Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ny forskning: Mobiler skader ikke studerendes indlæring

Mobilbrug har ikke en tydelig negativ effekt på studerendes indlæring, viser ny forskning. Når de studerende præsterer dårligere, så kan det lige så vel skyldes lave gymnasiekarakterer og svag socioøkonomisk baggrund som smartphonen
Ny forskning viser, at der ingen sammenhæng er mellem studerendes mobilbrug og deres præstationer.

Ny forskning viser, at der ingen sammenhæng er mellem studerendes mobilbrug og deres præstationer.

Jakob Dall

Indland
1. juli 2020

I to år har forskere fra Københavns Universitet fulgt 470 universitetsstuderendes brug af mobilen i undervisningen. Tidligere har forskning vist, at mobilbrug påvirker de studerendes præstationer negativt, men forskerne bag det nye projekt på Copenhagen Center for Social Data (SODAS) mener, at det er en forsimplet konklusion.

For når forskerne renser resultatet for andre faktorer, der kan have betydning for de studerendes præstationer, for eksempel karaktergennemsnit i gymnasiet, socioøkonomisk baggrund og personlige karaktertræk, så forsvinder effekten af et højt mobilbrug næsten helt.

Det betyder, at forskningen formentlig har overvurderet betydningen af mobilbrug i undervisningen, forklarer adjunkt Andreas Bjerre-Nielsen:

»Når man kigger på helheden, så er der en sammenhæng mellem mobilbrug og præstation, men når vi bruger en lidt mere statistisk avanceret model, får vi en effekt, som er meget tæt på nul, og det tyder på, at man skal være varsom med at konkludere, at der er en sammenhæng mellem smartphoneforbrug og hvordan man klarer sine studier,« siger Andreas Bjerre-Nielsen.

Undersøgelsen af mobilbrug er en del af forskningsprojektet Social Fabric, hvor man har udstyret knap 1.000 studerende med en mobil, der gør det muligt for forskerne at overvåge de unges sociale adfærd, og altså også om mobilen er i brug, når de er til forelæsning på universitetet. Forskerne skelner dog ikke mellem, om mobilen er blevet brugt til ting af relevans for undervisningen eller som ren distraktion.

Når Andreas Bjerre-Nielsen og hans kolleger når frem til et andet resultat, end de fleste andre undersøgelser, så kan det skyldes, at den har korrigeret for langt flere faktorer, end man normalt gør. Via spørgeskemaer til de 1.000 studerende, der deltager i projektet, har de nemlig også data på en række personlige karakteristika som for eksempel pligtfølelse, selvkontrol, spontanitet med mere.

»Vi mener, at det er baggrundsfaktorer som et lavt gennemsnit fra gymnasiet og personlighed, der i sig selv forårsager dårligere indlæring, også uden brug af mobil. Før i tiden har de studerende bare kigget ud ad vinduet eller tegnet kruseduller, så smartphone er bare en måde at måle opmærksomhed, og vi mener ikke, der er en statistisk sammenhæng imellem brugen af smartphone og karakterniveauet,« siger Andreas Bjerre-Nielsen.

Selv om mobilbrug ikke er så skadeligt for indlæringen, så udelukker det ikke, at svage studerende er mere udsatte, forklarer han. Og de fagligt og socioøkonomisk svageste studerende bruger deres mobiler mere i undervisningen end de stærkere studerende.

»Men vi kan ikke konkludere, at de fagligt svagestes mobilbrug skader deres indlæring, fordi den overordnede effekt af mobilbrug er væsentlig mindre end hidtil antaget,« siger Andreas Bjerre-Nielsen.

Mobiler som et onde

Når det gælder den ofte heftige debat om børns brug af mobiler i skolen, er der heller forskningsmæssig evidens for, at det fører til dårligere indlæring, forklarer Kirsten Drotner, der er professor i medievidenskab på Syddansk Universitet. Hun er derfor heller ikke overrasket over KU-forskernes konklusion.

»Man kan ikke sætte lighedstegn mellem hyppig mobilbrug og lave karakterer, som også kan skyldes andre faktorer som lave gymnasiekarakterer og mangel på selvkontrol. På den måde er det en mere solid undersøgelse end dem, der meget groft undersøger en direkte sammenhæng mellem karakterer og mobilbrug,« siger Kirsten Drotner.

Hun fremhæver dog, at forskningen i mobilbrug sjældent ser på, hvad eleverne eller de studerende bruger mobilen til. Men ifølge medieforskningen kan mobile medier faktisk fremme læring især blandt de fagligt lidt svagere elever.

