Interview
Læsetid: 4 min.

Kvindelige naturvidenskabsstudenter: Hvis naturvidenskab var mere virkelighedsnær, ville det interessere flere

Når færre kvinder vælger de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, handler det ikke så meget om køn, mener fire kvindelige kommende naturvidenskabelige studenter. Problemet er, at det kan være svært at se koblingen til samfund og mennesker på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, mener de
De fire kommende studiner, Freja Terney, Nanna Banke, Amanda Amaloo og Pi Domsten er en del af den statistik, som viser, at lidt over halvdelen af de naturvidenskabelige studenter fra det almene gymansium i dag er kvinder.

De fire kommende studiner, Freja Terney, Nanna Banke, Amanda Amaloo og Pi Domsten er en del af den statistik, som viser, at lidt over halvdelen af de naturvidenskabelige studenter fra det almene gymansium i dag er kvinder.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
15. juni 2020

Selv om alle eksamener er afsluttet, og den sidste store skriftlige opgave er afleveret, har de fire 3.g-piger, der venter i solen foran Rysensteen Gymnasium, endnu ikke fået de rød-hvide huer på. For coronaårgangen af studenter er der stadig en uges undervisning tilbage, før studentereksamen er i hus, og de kan tage på vogntur.

De fire kommende studenter er en del af den statistik, som viser, at lidt over halvdelen af de naturvidenskabelige studenter fra det almene gymansium i dag er kvinder. Alligevel vælger kun knap hver tredje unge kvinde med en naturvidenskabelig studentereksamen at læse videre på en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse, viser ny analyse.

Nanna Banke

Anders Rye Skjoldjensen
Information har bedt fire naturvidenskabelige studenter om at komme med bud på, hvad der afholder kvinder fra at vælge de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.

Freja Terney og Pi Domsten, som går på den matematisk-fysiske studieretning, har begge overvejet at tage en naturvidenskabelig-teknisk uddannelse. Men de er stadig i tvivl. Freja Terney vil gerne noget med kemi eller farmaci, mens Pi Domsten gerne vil kombinere den naturvidenskabelige interesse med noget samfundsvidenskab på for eksempel matematik-økonomi eller et ingeniørstudie.

Nanna Banke og Amanda Amaloo, der går på gymnasiets bioteknologiske studieretning, er derimod ikke så interesserede i de rene naturvidenskabelige fag, men mere i sundhedsvidenskab. Nanna Banke overvejer at læse molekylær biomedicin, da hun gerne vil forske, mens Amanda Amaloo er mere splittet mellem forskellige interesser – hun er fascineret af hjernen og neurologi.

Når unge kvinder vælger naturvidenskab og teknik fra, mener Freja Terney, at det kan bero på, at studierne har ry for at være for nørder og kedelige mennesker. Lidt ligesom det image naturvidenskabelige elever har på gymnasiet, fortæller hun.

»Men det billede har ændret sig, mens jeg har gået her, for jeg synes, der er plads til mange forskellige typer i vores klasse.«

Freja Terney

Anders Rye Skjoldjensen
Billedet af nørderne på DTU, som ikke har det store sociale liv, er fremherskende blandt gymnasieeleverne, når de taler om, hvad de vil i fremtiden, forklarer Amanda Amaloo.

»Derfor er der nok også flere, der hælder imod at læse naturvidenskab på de klassiske universiteter.«

Det er især drengene, der går den vej. De vælger det for fagets og interessens skyld, mens pigerne mere går efter, hvad de kan bruge uddannelsen til bagefter. Piger, der som dem selv er en del af 12-talskulturen, som de selv siger, er derimod opdraget til at være meget målrettede.

»Budskabet fra vores forældre er jo, at du skal blive til noget, og hvis du er pige, så skal du gøre det endnu bedre,« forklarer Freja Terney.

»Drenge er ofte bedre til at læne sig tilbage og lade sig drive af deres interesse og bare se, hvad der sker,« supplerer Amanda Amaloo.

Pi Domsten er enig: »Drenge får lov til at være lidt mere careless end os.«

Hvad kan jeg blive?

Problemet med de fleste naturvidenskabelige fag er, at det er svært at se en direkte kobling til, hvad man kan komme til at lave efter studiet, mener Nanna Banke. Selv om hun er glad for kemi, har hun svært ved at se meningen med at læse kemi på universitetet.

»Det skal være mere håndgribeligt, og noget man kan forstå, hvad man kan bruge til. Derfor synes jeg, at kroppen og mennesket er mere interessant,« siger Nanna Banke.

Amanda Amaloo

Anders Rye Skjoldjensen
Amanda Amaloo har det på samme måde.

»Jeg synes, vores krop er spændende, men at lave lange matematiske udregninger siger mig ikke så meget. Jeg er sikker på, at de også laver andre ting end at sidde i laboratorier på naturfagene, men jeg har bare ikke hørt om det.«

Ingen af de fire piger kan komme i tanke om, at de er stødt på oplæg og fortællinger fra naturvidenskabs- og ingeniørstuderende, mens de har gået i gymnasiet. Og det kunne sikkert være med til at nedbryde nogle af de stereotyper, der er om uddannelserne, mener Amanda Amaloo.

Når Pi Domsten og Freja Terney overvejer naturvidenskabelige fag, kan det også skyldes, at de begge har forældre med naturvidenskabelige uddannelser.

»Det hjælper, at du har nogen derhjemme, der ved, hvad de her fag drejer sig om. Min far er ingeniør, så for mig har det altid været en del af min opvækst at tænke i naturvidenskabelige baner,« forklarer Pi Domsten, der dog ikke mener, at valg og fravalg handler særlig meget om køn.

