Nyhed
Læsetid: 5 min.

Økonomer roser klimaaftalens CO2-afgift. Men det er afgørende, at den bliver høj nok

Den CO2-afgift, som den nye klimaaftale lægger op til, får rosende ord med på vejen fra flere økonomer. Venstre er enige med økonomerne i, at afgiften skal være høj nok til faktisk at ændre borgere og virksomheders adfærd
En række eksperter og politikere fra begge sider af Folketinget er enige om, at CO2-afgiften skal være høj nok til reelt at påvirke adfærden blandt både virksomheder og borgere.

En række eksperter og politikere fra begge sider af Folketinget er enige om, at CO2-afgiften skal være høj nok til reelt at påvirke adfærden blandt både virksomheder og borgere.

Henning Bagger

Indland
23. juni 2020

Det er en god nyhed for den grønne omstilling, at den klimaaftale, som landede natten til mandag, indeholder ambitionen om en grøn skattereform med en forhøjet CO2-afgift.

Sådan lyder det fra flere af de førende økonomer, som længe har anbefalet at indføre en markant CO2-afgift, der går på tværs af hele det danske samfund og rammer alle brancher og sektorer.

»Nu er der en commitment til, at der skal ske noget på den her front. Det er et fremskridt i forhold til det, regeringen selv lagde frem, hvor man helt så bort fra det her instrument,« siger Peter Birch Sørensen, som er økonomiprofessor ved Københavns Universitet samt tidligere overvismand og forhenværende formand for det uafhængige ekspertorgan Klimarådet.

Også Lars Gårn Hansen, økonomisk vismand og professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet, roser ambitionen om en CO2-afgift.

»I forhold til målet om 70-procent drivhusgasreduktion i 2030 er en CO2-afgift det bedste instrument, vi har i værktøjskassen – og det instrument, som samlet set fører til mindst beskæftigelsestab og færrest velfærdsomkostninger,« siger han.

CO2-afgifter har været det nok mest omdiskuterede klimatiltag. Regeringen har været tøvende, men i sidste uge tegnede der sig et bredt politisk flertal, da både Venstre og De Konservative støttede en  »principbeslutning« om en grøn skattereform med en forhøjet CO2-afgift.

Det er endnu uvist, hvordan den kommende CO2-afgift præcis skal udformes. I klimaaftalen står, at den skal være »en af hovedmotorerne for at nedbringe CO2-udledningen i alle dele af det danske samfund«.

Hvis den ambition skal indfries, er det ifølge Lars Gårn Hansen essentielt, at afgiften bliver høj nok til at have den adfærdsændrende effekt, som er formålet.

»Det afgørende for, at den grønne omstilling ikke fordyres, er, at CO2-afgiften bliver så høj, at den faktisk kommer til at drive omstillingen. Herudover er vigtigt at undlade at supplere med andre tiltag, som begrænser virkningen – såsom subsidier,« siger han.

Samme toner lyder fra Jette Bredahl, som er medlem af Klimarådet og professor i ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

»Afgiften skal være tilstrækkelig høj for at gøre en forskel. For at nå 70-procentsmålsætningen viste vi i Klimarådets rapport fra marts, at en måde er at indføre en gradvis stigende afgift, som når op i en størrelsesorden af 1.500 kroner pr. ton CO2 i 2030,« siger hun.

Netop den konkrete størrelse på en fremtidig CO2-afgift har været et varmt emne i debatten. Dansk Industri, som er kritiker af en for høj afgift, har foreslået, at den kunne hæves fra de i dag 177 kroner pr. ton udledt CO2 til samme niveau som EU’s kvotepris – altså omkring 188 kroner.

I Venstre er klimaordfører Tommy Ahlers enig med eksperterne i, at afgiften skal være høj nok til reelt at påvirke adfærden blandt virksomheder og borgere. Han vil ikke give et bud på en konkret pris, da det stadig skal undersøges nærmere og diskuteres politisk.

»Men ambitionen er, at CO2-afgiften skal være drivende for den grønne omstilling. Og i det element ligger der, at den selvfølgelig skal have en effekt. Så det bliver nok ikke nede omkring 220 kroner pr. ton udledt CO2. Men hvad den ender med at blive, det skal vi diskutere,« siger han.

Alle partier på nær Nye Borgerlige er med i den netop indgåede klimaaftale, der fokuserer på energi- og industrisektoren. Ud over CO2-afgiften indeholder aftalen også blandt andet etablering af energiøer, satsning på teknologier som power-to-X og CO2-fangst, støtte til biogas, energieffektiviseringer, en grøn transportpulje, grønnere fjernvarme samt bedre udnyttelse af overskudsvarme.

Må ikke ramme skævt

I klimaaftalen beskrives det, at CO2-afgiften ikke må gå ud over beskæftigelse, social ulighed, offentlige finanser og virksomheders konkurrenceevne. Den formulering flugter med de eksisterende principper i Danmarks nye klimalov, som blev endeligt vedtaget i Folketinget i sidste uge.

Peter Birch Sørensen mener ikke, at disse principper behøver være begrænsende for effekten. Selv om afgiftens formål er, at både borgere og virksomheder ændrer adfærd, er man nødt til i et vist omfang at kompensere for uønskede virkninger, mener han.