»Når ingen interesserer sig for, hvad den unge bruger mobilen til, så er det, fordi præmissen for mange af de hurtige undersøgelser er, at mobilbrug er af det onde. Men hvis man bruger mobilen aktivt til læring, så kan den være til stor gavn for elever fra uddannelsesfremmede hjem,« siger Kirsten Drotner og tilføjer, at forskningen dog primært har undersøgt brug af mobil i undervisningen i skolen og gymnasiet.

Kognitive ændringer

Professor Jens D. Mikkelsen, der er hjerneforsker på Københavns Universitet og Rigshospitalets neurobiologiske forskningsenhed, mener dog ikke, at der er tvivl om, at mobilen er med til ændre vores kognitive evner, fordi vi ikke behøver at huske fakta, men blot kan google os frem til dem.

»Vi husker faktuelle ting dårligere, når vi kan google, vi behøver heller ikke længere kunne finde vej, når vi har en gps. Når vi får chancen for ikke at bruge hjernen, har vi en tendens til ikke at gøre det, så vi kan bruge den til noget andet, hvad det så end er,« siger Jens D. Mikkelsen.

Selv om mobiler og andet teknologi kan være gavnligt i indlæringen, så mener han, at den digitale teknologi ofte har den effekt, at den er et forstyrrende element.

»Så for alle former for undervisning, der bygger på samtale og koncentration, vil mobiler, der bipper og blinker, have en forstyrrende effekt, det være sig i grundskolen eller for studerende på universitetet,« siger Jens D. Mikkelsen, der oplever, at de studerende generelt er blevet dårligere til at være skarpe i deres kommunikation, og det kan skyldes, at de har fået sværere ved at huske faktuelle ting.

»Det kniber med at stille skarpt på, hvad man vil sige. Der er meget mere ævle-bævle. Om det skyldes teknologi, ved jeg ikke, men når man ikke kan huske specifikke ting, som hvad et hjertestop er, så kommer det til at knibe med præcisionen og tilegnelsen af viden. Man kan ikke google sig til at forstå et hjertestop,« siger Jens D. Mikkelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Åndelig tilstedeværelse har altid været et problem. Vi lærere elsker at docerer langt ud over det rimelige, og har til alle tider tabt størstedelen af vore elever efter få minutter. Nogle få særlig inspirerende underviser kan fastholde opmærksomheden i noget længere perioder.
Mobiltelefonen er en herlig prygelknabe, vi med flid holder frem i stedet for at bearbejde det egentlige og meget besværlige problem, som skolernes arkitektur og et relevant curriculum udgør. Meget undervisning er ikke relevant for eleverne, men for skolepolitikerne. Jeg har i min egen skoletid beregnet mange kaffeblandinger, lært salmevers og kriges årstal for slet ikke at tale om væsentlige emner som kongerækker og Europas floder. Vi var rigtig mange, der svandt hen i en drømmeverden. Jeg formoder, det var derfor man opfandt begrebet overindlæring, en ide om, at eleverne kun huskede 10 til 15 procent af det de blev undervist i, og man derfor måtte bruge mange timer på trods alt at få lidt viden ind i de skurvede hoveder.
Nu skal eleverne selvfølgelig ikke tilbringe timerne med Tik-Tok og andet fjant, men om en undervisning bliver bedre og mere relevant er nok ikke omvendt proportional med mængden af elevernes gadgets.

Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Claus Krogholm, Rolf Andersen, Kurt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

1000 studerende er blevet udstyret med en smartphone...
Jeg formoder de studerende selv har sagt ja til at deltage i undersøgelsen.

Der har vi en mulig fejlkilde.. eller et interessant lille hul. Gad vide hvad forskellen er på de studerende, der har sagt ja til at deltage overfor dem som har takket nej, er?

Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Lise Lotte Rahbek,

Da jeg i sin tid tog min økonomiske uddannelse, var der 3 fag. jeg først måtte gennemføre 2 semestre af, og det ene fag var teoretisk/matematisk statistik. Og jer er i hvert fald helt overbevidst om, at forskerene fra Københavns Uni er i stand til at foretage statistisk korrekte test.

Christian de Thurah

Ja, det er ikke svært at finde potentielle fejlkilder - selv uden at have læst undersøgelsen. Man renser fx for “dårlige gymnasiekarakterer”, men hvad hvis disse også skyldes mobildistraktion?

Estermarie Mandelquist, Finn Thøgersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, René Arestrup og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Mobilen er et fantastisk stykke teknologi. Men man skal vist være både blind og doev for ikke at have registreret, at det også er et yderst potent distraktions-aggregat. Alene af den grund ville jeg overveje at screene undersoegelsen for yderligere fejlkilder.

