Feature
Læsetid: 10 min.

En ny shitstorm har skabt forvirring om, hvad Black Lives Matter Denmark står for – historien om bevægelsen begynder i 2016

Den sociale bevægelse Black Lives Matter Denmark har siden mordet på George Floyd fået momentum og har samlet tusindvis af mennesker i fælles front mod racisme og politivold. Men den danske afdeling er kommet i modvind. Særligt på grund af talsperson Bwalya Sørensens retorik. Information tegner et portræt af bevægelsen
Siden den massive opbakning til protesterne søndag er Black Lives Matter Denmark – og især Bwalya Sørensen – endt i lidt af en mediestorm, og der er kommet flere sager frem, som får opbakningen til at skride.

Siden den massive opbakning til protesterne søndag er Black Lives Matter Denmark – og især Bwalya Sørensen – endt i lidt af en mediestorm, og der er kommet flere sager frem, som får opbakningen til at skride.

Henning Bagger

Indland
11. juni 2020

»I believe that love will win,« råbte Bwalya Sørensen ud over menneskemængden, da Black Lives Matter Denmark søndag samlede 15.000 mennesker i København til en demonstration mod strukturel racisme og politivold i USA.

Folkehavet fyldte flere hundrede meter på den brede Dag Hammerskjölds Allé foran den amerikanske ambassade. Med sig havde de skilte med slogans som »Stop killing black people«, »Silence is violence« og »Enough is enough«.

Bwalya Sørensen er bevægelsens talsperson herhjemme, og opbakningen til hendes kamp var til at tage og føle på, som hun stod der og råbte slagord gennem et højttaleranlæg.

I kølvandet på den afroamerikanske mand Georg Floyds død under en brutal anholdelse i Minneapolis den 25. maj har Black Lives Matter oplevet et antiracistisk momentum, ikke bare i USA, men over hele verden – og altså også i Danmark.

De seneste dage er bevægelsen dog ikke kun blevet mødt med kærlighed herhjemme, men også med kritik.

Siden den massive opbakning til protesterne søndag er Black Lives Matter Denmark – og især Bwalya Sørensen – endt i lidt af en mediestorm, og der er kommet flere sager frem, som får opbakningen til at skride.

Nogle mener, at hendes retorik og stil er for konfrontatorisk og vred, og at hun skaber mere splittelse end forsoning. For andre er det en nødvendig del af opgøret med århundreders racisme.

En bredt forankret bevægelse

Black Lives Matter er oprindeligt en amerikansk bevægelse, der blev skabt i 2014 af tre sorte kvinder via hashtagget #BlackLivesMatter. Det skete som reaktion på sagen om den 17-årige sorte amerikaner Trayvon Martin, som blev skudt i Florida.

Hashtagget blev delt vidt og bredt på Twitter, Facebook og Instagram, og bevægelsen udviklede sig hurtigt til protester og demonstrationer over hele USA. Black Lives Matter-stifterne slog fast, at alle kan byde ind og være med til at forme bevægelsen, som er løst organiseret. Siden er den blevet et globalt fænomen med afdelinger i mere end 16 lande. Heriblandt Danmark.

En af de første demonstrationer under navnet Black Lives Matter i Danmark blev arrangeret af de to afrodanskere Mary Consolata Namagambe og Sade Y. Johnson i 2016 i kølvandet på skuddrabet på den 37-årige sorte amerikaner Alton Sterling i Baton i USA.

Mary Consolata Namagambe fortæller i dag, at det var vigtigt for dem at vise sympati med de afroamerikanere, der har været udsat for politivold. Og samtidig ønskede de at gøre opmærksom på den racisme, de mente findes i Danmark, samt den ulighed sorte oplever verden over.

»Vi havde folk, der kom op og holdt tale, som refererede til hverdagsracisme og den strukturelle racisme, som er i Danmark. Og så fik vi perspektiveret til, at lige i den tid var der mange afrikanske bådflygtninge, som druknede på sejlruten fra Libyen til Italien.«

Efter demonstrationen spurgte den dengang 49-årige Bwalya Sørensen ifølge Mary Consolata Namagambe, om de ville være med til at oprette bevægelsen Black Lives Matter Denmark.

