Hun troede egentlig ikke selv på det, Pernille Vermund. Da hun for nogle år tilbage legede med tanken om at stifte et nyt parti.
Hun var ellers blevet spurgt ad flere omgange, om hun ikke skulle se at grundlægge et parti, der kombinerede en borgerlig økonomisk politik med »en ansvarlig og konsekvent« udlændingepolitik, som hun selv siger det.
»Jeg tænkte, at det var en umulig opgave. Og det var egentlig også derfor, at jeg hen over sommeren i 2015 tænkte, at det her skulle jeg ikke,« siger Pernille Vermund.
Den tidligere konservative politiker lagde derfor ideen på hylden og besluttede sig for at passe sin arkitektvirksomhed.
Men få måneder senere kom flygtningekrisen. Her så hun, hvordan den ny borgerlige regering håndterede de mange flygtninge, der kom til landet og vandrede på motorvejene. Efter hendes mening overholdt regeringen ikke det, den havde lovet under valgkampen, og nu følte hun sig nødsaget til alligevel at give det et forsøg med et nyt parti.
»Jeg tænkte: Der er noget her, der ikke er godt. Partierne siger noget, men gør noget andet. De lovede straksopbremsning og at få styr på udlændingepolitikken, men der manglede handling fra de borgerliges side. Det så jeg som et kæmpe, kæmpe svigt. Og så besluttede vi så at stifte partiet. Jeg tænkte: Vi blev nødt til at prøve.«
Sammen med ingeniøren Peter Seier Christensen stiftede Pernille Vermund i september 2015 et parti, med en økonomisk politik på linje med Liberal Alliances og en udlændingepolitik, der lå en tand længere til højre end Dansk Folkepartis, der indtil da havde haft den yderste højrefløj for sig selv.
Nye Borgerliges mål var fra begyndelsen, at der skulle være mindre stat, mere vækst, færre regler, og så skulle islam absolut ikke have nogen indflydelse på det danske samfund.
Det er stadig partiets politik i dag, knap fem år senere.
»Helt grundlæggende ønsker vi mere magt tilbage til lokalsamfundene, mere magt tilbage til danskerne. Det gennemsyrer det meste af vores politik. Mere frihed, mere decentralisering, mindre politisk styring og mindre statsstyring.«
Nye Borgerlige blev stiftet på et tidspunkt, hvor der var mange andre små højrefløjspartier, og partiet blev fra flere sider mødt af lave forventninger og beskrevet som en rasteplads for folk, der var for rabiate til Dansk Folkeparti. Det fortæller politisk kommentator hos Altinget Erik Holstein:
»Holdningen hos Dansk Folkeparti var dengang, at det sådan set var fint nok, at hun kom og kunne tage de mest outrerede medlemmer, der kom med hel- eller halvracistiske bemærkninger, som var en belastning for Dansk Folkeparti. Deres aflagte tosser, som der var én, der sagde til mig, og så kunne DF bedre positionere sig som det midterparti, man gerne ville være. Men så gik det som bekendt noget anderledes.«
Efter valget 2019 blev det klart, at 83.201 danskere alligevel havde sat kryds ved Nye Borgerlige, der dermed klarede spærregrænsen og opnåede valg til Folketinget med 2,4 procent af stemmerne. Det gav partiet fire mandater og sikrede plads i Folketinget til Pernille Vermund selv.
Siden er det kun gået fremad for Nye Borgerlige. Faktisk en hel del fremad.
I den seneste meningsmåling har partiet efter et år i Folketinget for første gang nogensinde overhalet Dansk Folkeparti. Ifølge YouGov’s måling står partiet til at tage 7,7 procent af stemmerne. Dansk Folkeparti er blevet reduceret til højrefløjens lillebror med 6,6 procent af stemmerne.
Nye Borgerlige er altså blevet undervurderet.
Taktik og kynisme
Den åbenlyse ideologiske forskel på Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ligger selvfølgelig i det økonomiske. Men spørger man Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, er det grundlæggende menneskesyn hos de to partier forskelligt.
»Jeg ser Nye Borgerlige som sådan et hyperutilitaristisk parti. Et parti, som alene er optaget af nyttevirkning. Det ser man både i deres undervisningspolitik og sociale profil, hvor det handler om at bryde staten ned, og at folk skal klare sig selv, hvad end det så er jobsøgende eller i skolerne.«
Selv i forhold til de to partiers store fællesnævner, udlændingepolitikken, ser han en forskel, som udspringer af de to forskellige ideologier:
»Også i forhold til indvandring handler det jo meget om, hvem der har en nytteværdi, og hvem der ikke har. Så der er ikke den der kulturkonservative forankring i partiet, som DF for eksempel synes er vigtig,« siger Morten Messerschmidt.
Pernille Vermund formulerer det en smule anderledes selv, da Information besøger hende på hendes strømlinede kontor på Christiansborg.
