Læsetid: 5 min.

Ny analyse: Kvinder vælger naturvidenskabelige uddannelser fra

Selv om flere unge kvinder end mænd i dag bliver naturvidenskabelige studenter, vælger markant færre kvinder en naturvidenskabelig eller teknisk videregående uddannelse, viser ny analyse. Det er på tide at lave uddannelserne om, når kvinderne stadig vælger naturvidenskab og teknik fra, mener ekspert
Der i dag er flere unge kvinder end mænd på de naturvidenskabelige studieretninger på de almene gymnasier. Men en mindre andel af kvinderne end mændene vælger efterfølgende en teknisk naturvidenskabelig uddannelse.

Der i dag er flere unge kvinder end mænd på de naturvidenskabelige studieretninger på de almene gymnasier. Men en mindre andel af kvinderne end mændene vælger efterfølgende en teknisk naturvidenskabelig uddannelse.

Anders Rye Skjoldjensen

15. juni 2020

Kun 29 procent af de unge kvinder, der har taget en naturvidenskabelig studentereksamen, har to år senere valgt en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse. Omvendt går 50 procent af de mandlige naturvidenskabelige studenter den vej.

Det til trods for at der i dag er flere unge kvinder end mænd på de naturvidenskabelige studieretninger på de almene gymnasier.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen er lavet for organisationen Engineer the Future, som arbejder for, at flere får viden og speciale inden for teknologisk udvikling.

Ghita Wolf Andreasen, der er direktør i Engineer the Future, ser kvindernes fravalg som et stort problem:

»Vi står lige nu over for store omstillinger på grund coronapandemien og klimakrisen, men hvis det primært er mænd, der er med til at udvikle fremtidens tekniske og naturvidenskabelige løsninger, er det bekymrende ud fra et samfundsmæssigt og demokratisk perspektiv.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Rune Stilling
  • Morten Wieth
Viggo Okholm, Rune Stilling og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Ja det er da ikke så sært. Eller nyt. Naturvidenskab og teknik bliver oftest relateret til noget i den tarditionelle mandeverden.
Man bilder også folk ind, at den mest sandsynlige årsag til at mænd vil beskæftige sig i traditionelle omsorgsfag (kvindefag) er, at de nok er pædofile eller homoseksuelle.

I betragtning af hvor moderne vi SELV regner os for, er det rent til grin.

Viggo Okholm, Markus Lund, olivier goulin og Søren Cramer Nielsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det er vel udtryk for den gamle sandhed om at mænd interesserer sig for ting, mens kvinder interesserer sig for mennesker.

Men selv om der findes evidensbaseret videnskab for at det rent faktisk forholder sig sådan, skal temaet, med djævlens vold og magt, forskydes og problematiseres.

Hvad er det, der er problemet, helt præcist?

Ulrik Bjørn Jeppesen, Jens Jensen, Henrik Peter Bentzen, Niki Dan Berthelsen, Finn Thøgersen, Torben K L Jensen, Mads Kjærgård, Jannick Sørensen, olivier goulin, Jens Christian Jensen og Thomas T. Jensen anbefalede denne kommentar
Thomas T. Jensen

Enig, René Arestrup!

Problemet er manglende lighed, dvs. ensartethed. Statistikkerne giver ikke ensartede billeder af fordelingen af mænd og kvinder. Ergo er der tale om manglende ligestilling. Ergo skal der gøres noget ved det.
Naturlig forekomst eksisterer ikke. Kun undertrykkelse, som skal bekæmpes.
Og lighedsmagerne skal nok sejre.

Ulrik Bjørn Jeppesen, René Arestrup, olivier goulin og arne tørsleff anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Hvis det er et problem, er det vel nøjagtigt lige så stort et problem med de uddannelser der domineres af kvindelige studerende. Hvis det skal have noget at gøre med ligestilling, bør disse uddannelser være genstand for den samme kritiske opmærksomhed.