»Det takkede vi nej til, men ønskede hende held og lykke.«

Den dag i dag er den danske afdeling centreret omkring Bwalya Sørensen, som ikke er vendt tilbage på Informations henvendelser om et interview til denne artikel. Hun kom til Europa fra Zambia som 12-årig. Da hun var 19, flyttede hun til Danmark, hvor hun tilbragte to år i et asylcenter.

Under flygtningekrisen i 2015 engagerede Bwalya Sørensen sig i Venligboerne, som er en græsrodsbevægelse, der hjælper flygtninge i Danmark. Hun kunne godt lide den forsonende og konstruktive form for aktivisme, som Venligboerne står for, og som ifølge hende har en »stor effekt«. Det har hun fortalt i bogen Citizens’ Acitivism and Solidarity Movements: Contending with Populism.

Men da Venligboerne ikke afholder demonstrationer, følte Bwalya Sørensen samtidig et behov for at stifte Black Lives Matters danske afdeling. Bevægelsen engagerer sig især i sager om udviste kriminelle udlændinge, tvangshjemsendelse af afviste asylansøgere og familierne på udrejsecenter Sjælsmark.

Ifølge hende er de grupper i det danske samfund udsat for noget, der minder om den »politibrutalitet«, sorte amerikanere oplever, og som Black Lives Matter protesterer imod i USA. Det beskriver hun i et universitetsprojekt fra Roskilde Universitet med titlen ’Black Lives Matter Denmark – an import of a movement?’ fra 2016.

»Jeg ved godt, at vi kalder os Black Lives Matter, og det er, fordi jeg ønsker et varemærke, som folk kender og reagerer på. Men dem, jeg hjælper mest, er folk i fængsel, og de er arabere. Det kunne lige så vel blive kaldt Brown Lives Matter,« udtaler hun også.

Sade Y. Johnson, som var med til at arrangere den første demonstration for Black Lives Matter Denmark, men ikke har nogen tilknytning til organisationen i dag, mener, at bevægelsen har spillet en stor rolle i menneskeretlige spørgsmål og på asylområdet herhjemme.

»Jeg har også set dem være aktive i sager omkring diskrimination og politivold mod afrodanskere. I det store hele har Black Lives Matter Denmark spredt information omkring krænkelse, diskrimination af afrodansker og POC (people of color, red.) og statssanktioneret racistiske tiltag som Ghettopakken, håndtryks- og burkalovgivning,« siger Sade Y. Johnson, der er psykologistuderende. 

For Fatima Amchicho, der arbejder med antidiskrimination i Mellemfolkeligt Samvirke, har Black Lives Matter været en »vigtig inspirationskilde« de seneste år.

»Vi arbejder jo inden for samme felt, og Black Lives Matter er en bevægelse, som vi rent organisatorisk kan lære meget af. Den er et eksempel på, hvordan man på tværs af landegrænser hurtigt kan rykke rigtig langt om en fælles sag, og hvordan den kan samle globalt,« siger hun.

Særlige regler for hvide

De seneste ugers massedemonstrationer i kølvandet på George Floyds død er et eksempel på, hvor hurtigt Black Lives Matter kan mobilisere opbakning til en sag.

Men i dagene efter demonstrationen i København har begivenheden været genstand for en hel del kritik. Forud for søndagens masseprotest blev der nemlig lagt tekster op om særlige krav til hvide deltagende på Black Lives Matter Denmarks instagramprofil.

»Nogle slagråb er ikke for jer. ’Hands up don’t shoot’. ’I can’t breathe’. Ikke alt er for hvide mennesker – heller ikke dem, der er mødt op i solidaritet. At blive kvalt og skudt er ikke ting, der sker for hvide mennesker, i lige så høj grad som det sker for sorte mennesker,« stod der eksempelvis. Herudover blev hvide opfordret til at holde sig i baggrunden og ikke tale med pressen.

Bwalya Sørensen har udtalt til P1, at hun ikke står bag protestetiketten på Instagram, og det er altså uklart, hvem der har lagt den op. Ikke desto mindre har hun forsvaret, at hvide og sorte blev delt op under demonstrationen.

