Læsetid: 8 min.

Ny klimaaftale efterlader en tung byrde til transport og landbrug – som de ikke kan løfte

Det bliver nødvendigt at stramme den dugfriske klimaaftale op, indføre en høj CO2-afgift og inddrage befolkningen i adfærdsændringer, hvis klimamålet skal nås. For landbruget og transporten, som er de to sektorer, der endnu ikke er indgået en klimaaftale om, kan umuligt levere i nærheden af de over 16 millioner ton CO2, der mangler
Jørgen E. Olesen, professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, forklarer, at landbrugets klimaudfordring i modsætning til eksempelvis energiområdet handler om biologi. Det gør det utroligt vanskeligt at reducere udledningerne markant uden også at reducere husdyrholdet. En løsning som regeringen indtil videre har afvist, da det risikerer at lukke danske landbrug og skubbe husdyrproduktionen – og dermed udledningerne – til udlandet.

Jørgen E. Olesen, professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, forklarer, at landbrugets klimaudfordring i modsætning til eksempelvis energiområdet handler om biologi. Det gør det utroligt vanskeligt at reducere udledningerne markant uden også at reducere husdyrholdet. En løsning som regeringen indtil videre har afvist, da det risikerer at lukke danske landbrug og skubbe husdyrproduktionen – og dermed udledningerne – til udlandet.

Kim Agersten

25. juni 2020

Godt en femtedel. Så meget af vejen til Danmarks klimamål for 2030 har regeringen og et bredt politisk flertal sikret med de seneste klimaaftaler for affald, energi og industri.

Aftalerne lægger op til CO2-reduktioner for 3,4 millioner ton.

Dermed udestår stadig 16,6 af de i alt 20 millioner ton CO2, som politikerne skal sløjfe for at nå målet om 70 procents drivhusgasreduktion i 2030.

Regeringen har annonceret, at man efter sommeren vil tage fat på de to tilbageværende sektorer: transport og landbrug. De to sektorer vejer tungt i klimaregnskabet og tegner sig i dag for henholdsvis 28 og 23 procent af drivhusgasudledningerne – altså godt halvdelen af de samlede danske udledninger.

Hvis ikke politikerne kan hente flere reduktioner i de sektorer, der allerede er lavet aftaler for, kan man sige, at en stor del af de manglende 16,6 millioner ton skal findes inden for transport og landbrug.

Men selv ud fra optimistiske skøn vil det være umuligt inden for landbrug og transport at komme i nærheden af de nødvendige 16,6 millioner ton i 2030, vurderer eksperter.

En af dem er Peter Birch Sørensen, økonomiprofessor på Københavns Universitet og forhenværende formand for Klimarådet.

»Jeg kan ikke se for mig, at man kan lande en aftale, hvor transporten og landbruget alene leverer de resterende reduktioner,« siger han.

Heller ikke en CO2-afgift, som der er lagt op til i den nye klimaaftale, og som politikerne skal forhandle til efteråret, kan hente de nødvendige ton CO2 hjem sammen med reduktioner i transport og landbrugssektorerne – selv om en tilstrækkeligt høj afgift på tværs af hele økonomien vil bidrage »væsentligt« til målopfyldelsen, forklarer Peter Birch Sørensen.

»Under alle omstændigheder bliver det en kæmpeudfordring at nå 70-procentsmålet. Selv hvis man får en høj CO2-afgift, vil man formentlig være nødt til senere i årtiet at gennemføre supplerende tiltag i energisektoren og industrien for at sikre yderligere reduktioner i disse sektorer,« siger han.

 

Den forkerte vej

Ser man på den hidtidige udvikling i transportens og landbrugets udledninger, er det gået den forkerte vej.

»Transportsektoren har historisk udvist tendens til stigende udledninger, og dette ændrer sig kun marginalt i fremskrivningen,« skriver Energistyrelsen i sin aktuelle basisfremskrivning af udviklingen frem til 2030 uden nye politiske tiltag.

»I 2030 forventes sektoren at udlede knap 14 millioner ton CO2-ækvivalenter (det vil sige CO2 og andre drivhusgasser, red.), hvilket er 15 procent over sektorens udledninger i 1990.«

Meget bedre ser det ikke ud for landbruget.

