Når det handler om import af soja, skal Danmark gå foran. Vores import af soja skal være 100 procent bæredygtig og afskovningsfri.
Sådan lyder det fra den socialdemokratiske fødevareminister Mogens Jensen, som er i gang med forarbejdet til en handlingsplan på sojaområdet. Handlingsplanen skal komme til efteråret, og ministeren afholder nu møder med en række af de danske virksomheder, som importerer eller anvender soja, for at understrege vigtigheden af, at de tager ansvar.
Men selv om der i årtier har været problemer med import af soja, der medvirker til rydning af regnskov, vil Mogens Jensen nå det ambitiøse mål helt uden at bruge regulering som et værktøj. Han vil i stedet opfordre virksomhederne til at lægge handlingsplaner frem, hvor de selv tager initiativ til udelukkende at importere afskovningsfri soja.
»Det handler om at få hele branchen med. Kan vi det ad frivillig vej, er det langt den bedste løsning,« siger ministeren.
– Er det her ikke et område, hvor der har været så mange problemer så længe, at det er nødvendigt at lovgive på det?
»Jamen, jeg har den tilgang til det, at hvis jeg kan få virksomhederne til selv at gøre det af egen drift, så er det langt bedre, end at vi skal til at lave regulering på området,« siger han.
Danmark importerer årligt omkring 1,8 millioner ton soja. Det gør Danmark til den sjette største sojaimportør i Europa. Nul procent af den soja, Danmark importerer, kan garanteres at være afskovningsfri. Lige nu er 20 procent af sojaen dog certificeret afskovningsfri gennem kreditter. Kreditter sikrer, at en mængde tilsvarende de 20 procent er dyrket uden at fælde skov, men de 20 procent, der ender i Danmark, kan altså godt komme fra skovfældede områder.
Sojaen, Danmark importerer, fylder et areal i Sydamerika, der svarer til to gange Fyns areal. En opgørelse lavet af Københavns Universitet viser, at det danske landbrug udleder 60 procent mere CO2, hvis CO2-aftryk som følge af sojaimport medregnes. I Danmark bruges den proteinholdige afgrøde primært som foder til dyr.
Frivillighedens vej
Når Danmark nu skal ind på stien mod kun at importere afskovningsfri soja, så bliver det altså op til virksomhederne selv, hvad og hvor meget de vil gøre.
Selv om der de seneste år er kommet et øget fokus på at importere afskovningsfri soja, afviser Mogens Jensen nemlig at lovgive på området. Ifølge ministeren har han ikke kompetencen til eksempelvis at indføre et forbud mod import af soja, der medvirker til skovfældning.
»Der er nogle begrænsninger på, hvad jeg har muligheder for, for jeg kan ikke begynde at lave handelspolitik alene i Danmark. Politikken ligger på EU-plan. Så jeg kan ikke begynde at lave selvstændige handelsregimer i Danmark i forhold til soja,« siger ministeren.
I stedet for at lovgive eller regulere på området, håber ministeren derfor, at virksomhederne af egen vilje vil omstille til kun at importere afskovningsfri soja. Gennem Dansk Alliance for Ansvarlig Soja har flere virksomheder nemlig opstillet deres egne målsætninger på sojaområdet.
Mogens Jensen påpeger, at Danish Crown og Arla, som er med i alliancen, er kommet med ambitiøse handlingsplaner. Eksempelvis har Danish Crown opstillet et mål om, at al soja i koncernens danske produktion skal være afskovningsfrit i 2025. I overgangsfasen dertil vil de opkøbe kreditter til at dække deres danske produktion.
»Det er det, jeg gerne vil have, at hele branchen kommer til at gøre. Alle kan jo starte med at købe kreditter,« siger ministeren.
– Hvordan vil du få virksomhederne til at gøre det af egen drift?
»Jamen, hvad har jeg gjort indtil nu? Jeg har bedt virksomhederne om at gøre noget, vi har fået virksomheder til at melde sig ind i Dansk Alliance for Ansvarlig Soja, de har fremlagt handlingsplaner og for nogens vedkommende, synes jeg, rigtig ambitiøse handlingsplaner. Nu handler det om at få resten af branchen til at gå med. Kan vi det ad frivillighedens vej, så er det langt den bedste løsning.«
– DLG og Danish Agro er nogle af Danmarks største sojaimportører. Hvad gør du, hvis de ikke vil begynde at lave tiltag på det her område ad frivillighedens vej?
»Vi har jo ikke det her interview, fordi jeg nu kan offentliggøre for dig, hvad det er for en handlingsplan, jeg kommer med til efteråret. Den kommer jeg med til efteråret. Jeg vil tage de midler i brug, jeg har nationalt, for at sikre det her. Noget af det, jeg har fokus på, er blandt andet, hvordan du ad forbrugervejen kan være med til at lægge pres på virksomhederne, så der bliver efterspurgt varer, som er bæredygtige og afskovningsfri.«
– Kan du sige mere konkret, hvordan man kunne gøre det?