Ulrik Bjørn Jeppesen, Henrik Peter Bentzen, Niki Dan Berthelsen, René Arestrup og Finn Thøgersen anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Jeg kan se en del "problemer":

- Der er mangel på arbejdskraft indenfor de pågældende områder
- Lønnen er højere indenfor tekniske fag end indenfor omsorgsfag (og det jo ikke fordi, der er større behov for førstnævnte eller?)
- Man kunne forestille sig, at det rent faktisk øgede kvaliteten af output med mere ligelig fordeling (og det gælder ikke kun køn)
- Hvis det faktisk forholder sig sådan at skævheden skyldes, at kvinder holdes ude af ting, der ikke har noget med kompetencer at gøre, så skyder vi jo i den grad os selv i foden (og det kunne sammenligningen med Sydeuropa måske antyde)
- Mænd der holdes ude af omsorgsfag (bl.a. pga. løn og manglende prestige) er jo ligeledes et problem (jvf. manglende rollemodeller i skolen, måske dårligere trivsel for drenge, osv.)

Blot et par bud

Viggo Okholm, Markus Lund, Claus Mortensen, Ruth Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Rigtigt Rune, men det skal være vores individuelle natur der skal afgøre hvilken uddannelse og karriere vi vælger. Mænd og kvinder vælger ikke altid ens. Det er vi nød til at indse og leve med.
Måske kan der laves mindre tiltag nogle steder så flere bliver interesseret og det favner lidt bredere, men jeg er dybt modstander af fx. kvoter.

olivier goulin

I det store og hele enig i at der er nogle grundlæggende kønspræferencer, som man formentlig aldrig vil kunne ændre på - og jeg har også svært ved at se problemet i det. Kvinder tænder nu engang mere på omsorg end på elektronik.

Men når det er sagt, er der nu alligevel påfaldende forskel på de forskellige lande og kulturkredse.
I kraft af mit virke som IT-ingeniør, har jeg besøgt en del IT-virksomheder rundt omkring i verden, og her er der meget stor forskel på kønsfordelingen. I Rusland og Indien f.eks er der en ganske stor andel af kvindelige IT folk. Jeg ved ikke om kvinderne her er anderledes disponeret - eller om man har en anden uddannelsespolitik ift at opmuntre kvinderne. Det er også muligt at der i den 3. verden er større incitament til at gå efter en uddannelse, som har større job- og lønmæssig sikkerhed, frem for at følge instinkter og interesser. Indkomstforskellene er jo også større i det meste af verden end i Danmark, i kraft af skatteudligningen. Dette kan være medvirkende grunde til at danske kvinders uddannelsesvalg er mere lystbetonet - og mindre økonomisk rationelt motiveret.

/O

Lise Lotte Rahbek

Jeg imponeres altid over nogle menneskers evne til at retfærddiggøre,
at tekniske og naturvidenskabelige fag er mere værd rent økonomisk end omsorgsarbejde.

Rikke Nielsen, Henrik Peter Bentzen, Steffen Gliese, Erik Jensen, Søren Cramer Nielsen, Jens Christian Jensen, Ruth Sørensen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Man kan jo ikke vælge noget man ikke er god til. Og det gælder vel for alle og er, må jeg tilføje, et stort problem i Danmark. Fordi alle klogeÅgerne mener, at der er frit valg på øverste hylde. Men nej, har du 02 i matematik, så er det nok ikke så smart at vælge naturvidenskab. Desforuden så er det bare erhvervslivet sædvanlige piveri. Jeg har været på kursus med tons af arbejdsløse ingeniører! Det er nogle bestemte ingeniører, der er brug for og ikke bare..

Henrik Peter Bentzen, Steffen Gliese, Markus Lund og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Benjamin Bjerre

@Peter Jensen
Hvis vi vil have mere ligestilling, så kunne vi jo f.eks. hæve lønnen for sygeplejerskerne. Vi har lige fået demonstreret hvor essentielle de er, så måske det kunne munde ud i en konkret økonomisk bonus?
Det ville så også motivere flere folk til at søge i den retning, som ellers ikke ville overveje det. Win-win.

Henrik Peter Bentzen, Steffen Gliese, Markus Lund, Lise Lotte Rahbek og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Min niece blev kemiingeniør i 1992. Hun søgte arbejde overalt. Intet at få, efter tre års søgning gik hun på lærerseminriet om aftenen. Hun har nu været lærer siden. Var det nu ikke ikke dumt af hende og skulle hun ikke fra begyndelsen have valgt lærergerningen.