»For landbrugsproduktionen gælder, at den historisk har bidraget med en reduktion på 16 procent fra 1990 til i dag. Frem mod 2030 forventes udledningerne herfra at ligge på nogenlunde samme niveau som i dag,« hedder det i Energistyrelsens basisfremskrivning.

Med til billedet hører, at landbrugets hidtidige CO2-reduktion er sket i perioden fra 1990-2010 – siden da er udledningerne faktisk steget svagt, viser Energistyrelsens statistik.

Hvis ikke der træffes nye politiske beslutninger, vil de to sektorer i 2030 være ansvarlige for henholdsvis 32 og 25 procent af de samlede danske udledninger. Uden nye tiltag vil transportsektoren i 2030 således udlede 13,7 millioner ton og landbruget 10,8 millioner ton, skønner Energistyrelsen.

Når klimaforhandlingerne genoptages efter sommerferien med forventede udspil fra regeringen, skal politikerne altså ikke blot knække de to kurver, men finde en væsentligt del af de manglende CO2-reduktioner i hver sektor.

Landbrugets klemme

Det er begrænset, hvor meget landbruget kan bidrage til de resterende 16,6 millioner ton CO2-reduktion frem mod 2030, forklarer Jørgen E. Olesen, professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Det skyldes blandt andet den korte tidshorisont.

»Det seneste årti er der ikke rigtig sket noget med landbruget. Og jo længere tid det tager, inden vi kommer i gang, desto mindre realistisk bliver det bare, at landbruget kan bidrage,« siger han.

Man kunne selvfølgelig vælge at nedbringe Danmarks enorme antal køer og svin, som er langt den største klimasynder i landbruget. Den løsning har regeringen dog indtil videre afvist, da det risikerer at lukke danske landbrug og skubbe husdyrproduktionen – og dermed udledningerne – til udlandet.

I stedet skønner Jørgen E. Olesen, at man i landbruget kan finde omkring to millioner ton CO2-reduktion ved at udtage de klimabelastende lavbundsjorde af dyrkning. Dette har partierne bag finansloven afsat to milliarder kroner til frem mod 2030, men hos Landbrug & Fødevarer oplyser man, at der endnu ikke er sket meget med selve processen.

Derudover vurderer Jørgen E. Olesen, at man kan reducere metan- og lattergasudslippet fra køer med to millioner ton via ændret foder og optimale staldforhold. Og at endnu en million kan findes via kulstoflagring på mineraljord. Skønnene er dog »optimistiske«, understreger han.

»Vi havner i bedste fald på omkring fem millioner ton CO2-reduktion (CO2 og andre klimagasser, red.) i 2030. Og det er nok tvivlsomt, om vi kan nå selv det. Mit kvalificerede gæt ville være mellem tre og fem millioner ton reduktion,« siger Jørgen E. Olesen.

Han påpeger, at landbrugets klimaudfordring i modsætning til eksempelvis energiområdet handler om biologi. Det gør det utroligt vanskeligt at reducere udledningerne markant uden også at reducere husdyrholdet.

»Det meste af alt det andet i samfundet handler om, at vi skal finde substitutter til fossil energi. Det kan vi finde teknologier til. Men i landbruget er det biologi og mikroorganismer, vi har med at gøre, og det er ret svært at lave en lovgivning, som mikroorganismerne respekterer,« siger Jørgen E. Olesen.

»Men der sker slet ikke noget, hvis ikke nogen gør noget.«

Transport på afveje

I transportsektoren forventes behovet for vejtransport ifølge Energistyrelsen at stige med hele 24 procent frem til 2030. Det giver i sig selv en ekstra CO2-udledning, som mere eller mindre æder de klimagevinster, som vil komme fra den hidtil langsomme omstilling til el- og hybridbiler samt biobrændstoffer.

Samtidig udgør elbilerne fortsat kun godt en halv procent af den samlede danske bestand af personbiler, oplyser Danmarks Statistik.

Og kommunerne, der burde være firstmovers på området, er ifølge en ny opgørelse fra De Danske Bilimportører kun nået op på i snit 5,4 procent elbiler som andel af den kommunale bilbestand.

Levetiden for nye biler er typisk 15 år, så selv om et forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler ventes fra 2030, vil der omkring 2050 stadig være en betydelig bestand af klimabelastende ’fossilbiler’, hvis ikke der tages initiativer til at forcere omstillingen.

Og med den aktuelle udvikling vil der i 2030 være flere fossile biler end i dag.

