Nyhed
Læsetid: 6 min.

Ny analyse: Arbejdsløshed på grund af corona vil føre til flere ghettoer

En ny analyse fra Danmarks Almene Boliger viser på baggrund af scenarier om arbejdsløshed fra Det Økonomiske Råd, at syv boligområder risikerer at ende som hårde ghettoer på grund af coronakrisen. Det skyldes, at stigende arbejdsløshed og dalende indtægter gennemsnitligt rammer beboere i almene boliger hårdere end resten af befolkningen
En række almene boligområder med tusinder af beboere risikerer på grund af coronakrisen at ende på ghettolisten – eller endda på den hårde ghettoliste.

En række almene boligområder med tusinder af beboere risikerer på grund af coronakrisen at ende på ghettolisten – eller endda på den hårde ghettoliste.

Asger Ladefoged

Indland
4. juni 2020

En række almene boligområder med tusinder af beboere risikerer på grund af coronakrisen at ende på ghettolisten – eller endda på den hårde ghettoliste. Det viser en ny analyse af organisationen Danmarks Almene Boliger (BL), som bliver udgivet torsdag.

Analysen kommer frem til, at to nye områder vil komme på ghettolisten i 2021, hvis man tager udgangspunkt i et mildt scenarie for antallet af arbejdsløse, mens i alt fire områder vil komme på listen, hvis man tager udgangspunkt i et pessimistisk scenarie.

Det skyldes, at tilknytning til arbejdsmarkedet sammen med andre forhold som for eksempel indkomst og etnicitet afgør, om et boligområde kan betegnes som ghetto og dermed ender på ghettolisten.

Derudover ser syv eksisterende ghettoer ud til at ende på den hårde ghettoliste i 2021. Tre af disse områder kunne være kommet helt af ghettolisten, hvis beskæftigelsen var fortsat med at stige, som den gjorde før corona. Men fordi flere nu bliver arbejdsløse, risikerer de fire områder altså i stedet at ende på den hårde liste, viser analysen.

Det kan få »mærkbare konsekvenser for et alment boligområde, hvis det ender på listen over hårde ghettoer«, siger Solveig Råberg Tingey, der er cheføkonom i BL.

»Så vil der være krav om afvikling af et stort antal familieboliger, og det kan betyde, at beboere skal fraflytte, og at der i værste fald skal nedrives lejligheder, selv om de er funktionsdygtige,« siger hun.

BL har i sin analyse taget udgangspunkt i Det Økonomiske Råds forventninger om en nedgang i beskæftigelsen i 2020 på tre procent. Dette er Det Økonomiske Råds milde scenarie og stammer fra en rapport udgivet i begyndelsen af april.

På den baggrund har BL beregnet konsekvenserne for beboere i almene boliger, der statistisk set har flere beboere med beskæftigelse i udsatte brancher – blandt andet handel, rengøring, hotel, restaurant og transport – end befolkningen som helhed.

Dertil kommer, at der er knap fire gange så mange indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i den arbejdsdygtige alder bosat i den almene boligsektor som i den ikkealmene boligsektor.

Denne beboergruppe er ekstra hårdt ramt af den stigende arbejdsløshed, så en nedgang i beskæftigelsen vil også på denne måde påvirke den almene boligsektor med størst effekt i ghettoområderne.

Solveig Råberg Tingey fra BL understreger, at analysen bygger på fremskrivninger af økonomien og beskæftigelsen.

»Vi ved ikke, hvordan beskæftigelsen udvikler sig, men vi kan se, at ledigheden stiger blandt personer, der er kortuddannede, og i brancher, der har været præget af nedlukning. Det er derfor helt forventeligt, at det kommer til at ramme de almene boligområder og i særlig grad de udsatte områder. Vi kan også se, at flere af de nytilmeldte ledige har ikkevestlig baggrund og kort uddannelse. Og det er to af de kriterier, der er med til at definere et boligområde som en såkaldt ghetto, og begge grupper er overrepræsenterede blandt almene beboere i disse områder,« siger Solveig Råberg Tingey.

Konsekvenser skævt fordelt

Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har på Informations opfordring kigget BL-analysen igennem.

»Jeg er enig i BL’s analyse. Pilen peger på, at den almene boligsektor vil blive ramt hårdt, hvilket kan føre til flere ghettoer,« siger hun og tilføjer:

»Det, der gør analysen rigtig interessant, er, at den viser, hvordan konsekvenserne af coronakrisen er skævt fordelt.«

Også seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fonden har læst analysen.

»Den virker ret gennemarbejdet. Det er svært at vide, hvordan beskæftigelsessituationen udvikler sig den kommende tid. Det eneste, man kan være helt sikker på, er, at ledigheden vil være stigende i forhold til de forrige år. Analysen nævner konkrete boligområder, som vil blive påvirket, hvis den generelle tendens med stigende ledighed projekteres bredt ud. Så der kan selvfølgelig være en ekstra usikkerhed her, hvis den stigende ledighed ikke rammer alle boligområder lige hårdt,« siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Solveig Råberg Tingey opfordrer på baggrund af analysen partierne bag parallelsamfundspakken til at indlede drøftelser om, hvorvidt der skal dispenseres fra ghettokriterierne, indtil økonomien er genoprettet.