»Det handler jo om, at vi skal have danskerne til at forstå, at det er bedre for den enkelte, at man får mere frihed til at bestemme over sit eget liv, og at man ikke har politikere, der detailregulerer fra fødsel til død, så man kan sætte sig nogle mål i livet, som man stræber efter.«
Indtil videre har Nye Borgerlige hovedsageligt gjort sig bemærket på netop den stramme udlændingepolitik, og Pernille Vermund forspilder da heller ikke chancen for at dreje samtalen over på indvandrere.
Spørger man til ligestilling, ender talestrømmen ved, at der i muslimske familier bliver opdraget til et ulige kvindesyn.
Taler man med hende om offentligt ansatte, er der mange af dem, der ifølge hende stemmer på Nye Borgerlige, fordi de er stødt på en »fejlslagen« udlændingepolitik.
Men det er nok også netop kombinationen af udlændingepolitik og kommunikation, der ifølge Erik Holstein er årsag til Nye Borgerliges fremgang.
Partiet har nemlig – selv under corona – formået ikke at blive glemt, hvilket ellers har været en udfordring for mange mindre partier. Partiet har desuden mere eller mindre kynisk udnyttet de strategiske chancer, det har fået.
»Der sker jo ofte det, at medierne mister interesse for sådan et parti, at det bliver glemt og dunket ud ved næste folketingsvalg. Det har Pernille Vermund formået at imødegå med en hel masse mediestunts,« siger han og henviser blandt andet til valgkampen, hvor Pernille Vermund flere gange fik kaldt Dansk Folkeparti for »for slappe« og dermed formentlig fik bejlet til en del af DF’s vælgere.
Senest har Pernille Vermund skabt opmærksomhed om Nye Borgerlige ved at starte en støttekampagne for Venstres næstformand, Inger Støjberg, i forbindelse med de verserende afhøringer i Instrukskommissionen.
»Nye Borgerlige har formået at udnytte, at Venstre ikke er i stand til at melde noget som helst markant ud i Støjberg-sagen, og der appellerer de jo til en del af Venstres vælgere, der er begejstrede for Støjberg. Vermund udnytter meget effektivt den flanke, banker til den og viser, at det er hende, der for alvor støtter Støjberg. Derved håber hun nok på at få nappet nogle af vælgerne over på sin bane.«
Ud over at udnytte de taktiske åbninger mener Erik Holstein, at fremgangen skyldes, at Pernille Vermund som frontfigur er en fremragende kommunikator, som både har »karisma og god udstråling« – lidt ligesom Pia Kjærsgaard havde, da hun i sin tid brød ud af Fremskridtspartiet.
»Hun er rigtig god til oneliners. Og hun er ligeglad med, om det bliver unuanceret. Det giver hende en umiddelbar friskhed og styrke i situationen, at hun hakker så meget til, selv om der unægtelig ryger nogle nuancer,« siger Erik Holstein.
Han mener, at det netop er som leder af et lille parti, der skal have fodfæste, at man kan tillade sig at være lidt kæk.
»Det vigtigste er jo at skabe opmærksomhed om partiet. Og så gør det ikke noget, at der kommer nogle udtalelser, hvor nogle bliver forfærdede over ordvalget, eller som skaber debat. Det kan hun sagtens leve med. Det er ikke det, der er faren for hende – at hun ikke er stueren. Faren for hende ville være, hvis hun blev glemt.«
Omvendt, påpeger Erik Holstein, er det netop partiets svage punkt, at det hele står og falder med Pernille Vermund i front.
Protestparti eller politisk indflydelse
Netop på grund af den skarpe retorik er partiet af flere blevet kaldt et protestparti, der kun er ude på at provokere. Flere folketingspolitikere fra andre partier opfatter Nye Borgerlige som et parti, der arbejder mere for at få opmærksomhed end for rent faktisk at forsøge at få realpolitisk indflydelse: Det erklærer sig som modstander af EU, det står uden for klimaloven, og det udvandrede fra forhandlingerne om sommerpakken.
Carl Valentin, skatte- og udlændingeordfører for SF, roser Nye Borgerlige for at være et energisk og initiativrigt parti, men anklager det samtidig for at have en »useriøs tilgang til politik«, hvor det kun handler om opmærksomhed og en konkurrence om, hvem der er strammest på udlændingepolitikken.
»De vil gøre alt, hvad de kan, for at sikre kant og stjæle stemmer fra DF. Det har resulteret i et ret uskønt kapløb i min optik mellem DF og Nye Borgerlige om, hvem der kan være mest ekstrem. Det synes jeg, politisk er rigtig ubehageligt at være vidne til.«
Også Morten Messerschmidt fra Nye Borgerliges store konkurrent, Dansk Folkeparti, mener, at partiets synspunkter er så skarpe, at det »sætter sig uden for politisk indflydelse«.
»Det er klart, at deres forslag ikke er møntet på at kunne gennemføres. De navigerer ud fra en eller anden idé om, at det ikke handler om at få sine ting igennem, men mere sådan, at man skal sige det rigtige og blive hørt for det rigtige. Det er jo et spørgsmål om, hvad der giver den bedste profil.«
Ifølge Pernille Vermund selv handler det om »at sige tingene, som de er«. Ikke kun fordi medlemmerne af partiet ikke har tillært sig den politiske lingo gennem uddannelse eller mange års erfaring, men også for at få vælgerne med.
