Mens virksomheden Cook Medical med den ene hånd kæmper for at undgå at betale den skat, de danske myndigheder mener, den skylder, modtager virksomheden nu med den anden hånd støtte fra staten i millionklassen.
Det viser Informations gennemgang af koncernens årsregnskaber sammenholdt med en aktindsigt i ansøgninger om lønkompensation under coronakrisen.
Den familieejede amerikanske koncerns danske selskab, William Cook Europe ApS, der ligger i Bjæverskov vest for Køge, har ansøgt om 23,7 millioner kroner i lønkompensation, fremgår det af et dataudtræk fra Erhvervsstyrelsen. Over for Information bekræfter styrelsen, at selskabet den 20. maj fik bevilget det fulde beløb.
Dermed befinder virksomheden sig højt oppe på listen over de virksomheder, der har fået flest penge i lønkompensation. Ud af de mere end 35.000 selskaber, der havde ansøgt pr. den 18. maj, er selskabet nummer 22 målt på ansøgt støttebeløb.
Samtidig har Cook Medical, der producerer medicinsk udstyr, ikke mindre end to verserende skattesager her i landet. I alt har de danske skattemyndigheder rejst krav på mere end 728 millioner kroner eksklusive renter, som de mener, selskabet uretmæssigt har unddraget den danske statskasse over en årrække.
Christian Hallum, der er skattespecialist i organisationen Oxfam IBIS, betegner det som en sag med en hel stribe »skatteproblematikker« med et »voldsomt stort beløb«:
»Det er inden for det, jeg vil kalde aggressiv skatteplanlægning, hvor man laver sin virksomhed mere kompleks og indsætter led, hvis eneste tilsyneladende funktion er at få adgang til skattefordele,« siger han.
»Skattemyndighederne mener, at de har forsøgt at mindske deres skat ganske betragteligt. Og så kommer de alligevel, når lokummet brænder, og vil gerne have en del af de skattepenge, som man i gode tider tilsyneladende har forsøgt ikke at bidrage til.«
Christian Hallum understreger, at der endnu ikke er faldet endelig dom, og at man derfor ikke kan vide, om de danske myndigheder får medhold i deres krav.
»Men det viser, at der er store skatteindtægter på spil. Og at der er nogle af aktørerne i det her marked, som forsøger at presse reglerne til det yderste og nogle gange også kommer ud over kanten i forsøget på at mindske deres skat,« siger han.
Skuffeselskaber og skattely
Den ene sag handler ifølge William Cook Europe ApS’ seneste årsregnskab om en »koncernintern overdragelse af immaterielle rettigheder«, som fandt sted i 2010, og som Skattestyrelsen ikke mener skete på markedsvilkår.
»Det er fortsat selskabets opfattelse, at der ikke er grundlag for en korrektion, og kravet bestrides med alle midler af selskabet,« lyder det i regnskabet, der er dateret den 22. maj 2020.
Skattestyrelsens krav i denne sag er ifølge det seneste regnskab fra det hollandske selskab, der er moderselskab for koncernens europæiske gren, på godt 31 millioner euro eksklusive renter svarende til omkring 236 millioner kroner.
Den anden sag handler om, at Cook Medical i årene 2005-2008 kanaliserede rentebetalinger på koncerninterne lån til skattelylandet Cayman Islands via skuffeselskaber i Sverige.
I den forbindelse mener de danske skattemyndigheder at være blevet snydt for omkring 66 millioner euro svarende til mere end 492 millioner kroner, fremgår det af det hollandske moderselskabs seneste regnskab. Sagen har verseret i årevis i det danske retssystem.
I 2011 tabte Cook Medical i Landsskatteretten, men sagen blev anket, og i Østre Landsret har sagen været udsat i venten på en udtalelse fra EU-Domstolen om, hvordan EU-retten skal fortolkes. Den længe ventede udtalelse kom i februar 2019 og er blevet udlagt som en delsejr for den danske stat.