I sin klimaplan vurderer Ingeniørforeningen, IDA, at transportsektorens udledninger over de næste ti år kan reduceres med 4,6 millioner ton CO2.

Nogenlunde samme vurdering har Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent i den grønne tænketank Concito med speciale i transport og mobilitet.

»Det bliver meget svært at nå, hvis man tror, at transporten skal tage op mod halvdelen af de reduktioner, der mangler. Det kan transportsektoren næppe klare inden 2030. Men vi skal selvfølgelig gøre så meget som muligt på området,« siger han.

Det sted i transportsektoren med størst potentiale for reduktioner er personbilområdet via overgangen fra sorte til grønne biler.

»Vi er nødt til at få udskiftet de fossile biler og få folk til at transportere sig på en anden måde eller købe nogle elbiler. Og her står man med et økonomisk valg om, hvor meget man vil forcere den omstilling. Teknologisk set er markedet ved at være der, det er bare stadig dyrere at købe elbil,« siger Henrik Gudmundsson.

Rent teoretisk kunne man godt lave en høj skrotningspræmie, så borgere fik penge for at skille sig af med deres benzin- eller dieselbil. Så ville man måske kunne hente op til fem-seks millioner ton CO2 inden for privatbilismen.

Men klimamæssigt vil det ifølge Henrik Gudmundsson ikke være klogt, da der så skal produceres flere nye elbiler, samtidig med at man måtte skrotte en masse funktionelle fossilbiler.

»Det er globalt set ikke en god idé bare at afskaffe alle fossile biler nu. Transportområdet er svært, fordi det tager meget lang tid at udskifte de fossile køretøjer med grønne alternativer. Derfor haster det med at komme i gang,« siger han.

En anden udfordring er vare- og godstransporten, hvor der ifølge Henrik Gudmundsson næsten ingen grøn omstilling er sket. Det er stadig alt sammen fossilt. Han anbefaler, at man fremmer udviklingen af ellastbiler og samarbejder med nabolandene om køreledninger over det overordnede vejnet.

»Men frem mod 2030 kan lastbilerne nok ikke bidrage voldsomt meget. Måske op mod en million ton CO2-reduktion,« siger han.

Som noget tredje kan man stoppe med at bygge nye trafikanlæg, indtil de biler, som skal køre på dem, er klimaneutrale. Flere veje og broer stimulerer nemlig mere kørsel.

»Vi må simpelthen køre mindre i bil. Vi kan ikke nå tilstrækkeligt meget med kun den teknologiske omstilling. Vi skal have begrænset væksten i person- og lastbiltrafikken. Det kan man gøre via infrastrukturen, roadpricing, samkørsel, bilfri zoner med mere,« siger Henrik Gudmundsson.

På Christiansborg ventes med spænding på konklusioner og anbefalinger fra den Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark, som blev nedsat sidste år. Kommissionen har til opgave at levere en konkret strategi for omstillingen til elbiler eller biler med et grønt brændstof, samtidig med at det er muligt at fastholde statens provenu.

Vejen frem

Regering og Folketinget har ikke gjort det nemt for sig selv ved at gemme fire femtedele af den nødvendige CO2-reduktion til senere. Reduktioner, som altså primært må findes inden for de tunge sektorer landbrug og tranport. Ikke meget tyder med dagens viden på, at det kan lade sig gøre med de virkemidler, som indtil nu er blevet italesat af regeringen som gangbare.

I sin seneste rapport om veje til 70-procentsmålet finder Klimarådet i sit såkaldte ’implementeringsspor’ reduktioner i transportsektoren på beskedne 2,3 millioner ton CO2 via såkaldt kendte virkemidler – primært elbiler og andre CO2-neutrale køretøjer.

Tilsvarende finder Klimarådet på landbrugsområdet reduktionsmuligheder på 2,3 millioner ton CO2 via udtagning og omlægning af jorde, ændret foder og forbedret gyllehåndtering.

Det vil altså sige i alt 4,6 millioner ton CO2-reduktion inden for transport og landbrug. Det er langt fra de 16,6 millioner ton, som politikerne skal ud og finde efter sommerferien.

Klimarådet mener derfor, at man må gå efter yderligere muligheder i det, man kalder ’udviklingssporet’, der handler om endnu kun delvist kendte teknologiske løsninger eller adfærdsændringer, der kan give CO2-reduktion. Eksempelvis at danskerne motiveres til at køre færre kilometer eller flere i samme bil – eller til at ændre kosten i retning af mindre kød, hvilket kan føre til øget plantebaseret frem for animalsk produktion i landbruget.