»Hvis man er utilfreds og ikke forstår, at sorte mennesker vil stå ved siden af hinanden, så må man blive hjemme. Det er white supremacy,« har hun udtalt til BT.

Det særlige demonstrationskodeks for hvide har delt vandene og affødt flere kritiske indlæg, både i aviserne og på sociale medier.

»Vaskeægte segregation,« har kulturskribenten Aminata Amanda Corr eksempelvis kaldt det.

32-årige Samir Khabtou, der selv deltog i demonstrationen i søndags og længe har fulgt Black Lives Matters arbejde, er også en af kritikerne.

»Jeg er ikke enig i, at man skal poste et opslag på Instagram med en serie om, hvordan white people skal opføre sig til en BLM-demo. Jeg er mørk og muslim. Jeg ser ikke farver. Jeg ser mennesker,« skriver han i en besked til Information og fortsætter:

»Demonstrationen var for alle, der ville kæmpe for en fælles sag om at bekæmpe racisme på alle planer.«

Andre mener, det er legitimt at lade de sorte komme i front i en kamp, der først og fremmest er deres. På Bwalya Sørensens facebookside er der mange opbakkende tilkendegivelser.

Naderah Parwani, der er psykolog og stifter af Psykologfagligt Netværk mod Diskrimination, mener, at opslaget om protestetiketten for hvide tolkes »helt forkert«. Hun har deltaget i de fleste af Black Lives Matters demonstrationer i Danmark og gik også med i København i søndags.

»Det handler om at gøre den sorte smerte synlig og vise, hvad de udsættes for, og hvor ofte de bliver ekskluderet. De sorte er vant til at være i bunden af bunden, andre minoriteter har også fået forrang. Så for mig var det en vigtig gestus, at de fik lov at komme i front til en demonstration, der handlede om Black Lives Matter,« siger hun.

Mary Consalata Namagambe mener, der er tale om et kommunikationsproblem.

»Jeg tror, intentionen var, at sorte danskere skulle komme frem og blive set og hørt, fordi det er sjældent, at vi er samlet under én sag, og fordi vi er underrepræsenterede i mediebilledet. Men havde jeg været til demonstrationen med en hvid veninde, så var jeg nok ikke gået med op forrest, fordi vi er i denne kamp sammen,« siger hun.

Aflyst demonstration i Aalborg

Reglerne for den store demonstration i København er ikke det eneste, der har fået Black Lives Matter Denmark i modvind de seneste dage. Tirsdag skrev Ekstra Bladet, at en indsamling til bevægelsen er i strid med loven, da den ikke er registreret ved det danske indsamlingsnævn.

Den kritik giver Bwalya Sørensen ikke meget for. »Det er civil ulydighed. Det er sådan, det ser ud,« har hun sagt i et interview med Radio4.

Og i Aalborg har lokale arrangører måttet aflyse en planlagt demonstration mod racisme og politibrutalitet i USA efter pres fra Black Lives Matter Denmark.

Det var Amnesty International og medlemmer af Enhedslisten, der stod bag demonstrationen, og de havde inviteret Bwalya Sørensen som taler, men ikke fået svar. Senere viste det sig, at Black Lives Matter Denmark havde planlagt en demonstration i samme tidsrum, og Bwalya Sørensen ønskede angiveligt ikke at slå de to begivenheder sammen.

»Amnesty har kun hvide ansatte. Ingen bare halvt brune. Vi kan ikke cohoste denne type BLM-protest med dem eller andre,« har hun udtalt til netmediet Solidaritet. Hun mente også, at hele forløbet var udtryk for »white supremacy, racisme og misogynistisk svineri for at sige det mildt«.

Konsekvensen blev, at Amnesty International og de lokale arrangører aflyste deres demonstration. Hans Hyttel, som er lokalformand i Amnesty International, ærgrer sig over forløbet.

»Det er vigtigt for os, at den her sag ikke stjæler billedet fra det vigtige, nemlig de store problemer med menneskerettighedskrænkelser, racisme og politibrutalitet i USA. Det her handler ikke om at kapre en dagsorden. Man kan godt protestere for, at racisme er forkert og skal stoppes, selv om man ikke har oplevet det på egen krop,« siger han.