Ikke desto mindre har Cook Medical besluttet sig for fortsat »kraftigt at bestride« skattemyndighedernes krav i Østre Landsret, fremgår det af det hollandske moderselskabs regnskab.
»Den endelige afgørelse af denne sag er usikker, kan tage mange år og kan resultere i væsentlig negativ indvirkning« på selskabets regnskaber, heriblandt dets »effektive skattesats«, lyder det i regnskabet.
Har reddet job
I en skriftlig kommentar til Information understreger Cook Medicals presseafdeling, at det i sidste ende er op til domstolene at afgøre sagerne.
»Vi er af den stærke opfattelse, at vi ikke handlede i modstrid med dansk skattelovgivning, og vi vil fortsætte med at forfølge sagen retligt,« skriver selskabet.
I svaret lyder det videre, at støtten fra den danske regering har været med til at sikre de 800 ansatte, der arbejder på selskabets fabrik i Bjæverskov, og at firmaet har kunnet »fortsætte med at levere livreddende medicinsk udstyr til patienter«.
Coronakrisen har nemlig ramt omsætningen hårdt. Over en ti dage lang periode i marts oplevede Cook Medical en nedgang på 40 procent i forretningen, og det fortsatte i april og maj, skriver selskabet. Først nu er antallet af ordrer begyndt at stige igen, lyder det.
»Det ville være svært at overleve sådan en dramatisk nedgang i ordrer uden at lave betydelige ændringer,« skriver Cook Medical.
Tvisterne med skattemyndighederne til trods er Cook Medical ikke nulskattebetaler i Danmark. I årene 2014 til og med 2018 har koncernens danske selskaber betalt i alt 114,4 millioner kroner i selskabsskat, viser de offentligt tilgængelige lister fra Skattestyrelsen.
Nye regler
Ifølge Christian Hallum viser forløbet om Cook Medicals skattesager, hvor svært det er for myndighederne at stille noget op over for selskabers skatteplanlægning.
»Skattemyndighederne har kigget på strukturerne, prissættelsen, interne opkøb og lånene. Og så har de vurderet, at det ikke er inden for reglerne,« siger han.
»Det har man så brugt 15 år på at diskutere. Og det viser noget om, at de her ting ikke bare er komplekse – de er ekstremt komplekse. Strukturerne ligger ofte i en gråzone, hvor det er meget svært at sige, om det, der foregår, er ulovligt eller lovligt, og hvor du har regelsæt både fra EU og Danmark i spil. Skattemyndighederne mener, at selskabet har presset den for langt her, men vi har stadig ikke fået en krone i kassen.«
Sagen er også bemærkelsesværdig, fordi Folketingets partier den 18. april blev enige om fremover at afskære selskaber, der ikke betaler den skat, de er forpligtede til, fra de danske hjælpepakker.
I forhold til lønkompensationsordningen trådte de nye regler først i kraft den 29. maj. De var derfor ikke gældende, da Cook Medical søgte om lønkompensation.
Men reglerne vil umiddelbart heller ikke afskære selskabet fra at få yderligere støtte.
Virksomheder skal blot skrive under på en tro og love-erklæring om, at de betaler den skat, de skal, og for at undgå en »betydelig forsinkelse af samtlige udbetalinger« fører Erhvervsstyrelsen først kontrol, efter at pengene er udbetalt, oplyser styrelsen.
Hvis det i den forbindelse viser sig, at en virksomhed ikke lever op til kravet, skal de betale pengene tilbage. Men i et tilfælde som Cook Medical, hvor sagerne ikke er endeligt afgjort, kan myndighederne formentlig ikke skride ind:
»Udgangspunktet for en efterregulering er, at det kan konstateres, at virksomheden ikke har betalt eller vil betale den skat, virksomheden er forpligtet til. Det vil formentlig ikke kunne konstateres, så længe der er en verserende tvist/retssag, men det vil blive afklaret i samarbejde med skattemyndighederne,« skriver Erhvervsstyrelsen i et svar til Information.
