter, at det er »fuldt ud muligt, at han var bevæbnet hver aften, når han skulle hjem til sin bolig«, eftersom han ifølge vægterne på Skandia ofte havde en lille håndtaske med sig. Politiet har beslaglagt et våben fra Engströms daværende nabo, kaldet ’Våbensamleren’, men tekniske undersøgelser har ikke kunnet forbinde det med kuglerne fra gerningsstedet.
Hvad Engströms motiv skulle være til at myrde Palme har anklageren heller ikke kunnet give et klart svar på. Han har dog fremhævet, at Engström, der var aktiv i det borgerlige parti Moderaterna, færdedes i »Palme-kritiske kredse«, og at han havde økonomiske problemer.
Anklager Krister Petersson har selv medgivet, at der ikke er tilstrækkeligt med beviser mod Engström til, at det ville holde i retten, men han mener, at indicierne ville have rakt til at få ham varetægtsfængslet som mistænkt, så man kunne efterforske yderligere. Da Engström er død, er det ikke en mulighed, og derfor har anklageren valgt at nedlægge efterforskningen.
For udenforstående er det nu muligt at søge aktindsigt i alt materiale fra politiets efterforskning. Ønsker man at få udleveret samtlige cirka 500.000 sider, vil det koste omkring en million svenske kroner.
Mordet på Olof Palme begyndte med en elendig politiefterforskning og har siden været konspiratorernes legeplads og de forlader den ikke. I det enorme efterforskningsmateriale kan der findes argumenter for mange forskellige teorier, men der kommer ingen nye oplysninger.
Her årtier efter mordet, er det dumnaivt stadig at tro på afgørende nyt.
Det bedste der nu kan komme ud af "efterforskningsskandalen" er tiltag til bedre drabsefterforskning, også her i Danmark. Efterforskningen på drabet på Emilie Meng, viser der er plads til forbedringer.