Klimarådet skønner, at dette kan give en yderligere CO2-reduktion i landbruget på to millioner ton.

Greenpeace har tilsvarende i et notat estimeret, at en gradvis halvering af antallet af køer og svin i dansk landbrug kan give en ekstra CO2-reduktion i 2030 på 3,1 millioner ton CO2.

Men selv alt dette vil tilsyneladende ikke være nok til at hente de manglende 16,6 millioner ton i 2030.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Werner Gass
  • John Hansen
  • Ervin Lazar
  • S.G Thorup
  • Eva Schwanenflügel
Werner Gass, John Hansen, Ervin Lazar, S.G Thorup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"I stedet skønner Jørgen E. Olesen, at man i landbruget kan finde omkring to millioner ton CO2-reduktion ved at udtage de klimabelastende lavbundsjorde af dyrkning. Dette har partierne bag finansloven afsat to milliarder kroner til frem mod 2030, men hos Landbrug & Fødevarer oplyser man, at der endnu ikke er sket meget med selve processen."

Er det så ikke Landbrug&Fødevarer, der skal begynde at tage en smule ansvar for udviklingen?

Det forekommer som om de faktisk begrænser den.

Ete Forchhammer , Werner Gass, Karsten Lundsby, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Søren Cramer Nielsen, John Andersen, John Damm Sørensen, Torben K L Jensen, Holger Nielsen, Signe Schiødt, Gitte Loeyche, Ervin Lazar og Claus Poulsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Udskiftning af fossilbrændstofbiler til elbiler.. hæh!
Spændende.
Alle disse skrottede biler og bildele - hvad har man så tænkt at stille op med dem?
De skal jo skilles ad og genanvendes.

Der er omkring 2 mill. indregistrerede fossildrevne biler i Dk..
Kan vi stave til "affald" og tænke os til det energiforbrug, der vil kræves, for at skrotte, transportere, forarbejde og finde på genanvendelse til gamle olie- og sodbefængte bildele - for ikke at tale om plastikken, dækkene, tekstilerne..

Jo selvfølgelig skal bilerne udfases. Men sgu de ikke bare for at sende el-biler på vejene!!

Jan Weber Fritsbøger, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Holger Nielsen, Carsten Munk, arne tørsleff og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Claus Poulsen

Det bliver nemt nok at skære CO2 på landbruget, vi skal simpelthen spise meget færre produkter der kommer fra dyr. Landbruget støttes med 5 milliarder om året - hvis dette begrænses eller skæres helt væk - ville dyreprodukter blive mange gange dyrere end i dag i supermarkedet. Så ville der ske noget! Som bonus vil befolkningen få langt bedre sundhed, især mindre kræft, sukkersyge og hjerte/kar sygdomme. Dermed ville der kunne spares temmeligt meget på sundhedsvæsenet, og de markarealer hvor der dyrkes mad til vores mad kunne anvendes til mange gode ting, f.eks. vild natur og træer. Og samtidig ville vi undgå en stor del af den dyremishandling vi ser i landbruget i dag.

Karsten Lundsby, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Trond Meiring, Gert Romme, John Andersen, John Damm Sørensen, Holger Nielsen, Sonja Marie Tandrup Jensen, Gitte Loeyche og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Lars N. Jensen

For hver private fossil-bil der skrottes sparer vi ca. 2-2,5 tons CO2 per år. Gør som i Norge og fjern alle afgifter og moms på elbiler. De sidste 2 år er halvdelen af alle nye biler der sælges i Norge elbiler. Dette kan i Danmark kombineres med tilbud om billig/gratis ladestrøm når vindmøllerne producerer maksimalt om natten. En moderne moderat elbil med en rækkevidde på 350-400 km vi dække de flestes behov.
En omstilling af landbruget vil derimod blive vanskeligere. Men vi kan jo minde Venstre og bønderne om deres historiske omstilling efter 1864 - ‘hvad udad tapes skal indad vindes’.

Werner Gass, Karsten Lundsby, Holger Nielsen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

En ting er stensikkert. At flytte rundt på en masse penge, selv om de er så dyrbare, hjælper ingen ting i forhold til klimaforandring. Kun helt konkret forandring i menneskelighedens liv og hverdag nytter. Og det har vist lange udsigter.