Støttepartier forargede
Enhedslistens skatteordfører Rune Lund understreger, at principperne om retssikkerhed selvfølgelig også gælder virksomheder, men er ikke desto mindre forarget over sagen.
»Man tager sig til hovedet. Virksomheder, der til hverdag forsøger at betale så lidt som muligt, har nu enormt travlt med at bede om et stort beløb, når der er hjælpepakker,« siger han.
»Til hverdag gør man, hvad man kan for ikke at betale, men lige så snart, der er mulighed for at stikke snablen ned i statskassen og få skattekroner til virksomheden, selv om man ikke har bidraget, er man meget hurtig ved havelågen. Det er ikke pænt at se på.«
Også SF’s skatteordfører Carl Valentin tager forbehold for, at der ikke er faldet endelig dom, og at det derfor er uklart, om Cook Medical har gjort noget ulovligt.
»Men det er svært at læse historien uden at blive rigtig vred. For der har været et meget klart signal fra Folketinget om, at virksomheder, der på den ene eller anden måde var skattelyselskaber, ikke skulle kunne modtage hjælpepakker,« siger Carl Valentin.
Regeringen og dens støttepartier er endt i en større konflikt om spørgsmålet om hjælpepakker til virksomheder i skattely, efter at Information har afdækket, at reglerne er blevet udformet på en måde, så de ikke ser ud til at ramme nogen selskaber. Skatteminister Morten Bødskov (S) er kaldt i samråd om sagen på mandag.
»Jeg har svært ved at forstå, at vi har en regering, der vil stille sig i den her situation. Det underminerer jo totalt regeringens troværdighed, når den har sagt, at den ikke vil støtte skattelyvirksomheder, og så sker det her,« siger Carl Valentin.
Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, vil derimod ikke kritisere, at Cook Medical får del i de danske hjælpepakker, så længe virksomheden ikke er dømt.
»Sådan må det jo være i et retssamfund,« siger René Christensen.
I hans øjne er det største problem, at sagerne endnu ikke er afgjort.
»Det er helt vildt, at sådan nogle skattesager kan trække ud i så mange år,« siger René Christensen.
»Det er ikke i orden, hverken for virksomheden eller for fællesskabet.«
– Men det står vel i hvert fald klart, at virksomheden har lavet relativt aggressiv skatteplanlægning. Det kan godt være, det er inden for juraen – det får vi se – men kan du se noget moralsk problem?
»Nej, der har jeg det lidt sådan, at enten er det lovligt, eller også er det ulovligt. Og hvis det er lovligt, det, de har lavet, så skal vi lave reglerne om. Så er det fordi, lovgivningen ikke er i orden,« siger René Christensen.
Skatteminister Morten Bødskov skriver i en kommentar, at han ikke kan udtale sig om »specifikke virksomheder og deres skatteforhold«. Men svarer generelt:
»Hjælpepakkerne er indrettet på en måde, der sikrer, at kompensationen ikke kan havne skattefrit i udlandet, selvom den enkelte virksomhed har base i et andet land end Danmark,« skriver Morten Bødskov.
»Det betyder ikke, at vi er helt i mål. Men udfordringerne med skattely og skatteunddragelse bliver ikke løst fra den ene dag til den anden. De mere effektive løsninger skal findes i det lange seje træk på den internationale scene. Blandt andet ved at få vores europæiske kolleger med på en fælles linje om mere robuste regler, herunder ved at gøre EU’s sortliste mere effektiv og etablere en fælles bund under selskabsskatten, så der bliver skabt en effektiv minimumsbeskatning inden for EU.«
Vi andre bliver umiddelbart og uimodsigeligt modregnet i diverse tilskud. Hvor råddent kan det blive? :(
2014 til 2018 har koncernens danske selskaber betalt 114,4 mio kr i selskabsskat,
Det er en anskuelse i hvad der venter hvis Enhedslisten & den socialistiske dæk organisation Oxfam-IBIS,får indflydelse i danmark,
De dømmer og hænger selskaber ud på mistanke, uden dom.