»Det er klart, der ligger en protest eller en provokation i, at man stiller forslag, som man mener, og hvor man siger, hvad man i virkeligheden mener. Vi pakker ikke tingene ind. Vores opgave er nok også at ruske lidt op i tingene.«
– Men Pernille Vermund, I sidder på fire mandater. Hvor meget konkret politisk indflydelse har I?
»Da vi sad i forbindelse med de første aftaler om hjælpepakker, var det afgørende for os, at de virksomheder, der var blevet lukket med et påbud, fik 100 procent dækning af deres faste udgifter. Og der sad jeg godt nok og tænkte: Hvorfor skulle de lytte til os? Men da jeg så i løbet af natten så, at vi fik det med, gik det op for mig, at der er en vej frem, hvis man er konstruktiv og imødekommende og prøver at forstå, hvor de andre kommer fra, og hvad deres interesser er.«
Erik Holstein har svært ved at pege på, hvor Nye Borgerlige har øvet indflydelse. Men partiet har også kun fire mandater, påpeger han. Det betyder ifølge Holstein dog ikke, at de ikke har rykket noget politisk alligevel:
»Man kan jo indirekte påvirke lovgivningen ved at føre en politik, som tiltrækker flere og flere vælgere og dermed presser de andre partier til at overveje, om de skal korrigere deres politik for at undgå et tab til Nye Borgerlige.«
Det mener Erik Holstein senest er sket, da Dansk Folkeparti meldte ud, at partiet nu også er klare EU-modstandere.
Og noget tyder på, at Nye Borgerlige rent faktisk er villige til at gå på kompromis på nogle punkter.
Det har udlændingeordfører fra Venstre Mads Fuglede oplevet.
»Jeg opfatter dem som nyt et parti, der ret hurtigt har lært sig arbejdsgangen på Christiansborg, og det har jeg egentlig været imponeret af. Jeg har selv haft et meget godt samarbejde med Pernille Vermund. Der er nogle ting, hvor jeg synes, vi har været i stand til at tale os til rette, når der har været mulighed for det.«
Ifølge Pernille Vermund er Nye Borgerlige ikke et parti, der vil have magt for magtens skyld, men partiet har høje ambitioner. Gennem dialog med danskerne vil Pernille Vermund sikre »en borgerlig renæssance« og få danskerne til at indse, at så længe de rigeste bliver rigere, bliver hele landet det også.
»Vores mål er at redde Danmark. Vi har et ønske om, at en større del af befolkningen skal forstå, hvorfor det er vigtigt at få løst udlændingepolitikken fra bunden og at sikre de borgerlige økonomiske reformer, der skal til for at opnå højere velstand. I virkeligheden har jeg lyst til at flytte mest muligt magt ud til danskerne, så de kan selv få lov til at træffe beslutninger, der påvirker deres egen hverdag.«
"Taktik og kynisme" ... tjaa måske, men jo åbenlyst også både "Idealisme og passion"
"Det handler jo om, at vi skal have danskerne til at forstå, at det er bedre for den enkelte, at man får mere frihed til at bestemme over sit eget liv, og at man ikke har politikere, der detailregulerer fra fødsel til død, så man kan sætte sig nogle mål i livet, som man stræber efter."
Det handler ifølge NB om at "redde danskerne" (fra sig selv?)
Men det er åbenlyst, hvor ringe vi havde været stillet med Vermund og andre ligesindede ved roret midt i en pandemitid.
Så havde dødstallene lignet dem, vi ser i USA.
Den slags 'redningskrans' vil de fleste 'danskere' egentlig nok helst betakke sig for.
Selvom det glade vanvid på mærkværdigste vis har sine trofaste fans, som vi i rigeligt mål ser 'over there'..
Erik Holstein bør tilføje, at det - heldigvis -- er en relativ lille gruppe vælgere, der synes, at Pernille Vermund er en fremragende kommunikator, og at hun har karisma og god udstråling. Selv får jeg det fysisk dårligt, når hun udspyr sine idiosynkrasier, og jeg kan næsten ikke holde ud at se på hende, fordi det, der er indeni, er så indskrænket og hadsk.
Mere magt tilbage til danskerne=den stærke får mere magt. Mere magt til lokalsamfundet=forskelsbehandling af borgerne på et minimum.
Osv.
Solidaritet og samfundssind! Klap kebab'en, Pernille.
Hvis man skal sammenligne dødstal, skal man benytte "antal døde per 1 mill. indbyggere".
Antal døde per 1 mill. indbyggere er større i Sverige end i USA !
Fandt denne på YouTube - prøv at kig: https://www.youtube.com/watch?v=-Y6X5EkLMbY
Hun lyder som forventet både uempatisk, indskrænket og hadsk.
Og corona-dødstallene ville åbenlyst være blevet voldsomme (passagen fra 2:13 - 2:30).