Carsten Nørgaard

Vi står over for en mur af uvidenhed og stereotyper, der skal overvindes, før problemerne løses.

Hvem kan forestille sig at være så langt ude i hampen, at man mener, at ”kønsdetermineret interesse” er noget reelt – det er altså noget virkelig syret ”citation needed”-halløj, og det er i hvert fald ikke mænd, der skal udtale sig på vegne af kvinders interesse. For det er næsten altid den vej, pilen går i den her offentlige debat.

Hvem kan forestille sig at udvande diskussionen med en slags ækvivalent til ”all lives matter” – altså at hvis vi overhovedet skal se på det her, så skal det være alle uddannelserne? (På trods af, at kvinder i historisk perspektiv først lige har fået adgang til universitetet gennem masseuniversitetet, og på trods af, at visse faglige kulturer har intensiveret deres indsats for at skræmme dem væk; ja, datalogi, det er dig, jeg mener.)

I 1970erne i de engelsktalende lande blev ”computer science” opfattet meget anderledes end i dag. Hvem husker ikke Margaret Hamilton, som var ledende softwareuvikler på Apollo 11-missionen til månen – hun og hendes hold nedskrev den kode, der blev brugt i raketten, i stakkevis af store bøger: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/db/Margaret_Hamilton_-_.... Eller hvad med Grace Hopper, en kaptajn i den amerikanske flåde, som udviklede Mark-serien af computere tilbage i 1944 hos Harvard University. Det var også hende, der fandt på udtrykket ”bug”. https://www.cbsnews.com/news/grace-hopper-she-taught-computers-to-talk/

Vi spoler frem til 2015. MaryAnne Egan, professor i datalogi på Siena College i USA, skriver en artikel i QZ med titlen ”Computer science stereotypes are getting worse, not better”:

When I graduated in the 1980s, the computer science field was about 30 to 40 percent female. Since then, the field has dramatically retrogressed in terms of gender diversity. As we celebrated International Women’s Day on March 8, we must always acknowledge the unsettling fact that the computer science industry today is less than 20% women.

https://qz.com/358555/computer-science-stereotypes-are-getting-worse-not...

To år tidligere (i 2013) skrev Catherine Rampell i The New York Times, at STEM ser ud til at gå i den rigtige retning i USA – bare ikke datalogi (computer science).

Hun henviser til denne graf fra en report af National Science Foundation, som viser, at datalogi er det fag, hvor man ser den største negative retning i antallet af bachelordimitterende:

https://static01.nyt.com/images/2013/11/15/business/economy/economix-15w...

Rapporten findes her: https://www.nsf.gov/statistics/wmpd/2013/pdf/nsf13304_full.pdf

Og hendes kronik findes her: https://economix.blogs.nytimes.com/2013/11/15/women-gain-in-some-stem-fi...

Jeg hæfter mig ved, at det ofte er kvinder, der påpeger problemet. Og at det stort set altid er mænd, ofte folk der selv studerer datalogi, der benægter det. Og det er jo lidt som i disse tider med BLM, hvor mange påpeger hykleriet i, at nogle først indser virkeligheden af diskrimination mod sorte, når de hører en hvid person anerkende den – fra ofrenes egne munde vil man åbenbart ikke høre det.

I 2018 blev Pernille Bjørn beskrevet som ”den første og pt. eneste kvindelige professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet” af sciencereport.dk. Det synes jeg egentlig er utroligt. Men hun har nogle ganske fine perspektiver, både i forhold til datalogiens udvikling internationalt og situationen i Danmark:

https://sciencereport.dk/samfund/datalogi-professor-ny-fortaelling-datal...

https://www.uddannelsesinformation.dk/uddannelsesinspiration/professor-i...

Og står desuden for projektet https://www.femtech.dk/, som understøttes af KU.

Der er også en bog, som er værd at anbefale: Mar Hicks. 2017. ”Programmed Inequality: How Britain Discarded Women Technologists and Lost Its Edge in Computing”. MIT Press, 352 sider. Den er skrevet af en lektor i teknologihistorie ved Illinois Institute of Technology.