Herudover tapper Oxfam-IBIS den danske stat for 155 millioner om året.
Få det stoppet..
WTF!
Kære journalister, det er ærlig talt en tynd kop te, som alene får næring af letkøbt forargelse over det tilsyneladende.
'Verserende sag' betyder rent faktisk, at der er en disput mellem Skat og det pågældende selskab - ikke at det pågældende selskab er skyldig i ulovlig skatteunddragelse, men blot at Skat mener, at det forholder sig sådan.
Skat kunne jo - i teorien - tage fejl. Det er faktisk sket før.
I øvrigt forekommer jeres spekulation i den letkøbte forargelse ikke blot som journalistisk dovenskab, men er tillige malplaceret al den stund at I kunne have kastet jer over ét eller flere af de multinationale selskaber, som opererer i Danmark og som gennem adskillige år har betalt nul - 0 - kroner i selskabsskat i Danmark.
Det ville være en ærværdig journalistisk opgave at forklare, hvordan det kan lade sig gøre.
Løsningen for Cook Medical Aps, hvis de taber skattesagen, er at afmelde Aps'et og derved bliver der ingen penge til DK. Deres aktiver i DK har de haft god tid til at nedskrive/15år! Et sådant "kunst-stykke" er før set i DK. Skatteloven er for kringlet, bruttobeskatning kunne være bedre.
Undskyld - men krævede de borgerlige ikke, at regeringen hurtig skulle støtte/godkende de ansøgende virksomheder. Det gjorde regeringen så og nogle snydere er smuttet igennem - men så er det også galt - det er sandelig ikke let at stille de borgerlige partier til freds.
@ Leif Tullberg +
De gamle liberale synspunkter, er velkendt, men udvandede, fordi de er så himmelråbende kortsigtede, og aldrig går et spadestik dybere, end til det umiddelbare tal der ses på bundlinjen.
I et lidt bredere, dybere og nutidigt lys, vil man se, at der i det konkrete tilfælde, ligger absolut essentielle holdninger. Nøjagtigt som der gør bag næsten alt andet her i livet. Holdninger der ikke nødvendigvis kan/skal afprøves i en retssal. Virksomheders samfundssind, kan sagtens vurderes i forhold til lovgivningen, men de bør også vurderes i forhold til ens holdning til moral og ansvarlighed. Det er nok det nye, der står i skarp kontrast til de gamle liberale værdier
Vi er rigtig mange, der gerne vil støtte virksomheder, der betaler skal i Danmark - af de penge de tjener i Danmark. Virksomheder der laver krumspring - lovlige eller ej, for at flytter overskudene helt - eller delvist i skattely, for at undgå at bidrage til fællesskabet, er ikke populære og ikke særligt samfundsnyttige - nej, heller ikke selv om de da betaler noget i skat og beskæftiger mange mennesker.
Problemet er, at stort set alle disse krumsprings-virksomheder, tager omsætning fra et eksisterende marked. De skæv-vridder oven i købet konkurrencen på området, når de unddrager sig skatter og afgifter - lovligt eller ej. Uden krumspringerne, vil andre virksomheder - med reelle hensigter, overtage denne markedsandel, og skabe sunde ansvarlige arbejdspladser. Du kan sikkert nu se potentialet i at udrense de virksomheder, der foretrækker at nyde og nødigt vil yde.
Om det er medicinaludstyr, lagkager, babytøj, benzin og olie, eller noget helt sjette, og om krumspringene er lovlige eller ej, er aldeles ligegyldigt. Det her handler nemlig om holdning til ansvarlighed over for det land, der har givet investorerne mulighed for at tjene penge og lave store overskud.