At tro vi kan fortsætter som vi plejer med nogle justeringer tror jeg ikke vi kommer langt med.

Werner Gass, Jan Weber Fritsbøger, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Leif Iversen, Holger Nielsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Der ligger efter min mening et stort problem i at være for ambitiøs og vi kan se allerede nu at måle tikke kan opfyldes uanset vilje og krav til nogles store synder:vores landbrug.
I min optik skal vi gøre hvad vi kan og så have resten af verden med-vi kan jo sarte med den såkaldte mest civiliserede del
Men langt de fleste af os kan lade bilen stå i dagligdagen og tage cyklen ud at handle og bruge gåben når børn skal hentes og ja en cykletrailer kan have mange varer fra Bilka.
Der er mange aspekter, men samfærdsel og turismen kontinenter imellem står altså for megen forurening og vil vi miste det?

Jamen, det er slet ikke muligt at nå noget, der ligner det mål, der skal forhindre katastrofen for alle under 50 år, uden drastiske tiltag i alle lande. Vores liv vil blive anderledes og økonomisk fattigere forhåbentligt også for de rige i blandt os. Det vil også gå ud over landbrug og transport, som skal og vil miste indtægter. Det vil betyde konkurser og øget arbejdsløshed i også de brancher. Derfor gælder det om at finde nye.
Alternativet er uoverskueligt voldsomt.

Torben K L Jensen

LiseLotte - de biler bliver selvfølgelig sendt til Afrika (eller hvad med Cuba?) der så får en mere moderne bilpark med færre ulykker - det hele til en pris afrikanere kan betale. I øvrigt ender det meste elektro-skrot allerede der og dét er en skandale.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Torben K L
Jojo, det er da bestemt sandsynligt. At de afrikanske - eller cubanske - bilister udleder C02 og plastik og forbruger fossile brændstoffer, det gør jo ingenting. Det er i et andet hjørne af atmosfæren ;-) :-D
Du har helt ret i at drage parallel til skibs-skrot, som vi også bare sender til andre lande og så behøver vi ikke forholde os til det.

Deponi - det er der vi sender skrot hen nu. Det er ikke et land eller et kontinent, men et hul i jorden med noget pressening under.
Det er helt enkelt en skandale, hvor mange ton skrot der ligger i deponi i Dk - og andre steder.

René Arestrup

Den vigtigste og største - men også sværeste - omstilling, er den, der skal foregå inde i vores hoveder. Tiden, hvor vi kunne leve efter devisen 'nice to have' er ovre; Nu tvinger omstændighederne os til at skære ned på vores eksorbitante overforbrug og i stedet fokusere på 'need to have'.

Er det en præmis, danskerne - menneskeheden - er parat til at acceptere? Jeg tvivler.

Ete Forchhammer , Werner Gass, Viggo Okholm, Steen K Petersen, Flemming Berger, Peter Knap og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

At det er landbruget som bliver det vanskeligste gælder ikke bare for Danmark. Det gælder globalt. Blandt andet derfor skal vi have gang i negative udledninger og til det har vi brug for biomasse og CCS (vi kan også lagre biochar i jorden), men det koster selvfølgelig noget. Og biomassen skal selvfølgelig være bæredygtig og udledningerne fra biomassen skal medregnes. Det er oplagt at begynde ved kraftvarmeværkerne, hvor der afbrændes store mængder biomasse.

Werner Gass, Karsten Lundsby og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar

Større end truslerne fra klimaforandringerne er anvendelsen af alle vores milliarder af tvangsoplagrede peronfølsomme oplysninger og data ved myndigheder m.fl., og som gang på gang udsættes for læk og det der er værre. Det er der desværre ikke så stor fokus på, nu hvor Danmark skal redde hele verden på klimafronten, som selvsagt også er meget vigtig. Trin for trin og næsten ubemærket gennemføres øget overvågning af befolkningen og brug af data opsamlet om den enkelte borger. Alle vores oplagrede data og DNA profiler m.m. klargøres i skrivende stund til udveksling med højstbydende, i en god sags tjeneste, forstås. Sidste skud på stammen er Folketingets nedstemning af et forslag der forbyder ansigtsgenkendelseteknologi i millionsvis af danske overvågningskamaraer (og nu kommer der rigtigt mange flere til), som der allerede bruges i Kina til at undertrykke dets befolkning og udføre social kontrol. Får du ikke tilstrækkelig med point fra styret, inddrages din mulighed for fx at benytte offentlig transport. Det kunne aldig ske i Danmark- vel?