Vi har brug for at blive meget mere dannede på det her område. Man kan ikke tale om tendenser i krydsfeltet mellem køn og interesse, før man er sikker på, at man har fjernet alle de (dokumenterede!) barrierer, der findes i dag. Problemet er jo, at i overgangen fra skole til videregående uddannelse (eller erhvervsuddannelse), så sker der noget, hvor kvinder med både interesse og dygtighed fravælger en videregående uddannelse. Og så sidder man tilbage med en masse knoldhøveder på studiegangene, som ikke kan se problemet, mens de kører løs i autostereotyper (stereotyper rettet mod ens egen gruppe), som bare gør skellet og barrierene endnu større.

Lisbeth Frank Hansen, Viggo Okholm, Henrik Peter Bentzen, Steffen Gliese, Markus Lund, Marie Jensen, Rune Stilling og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

@Benjamin Bjerre
Gerne for min skyld. Jeg er først og fremmest imod, at man vælger at fokusere på specifikke områder, hvor man har særlige interesser der gerne skal fremmes, for den slags fører uundgåeligt til dobbeltmoralske tilgange. Man bør anlægge et helhedssyn på uddannelses- og kønsproblematikken, og så håndtere det specifikke i henhold hertil.

Marianne Jespersen

Jeg opfatter i al fredsommelighed også medicin som et grundlæggende naturvidenskabeligt fag, som gennem en lang årrække har fået flere og flere kvindelige studerende. På et tidspunkt blev der endda flere kvinder end mænd, der blev læger. Det fik en overgang nogle mænd i de lægelige fagorganisationer til at frygte for tab af lægers status, indkomst/lønniveauer mv. Den frygt har dog vist sig rimelig ubegrundet og lægeverdens tidligere fordomme mod kvindelige læger er tilsvarende svundet ind. Det skyldes i sær bl.a. at lægeforeningerne har stået aktivt klart på ligelig løn, karrieremuligheder mv., En forklaring for denne udvikling bunder formentlig i at kvindelige læger således har kunnet få arbejde, ledelsesjob, forskningsmidler etc. i stigende omfang gennem årene. Og ikke mindst så har man aktivt ved ansættelser modarbejdet nepotisme til fordel for objektive og gennemsigtige kriterier. Vil man have ændringer så må man mobilisere fagforeningerne - som også kan forholde sig til hvor mange arbejdsløse ingeniører, kemikere mv. der faktisk er!

Steffen Gliese, Ole Henriksen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Global tendens og paradoks: I lande med høj grad af ligestilling vælger kvinder STEM fagene fra. Så det ser ud til, at i lande med høj grad af ligestilling og velfærdssystemer vælger kvinder mere hvad de har lyst til at studere (og det er til nogles ærgrelse f.eks. ikke ingeniørstudier i beton eller computer kode i Fortran). Læs mere her: https://www.theatlantic.com/science/archive/2018/02/the-more-gender-equa...

Thomas T. Jensen, Henrik Peter Bentzen, Niki Dan Berthelsen, René Arestrup og Markus Lund anbefalede denne kommentar

@Peter Jensen ,- Der er allerede fokus på det, bl.a. på psykologistudier, at snittet er blevet for højt så det kun er hvide overklassepiger som findes i forelæsningssalen. Og jeg ved at FOA og BUPL hjertens gerne ser flere mænd i omsorgsfagene men lønnen er selvsagt en barriere, som skal løftes for at det bliver et attraktivt karrierevalg. Ved STEM-fagene derimod er der ingen logisk forklaring udover opdragelse og - muligvis? - sexisme og fordomme der holder kvinderne ude, for de tjener ellers godt i både tech og naturvidenskab.

Henrik Peter Bentzen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@ulrik mortensen - Det er så utrolig trist. Var det ikke fordi jeg har levet størstedelen af mine tyvere på SU og kontanthjælp og efterfølgende ufaglært natarbejde, så havde jeg også valgt et kvindefag med jobsikkerhed, men gør jeg det i mine tredivere, så vil jeg forblive fattig resten af mit liv. Lønnen er simpelt hen ikke god nok hvis man er en 'late bloomer' i uddannelsessystemet som mig (det er ikke lykkedes mig endnu at gennemføre et skoleforløb med succes).