Det kræver således ingen domfældelse, at vurdere en virksomheds opbygning i relation til at ville unddrage sig skattebetaling. Det handler, som nævnt, ikke kun om hvorvidt forholdet er lovlig eller ulovligt. Det handler om en ganske sund holdning til glæde for fællesskabet og alt det fællesskabet har skabt i generationer, ved at bidrage efter evne, og ikke efter lyst.
Ja hvordan er det muligt at komme snyderi og fix-faxerier til livs som skal tage 15 år at få redt ud og så måske blot få en lang næse ud af ulejligheden.
Hvem kan svare på det, det lader til at være umuligt. Men måske er det muligt at handle mere proaktivt. Der er vel intet der forhindrer myndighedernes revisorer i at komme på uanmeldt kontrolbesøg. Og det skal være uanmeldt for at have en effekt. Ved kontrolbesøget skal virksomhedens computere stilles til rådighed og regnskaber og transaktioner gennemgås med det samme. Det kunne måske spare såvel tid, retsager og ikke mindst frustrationer.
Der er åbenbart stor uenighed om hvordan loven skal tolkes og det kunne dette revisorkorps også hjælpe virksomhederne med at forstå så der ikke opstår "misforståelser". Det ville samtidig kunne skabe forbindelse mellem teori og praksis på lovgivningsområdet så eventuelle huller hurtigere opdages og lukkes ved at revisorerne skal anmelde deres observationer i marken til ministeriet .
Det er vel nok godt at statens finanser ikke kan sammenlignes med et husholdningsregnskab. For så ville noget sådant aldrig have kunnet lade sig gøre. Med alle de penge der fosser ud af statskassen var vi gået bankerot for længe siden.
Helt ærligt, det kommer jo ikke til at ske så længe Holland skal på den liste.
.. Og Luxembourg og Irland..
Og snart Storbritannien.
For slet ikke at tale om alle de skattesvindlere, der lystigt lobbyer rundt omkring i de europæiske regeringer og i EU.
Ét eller andet sted skal de jo skjule deres penge, ikke?
Derfor er det så svært at få lavet klar og gennemskuelig lovgivning, samt få stoppet skattely.
Hu hej den hellige forargelse, som har kronede dage. Skal vi ikke skille tingene ad? Ét er at firmaet muligvis ikke betaler den skat de skal, det må der gøres noget ved! Noget andet er lønkompensationsordningerne, som vel går til at aflønne de medarbejdere, som er sendt hjem på grund af Corona? - og de betaler formentlig skat af deres løn? - og så skam få de firmaer som vover at svindle med lønkompensationen, uanset om de betaler skat eller ej.
@ Michael Mansdotter
Det er meget enkelt :
Skatteborgere betaler til staten > pengene udføres af landet > skatteborgernes betaling ender hos de fede 1% rige.
Staten burde ikke indkøbe varer fra Cook Medical, før de
verserende skattesager var afsluttet.
Det her er så én af de sædvanlige sager, som viser, hvor let det er for skattemyndighederne at fremføre vidtløftige påstande om "skattesnyd" og føre sager i årevis uden at være i stand til at vinde sagen. Og - glem ikke det: på trods af, at reglerne jo er skrevet af SKAT selv!
Herefter skal det så ifølge pøbelvældet lægges virksomheden til last, at den har verserende skattesager. Flere mener, at virksomheden af den grund ikke burde have haft udbetalt lønkompensation!
Idioti!
For det allerførste: alle er uskyldige indtil deres skyld er bevist (også virksomheder ramt af SKATs påstande).
For det andet ved alle med kendskab til international forretning, at virksomheder med intern international samhandel (og dermed transfer pricing spørgsmål), at SKAT rutinemæssigt og uargumenteret tilsidesætter virksomhedens opgørelser, at sagerne er ekstremt komplicerede (mest på grund af uklare, inkonsistente og ringe beskrevne regler - som SKAT har monopol på at formulere).