»Nej, jeg kan ikke være mere konkret om handlingsplanen. Den skal jeg komme med til efteråret, og jeg arbejder jo på forskellige elementer og ideer. Og nu vil jeg altså også give branchen en chance for selv at komme på banen og levere det, som jeg gerne ser, de leverer.«
Hvis virksomhederne ikke frivilligt fremlægger planer, vil Mogens Jensen se på alle de muligheder, han har for at påvirke virksomhederne. Han påpeger, at handlingsplanen også vil handle om, hvad man kan gøre på europæisk plan for at sikre, at al den soja, som importeres til hele EU, bliver bæredygtig og afskovningsfri.
Mogens Jensen ser gerne, at omstillingen til kun at importere afskovningsfri soja sker hurtigst muligt.
»Jeg ser da gerne, at de virksomheder, der importerer soja, allerede i år får meldt ud, at de går efter kun at bruge fysisk sporbar soja, der er afskovningsfrit inden 2025, og indtil da køber man kreditter,« siger han.
Bemærkning til - "Danmark importerer årligt omkring 1,8 millioner ton soja. Det gør Danmark til den sjette største sojaimportør i Europa. Nul procent af den soja, Danmark importerer, kan garanteres at være afskovningsfri. Lige nu er 20 procent af sojaen dog certificeret afskovningsfri gennem kreditter. Kreditter sikrer, at en mængde tilsvarende de 20 procent er dyrket uden at fælde skov, men de 20 procent, der ender i Danmark, kan altså godt komme fra skovfældede områder." -
Nå der allerede i dag er "chance" for at de 20% der i dag importeres uden skovfældning via kreditter ikke medfører andre skovfældninger, hvordan kan MJ så tro, at i fremtiden vil alle handle koret og frivilligt?
Var det ikke bedre at få omlagt dyreproduktionen så "vi" kan udvikle foder mere bæredygtigt herhjemme - og ikke være medskyldige i at store skovområder ( der også beskrives som Jordens lunger) forsvinder.
I Syd Amerika har de tænkt sig at soya dyrket på nyfældet skovområder sælges til Kina. Næste år kan det så sælges til Danmark dyrket uden skovfældning. Herhjemme kan vi jo så lykkeligvis spise grønne koteletter så tosset vi vil uden at skade miljøet. Og endnu bedre. Vi kan eksportere endnu mere grisekød til den miljøbeviste kinesiske middelklasse.
Jo, import af soya uden skovfældning er godt. Et skridt på vejen et eller andet sted hen.
Det lugter af massiv fortrængning eller bevidst bedrag.
Alle landbrugsprodukter dyrkes på tidligere naturarealer, som for det meste var skov. Så rydder man et stykke skov og dyrker første soya-afgrøde. Den var ikke afskovningsfri. Men næste år dyrker vi vel soyaen ude at fælde træer. Hurra! Nu og indtil solen brænder ud kan vi dyrke afskovningsfri soya på den mark. Så hvis bare vi får andre til at købe den første bloddryppende soyaafgrøde efter den dræbte natur, kan Danmark købe alle efterfølgende afgrøder som englehvid afskovningsfri soya. Eller har jeg misforstået noget?
Hvad mener han med: "afskovningsfrit inden 2025, og indtil da køber man kreditter"? Er det CO2 kreditter? Tror han regnskoven kommer tilbage hvis virksomhederne køber kreditter? Det giver slet ikke mening. Og hvis han mener CO2 kreditter, så er de jo i mange tilfælde ret problematiske.
Soya til foder er først befriet for sin olie, som bl.a. sælges som en del af, 51%, den biodiesel der i EU kræves tilsat fossildiesel i et forsøg på at skabe mere miljøvenligt brændstof. Det er til gengæld endnu mere falsk end historien om træpiller til erstatning for kul. Soyaolie er cirka dobbelt så sort som fossil dieselolie og palmeolie ca. 3 gange så sort. Så biodiesel er en alvorlig klimaskurk!
Soyaskrå er altså restproduktet fra olieudvindingen og bør selvfølgeligt udnyttes. Om det har andre anvendelser end som foder ved jeg ikke. Da det er et biprodukt er det sikkert billigt og derfor kan det betale sig at købe det fremfor selv at avle foderet.
Så jeg mener ikke det er foderimporten der er problemet!
Det er EU kravet om biodiesel der er skurken! Så fødevare, miljø og energiministrene må slå i bordet i Bruxelles og kræve vanviddet stoppet. Tror I på at det kommer til at ske? :D
Hvis ikke skråen kan sælges som foder, vil man måske sælge det som miljøbrændsel. i stil med træpiller.