Nyhed
Læsetid: 6 min.

Der er mindst fem problemer med asylsystemet og dets store fokus på løgn og troværdighed

Michala Clante Bendixen fra organisationen Refugees Welcome udgiver i dag en rapport med anbefalinger til det danske asylsystem. Anbefalingerne vil øge troværdigheden hos asylansøgere, så sagsbehandlerne ikke bruger kræfterne på at lede efter formodede løgne
I det danske asylsystem er der indbygget en formodning om, at alle asylansøgere lyver, mener Michala Bendixen fra Refugees Welcome.

I det danske asylsystem er der indbygget en formodning om, at alle asylansøgere lyver, mener Michala Bendixen fra Refugees Welcome.

Jeppe Bøje Nielsen

Indland
12. juni 2020

I det danske asylsystem er der indbygget en formodning om, at alle asylansøgere lyver. Derfor bruger sagsbehandlere i Udlændingestyrelsen mange kræfter på at lede efter selvmodsigelser, løgne eller ændrede forklaringer, når de skal vurdere, om en asylansøgers forklaring er troværdig nok til, at der skal gives asyl. Det er også årsagen til, at asylsamtaler med flygtninge ofte mere får karakter af et mistroisk forhør end en åben samtale om baggrund og asylmotiv.

Sådan fortæller Michala Bendixen fra organisationen Refugees Welcome. Hun har i årevis beskæftiget sig med flygtninge og den danske asylproces, og hendes organisation arbejder for at forbedre retssikkerheden for flygtninge ved blandt andet at tilbyde dem gratis juridisk rådgivning.

Hun anerkender, at asylsystemet i dag i realiteten også »forudsætter en vis portion løgn og snyd«. Men ifølge hende kan der være mange grunde til at lyve og snyde:

»Man kommer ikke langt væk fra Afghanistan, Syrien eller Eritrea, hvis man insisterer på at være bundløst ærlig og lovlydig hele vejen igennem. Hele systemet er bygget op af begrænsninger og forhindringer, så det er ikke mange flygtninge, der kommer til Danmark uden at lyve og bestikke sig frem,« siger hun.

Det er netop baggrunden for, at Michala Bendixen fredag udsender en rapport med titlen ’Velbegrundet frygt – om troværdighed og risiko i asylsager’.

Rapporten er ifølge forfatteren dels tænkt som en forklaring til lægfolk om, hvordan man vurderer en asylsag, dels som en kritik af de svage punkter i proceduren.

Rapporten beskriver de to søjler, som asylsystemet bygger på: Dels myndighedernes subjektive vurdering af, om en asylansøgers forklaring er til at stole på, dels deres objektive vurdering af risikoen for forfølgelse i det land eller område, flygtningen kommer fra. Ofte vil en vurdering af manglende troværdighed skærme for en dybdegående vurdering af risikoen for forfølgelse, mener Michala Bendixen.

»Langt de fleste afslag i asylsager gives på grund af manglende troværdighed. Hvis sagsbehandlerne vurderer, at en asylansøger kommer med afvigende forklaringer under de forskellige interviews, så kan det føre til afslag. Men der kan være mange årsager til, at en asylansøger kommer med forskellige forklaringer,« siger Michala Bendixen.

I rapporten gengiver Michala Bendixen en række mulige årsager til, at flygtninge kommer med forskellige forklaringer, som kan medvirke til, at de får afslag på grund af manglende troværdighed. Hun fremsætter ti forskellige anbefalinger, hvoraf vi her ser nærmere på fem af dem. Den første handler om dårlig tolkning.

1. Dårlige tolke

Alle asylsamtaler går gennem en tolk, men i Danmark findes der – i modsætning til for eksempel Norge og Sverige – ikke en godkendelsesordning for tolke. Stort set hvem som helst kan komme til at arbejde som tolk. Dårlig tolkning indebærer en stor risiko for misforståelser og fejl, fremgår det af rapporten. Eksempelvis blev ’væbnede soldater’ i en asylsamtale oversat til ’mænd’.

»Et samtalereferat kan fylde 30 sider, og når alt går gennem forskellige tolke uden en sikkerhed for, hvor meget de kan, så må resultatet af og til blive upålideligt. Det er helt uforståeligt, at man accepterer det i en proces, hvor samfundet i øvrigt bruger en masse tid og personalekraft, at det så bliver filtreret gennem et enkelt led, hvor der slet ikke er nogen sikkerhed eller kontrol.«

Derfor er bedre uddannelse og certificering af tolke en af de anbefalinger, rapporten kommer med.

2. Manglende torturundersøgelse

En anden årsag til divergerende forklaringer fra en asylansøger kan være, at asylansøgeren er traumatiseret, hvis vedkommende for eksempel har været udsat for tortur. Usammenhængende svar kan netop skyldes, at asylansøgeren har været udsat for tortur.