Skulle man på grund af uafgjorte sager og SKATs kalkunjagt nægte en virksomhed delvis dækning af lønomkostninger til de medarbejdere, der er hjemsendt (som andre pt kan få det)? Det ville da være åbenlyst urimeligt!
"Folkedomstolens" evne til at træffe forkerte, uretfærdige og urimelige afgørelser er legendarisk!
@Pia Nielsen, det bedste sted at starte, ville være at komme FEJLAGTIGE påstande om skattesnyd til livs. Så ville vi alle kunne se, hvor lille "elefanten" i virkeligheden er - i stedet for at bokse rundt med SKATs blålys.
Det næste kunne være at opfordre politikere og skattefolk til at koncentrere sig om enkelhed og konsistens i stedet for udelukkende at gå efter af maksimere det teoretiske provenu (herunder at tilegne sig skatter, der burde tilfalde andre lande). Skat behøver ikke være kompliceret. Det er ukvalificerede politikere og deres embedsmænd, der konstant øger kompleksiteten.
Danmarks mest kompetente skattefolk i advokatfirmaer og revisorvirksomheder indleverer hvert år i tusindvis af sider med høringssvar, kommentarer til regler og "styresignaler" mv., som - må man tro - arkiveres ulæst i Skatteministeriet og SKAT. Det er yderst sjældent, at noget tages til følge. Selv påpegede åbenlyse urimeligheder, inkonsistens med andre regler eller administrative problemer reagerer myndighederne ikke på. Det er, som om SKAT og Skatteministeriet bare ikke vil lære eller blot lytte til andre.
@Gert Romme, start med at spørge SKAT, hvorfor de sendte over 12 miaDKK af sted i uberettiget udbytteskatsrefusion.
Det er torskedumt at regeringen har valgt at bruge EU's sortliste over skattely, for den er håbløst udvandet.
Et meget godt sted at starte for regeringen er derfor at lave en national sort liste over skattely.
Det har både Frankrig, Belgien og Holland gjort. (Selvom Holland selv er et skattely)
Desuden er det et kæmpe problem, at EU's værste skattely, Luxemburg, Holland og Irland, ikke er på listen. Efter sigende, er det muligt for disse lande at nedlægge VETO mod at de kommer på EU's liste over skattely. Det virker helt grotesk. Det svarer til en forbryder som bliver dømt i retten. Når dommen så vil idømme straffen, siger forbryderen: "Jeg nedlægger veto mod at modtage min straf"
Hvorefter dommeren siger: "Ok, jamen så går du da bare fri".
Det store dilemma i en presset situation.
Dilemmaet omkring menneskene på gulvet, da de på ganske få dage kunne få en fyreseddel og hermed under alle omstændigheder skulle have understøttelse til en lavere sats end det regeringen her fik gennemført.
Virksomheder vil altid skulle fungere ud fra størst mulig profit eller det at overleve i et konkurrencesystem. Det er altså sandheden i et kapitalistisk og trods alt ret demokratiske system.
Folket i Europa og her i smørhullet har ikke et socialistisk flertal,så derfor er det som det er.
Moral hos os på gulvet?Er den altid ok? måske rager vi til os i en mindre skala, men når overenskomster skal i hus så påstår stort set alle at de er så vigtige at de har krav på højere løn uanset at det krav kan betyde mindre til andre.
Akademikeren og lederne i alle systemer bilder sig ind de er mere værd end kassedamen.jord-og betonarbejderen o.s.v.
Måske et sidespring i diskussionen her, for det er og bliver ulækkert at de investorer som sidder på milliardbeløb m.v. ikke ser sammenhængen og da arbejdsgiverne faktisk er lovsikrede om retten til at lede og fordele arbejdet så er det et vilkår. Medicinalfirmaet her kunne ud fra loven bare vælge at lukke ned og lade arbejderne sejle deres egen sø.