Læsetid: 4 min.

Ny forskning: Mobiler skader ikke studerendes indlæring

Mobilbrug har ikke en tydelig negativ effekt på studerendes indlæring, viser ny forskning. Når de studerende præsterer dårligere, så kan det lige så vel skyldes lave gymnasiekarakterer og svag socioøkonomisk baggrund som smartphonen
Ny forskning viser, at der ingen sammenhæng er mellem studerendes mobilbrug og deres præstationer.

Ny forskning viser, at der ingen sammenhæng er mellem studerendes mobilbrug og deres præstationer.

Jakob Dall

1. juli 2020

I to år har forskere fra Københavns Universitet fulgt 470 universitetsstuderendes brug af mobilen i undervisningen. Tidligere har forskning vist, at mobilbrug påvirker de studerendes præstationer negativt, men forskerne bag det nye projekt på Copenhagen Center for Social Data (SODAS) mener, at det er en forsimplet konklusion.

For når forskerne renser resultatet for andre faktorer, der kan have betydning for de studerendes præstationer, for eksempel karaktergennemsnit i gymnasiet, socioøkonomisk baggrund og personlige karaktertræk, så forsvinder effekten af et højt mobilbrug næsten helt.

Det betyder, at forskningen formentlig har overvurderet betydningen af mobilbrug i undervisningen, forklarer adjunkt Andreas Bjerre-Nielsen:

»Når man kigger på helheden, så er der en sammenhæng mellem mobilbrug og præstation, men når vi bruger en lidt mere statistisk avanceret model, får vi en effekt, som er meget tæt på nul, og det tyder på, at man skal være varsom med at konkludere, at der er en sammenhæng mellem smartphoneforbrug og hvordan man klarer sine studier,« siger Andreas Bjerre-Nielsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Åndelig tilstedeværelse har altid været et problem. Vi lærere elsker at docerer langt ud over det rimelige, og har til alle tider tabt størstedelen af vore elever efter få minutter. Nogle få særlig inspirerende underviser kan fastholde opmærksomheden i noget længere perioder.
Mobiltelefonen er en herlig prygelknabe, vi med flid holder frem i stedet for at bearbejde det egentlige og meget besværlige problem, som skolernes arkitektur og et relevant curriculum udgør. Meget undervisning er ikke relevant for eleverne, men for skolepolitikerne. Jeg har i min egen skoletid beregnet mange kaffeblandinger, lært salmevers og kriges årstal for slet ikke at tale om væsentlige emner som kongerækker og Europas floder. Vi var rigtig mange, der svandt hen i en drømmeverden. Jeg formoder, det var derfor man opfandt begrebet overindlæring, en ide om, at eleverne kun huskede 10 til 15 procent af det de blev undervist i, og man derfor måtte bruge mange timer på trods alt at få lidt viden ind i de skurvede hoveder.
Nu skal eleverne selvfølgelig ikke tilbringe timerne med Tik-Tok og andet fjant, men om en undervisning bliver bedre og mere relevant er nok ikke omvendt proportional med mængden af elevernes gadgets.

Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Claus Krogholm, Rolf Andersen, Kurt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

1000 studerende er blevet udstyret med en smartphone...
Jeg formoder de studerende selv har sagt ja til at deltage i undersøgelsen.

Der har vi en mulig fejlkilde.. eller et interessant lille hul. Gad vide hvad forskellen er på de studerende, der har sagt ja til at deltage overfor dem som har takket nej, er?

Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Lise Lotte Rahbek,

Da jeg i sin tid tog min økonomiske uddannelse, var der 3 fag. jeg først måtte gennemføre 2 semestre af, og det ene fag var teoretisk/matematisk statistik. Og jer er i hvert fald helt overbevidst om, at forskerene fra Københavns Uni er i stand til at foretage statistisk korrekte test.

Christian De Thurah

Ja, det er ikke svært at finde potentielle fejlkilder - selv uden at have læst undersøgelsen. Man renser fx for “dårlige gymnasiekarakterer”, men hvad hvis disse også skyldes mobildistraktion?

Estermarie Mandelquist, Finn Thøgersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, René Arestrup og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Mobilen er et fantastisk stykke teknologi. Men man skal vist være både blind og doev for ikke at have registreret, at det også er et yderst potent distraktions-aggregat. Alene af den grund ville jeg overveje at screene undersoegelsen for yderligere fejlkilder.