Henrik Peter Bentzen, Steffen Gliese og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

*Med fattigdom mener jeg udsigten til en lavere pension. Det bedste jeg kan gøre for min levestandard som gammel i min nuværende situation er at lande et velbetalt job og undgå at få børn som aleneforsørger, for det er en stor udgift.

Øv hvor surt!
Et korps af retfærdige, kønsløse hen-kæmpere har nu brugt 50 år på at lærer os allesammen, at der ikke må være forskel på hvordan de to køn lever deres liv.

Vi må desværre indse, at naturens forprogrammering at de to køn, er vanskelig at udradere - og det er helt sikkert fordi kvinder og mænd er reaktionære og ikke har ja-hatten på.

Jeg tror vi må gå over til at lade staten fordele os allesammen på samfundets poster, så vi ikke risikere, at nogen lukrerer på egne præferencer, uden sans for den vigtige ensretning.

Nils Bøjden

"Det er på tide at lave uddannelserne om, når kvinderne stadig vælger naturvidenskab og teknik fra, mener ekspert"

Nej, nej og atter nej. Vælg en anden uddanelse. Bliv journalist, socialrådgiver eller pædagog i stedet for.

Henrik Peter Bentzen og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Jeg er maskiningeniør, dimitteret i 2015. Der var ikke mandehørm der udelukkede kvinder som valgte uddannelsen. Det har nærmere været mit indtryk at mange kvinder syntes maskiner er dødkedelige - i det hele taget tror jeg at der er mange kvinder der finder naturvidenskab kedeligt. Faktisk tror jeg problemet er fordomme om uddannelserne, der gør at de bliver valgt fra.

Så hvis man viser piger hvad der er fantastisk ved at være ingeniør - så vil der over tid komme flere til. Ligesom med lægestudiet.

Det skal man ikke ændre uddannelserne for.

Lise Lotte Rahbek

Gid der kunne opstå et samarbejde mellem de som konstruerer ting,
og de som skal bruge tingene.

Det er nok ikke bare mig, som har bandet og svovlet over ting, f.eks køkkenmaskiner, som skal rengøres hyppigt og effektivt, men som er fyldt med kringelkroge og små sprækker hvor der kan samle sig bakterier. Hvis det samme gør sig gældende i andre maskiner til andre formål, så ville det sørme bvære dejligt, hvis ingeniører og konstruktør og ikke mindst affaldssortereren arbejdede sammen.
Hvilket køn, de har, er jeg ligeglad med.
Men de er lige vigtige, så kom glad med skridt i retningen af ligeløn.

Viggo Okholm

Ja det køn og gamle ideer om hvem der kan hvad.
Vi har forskellige intelligens og helt på tværs af køn,så har vi traditioner,interesser og så er der den mærkelige ide omkring løn og værdi. Lidt sær at de der egentlig tager det tungeste læs i vores samfund skal have mindre i løn end de,som reelt er heldige nok med en form for intelligens,der kvalificerer til stillinger oppe i hierakiet.
Jeg personlig kunne forestille mig at flere af de tekniske uddannelser blev mere interessant hvis de blev bedre til at få det humane aspekt ind, men her skriver jeg uden at vide det-min fordom.
Men der er vel ingen tvivl om at mange pr automatik (håndværkere og andre) kigger på manden i huset når der skal repareres eller rådgives omkring teknik og praktiske problematikker.
Det har vi haft meget sjov ud af her, hvor det er min kone der har styr på teknik,.elektricitet,.logik og bruger bormaskinen m.v. med manden som håndlanger. Jeg står så for det sociale,maden støvsugning ,haven efter "vejledning" Vi skal erkende vore evner og så kan kønnet som sådan vel være ligegyldig? Men det er en proces,der tager år.

Thomas Østergaard

"Det er på tide at lave uddannelserne om, når kvinderne stadig vælger naturvidenskab og teknik fra, mener ekspert"

Ja, det kunne man jo også gøre, i særdeleshed når en ekspert mener det (jeg antager at der må tale om en såkaldt tværfaglig ekspert, med ekspertise i både naturvidenskab, uddannelser og kvinder). Det er helt klart en mere overkommelig opgave end min første indskydelse, nemlig at lave kvinderne om så de passer bedre ind på uddannelserne.