Werner Gass, Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Jakobs

Anne Bach @
Du gjorde mig glad.
Regeringen har afsat 400 mio til formålet, som jeg læste det, men det er vist primært til power to x ( x=CO2). Og det betyder jo, at biosfæren ikke bliver forarmet på carbon, kun at den ikke beriges yderligere med den givne mængde powerCO2.
CO2 skal helt ud og tilbage i geologien.

Lad os komme igang med det hurtigst, for så kan vi tillade ækvivalente mængder drivhusgas fra f.eks. mejeriprodukter, fiskeopdræt, kyllinger osv.

Mikael Jensen

Endeligt erkender alle, der har gennemgået opgaven, at den ikke kan lade sig gøre med den nuværende tankemåde. De har erkendt problemets omfang, set tidshorisonten og forkastet frivillighedsprincippet. Der kommer ikke den nødvendige reduktion af CO2 uden ærlighed; klimaet kan ganske enkelt ikke klare det høje forbrug, og de fleste borgere arbejder allerede for meget. Hvor er Alternativet når vi har brug for dem? Nå ja det parti fik de private medier decimeret. Så nu hænger vi på den, med en opgave som ingen, der har formuer, vil lægge pengepung til.

Hvor længe vil man blive med at stikke folk blår i øjnene? Ikke mere velkvalificeret udenomssnak, tiden er gået. Der kommer ikke en imaginær teknisk løsning. Vi spilder fortsat værdifuld tid med en ide om, at det er muligt at producere os ud af problemet. Vi har allerede spildt et kvart århundrede på grund af olieselskabernes lobbyisme.

En global nedsættelse af co2 vil ikke være mulig indenfor det nuværende system, med den måde som økonomien er organiseret på. I de sidste årtier er lovene, som beskytter de store firmaer, blevet dramatisk udvidet. Lovgivningen har resulteret i en dramatisk flugt af ansvar i en skala uden kendt fortilfælde. Lovene er et resultat af lobbyisme. Landbruget er den sektor som har brugt flest penge på lobbyvirksomhed. Landbruget er hele tiden løbet fra ansvaret. Vi skal væk fra en produktionsmåde, som ingen ønsker at se tilbage på.

Vi er nødt til at blive lige så effektive til at sætte CO2 udledningen ned, som Coronavirusen var. Mere end noget andet har Corona vist, at vi skal nedsætte farten på økonomien, med det formål at omlægge samfundet. Samtidigt har vi set, at dette kommer til at koste, men jo længere vi trækker tiden, jo dyrere bliver regningen.

Det som skete i 2019 var, at de unge erkendte, at de var nødt til at blive ansvarlige for deres egen skæbne, og at de var villige til at overtage kontrollen for udviklingen, de følte sig med rette svigtede af magthaverne, og mange fandt deres stemme for første gang. Det var et uhørt udenomsparlamentarisk aktivistniveau, der tvang alle politikere at tale om klimaforandringerne. De unge må nu intensivere demonstrationerne for at redde klimaet. Demokrati er politik nedefra, folkebevægelser er demokratiets eneste håb.

Hvor er klimaborgertinget blevet af, regeringens svar til de unges demonstrationer var, at flytte beslutninger længst muligt væk fra den demokratiske aktionsradius. Samtidigt stækker regeringen demokratiet ved at give erhvervslivet vetoret. Sandheden er, at dem som sidder på de store pengetanke, har fralagt sig ansvaret for resten af samfundet, fra at betale skat, og de vil ikke deltage i en omfordeling af rigdommene, de ønsker heller ikke at være med til at betale for kampen mod klimaforandringerne. De har opbygget privilegier som de ikke kan slippe.

Det er på tide se hinsidan, til de andre nordiske lande, som er langt foran i den grønne omstilling. Norge har indført elbiler i en ansvarlig skala.

Werner Gass, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

gad vide om man ikke må sige at CCS er et blålys som aldrig kan løse problemet, og om det er derfor mit indlæg er slettet,
gætter på en eller flere tilhængere af CCS har klaget over mit indlæg og fået det fjernet, man tåler muligvis ikke at blive modsagt.
men sandheder har jo aldrig været populære.