I rapporten citeres Jens Modvig, der er læge og formand for FN’s Torturkomite i Danmark, for, at når torturofre skal fortælle om, hvad de har været udsat for, vil de være præget af emotionelle angstreaktioner og derfor sjældent være i stand til at fortælle om det på en klar og rationel måde.

Der kan også være forhold, som det kan være skamfuldt eller svært at fortælle om, for eksempel hvis en kvinde har været udsat for voldtægt.

Her anbefaler rapporten, at der bliver en bedre screening af sårbare personer, og at der i højere grad end i dag udføres torturundersøgelser. Ifølge Michala Bendixen bør torturundersøgelser foreligge, inden der tages beslutning om troværdighed, fordi den netop kan være en forklaring på, at en ansøger virker utroværdig.

3. Mistro til myndigheder og tolk

En tredje årsag til forskellige forklaringer fra en asylansøger kan være, at personen ikke tør sige alt under den første samtale. Den finder sted meget kort tid efter ankomsten til Danmark. Fra sit hjemland er asylansøgeren måske vant til at nære mistro til myndigheder, og det kan være farligt at nævne navne på familie og bekendte, der stadig opholder sig i hjemlandet.

Her foreslår rapporten, at der forud for asylsamtalen med Udlændingestyrelsen gennemføres et informationsmøde, hvor asylansøgeren bliver orienteret om, hvad der skal ske.

»Sådan en første samtale kan være med en advokat eller en ngo, som er uden indflydelse på sagen, hvor asylansøgeren blev orienteret om sine rettigheder og forsikret om, at danske myndigheder har tavshedspligt og er til at stole på. Det ville folk lytte til,« siger Michala Bendixen.

4. Sikre uafhængig anden instans

Rapporten beskriver for det fjerde det forhold, at sagsbehandlerne i Udlændingestyrelsen fungerer i et system, som er tæt på ministeren, som har en politisk holdning til, at der skal komme færre flygtninge til Danmark. I Sverige er det anderledes konstrueret, og Migrationsverket er lidt mere uafhængigt af regeringen.

»Det kan være fair nok, at første instans i asylsystemet er politisk påvirkelig, hvis anden instans så ikke er det. Men det er ikke tilfældet med den sammensætning, Flygtningenævnet har i dag,« mener Michala Bendixen.

Oprindeligt blev Flygtningenævnet etableret som et domstolslignende organ og fik en sammensætning, der samtidig skulle sikre ekspertviden. En dommer var formand, og medlemmerne var udpeget henholdsvis af Dansk Flygtningehjælp, Advokatsamfundet, Udenrigsministeriet og ministeriet for udlændinge.

I 2016 skar daværende udlændingeminister Inger Støjberg (V) antallet ned fra fem til tre, så der i dag kun er dommeren, en advokat og en repræsentant fra udlændingeministeriet.

Ifølge Michala Bendixen betyder det, at nævnet hverken fungerer som en uafhængig anden instans eller som et nævn med ekspertviden.

»Sammensætningen af flygtningenævnet bør ændres, så den politiske indflydelse fjernes, og der kommer mere uafhængig fagkundskab. Det er der mange, der har sagt før mig. Der bør igen være fem medlemmer i et nævn, og Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp skal igen udpege medlemmer,« siger Michala Bendixen og tilføjer:

»Selv om der ikke ses tegn på, at Udlændingeministeriet påvirker sagsbehandlingen i nævnet, så bør nævnet formelt adskilles helt fra ministeriet, der agerer ud fra en politisk dagsorden. I stedet kan det femte nævnsmedlem udpeges af de juridiske fakulteter, så det er folk med forstand på tingene, der fungerer som anden instans.«

5. Lydoptagelse af interviews

Efter en asylsamtale, der er tolket, gennemgås hver side af referatet, og asylansøgeren har mulighed for at komme med bemærkninger. Men i praksis fungerer det ikke som en effektiv kontrol af, hvad der er blevet sagt, mener Michala Bendixen. Dels er det den samme tolk, der oversætter det referat af samtalen, som sagsbehandleren har skrevet på sin computer, dels er såvel asylansøger som tolk og sagsbehandler ofte trætte efter en samtale af fire-fem timers varighed.

Derfor foreslår rapporten for det femte, at alle asylinterviews lydoptages, og med moderne teknik kan det gøres let, billigt og med tidskode. Når en asylsag skal behandles i Flygtningenævnet, vil asylansøgerens advokat så have mulighed for at gå tilbage og kontrollere oversættelsen.

»Det er et forslag, som første gang kom frem for 20 år siden. Politiet har besluttet at gøre det generelt inden for politiområdet, og forklaringen er selvfølgelig, at det giver mening at gøre det. Selv med en dårlig tolk, som man måske er nødt til at bruge, hvis det er et begrænset sprogområde, så vil lydoptagelser være en sikring både for asylansøgeren og for sagsbehandleren. Sagsbehandleren kan dokumentere, at der er spurgt fornuftigt og udtømmende under samtalen, og asylansøgeren eller dennes advokat kan klarlægge eventuelle misforståelser. Jeg har aldrig hørt en begrundelse, andet end det ikke var nødvendigt,« siger Michala Bendixen.