Amnesty Internationals hovedkontor ønsker ikke at udtale sig, hverken om kontroversen i Aalborg eller om Black Lives Matter Denmark generelt.

Forfriskende kompromisløshed

Spørgsmålet er, om kontroverserne om Bwalya Sørensens figur og stil risikerer at overskygge hende og Black Lives Matter Denmarks kamp mod diskrimination og racisme.

Det er flere af dem, som følger eller har samarbejdet med bevægelsen nervøse for. En del kritiske røster ønsker slet ikke at udtale sig, simpelthen fordi sagen er blevet så betændt.

Fatima Amchicho fra Mellemfolkeligt Samvirke ærgrer sig over, at Bwalya Sørensens stil betyder, at mediefokusset bliver på hende frem for sagen.

»Som fagperson synes jeg, at det er uheldigt, at vi nu diskuterer Bwalya Sørensen i stedet for de strukturer i vores samfund, som gør, at kampen mod racisme og diskrimination stadig er sindssyg aktuel her i 2020,« siger hun.

Men Naderah Parwarni forstår frontkvindens frustration og dermed også den stil, hun har.

»Bwalya Sørensen er unapologetic. Hun er kompromisløs. Hun er en sort kvinde, der råber og skriger og bryder grænserne. Måske virker hun provokerende, alt ved hende er det modsatte af, hvad danskere normalt ser op til,« siger hun.

»Men jeg synes, det er forfriskende, at hun er kompromisløs, når det kommer til rettigheder på det her område. Der er brug for nogle stemmer, der udtrykker smerten, så den bliver synliggjort.«

Sade Y. Johnson mener, at »ledelsesevner og organisatorisk bureaukrati« bare er en side af sagen, som »retteligt skal undersøges«.

»Den anden side er, hvordan et hudløst ærligt udtryk for smerte og sorg bliver udstillet. Jeg håber, at dette momentum vil synliggøre tilstedeværelsen af afrodanskere og række ud over Københavns gader. Jeg håber, at de brune og sorte danskere i de små byer bliver opmærksomme på, at de ikke er alene, og at deres oplevelser ikke er spøgelser.« 

Hun påpeger, at flere antiracistiske initiativer med afrodanske stemmer siden oprettelsen af Black Lives Matter i 2016 har vundet frem, heriblandt Tidsskriftet Marronage, Center for Dansk-Muslimske relationer og SASAA Panafrican Spokenword.

Det er vigtigt for Mary Consolata Namagambe, at Black Live Matter-bevægelsen og dens antiracistiske agenda ikke bliver reduceret til én persons ageren.

»Det skal siges på den måde, at der ikke er nogen, som har patent på Black Lives Matter. Det er det smukke. Hvis du ser uretfærdighed i samfundet, så kan du samle folk, stille dig op og tale for din sag.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Som det egentlig handler om:
Der findes ingen RACE mennesker imellem.
Dette begreb er en konstruktion, lavet af videnskabsfolk, som på daværende tidspunkt ikke vidste bedre.
De var kulturelt farvede, om man så må sige.

Nu ved vi alle bedre.
Der er derfor ingen grund til at segregere folk mere.

Kampen imod racisme er kulturel, og handler også om ulighed, sexisme, og blot det at være til på rimelige vilkår i et sammenhængende samfund, hvor man ikke bliver udnyttet ved sin sociale baggrund eller de patriarkalske strukturer, der definerer éns fremtid.

Det er ikke kampen hvid imod sort.
Det er kampen imod racisme i enhver afskygning.

Jens Pedersen, Carsten Svendsen, Jan Fritsbøger, Bjarne Hosbo Poulsen, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Jann Ringtved, Ole Frank, John Liebach, Jane Jensen, Klaus Lundahl Engelholt, Else Marie Arevad, Petter A. Urkedal, Jeppe Bundgaard, Hanne Ribens, Henrik Pedersen, Kim Øverup, Søren Cramer Nielsen, Karsten Lundsby, nils valla, Peter Beck-Lauritzen, Søren Nielsen, Arne Albatros Olsen, Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Werner Gass, Per Klüver, Fam. Tejsner, Viggo Okholm, Dorte Ebbehøj, Minna Rasmussen, Torben Bruhn Andersen, John Andersen, Jørn Pedersen, David Zennaro, Bjørn Pedersen, Esben Lykke, Rikke Nielsen, erik pedersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Bwalya Sørensen har vist et Daffyd Thomas syndrom.