"få danskerne til at indse, at så længe de rigeste bliver rigere, bliver hele landet det også"
Det er da klart, rent matematisk set: Hvis de rigeste bliver rigere, mens resten ikke rykker sig, vil landet som helhed bliver rigere, og den gennemsnitlige indkomst vil stige. Men det hjælper jo ikke folk på bunden af samfundet.
PS. Tænk, at den dag skulle komme, hvor jeg er enig med Morten Messerschmidt i flere udtalelser.....
Nye Borgerlige - nej tak!
Nye kampe for venstrefløjen - ja tak!
NYE BORGERLIGE VIRKELIGE AGENDA:
Nye Borgerliges primære projekt er ultraliberalisme. For Nye Borgerlige er fremmedhad et middel til at opnå deres egentlige mål, nemlig yderligere globalisering, privatisering, liberalisering, skattelettelser og angreb på velfærdssamfundet.
Nye Borliger vil sætte selskabsskatten ned til nul procent. Fjerne opgaver fra det offentlige. Forenkle regler og love. Afskaffe flere love, end man vedtager, hedder det blandt andet i partiets økonomiske plan.
Nye Borgerliges formel er helt klassisk del og hersk-politik: Nemlig at skabe fjendebilleder og had mod muslimer og islam og flygtninge- og indvandrere - og bruge splittelsen til at sætte gang i en omfattende omfordering og gå til angreb på arbejderklassen ved at svække velfærdssamfundet og arbejderklassen.
... Og, kunne man tilføje Steen, muligvis at fore sine egne lommer ;-)
ja nye borgerlige lefler for grådigheden og egoismen som resten af de borgerlige, og når man så tillige fjerner enhver empati og enhver rimelighed / retfærdighed, så kan man stemme på "nye borgerlige" det er så grimt som noget kan være,
men medierne giver dem god plads til at udbrede deres løgne, ligesom DF i mange år fik opbakning og taletid,
enhedslisten derimod får kun et minimum af taletid og det meste omtale er negativ,
så almindelige mennesker som ikke rigtig følger med i politik tror, at enhedslisten vil skade deres privatøkonomi og vil ødelægge landet,
hvis ikke medierne var så ensidigt borgerlige ville vi slet ikke have haft borgerlige regeringer, og S ville ikke være blevet et borgerligt parti.
"For første gang har Nye Borgerlige overhalet Dansk Folkeparti i meningsmålingerne. Til at begynde med troede de færreste på partiet, men nu nyder Nye Borgerlige større og større opbakning trods begrænset realpolitisk betydning."
Det er dog muligvis en sandhed med modifikationer.
Ihvertfald problematiserer Ph.d Erik Gahner Larsen både meningsmålingsinstituttet YouGov, samt avisen BT, der udelukkende læner sig op ad de målinger, der sammenlignet med andres er vildt overdrevne.
"De eneste gode nyheder for BT og YouGov er, at deres dækning kan ende med at blive en selvopfyldende profeti. Jo mere BT bidrager til et narrativ om, at Nye Borgerlige er blandt landets største partier, desto mere medvind vil partiet få, der vil appellere til flere vælgere.
Med andre ord: BT laver misvisende artikler om opbakningen til Nye Borgerlige, men de medvirker til, at opbakningen til Nye Borgerlige vil være større fremadrettet.
Forskningen viser således, at vælgere bruger meningsmålinger delt i deres sociale netværk til at danne sig indtryk om, hvor stor opbakningen er til politiske partier, med implikationer for, hvilke partier vælgerne vil stemme på. Dette udgør et demokratisk problem, når BT og YouGov – ubevidst såvel som bevidst – bidrager til at give et misvisende billede af opbakningen til partierne."
"Forsker: BT's dækning af YouGov's misvisende målinger kan blive en selvopfyldende profeti for Vermund"
https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/forsker-bts-daekning-af-y...
Nogle ved udmærket, at man skal tage meningsmålinger med adskillige spiseskefulde salt, for de tager ret ofte fejl, især når de ikke er baserede på vægtede gennemsnit.
Desværre er det ikke særlig mange.
Og så ender det med at medierne selv bidrager til visse partiers fremgang eller fald.
Vi behøver bare at se til US, for at se, hvor slemt det kan gå, når holdninger, som Pernille Vermunds, føres ud i livet.
Pernilles frihed er en illusion.
Se på Maslovs behovspyramide. I et samfund, som DK, hvor de basale sikkerhedsbehov, er dækket, kan befolkningen koncentrere sig om de øvre lag i pyramiden. Hvorimod lande som US, ikke dækker disse for en kæmpe del af befolkningen. De fattige kæmper mod hinanden om resterne fra de riges bord.
I disse corona-tider er det da pinligt tydeligt, hvilken samfundsmodel, der er overlegen.
Jeg håber, at fornuften relateret til natur, miljø og mennesker vinder frem i stedet for ekstremisme, som jeg ser NB være.
Vi har mange fornuftige mennesker i Danmark, lad os høre fra dem!