Christian De Thurah, Ole Svendsen, Estermarie Mandelquist og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Gert Romme
Jeg er sikker på at mange mennesker - og hvorfor ikke du - er fænomenalt dygtige til statistikberegninger.
Min kommentar går på undersøgelsesdesignet, hvilket JEG synes er interessant, for en statistik kan kun vise lige præcis det felt, som er blevet undersøgt og ikke alt det, som ikke blev taget med i undersøgelsen. Det ligger ligesom i hele konceptet.
Det er bare et billede forskellige interesser. Du interesserer dig for tallene. Jeg interesserer mig for det, som tallene ikke kan vise. Det er der ingen grund til at blive stødt over.

Ole Svendsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Til det Lise Lotte Rahbek skrive
Så er der et pænt ord for dette. men som jeg ikke kan finde...

Men det omhandler mennesker bias i undersøgelser..
Specielt dem der er frivillige. Som gør, hvorfor der vil og ikke vil melde sig til en given undersøgelse. og derved kan påvirke de data men forsøger at indsamle.

Og som René Arestrup påpeger.
Den sociale adfærd vi udeviser mod mobilen. som kan være være meget tydeligt og ses med det blotte øjet, er nok i sig selv til at betvivle undersøgelsen.

Og til det med "Mobiler skader ikke studerendes indlæring"
Der er en del forskning der påviser at den måde vi bruge mobile på, påvirker vore indlæring. Specielt med vore kort og langtids hukommelse..

Ole Svendsen, Estermarie Mandelquist og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvad gjorde vi dog, før vi opdagede, at statistik kan give os svar på alt?!
Man skal lade være med at lave tåbelige undersøgelser, der ikke tager højde for det simple faktum, at mennesker tilpasser sig og får det bedste ud af enhver situation. Sådan har vi overlevet og mangfoldiggjort os og været den mest succesfulde art i evolutionshistorien.

Ole Svendsen

Hvem har finansieret forskningen i dette nye studie?
Har forskerne fået finansiering fra tele-industrien, direkte eller indirekte?
I givet fald hvor meget, og har mobil producenter/teleselskaber haft indflydelse på forskningsdesign?
Jeg siger ikke, at det er tilfældet, men det er nogle MEGET relevante spørgsmål at få besvaret.

Thomas Østergaard

"når forskerne renser resultatet for andre faktorer, der kan have betydning for de studerendes præstationer, for eksempel karaktergennemsnit i gymnasiet, socioøkonomisk baggrund og personlige karaktertræk"

Ja, men det ER faktisk ikke særlig svært at komme frem til det resultat man ønsker, når man udsætter datamaterialet for en række skuringer for at 'normalisere' det. Jeg erindrer at have set - men kan desværre ikke genfinde - et eksempel (på datamanipulation) hvor man kunne påvise at temperaturen i Nevadaørkenen og Nebraska var den samme, når man rensede for antal solskinstimer.
Det er interessant at der VAR en effekt, som så pludselig forsvandt igen. Og det virker enormt suspekt at rense for karaktergennemsnit i gymnasiet (det kræver vel som absolut minimum man også har noget datamateriale om hvor meget de studererende brugte telefonen da de gik i gymnasiet). Det er muligt at der er en tendens til at folk med svag socioøkonomisk baggrund bliver mere (eller mindre?) afledte af telefonen end studerende med mere velstillede forældre, men hvorfor rense tallene for det? Og at rense for "personlige karaktertræk" forekommer at være en oplagt måde at kunne massere statistikken i den retning man har lyst til.

"»Det kniber med at stille skarpt på, hvad man vil sige. Der er meget mere ævle-bævle. Om det skyldes teknologi, ved jeg ikke, men når man ikke kan huske specifikke ting, som hvad et hjertestop er, så kommer det til at knibe med præcisionen og tilegnelsen af viden. Man kan ikke google sig til at forstå et hjertestop,« siger Jens D. Mikkelsen."

Bemærk den oplagte sammenhæng mellem distraktionsafhængigheden og quickfix-mentaliteten og så evnen til at tænke (og erindre) i dybde og bredde. En sammenhæng som har været veldokumenteret i årevise, men som af politisk-økonomiske interesser bagatelliseres og/eller ignorere.