Jesper Lerche, Flemming Jensen, Therese Hagen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Eva ja heldigvis er folk blevet klogere - men det har ikke udvisket folks holdning/frygt/osv.
Fx. i 1990 boede min lille familie i 14 dage på en nu nedlagt campingplads i det østlige London, her så vi ofte, at farvede mennesker blev stoppet af Londons politi . Vi og andre hvide mennesker blev ikke stoppet.

Alvin Jensen, Ole Frank, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Per Klüver, Viggo Okholm, Ejvind Larsen, Steffen Gliese, John Andersen, Gert Romme, Jørn Pedersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Jeg syntes, at alle bør kæmpe for at fjerne al ulighed i samfundene - herunder også racisme.

Nogle mennesker gør det på en måde, og andre på en anden. Men det vigtigste er, at det bliver gjort. Derfor syntes jeg, at i stedet for kritik, bør man takke dem, der gør noget. - Også selv om nogen mener, at noget kan gøres bedre på andre måder.

Jan Fritsbøger, Alvin Jensen, Ole Frank, Christel Gruner-Olesen, Pia Nielsen, Carsten Munk, Werner Gass, Per Klüver, Dorte Ebbehøj og Kurt Svennevig Christensen anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

Man kan ikke tage patent på begrebet "racisme". Bwalya Sørensen ser den er den som sort/hvid og hun har ret.

Thomas Andersen

Betalingsmur, så kan ikke læse artiklen. Men hørte hende talspersonen udtale at det kun er de sorte, der har krav på at føle sorg. Og hvis man var imod deres retningslinjer, så kunne man bare blive væk. Jeg troede simpelthen at det var løgn, da jeg hørte det!

Okay fair nok, mht. sorg, jeg har alligevel ikke empati nok til at kunne føle sorg over et overlagt drab i USA på en tilfældig person, lige så lidt som jeg har sorg over hvor mange andre ulykkelige skæbner der findes. Jeg kan blive uendelig trist, men jeg føler dog ikke sorg.

Men hmmm... gad vide hvor sort man skal være? Skal man være sort, altså rigtig sort? Eller må man gerne være mulat? Hvad med mellemøstlig, nej vel?

Nå men Black Lives Matter Danmark har åbenbart en dagsorden om at de gerne vil ekskludere og have patent på følelser, spøjst. Gad vide om det er bevægelsens officielle holdning...

Jeg håber så bare at andre, mere inkluderende bevægelser, kan finde ud af at kommunikere respektfuldt og stable demonstrationer på benene uden at forskelsbehandle dem der ser forkerte ud.

Claus Nielsen, Erik Fuglsang, Ditte Jensen, Janus Agerbo, Flemming Haagensen, Henrik Ovesen, Britta Hansen, Jan Kauffmann, John Liebach, Klaus Lundahl Engelholt, Else Marie Arevad, Søren Ferling, Karsten Lundsby, Peter Beck-Lauritzen, Kim Saxman, Arne Albatros Olsen, René Arestrup og Therese Hagen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Jeg synes den er svær og desværre er der nu i de sociale medier fuld udblæsning i forargelsen omkring at vi hvide skal stilles bagerst.
Jeg mener nok ikke det er klog taktik,hvis flertallet af os skal engageres,dertil er vi ikke ydmyge nok.
Men ser vi tilbage i tiden,så var det jo sådan det var og måske stadig er for de sorte mennesker mere eller mindre.
Hånden på hjertet så er vi vel herhjemme mere tilbøjelig til at give det hvide mennesker forrang i diverse ansættelser m.v. hvis valget står mellem vore nye medborgere som er lidt mørke i huden og os hvide "grisefarvede" undskyld det sidste..

Peter Knap, Ole Frank, Christel Gruner-Olesen, Karsten Lundsby, Pia Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Munk, Jane Doe og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Mads Bech Madsen

#fra_skåltale_til_krop

Bwalya Sørensen bad under blm-demoen de hvide om at trække sig lidt tilbage og give plads til the black people oppe foran.