@ Ole K. Ersgaard
Er det ikke snart på tide at lægge begreberne rød og blå til side og fremme fornuften, der tager alment hensyn til vore omgivelser sammen med mennesker?
henrik når højrefløjen definerer venstrefløjens meninger er det jo løgn fra ende til anden, og du henter så din mening om venstrefløjen herfra, og den har absolut intet med virkeligheden at gøre,
for nej venstrefløjen siger overhovedet ikke "send flere indvandrere"
men de er ikke med på hylekoret om truslen fra de fremmede, og de insisterer på at alle mennesker skal behandles anstændigt,
faktisk er det dæmoniseringen af de fremmede som er "fuldstændig upåvirket af virkeligheden"
de fremmede er ingen trussel, selv om DF desværre har fået nogle danskere til at tro på det,
når D vokser skyldes det at fjendebilleder virker, og da propagandaen stadig buldrer løs vil der stadig være nye tåber som lader sig overbevise, eller bare vælger at tro på løgnene da de jo "retfærdiggør" diskriminationen af fremmede.
ole om så det forholdt sig sådan, så ændrer det intet ved det faktum at medierne bakker massivt op om borgerligheden, og måske sørger borgerlige redaktører for at venstreorienterede vinkler ikke bliver trykt / sendt, en journalist tager jo ikke den endelige beslutning, og som eva nævner så er rød blok jo slet ikke rød, når man medregner de radikale og S, man kan sagtens være dybt borgerlig og stemme S eller radikalt.
men selvfølgelig befinder man sig selv på den ydre højrefløj, kan vel selv en socialdemokrat se rød ud, men den sidste røde statsminister vi har haft var anker jørgensen
@ Jan Weber Fritsbøger
Du siger: "Nej, venstrefløjen siger overhovedet ikke "send flere indvandrere" "
Hvilke venstrefløjspartier vil da stoppe for indvandringen?
Du skiver videre: "da propagandaen stadig buldrer løs vil der stadig være nye tåber som lader sig overbevise, eller bare vælger at tro på løgnene".
Hvilke løgne?
Jeg er enig med Jan Weber Fritsbøger derhen at man skal undlade at definere andres meninger. Men man kan jo være i tvivl om hvad der kommunikeres. Som Steen K. Petersen, der ovenfor er kommet til den konklusion at "de liberalistiske ideer" er det primære projekt for NB, og at "flygtninge-indvandrer politikken" er sekundær. Det er jeg uenig i. Jeg mener det forholder sig modsat. "Flygtninge-indvandrer politikken" er klart NB's primære projekt. Det er også her de høster de fleste af deres stemmer (ellers kunne folk jo lige så godt stemme LA).
Et blålys der forbrænder sumpgas (Metan).
@Henrik Madsen
'Du siger: "Nej, venstrefløjen siger overhovedet ikke "send flere indvandrere" "
Hvilke venstrefløjspartier vil da stoppe for indvandringen?'
Der findes vel andre alternativer end de 2 du sætter op?
Måske skulle man hellere diskutere hvorfor Informations redaktion vælger at lave et såkaldt "portræt" med et stort og lækkert forside billede mv. i stedet for en ordentlig og kritisk analyse af Nye Borgerliges konkrete og reelle politik. Bl.a. kunne man jo have skrevet om Pernille Vermunds faktiske udtalelser i stedet for lade det stå som " kække" eller skarpe one-liners. Den form for journalistik bliver altid til noget små- kælen promovering af personen og partiet.I øvrigt har man så et udokumenteret læserbrevsindlæg fra Pia Kjærsgaard ! Man kunne få den tanke at det er lettere at overlade det ordentlige journalistiske arbejde til læserkommentatorerne. Kan I ikke svinge jer op til et lidt højere niveau .
Ingen nye borgerlige før de gamle er brugt.
NB har leveret den samme mængde resultater som DF, bare på kortere tid. Ingen af dem har leveret noget. Så meget naturligt DF bliver mere og mere historie.
NB vinder "by default". S har hjemtaget de moderate DF vælgere, SK tog alle nazisterne og NB har taget resterne fra Venstre og DF. Det er ikke rocket science. På højrefløjen er det et kapløb om hvem der kan svine muslimer mest til - det giver stemmer men de glemmer ord ikke er omkostningsfrie. Se bare på USA hvordan den politiske dæmonisering har smadret amerikansk politik.
Er NB ikke blot en art fusion mellem tankegodset hos henholdsvis LA og DF? Altså en ultraliberalistisk samfundsmodel, hvor fattigrøvene må sejle deres egen sø, næret af en vedholdende fortælling om, at deres ulykke er de fremmedes skyld.
Jørn Pedersen:
Farvebegrebet for de politiske partier er historisk - så det bliver næppe ændret.
Derimod bør det overvejes om ikke det derimod er på tide, at udvide farvepaletten!
En del partier har jo ændret holdning på ganske mange områder over tid.
I dag er det fx sådan, at V og C er domineret af de socialliberale og følgelig bør betegnes som hørende til i det lilla segment.
B ligger i sagens natur allerede dér og S har jo også på væsentlige områder rykket sig selv ind i det farveområde.