»Det har det helt sikkert været tidligere, men i dag er det altså ikke bare, fordi man er pige, at det ikke interesserer en,« sige hun.

Amanda Amaloo er enig i, at det er en skæv debat kun at fokusere på, hvorfor der ikke er så mange kvinder, der læser naturvidenskab og teknik. 

Nanna Banke mener også, at studierne ville være mere interessante for både kvinder og mænd, hvis det var mere tydeligt, hvad studierne kan bruges til.

Pi Domsten

Anders Rye Skjoldjensen
»Når min fætter fortæller om, at han med sine fysikstudier er med til at lave en kvantecomputer, så bliver det mere kontant og virkeligt,« siger hun.

Amanda Amaloo mener omvendt, at problemet ved mange naturvidenskabelige studier er, at de virker meget specifikke.

»Samfundsvidenskab virker, som om det kan åbne flere forskellige døre, og hvis man ikke er helt sikker på, hvad man vil. Så er det nemmere at gå i den retning.«

Pi Domsten valgte netop Rysensteen Gymnasium, fordi hun her kunne kombinere naturvidenskab med sin interesse for samfundet.

»Men den kombination er der ikke rigtig på universitetet,« siger hun.

Hun mener, at det ville gøre de naturvidenskabelige studier mere attraktive, hvis de blev mere virkelighedsnære ved eksempelvis at inddrage flere humanistiske eller samfundsvidenskabelige aspekter.

»For målet burde vel være at få flere til at interessere sig for naturvidenskab og teknik – og ikke bare kvinder.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Ikke virkelighedsnært??? :-o

Jeg vil da gerne arrangere et oplæg fra en erhversfaglig uddannelse som inspiration på sådan et gymnasium, hvis det kunne knytte mere virkelighedsrelevans på.

Kim Ravn-Jensen, Ole jakob Dueholm Bech og Markus Lund anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Det minder mig om en af mine venner, som, da jeg startede på matematik: "Jamen, hvad kan det bruges til?" Jeg grinede og spurgte ham, om det var latinstudenten, som spurgte.

Kim Ravn-Jensen, Sven Elming, Ole jakob Dueholm Bech, Markus Lund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mon ikke en sygeplejeskeuddannelse vil gøre dem allermest tilfredse?!
Der er en forbløffende, trist og bekymrende ulyst til at ville gøre noget særligt med sin uddannelse, man vil bare gerne passe ind.

niels astrup

Altså - hvis køn i forvejen er en konstruktion, kan det vel være lige meget, hvem der studerer hvad...eller har jeg misforstået noget?

Anders Sørensen

@niels astrup, det har du åbenlyst. Hvis køn er en konstruktion, må det være rimeligt at stille spørgsmål til, hvorfor konstruktionen er, som den er.

Her kan man se, at konstruktionen "mand" adskiller sig fra konstruktionen "kvinde" ved, at "mand" sidder på magten. Konstruktionen "mand" har i øvrigt fastslået, at det er sådan. Og konstruktionen "mand" fastholder naturligvis desperat, at det skal vedblive at være sådan.

Rikke Nielsen, Steffen Gliese, Ruth Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Når man hedder Pi, kan man vel ikke andet end at læse naturvidenskab eller matematik..... :-D

Rikke Nielsen, Steffen Gliese, niels astrup og Markus Lund anbefalede denne kommentar

Jeg forstår ingenting. Hvorfor er kvinder kun opdraget til at ville arbejde med mennesker, mens mænd forventes at tage sig af de 'kedelige' opgaver? Personvognsmekaniker eller automatiktekniker har heller intet med mennesker at gøre, men til gengæld er det pissevigtigt for trafiksikkerheden. Hvorfor snakker de kun om white collar-fag? Hvad er der galt med at blive faglært?

Ole jakob Dueholm Bech

Anders Sørensen: "Konstruktionen "mand" har i øvrigt fastslået, at det er sådan. Og konstruktionen "mand" fastholder naturligvis desperat, at det skal vedblive at være sådan."

Det er vist lidt af et postulat. Men bevares, det er helt i overensstemmelse med tidsånden!

niels astrup

Egentlig burde der vel ikke være nogen tvivl: At opdelingen i mænd og mennesker , der (for de flestes vedlkommende) menstruerer, er resultatet af en forbløffende vellykket konspiration. Bag den står toilet-industrien. som, på den måde, har kunnet sælge dobbelt så mange lokummer.

Anders Sørensen

@Ole jakob Dueholm Bech, er det ikke mænd, der har konstrueret vores opfattelse af verden, mestendels? Dermed må man vel også antage, at mænd har konstrueret opfattelsen af, hvad der konstituerer køn.

Det er muligt, at du ikke opfatter dig selv som kvinde - for du har en pik. Men det var mænd, der fortalte dig, at du er mand, fordi du har en sådan.

Hvis det så bare kun var halvdelen af ungdommen, som var blottet for naturvidenskabelig interesse...

Ole jakob Dueholm Bech

Anders Sørensen. "Det er muligt, at du ikke opfatter dig selv som kvinde - for du har en pik. Men det var mænd, der fortalte dig, at du er mand, fordi du har en sådan."

Nej, jeg opfatter ikke mig selv som kvinde. Og jeg mener ikke, at nogen fortalte mig hvilket køn jeg er.
Det kom helt naturligt. Biology you know, XY-kromosom og alt det der.

Kim Ravn-Jensen

Det ligner et selvmål. Naturligvis befinder videnskab sig fjernt fra samfundet og almindelige menneskers almindelige liv - det er ligesom en del af definitionen på videnskab.
Men som erfaren rotte i gamet kan jeg med stor vægt udtale: _Anvendelsen_ af videnskab er et særdeles menneskeligt og samfundsrelevant anliggende...