Auch ... det gjorde ondt .. ind til benene.

Forargelserne og indsigelserne/protesterne var legio :

"Men vi er jo netop ikke racister"
"Vi er altså ligeværdige mennesker "
"vi ønsker jo det samme som dig Bwalya ..."
"sådan kan du ikke favorisere mennesker ...."
"Det er helt umenneskeligt at sortere mennesker ift. farve .... "
"Det vil vi faktisk ikke finde os i"
"Det protesterer vi altså over over ... så det kan høres ... "
"aj .. den havde vi ikke set komme"
"nu er vi vrede ... "

.......... begynder det at dæmre ...........

Poul Mikael Allarp, Erik Fuglsang, ingemaje lange, Britta Hansen, Ole Frank, fadime turan, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Pia Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Der findes også sorte grise, sortbrogede grise og brune grise Viggo Okholm. Ak ja. Måske har Bwalya Sørensen en pointe, når hun er træt af de åh så velmenende hvide fra det åh så forstående, veltalende, veluddannede venstre hvis antiracistiske børn går på små antiracistiske skoler med rigtige meninger og fri for utilpassede Ahmeder og Brianer. Måske frygter hun at dette segment overtager hele bevægelsen, segmentet som lige nu har fået caffe latten galt i halsen og bliver forskrækket over Sørensens grovheder. Man kan undre sig over at 15.000 mødes for at råbe op om et mord på den anden side dammen, når de 200 meter der er mellem de søde lilleskoler med de rigtige meninger og den rå folkeskole med bøvl og ballade i det daglige ikke kan overvindes, da mit barn ikke skal være gidsel i en mislykket integration. Sympatien sender pæne blomster til begravelsen men rykker kun lidt. Mon ikke det er det hun har gennemskuet.

ingemaje lange, John Liebach, Søren Ferling, Carl Chr Søndergård, Christel Gruner-Olesen, Finn Sørensen, Mads Bech Madsen, Viggo Okholm, Peter Beck-Lauritzen og Kim Saxman anbefalede denne kommentar

»Den anden side er, hvordan et hudløst ærligt udtryk for smerte og sorg bliver udstillet. Jeg håber, at dette momentum vil synliggøre tilstedeværelsen af afrodanskere og række ud over Københavns gader. Jeg håber, at de brune og sorte danskere i de små byer bliver opmærksomme på, at de ikke er alene, og at deres oplevelser ikke er spøgelser.«

Tænk jeg bor i provinsen og jeg synes at spore en indtil videre bedre non-verbal kommunikation -

Anerkendelse er uhyre vigtig og derfor er hvide danskeres tilstedeværelse og opbakning selvfølgelig også en vigtig del. At sorte ønsker at være i front for deres kamp er i den optik fuldstændig forståelig og acceptabel. Det er absolut vigtigt at synliggøre at der er et sammenhold blandt sorte i alle nuancer - uden det behøver at betyde at bevægelsen skulle gå ind for segression. Det tænder håb rundt om og det mangler vi. Så tak til Bwalya Sørensen og alle de andre som har lagt et stort arbejde i sagen.

Mads Bech Madsen, Jane Doe og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Racismen er grimt uanset den udøves af hvide eller sorte.
Der har været både sorte slavehandlere og hvide slaver.
Det således alles ret at demonstrere imod Racisme.
Ingen "farver" har mere ret end andre, i såfald understreges det bare endnu mere, at skel imellem racer findes.

Claus Nielsen, Erik Fuglsang, Kurt Bay, Janus Agerbo, Flemming Haagensen, Bjarne Hosbo Poulsen, Eva Schwanenflügel, Jan Kauffmann, Ole Frank, Else Marie Arevad og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Mads Bech Madsen

".......... begynder det at dæmre ..........."

Det begynder vel først at dæmre, hvis konteksten er, at du beskylder samtlige de hvide, der ønsker at demonstrere mod racisme, for selv at være racister, fordi de er hvide?