Alternativet og LA er næppe repræsenteret i Folketinget efter næste valg så dem er der ingen grund til at forsøge at placere i farvepaletten.
DF har skuffet sine vælgere fælt i 2015-19, hvilket konstateres på partiet vælgerflugt.
Spørgsmålet er derfor om nedturen får partiet under spærregrænsen inden det kommende Folketingsvalg?
Under alle omstændigheder har det udspillet sin rolle. Værdipolitikken er overtaget af Nye Borgerlige og den økonomiske politik ligger jo tæt op ad Socialdemokratiets.
Så er der Enhedslisten og SF, der reelt udgør venstrefløjen. Eller de reelle røde partier - om man vil. En fusion kunne måske være oplagt?
Og modvægten hertil er Nye Borgerlige - som det eneste reelle borgerlige parti i dag. Det eneste blå parti, hvis man skal blive i farvepaletten.
René Arestrup:
Nye Borgerlige er kort sagt en ajourføring - ja, en moderne udgave af Det Konservative Folkeparti.
Ordentligheden er en ledestjerne.
Det betyder bl.a., at den enkelte har ansvar for sit eget liv -- og det gælder for dem, der kan og vil arbejde, så der kan tages ordentlig hånd om dem, der reelt ikke kan klare sig selv.
Og det vil personer, der kan, men ikke vil (må) arbejde naturligvis komme til at bidrage til, hvis ikke civilsamfundet vil finansiere deres (livslange) offentlige forsørgelse.
Line Høj:
Kigger du nærmere på vælgervandringer (jf. Berlingske) vil du kunne se, at af dem, der stemte i 2015 -og som også stemte på NB i 2019 - kom 61% fra DF, 9% fra V, 5% fra A og 1% fra C.
når samfundet er et udpræget borgerligt ekkokammer opstår ideer som "den udbredte venstredrejning i medierne" let, jeg husker dengang DR var neutralt, og en ægte public service kanal,
dette fik så et ultra-højreorienteret tågehorn som Erhard Jakobsen på banen med beskyldninger om venstreorientering, simpelthen fordi han ikke tålte at høre noget som udleverede de borgerlige løgne,
og idag er DR så blevet banket på plads og er microfonholdere især for borgerlige politikere,
men der er stadig nogle som befinder sig så langt ude på højrefløjen, at de synes DR er venstredrejet,
desværre er der faktisk kun avisen arbejderen som reelt har en venstredrejet vinkel på samfundet, uden samtidig at bringe borgerlig propaganda videre,
den eneste ledestjerne NB har er grådigheden og den dertil hørende totale egoisme, og det er da direkte absurd at kalde fremmedhad og helt fraværende empati for ordentlighed,
den slags sludder kan virkelig ikke anbefales.
hvem forsørger egentlig hvem, forsørger kapitalejerne arbejderne ?
eller forsørger arbejderne kapitalejerne ?
hvad bestemmer din indtægt, er det hvor meget din indsats er værd og hvor meget du arbejder ?
eller er det din position i samfunds-hierarkiet uanset din faktiske indsats ?
kan arbejdere skabe værdi uden kapital ?
kan kapital skabe værdi uden arbejdere ?
Nye Borgerlige kalder sig et liberalistisk parti, men det er lidt uklart, hvilken liberalistisk ideologi de går ind for. Er det F.A. Hayeks, Robert Nozicks, Oakshotts eller måske John Rawls'? De er jo temmelig forskellige, og kan på ingen måde kombineres.
Vermund er ikke særlig præcis på det punkt, men man får en ubehagelig mistanke om, at det snarere er Ayn Rands - en liberalisme der er nærmest er socialdarwinisme, og hvad det betyder, har historien jo vist temmelig skræmmende eksempler på.
@Ole K. Ersgaard
'Ordentligheden er en ledestjerne.'
Tjae, hvis det er ordentlighed at slå sig op på primitive og unuancerede one-liners i flygtninge- invandrerdebatten, uden smålig skelen til, at det rent faktisk handler om mennesker, så forstår jeg simpelthen ikke betydningen af ordet.
Og hvis ordentlighed handler om rettidig omhu, er det nærmest bizart at læse om skattelettelser, så 'danskerne får råd til større biler og bedre rødvin', sådan som Fr. Vermund så frejdigt udlagde sine politiske visioner i nærværende dagblad sidste år.
Næ, ægte konservative dyder handler snarere om dannelse. Og her har Fr. Vermund stadig uendelig meget at lære.
René Arestrup
"One liners" kan være udmærkede, når de i det nævnte tilfælde netop bygger på kendsgerninger. Er der 15 sek i en nyhedsudsendelse - til at redegøre for en holdning til løsning af det omfattende problemkompleks - er det jo netop det - det drejer sig om.
At gøre det komplicerede enkelt. Og ikke det komplicerede mere kompliceret.
Omkring skattelettelser er det jo et spørgsmål om hvad folk vil bruge deres penge på. Hvem siger at det er rødvin og dyre biler?
Det kunne jo lige så godt være igangsætning af hjælpeprogrammer, udlandsrejse mhp. personlig dygtiggørelse.