Som en del af tænketanken Kraka har han været med til at udarbejde en CO2-afgiftsmodel, der blandt andet tager højde for folk med lavindkomster og konkurrenceudsatte virksomheder.

»Krakas forslag viste, at hvis man bruger bare en del af provenuet fra en forhøjet CO2-afgift til at sænke de nuværende energiafgifter – bortset fra på benzin og diesel – så kan man neutralisere den negative fordelingsvirkning af en CO2-afgift,« siger Peter Birch Sørensen.

Hensynet til beskæftigelse, som også nævnes i klimaaftalen, handler om, at hvis en CO2-afgift rammer konkurrenceudsatte virksomheder for hårdt, risikerer de at måtte afskedige medarbejdere eller helt at lukke produktionen.

Her er det dog vigtigt at påpege, at der som følge af omstillingen også vil opstå nye, grønne job, som langt hen vil kunne opveje et eventuelt beskæftigelsestab, mener Lars Gårn Hansen.

»Det er en vigtig nuance. For de meget forurenende virksomheder såsom cementfabrikken Aalborg Portland vil en CO2-afgift have beskæftigelseskonsekvenser, som kan reduceres med subsidier. Men der opstår nye grønne job andre steder,« siger han.

»Bruger man i stedet subsidier til de forurenende virksomheder, kan man redde job her, men de skal jo betales, og det kommer til at belaste ikkeforurenende virksomheder og dermed koste job der.«

Grøn check og bundfradrag

En anden ting, der slås fast i klimaaftalen, er, at det samlede skattetryk ikke må stige med den kommende CO2-afgift. Der er flere steder, hvor man kan lette skatter og afgifter og samtidig understøtte den grønne omstilling, mener økonomerne.

»Det vil være nærliggende at lempe nogle af de afgifter på energi- eller bilområdet, som faktisk ikke afspejler klimabelastningen. Eksempelvis på strøm eller registreringsafgiften,« beskriver Lars Gårn Hansen.

Afgifts- og skattelettelserne kan også bruges til at sikre, at CO2-afgiften ikke øger uligheden eller hæmmer virksomhedernes konkurrenceevne, påpeger Jette Bredahl.

»Det kunne eksempelvis være gennem en grøn check til de mindst velhavende danskere eller et bundfradrag til de virksomheder, der er særligt udsatte for international konkurrence. Men det er vigtigt, at det bliver gjort på en måde, så det ikke udvander effekten af en drivhusgasafgift. Så man ikke bare tager afgiften med den ene hånd og giver helt det samme tilbage med den anden,« siger hun.

Den adfærdsændring, som CO2-afgiften gerne skal medføre, vil på sigt betyde, at provenuet herfra falder. Når vi udleder mindre CO2, betaler vi jo også færre afgifter. Men afgiften behøver ikke på sigt betyde et hul i statskassen, understreger økonomerne. Heller ikke selv om det samlede skatte- og afgiftstryk ikke må stige ifølge klimaaftalen.

»Det udelukker jo ikke, at man hæver indkomstskatten hen ad vejen for at fastholde et uændret offentlig provenu. Det modsvares så af, at man ikke opkræver så meget i afgifter, eftersom CO2-udgifterne går mod nul,« siger Peter Birch Sørensen.

Lars Gårn Hansen er enig.

»Man skal jo ikke indføre CO2-afgifter for at få provenu. De skal gerne være adfærdsregulerende – så det er faktisk en god ting, at provenuet forsvinder over tid. Hvis man gerne vil gøre op for det tabte, kan man bruge eksempelvis indkomstskatten eller momsen. Det er jo en politisk afvejning, om man ønsker det.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Jeg er modstander af en CO2-afgift, for jeg mener, at et samfund skal lovgive om de forhold, der skal gælde, ikke forsøge at påføre folk en adfærd igennem manipulation.

Jesper Lykke Jacobsen

Og der gled ordet “forpligtelse” så ud af det danske sprog. Commitment... Gud fader i himlen stå os bi!

Søren Fosberg

Steffen, forstår jeg dig ret ønsker du at nedlægge markedet og erstatte det med planøkonomi?

Det ideelle samfund ser helt anderledes ud. Men skal man udarbejde en realistisk plan for fremtiden, må man nok tage sit udgangspunkt i både fortiden og nutiden.

Derfor CO2-skat. Og for private skal den både være progressiv og ret stejl. For producerende virksomheder skal CO2-afgiften være stærkt stigende over tid, så virksomhederne har reel mulighed for ret hurtig omstilling. Og for at komme konkurrencen fra importprodukter til livs, må disse selvfølgelig pålægges en tilsvarende afgift.

I øvrigt så jeg, at Sveriges største CO2-udleder, LKAB´s malmværk, er kommet ret langt i arbejdet på at udvikle en helt ny teknik, hvor de selv fremstiller energien, der skulle være CO2-fri. Den type af anlæg passer ret godt til cementværker, og burde være helt oplagt for F.L.Smidt af arbejde videre med, i stedet for blot at klage.