Christian de Thurah, Ole Svendsen, Estermarie Mandelquist og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Gert Romme
Jeg er sikker på at mange mennesker - og hvorfor ikke du - er fænomenalt dygtige til statistikberegninger.
Min kommentar går på undersøgelsesdesignet, hvilket JEG synes er interessant, for en statistik kan kun vise lige præcis det felt, som er blevet undersøgt og ikke alt det, som ikke blev taget med i undersøgelsen. Det ligger ligesom i hele konceptet.
Det er bare et billede forskellige interesser. Du interesserer dig for tallene. Jeg interesserer mig for det, som tallene ikke kan vise. Det er der ingen grund til at blive stødt over.

Ole Svendsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Man behøver ikke et universitet, man kan bruge google.
Verdenen har ændret sig.

Til det Lise Lotte Rahbek skrive
Så er der et pænt ord for dette. men som jeg ikke kan finde...

Men det omhandler mennesker bias i undersøgelser..
Specielt dem der er frivillige. Som gør, hvorfor der vil og ikke vil melde sig til en given undersøgelse. og derved kan påvirke de data men forsøger at indsamle.

Og som René Arestrup påpeger.
Den sociale adfærd vi udeviser mod mobilen. som kan være være meget tydeligt og ses med det blotte øjet, er nok i sig selv til at betvivle undersøgelsen.

Og til det med "Mobiler skader ikke studerendes indlæring"
Der er en del forskning der påviser at den måde vi bruge mobile på, påvirker vore indlæring. Specielt med vore kort og langtids hukommelse..

Ole Svendsen, Estermarie Mandelquist og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Det kan være utroligt gavnligt at stifte bekendtskab med Nicholas Carr og hans forskning på området:
https://www.youtube.com/watch?v=b6LwzNMTl0s
https://www.ideacity.ca/video/nicholas-carr-what-the-internet-is-doing-t...

Steffen Gliese

Hvad gjorde vi dog, før vi opdagede, at statistik kan give os svar på alt?!
Man skal lade være med at lave tåbelige undersøgelser, der ikke tager højde for det simple faktum, at mennesker tilpasser sig og får det bedste ud af enhver situation. Sådan har vi overlevet og mangfoldiggjort os og været den mest succesfulde art i evolutionshistorien.

Ole Svendsen

Hvem har finansieret forskningen i dette nye studie?
Har forskerne fået finansiering fra tele-industrien, direkte eller indirekte?
I givet fald hvor meget, og har mobil producenter/teleselskaber haft indflydelse på forskningsdesign?
Jeg siger ikke, at det er tilfældet, men det er nogle MEGET relevante spørgsmål at få besvaret.

Thomas Østergaard

"når forskerne renser resultatet for andre faktorer, der kan have betydning for de studerendes præstationer, for eksempel karaktergennemsnit i gymnasiet, socioøkonomisk baggrund og personlige karaktertræk"

Ja, men det ER faktisk ikke særlig svært at komme frem til det resultat man ønsker, når man udsætter datamaterialet for en række skuringer for at 'normalisere' det. Jeg erindrer at have set - men kan desværre ikke genfinde - et eksempel (på datamanipulation) hvor man kunne påvise at temperaturen i Nevadaørkenen og Nebraska var den samme, når man rensede for antal solskinstimer.
Det er interessant at der VAR en effekt, som så pludselig forsvandt igen. Og det virker enormt suspekt at rense for karaktergennemsnit i gymnasiet (det kræver vel som absolut minimum man også har noget datamateriale om hvor meget de studererende brugte telefonen da de gik i gymnasiet). Det er muligt at der er en tendens til at folk med svag socioøkonomisk baggrund bliver mere (eller mindre?) afledte af telefonen end studerende med mere velstillede forældre, men hvorfor rense tallene for det? Og at rense for "personlige karaktertræk" forekommer at være en oplagt måde at kunne massere statistikken i den retning man har lyst til.

"»Det kniber med at stille skarpt på, hvad man vil sige. Der er meget mere ævle-bævle. Om det skyldes teknologi, ved jeg ikke, men når man ikke kan huske specifikke ting, som hvad et hjertestop er, så kommer det til at knibe med præcisionen og tilegnelsen af viden. Man kan ikke google sig til at forstå et hjertestop,« siger Jens D. Mikkelsen."

Bemærk den oplagte sammenhæng mellem distraktionsafhængigheden og quickfix-mentaliteten og så evnen til at tænke (og erindre) i dybde og bredde. En sammenhæng som har været veldokumenteret i årevise, men som af politisk-økonomiske interesser bagatelliseres og/eller ignorere.