Eller hvad med at starte egen virksomhed - og dermed skaffe arbejdspladser!
Dannelse er et vidt begreb, men lad os holde os til begrebet almen dannelse. Den findes også i rigt mål hos Pernille Vermund.
Det store spørgsmål er jo om NB's værdier er kompatible med danske værdier?
På den ene side vil NB have en svag stat, der kun skal tage omsorg om de allersvageste og lade de stærke være i fred. På den anden side skal staten have et stærkt magtorgan, som kan håndhæve asylstop, tvangshjemsendelser af uønskede flygtninge, kontrol med assimilation etc.
Sondringen mellem de stærke mennesker med de rigtige værdier og de forkerte/uønskede på et nationalkonservativt grundlag er historisk genkendeligt og sammen med andre faktorer, udledt af den sociale, økonomiske og humanistiske evolution i tiden efter 1945, førte det til udviklingen af tolerance og empati som en del af bl.a. modernismen og udviklingen af velfærdsstaten fx Kanslergadeforliget som gav den store socialreform med et politisk princip om, at borgeren fik sociale rettigheder.
De brede forlig, som grundlagde velfærdsstaten, var funderet i et humanistisk menneskesyn som ikke delte borgerne op i dem og os, som NB gør i deres principprogram, og det var for at forhindre den ekstreme nationalkonservatisme - fascisme - i at dukke frem igen.
Rasmus Knus:
Forenkling af et uhyre stort problemkompleks er ikke løsningen.
Tyskerne kaldte jo danskerne - "die dummen Dänen" i 30´erne og det sørger hovedparten af befolkningen jo fortsat at holde i hævd.
Hvorfor?
Fordi der nu en gang er en verden uden for Danmark!
Hvorfor mon USA netop har genåbnet sit konsulat i Grønland?
Og igangsat et omfattende hjælpeprogram, hvor engelskundervisning indgår i den forbindelse?
Hvorfor mon Trump ville trække USA ud af NATO, hvis medlemslandene ikke lever op til aftalen om 2% bidrag af BNP til alliancen - senest i 2024?
For slet ikke at nævne efterslæbet - som amerikanske skatteborger også har måttet dække?
Psst: Tillad mig at anbefale fx bogen - "De nye silkeveje"!
Fordi
Jan Weber Fritsbøger:
Dine argumenter lyder godt nok noget alternativt.
Ja, som børnene i fx en 1´ste klasse, der ikke forstår lærerens korrekte gennemgang af en opgave og dens resultat.
Automatreaktionen er så - læreren er dum.
Men det ændrer jo ikke resultatet.
Jan - dog . Og så på en tirsdag. Endda på Sct. Hans Aften.
NYE BORGERLIGE VIRKELIGE AGENDA:
Nye Borgerliges primære projekt er ultraliberalisme. For Nye Borgerlige er fremmedhad et middel til at opnå deres egentlige mål, nemlig yderligere globalisering, privatisering, liberalisering, skattelettelser og angreb på velfærdssamfundet.
Nye borgerlige vil sætte selskabsskatten ned til nul procent. Fjerne opgaver fra det offentlige. Forenkle regler og love. Afskaffe flere love, end man vedtager, hedder det blandt andet i partiets økonomiske plan.
Nye Borgerliges formel er helt klassisk del og hersk-politik: Nemlig at skabe fjendebilleder og had mod muslimer og islam og flygtninge- og indvandrere - og bruge splittelsen til at sætte gang i en omfattende omfordering og gå til angreb på arbejderklassen ved at svække velfærdssamfundet og arbejderklassen.
Børge Visby skriver i en artikel i Information om udtrykket 'die dummen dänen' :
"Nu ved vi, takket være Günter Cremer og en disputats fra Københavns Universitet, som han henviser til i sin deprimerende, men oplysende artikel (Information 2.-3.8.), at det i virkeligheden ikke er en tysk vending, men et udtryk, som danskerne tillægger tyskerne. Det anede man måske, men det er rart at få det bekræftet fra videnskabelig side. Konklusioner af freudiansk karakter er nærliggende, men jeg afstår."
"Tyskerhad: Historisk ballast smides overbord"
https://www.information.dk/debat/1997/08/tyskerhad-historisk-ballast-smi...
Det er altså en dansk vandrehistorie, at tyskerne opfandt dette udtryk - for det gjorde vi selv.
Så over and out for denne oneliner..!
Eva Schwandenflügel_
Gjorde vi nu det? Så må tyskerne i givet fald bare have nappet det?
I Virtuosen (1799) som forfatter og filolog P.A Heiberg (1758-1841) stod bag, anvendes jo netop udtrykket af en tysker. (*jf. bogen Politik, magt, ret. Politiske erindringer og aktuelle indlæg 1863-1916
Af Edvard Brandes, Claus Friisberg)
Men fx også op mod genforeningen…i 1920*
“Wo sind die dummen Dänen?