»Vi er i en ekstraordinær situation lige nu, hvor økonomien er slået tilbage,« siger hun.

Ikke beboernes skyld

BL’s analyse peger på, at boligområder som Bispeparken i København, Solbakken i Odense, Nørager/Søstjernevej i Sønderborg og Skovgårdsparken i Aarhus allerede i 2020 kan ende på den hårde ghettoliste. Det har dog ikke noget med coronakrisen at gøre, da beboernes beskæftigelse opgøres bagud.

Men når beskæftigelsen falder i 2020 som følge af coronakrisen, vil en lignende skæbne vente Lundtoftegade, Aldersrogade og Hørgården i København, Lindholm i Guldborgsund, Korsløkkeparken Øst i Odense, Resedavej/Nørrevang II i Odense og Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør i 2021 – medmindre kriterierne ændres eller suspenderes som følge af coronakrisen.

Hvis et boligområde i en kort årrække har opfyldt kriterierne for at være et ghettoområde, bliver det karakteriseret som et hårdt ghettoområde og vil derfor være nødt til at reducere antallet af familieboliger med op til 60 procent for eksempel ved frasalg, ombygning eller nedrivning.

»Det er ikke boligområdernes skyld, at der er en pandemi, så det er helt vildt, hvis et boligområde og ikke mindst beboerne bliver ramt,« siger Jean Thierry, formand for beboerforeningen i Bispeparken med 1.600 beboere.

Selv om coronakrisen ikke umiddelbart har noget at gøre med, om Bispeparken her til december kommer på listen over hårde ghettoområder, så mener Jean Thierry, at den medfølgende stigende arbejdsløshed som følge af pandemien viser, »hvor skørt kriterierne virker, og hvor tilfældigt de rammer«.

»Det er svært at forstå, at Bispeparken kan komme på den hårde liste med alt, hvad det indebærer, når man ser hvor fint, grønt og roligt her er,« tilføjer han.

I mange almene boligbebyggelser er der gjort en stor indsats for at fremme beskæftigelsen og forhindre, at områderne endte på listerne. Det risikerer nu at blive tabt på gulvet på grund af coronakrisen, mener Solveig Råberg Tingey.

»Boligorganisationer har et stort fokus på at få beboerne i arbejde, og der har også været en fremgang i beskæftigelsen i områderne i de seneste år. Men den positive udvikling udhules, når coronakrisen fører til stigende ledighed,« siger hun.

Hvad mener ministeren?

BL har beregnet konsekvenserne af et fald i beskæftigelsen på tre, seks og ni procent for beboere i den almene boligsektor – henholdsvis et mildt, et middel og et hårdt scenarie. Med det milde scenarie vil boligområderne Holtbjerg i Herning og Gadelandet/Husumgård i København komme på ghettolisten i 2021, når den udsendes til december. Desuden vil Højvangen i Skanderborg komme på listen over udsatte områder.

Med middelscenariet vil yderligere Rønnebærparken/Æbleparken i Roskilde komme på listen over udsatte områder.

Med det hårde scenarie vil yderligere to områder, Charlotteager i Høje-Taastrup og Nivåhøj i Fredensborg, komme på ghettolisten. Samtidig vil Bispevænget i København ende på listen over udsatte områder.

Som omtalt i Information har boligminister Kaare Dybvad Bek (S) tidligere i et svar til Folketinget udtrykt, at det er for tidligt at opgøre konsekvenserne af coronakrisen for den ghettoliste, der offentliggøres til december, og om der skal korrigeres herfor.

Han sagde også, at hvis det på et senere tidspunkt viste sig at være tilfældet, ville han drøfte det med partierne i kredsen bag parallelsamfundsaftalen. Information har derfor spurgt, hvad ministeren mener om BL’s analyse.

I en mail skriver Kaare Dybvad Bek, at han »følger situationen meget nøje«.

»Heldigvis får coronakrisen ikke nogen konsekvenser for listerne over udsatte boligområder og ghettoområder, der offentliggøres i december 2020. Det er endnu ikke muligt at opgøre, hvilke konsekvenser coronakrisen får for opfyldelse af ghettokriterierne i 2021. Så selv om mange mennesker registreres arbejdsledige i disse uger, kan vi ikke forudsige, om det i de kommende år vil kunne aflæses i de toårige gennemsnit, som andelen uden for arbejdsmarkedet i udsatte boligområder opgøres på baggrund af,« fortsætter mailen fra Kaare Dybvad Bek.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Se dag at få afskaffet de tåbelige lister.
Se i stedet hurtigt at få opført flere billige boliger i alle boligområder - så vil beboersammensætningen automatisk spredes uden stigmatisering af folk, nedrivning af gode billige boliger osv.
Se dog at opfør jer Folketings politikere som voksne og ansvarsfulde mennesker.

Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen, Lone Hansen, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Ole Svendsen, Holger Nielsen, Lars Løfgren, Ole Henriksen, Gitte Loeyche, Marianne Stockmarr, Christian Mondrup, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Anker Heegaard, Gert Romme, Poul Anker Sørensen, Rikke Nielsen, Karsten Lundsby, Jean Thierry, Heidi Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Arbejdsløshed er kun blevet deklasserende, fordi politikerne har brudt en af de grundlæggende velfærdsløfter: at sociale begivenheder ikke skal medføre social deroute.
Om folk er arbejdsløse eller ej betyder jo ingenting, det er jo ikke en varig tilstand; men i det øjeblik, at folk ryger på kontanthjælp, fordi vi ikke længere beskytter arbejdskraften, ser det straks langt værre ud - og derfor skal folk kun komme på kontanthjælp i en kortere tid, og kun i kraft af ægte sociale udfordringer, hvor kontanthjælpen er en løftestang, ikke en social deklassering.
Hvor folk bor bør ikke komme nogen myndighed ved, vi har ikke et folkeopdragelsessystem, så hvor folk har mulighed for at bosætte sig og med eller uden offentlig hjælp betale en husleje, skal ingen myndighed blande sig i.

Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Holger Nielsen, Lars Løfgren, Ole Henriksen, Marianne Stockmarr, Estermarie Mandelquist, Ib Gram-Jensen, Steen K Petersen, Thomas Barfod og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

"syv boligområder risikerer at ende som hårde ghettoer på grund af coronakrisen."

De vil havne på listen af to årsager:
1) Klassesamfundets destruktive dynamikker.
2) De herskende klassers behov for brød og skuespil til folket.

Kenneth Krabat, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Ole Svendsen, Holger Nielsen, Lars Løfgren, Gitte Loeyche, Marianne Stockmarr, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Gert Romme, Poul Anker Sørensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Jean Thierry

I forlængelse af den glimrende og vigtige artikel vil jeg understrege, at vi beboere i Bispeparken i juni 2019 har vedtaget vores egen ”eventuel udviklingsplan”, som vil sikre at ingen beboere vil være tvunget til at flytte og at alle boliger forbliver almene, selv hvis vi kommer på den hårde liste.

Vi vil bruge almene ungdomsboliger og ældreboliger til at opfylde lovgivningens krav, i stedet for nedrivninger eller salg. Det skal vi så bare have kommunen med på, og det burde kunne lade sig gøre, selv om kommunerne generelt har valgt dårlige løsninger i stedet for de bedre i de nuværende hårdt listede områder.

Mest sandsynligt er heldigvis, at vi kommer ud af alle regeringens listet til december i år.

I december 2019 manglede vi kun tre uddannelsesbeviser for at vi røg ud af alle listerne, vi havde dem faktisk i oktober 2019, men de tæller først i december 2020.
Endnu et eksempel på, hvor skøre listerne og kriterierne er.

Kenneth Krabat, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Ole Svendsen, Holger Nielsen, Carsten Munk, Marianne Stockmarr, Christian Mondrup, Estermarie Mandelquist, Jens Flø og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

At vi overhovedet skal ud i den type diskussioner og have politikere, der træffer den slags bestemmelser i stedet for at træffe nyttige beslutninger til fordel for fællesskabet.

Kenneth Krabat, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Ole Svendsen, Holger Nielsen, Nikolaj Lykke Nielsen, Marianne Stockmarr og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar

Det er godt at tage det mulige problem op i avisen, og at regeringen er opmærksom.

Ole Svendsen, Holger Nielsen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

Den ghetto lovgivning er ganske enkelt latterlig. Se så at få afskaffet de tåbelige lister og sørg for at få bygget flere almennyttige boliger, og løs de reelle sociale problemer i stedet for at stigmatisere folk.

Kenneth Krabat, Eva Schwanenflügel og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Folketinget burde være så klartseende, at deres fornemste opgaver er at samle et lands befolkning og ikke spille os ud mod hinanden, df = dansk fordummelsesparti har desværre været meget medvirkende til en meget splittende og ikke samlende dagsorden i dette land i mange år.
Med alt det, der nu er vendt på hovedet i covid-19 skyggen er håbet, at om ikke alle, så langt de fleste i folketinget kan se ud over deres egen næse . Lade værre med at bryde gode boliger ned, smide beboere ud og så udradere det forfærdelige ord : ghetto.

Eva Schwanenflügel

Det er på høje tid at afskaffe den tåbelige og diskriminerende ghettopakke.
Det kan kun gå for langsomt.

At se Socialdemokratiet i samme båd som højrefløjen har vi desværre længe været vant til.

Men den nylige corona-popularitet holder ikke evigt.
Når S svigter sit eget hjerteblod, svigter vælgerne også i sidste ende.

Uligheden i Danmark skal afskaffes, hvis vi i sandhed skal kunne kalde os et velfærdssamfund.