Janus Agerbo, Nikolaj Lykke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Søren Nielsen, John Liebach, Erik Jensen, Søren Ferling og Jens Christian Jensen anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

En god leder samler sine tilhængere og skaber ikke splid imellem dem. Black Lives Matter bevægelsen i Danmark gør måske klogt i at finde sådan en leder.

Erik Fuglsang, Jan Kauffmann og Jane Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Hosbo Poulsen

Mange af tilhængerne af identitetspolitik her i landet, mener jo, at de fleste etniske danskere er racister. Men hvis flertallet af os er racister, er det nok ikke så slemt at være det.
- Jeg har i hvert fald ikke længere tænkt mig at forsvare mig mod beskyldninger for at være racist. Anklagerne kan jo altid finde ting ved mig og andre, der bekræfter deres antagelser. Også hvis jeg nævner, som sandt er, at dem med etnisk oprindelse i den muslimske er overrepræsenteret i kriminalstatistikken.
- Og mange af os mærker måske tanke vokse, at det måske på en måde er OK at være racist. Og kan endda få en ubændig lyst til at hylde de dygtige slavehandlere - som bragte velstand til Danmark.
- Hvid identitetspolitik findes allerede og kan sagtens vokse. Tryk avler som bekendt modtryk.

Jan Fritsbøger

Bjarne, problemet er ikke at du bemærker overrepræsentationen, problemet er at du måske fejlagtigt tror den har noget at gøre med at være muslim, men nærstuderer man statistikken vil man måske kunne opdage at kristne i en sammenlignelig social situation som muslimerne i DK og så har den samme øgede kriminalitets-frekvens, og det kan derfor med nogen ret konkluderes at statistikken bare viser at har man arbejde egen bolig og råd til personbil er man mindre kriminel end dem som er ringere stillet, og dermed kan man måske se at hetzen imod fremmede og den deraf følgende sociale stigmatisering er hoverårsag til problemet, og så vil man vide at tiltag som ghettopakker vil forværre problemerne, og nej det er stadig usympatisk og også skadeligt for hele samfundet at nogen er racister.
og så kan jeg udmærket godt forstå Bwalya Sørensens følelser, men hendes attityde gavner altså ikke den sag hun kæmper for, på samme måde som kønsdiskriminering ikke bekæmpes ved at diskriminere mænd i stedet for kvinder eller generelt at bekæmpe mænd, så vil diskriminering af hvide ikke gavne kampen imod racediskrimination, for det er vel ikke en magtkamp sorte imod hvide der er meningen.

Thomas Andersen, Eva Schwanenflügel og nils valla anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

og så burde være også i linie 4, korrekturmulighed savnes stadig

Jan Fritsbøger

de fleste danskere er da ikke racister, og det er noget decideret vrøvl når DF siger de taler på folkets vegne,
men racisterne vil gerne gøre racisme til det normale, og postulerer derfor i tide og utide at de tilhører et flertal,
men fakta er vel at det stadig er en klar minoritet ( 10-20% måske ) som er racister, men der er også en del som tror på DFs propagandaløgne, og derfor er lidt bekymrede over indvandringen, men uden at være racister.

Eva Schwanenflügel, nils valla og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Da jeg var barn var hele min familie racister, "Britta" af racen: "Tysk ruhåret hønsehund" skulle adlyde resten af familiens ordrer/kommandoer. :o)
Den såkaldte racisme - arten "Homo Sapiens" imellem - er udtryk for en herrefolksideologi, som ikke alene udøves på tværs af etniske, men også sociale og kulturelle skel (f.eks. såkaldte skatteydere kontra såkaldte skattenydere).

Thomas Andersen

Bjarne Hosbo Poulsen,
Hvis du oprigtigt er træt af at skulle forsvare dig (men forsvare dig mod hvem?) og du ikke mener at du har racistiske holdninger, så vil det nok hjælpe hvis du stoppede med at blande religion og etnicitet sammen.
Det ødelægger nemlig bare debatten.

Så må du hellere tone rent flag og sige hvem du mener. Er det muslimer? Er det indvandrere fra Mellemøsten? Er det dem, der ligner at de kommer fra Mellemøsten? Er det dunjakke segmentet med lidt for tykke nakker?

Ved at få definitionerne på plads, så kan vi snakke sammen og være enige om hvilke folk vi snakker sammen om.