Et år inden havde Landrath Rogge var det lidt irriterende. Han kendte ingen dansksindede. Og han stillede ofte spørgsmålet:
Wo sind den die dummen Dänen”
Den dag i dag kan man i øvrigt høre (mindre dannede) tyskere anvende udtrykket om danskere i forskellige situationer - fx v/den jydske vestkyst.
Det har jeg i øvrigt selv hørt. Og ikke så få gange i de godt 9 år jeg boede der.
Så det er altså ikke et udtryk, der er forbeholdt danskere.
*
https://books.google.dk/books?id=HFY6DwAAQBAJ&pg=PT578&lpg=PT578&dq=Poli...
(**jf. Afstemningsfest 10.februar 2020 på rens Efterskole).
https://www.dengang.dk/artikler/5234
@ Ole K. Ersgaard
Det synes mig, at dit bevismateriale er noget tyndt..
Først et citat fra en eller anden bog på Google Books, uden forfatters navn.
Siden en anekdote fra en afstemningsfest fra en EFTERSKOLE..
"Wo sind die dummen Dänen?
Et år inden havde Landrath Rogge var det lidt irriterende. Han kendte ingen dansksindede. Og han stillede ofte spørgsmålet:
Wo sind den die dummen Dänen
Og de dansksindede i Tønder, blev mødt af de tysksindede med følgende bemærkning:
Danskepak mæ æ lus i æ nak.
Det blev til tysk flertal i Højer, Tønder, Tinglev, Aabenraa, Sønderborg og mange andre steder. Men det blev til dansk flertal."
Hvis dette er højden af din argumentation, vil jeg tillade mig at betvivle resultatet.
You have not made your case.
Eva Schwanenflügel:
Du springer noget let hen over empirien.
Og hvorfor mon?
Ad 1: Du glemmer mine personlige oplevelser i virkeligheden.
Ad 2: En noget alternativ påstand.
Det kræver jo blot et klik, så har du adgang til bogens forfatter m.v. Herunder: “Kronprinsen var kategorisk i sit syn på tyskerne, “krapyl, som man ikke kan stole på, naar man hjælper dem tænker de “die dummen Dänen”””. s. 319.
Tillad mig at hjælpe dig skridtet videre til kilden*
Ad 3: En anekdote fremsat under et indlæg v/Afstemningsfesten på Rens Efterskole?
Hvor er dit belæg for den påstand? (dengang.dk er jo kendt for betydelige veldokumenterede bidrag).
Og hvem mon den omtalte person så kunne være? En fabelfigur?
PS: Læg mærke til…
Christian Kock, professor i retorik v/KU - ikke skriver …”den dansk anvendte vending på tysk, men….
“Den nedsættende tyske vending”:
“die dummen Dänen” …
(s. 34 i sprog og samfund, 2004-nr.4 - Årbog **)
*I bogen: Stephan Hurwitz af Peter Gaarde:
https://tales.dk/stephan-hurwitz_peter-garde_9788771249552
**
https://docplayer.dk/69591017-En-estimeret-sprogprofessor-og-senere-ven-...
Eva Schwanenflügel:
Omkring "Virtuosen" (og udtrykket) i bogen "POLITIK MAGT RET" følger du blot linket og skriver "die dummen Dänen" i feltet "kør". Det står til venstre på siden.
https://books.google.dk/books?id=HFY6DwAAQBAJ&pg=PT578&lpg=PT578&dq=Poli...änen&f=false
@ Ole K. Ersgaard
Mange tak for henvisningerne.
Men jeg henholder mig til Günter Cremers disputats.
Eva Schwanenflügel
Det hensigtsmæssige i det afhænger jo af øjnene, der ser.
@ Ole K. Ersgaard
Ganske bestemt.
Eva Schwanenflügel:
Ja, sådan er det jo.
Jeppe Bundgaard og (Henrik Madsen).
Tja, i dag er antal døde pr. 1 mio indbyggere* i fx UK 637; i USA 383, i Sverige 518 og i Danmark 104. Til sammenligning er tallet for Japan 8, for Sydkorea 6 og for Taiwan 0,3 (pr. 1 mio. indulgere). Og Kina 3, Saudi Arabien 41, Venezuela 1 og Bangladesh 10.
Så efter din logik er samfundsmodellen i fx Kina eller Venezuela altså at foretrække?
* Iflg.Worldometer
morsomt Ole, der er altså en nøje sammenhæng imellem corona-døde pr million og samfundsmodel, den havde jeg da godt nok ikke lige opfanget,
det minder lidt om, " mor kan ikke svømme, en sten kan ikke svømme" , helt logisk og uangribelig konklusion: mor er en sten !
hvis jeg evt skal vurdere samfundsmodeller, så er den i USA meget tæt på den mindst attraktive jeg kender til sådan rent subjektivt, men der er da en del konkurrenter, men det har absolut intet med corona at gøre.
er iøvrigt meget sigende at kun Henrik Madsen anbefaler Ole Ks indspark, er nærmest lige før jeg får den mistanke at Ole K = Henrik Madsen, men det handler vel bare om samme indoktrinerings grundlag / samme ekkokammer.
Sider