Det har ikke været muligt for Information at få en kommentar fra udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) inden deadline.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marie Mollerup

Har virkelig svært ved at se hvordan en retsstat kan afvise disse anbefalinger. Venter spændt på Tesfaye.

Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Schmidt-Nielsen, Holger Nielsen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, hannah bro, Dorte Sørensen, Tommy Clausen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Mattias Tesfayes svar på dette, vil være, at Danmark har et rigtigt godt
og effektivt asylsystem.

Og han vil gøre en ekstra indsats for at komme menneskesmuglere til livs.

Cristina Nielsen

De er nogle fine forslag. Det , der er problemet er, at det er for mange fejlslagne stater i Afrika og Mellemøsten, og og horder af forarmede mennesker vil søge asyl i Europa, og helst Vest Europa. De søger ikke asyl i nabolande, og de stopper ikke i Øst Europa, hvor der er fint fredeligt. Så de er udspekuleret, og er drevet af flere motiver end at undgå forfølgelse. Reglerne skal laves om, men det er reglerne for hvem der kan søge asyl hvorhen, der også skal laves om eller strammes op. Vi skal ikke give asyl til mennesker fra den anden side af kloden fordi deres stat er dysfunktionel, med mindre der er noget helt særligt omstændighed, men nabo lande skal hjælpe hinanden, når mennesker skal have beskyttelse mod voldelige konflikter.

Finn Thøgersen, Flemming Haagensen, Bent Nørgaard, Jacob Nielsen og H Nyboe anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

@Cristina Nielsen De stater du omtaler er vist den som usa hele tiden køre stedfortraderkrige i - når de ikke selv deltager aktivt i dem.

Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

jeg bifalder ikke tanken om vi absolut skal frafalde mistankerne til fordel for wienerbrøds empatien overfor disse personer, selv om tanken kan være nok så forførende.

Det minder lidt om debatten som Politiken kører i øjeblikket om de stakkels børn i Al Hol lejren i Irak, selv det vel er forkert at kalde det for debat, når det nok sanerer er propaganda, for den empati skribenten lider af, og får plads til at udbrede sig om.

Vi har ingen juridisk kompetence dernede, og forældrene benyttede deres frie ret til at rejse ud i verden og søge noget bedre, - som de så ikke fandt, hvilket de burde have vidst fra al den information som var offentlig viden på daværende tidspunkt.

Vi har derfor heller ingen forpligtelse overfor disse børn og deres mødre og evt. fædre, og da familien er samlet dernede, er der ingen som helts grund til vi tager hverken børnene eller deres forældre til Danmark.

Cristina Nielsen, Flemming Haagensen, Bent Nørgaard, Jacob Nielsen og H Nyboe anbefalede denne kommentar
Liselotte Paulsen

Dette blir hurtigt en hvepserede ingen har lyst til at kommentere på. De stakkels mennesker...

Daniel Joelsen, Cristina Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Empati er en naturlig menneskelig reaktion, og en af grundstenene i vores samfunds succes. Manglende empati tilhører mentalt afstumpede personer og fører til vold, død og blankpolerede bæltespænder. Det har psykologien og historien bevist gentagende gange.

Og, uanset hvad forældre gør, skal børn ikke straffes for deres handling.

David Joelsen, 13. juni, 2020 - 08:43

hvad er det dog for en forskruet måde at ville udstille os andre på, der har en anden mening om disse børn, som var vi brutale diktatorer der vil straffe disse børn i det frememde, og som deres forældre har bragt i denne forfærdelige og rædselfulde situation.

Samtidig leveres der overhovedet ingen klar dokumentation på den og de kompetancer vi i retslig henseende har i de pågældende områder hvor disse stakkels børn befinder sig.

Vi kan ikke fratage mødrene deres børn i disse områder, det har vi ingen retslig kompetance til, og at fremstille om som små diktatorer der vil straffe børnene af ren og skær lyst, er grebet ud af luften og fri fantasi.

- Hvem bilder du dig ind du er?

Karsten Aaen

Ift. dårlig tolkning, hvor "væbnede soldater" bliver til det her:

" Eksempelvis blev ’væbnede soldater’ i en asylsamtale oversat til ’mænd’."

er det slet slet IKKE sikkert, at der er tale om dårlig tolkning!

Tolken kan være en af de soldater! :( der under påskud af noget kom til DK! :( og fik asyl ! Tolken kan også synes eller mene, at det er pinligt at udstille landet, hans land! som et land med problemer!
hvor der bliver skudt på folk af væbnede soldater :( ligesom der kan være 100vis af andre grunde til, at tolken IKKE oversætter korrekt! :(

Nogle gange er man faktisk bedre tjent med de oversættelser som f.eks Apples iPhones kan lave, hvor man optager folks sprog, og så får Apples telefon, til at oversætte hvad der siges!