Læsetid: 3 min.

Partier: Coronakrisen giver ikke anledning til at sætte ghettolov på pause

De økonomiske konsekvenser af coronakrisen kan gøre udsatte boligområder til ghettoer. Men hverken Venstre, De Konservative eller DF ønsker at suspendere kravene fra ghettopakken midlertidigt. SF mener derimod ikke, at coronakrisen må føre til, at områder ender på ghettolisten
Som følge af ghettoloven er en ghetto blandt andet defineret ved høj arbejdsløshed og lav indkomst. Derfor kan konsekvenserne af den økonomiske krise betyde, at op til fire områder ryger på listen over ghettoer allerede næste år, mens syv eksisterende ghettoer kan ende som hårde ghettoer, viser en analyse. På billedet ses Gadehavegård i Høje-Taastrup, som fremgår på regeringens ghettoliste. Arkivfoto.

Som følge af ghettoloven er en ghetto blandt andet defineret ved høj arbejdsløshed og lav indkomst. Derfor kan konsekvenserne af den økonomiske krise betyde, at op til fire områder ryger på listen over ghettoer allerede næste år, mens syv eksisterende ghettoer kan ende som hårde ghettoer, viser en analyse. På billedet ses Gadehavegård i Høje-Taastrup, som fremgår på regeringens ghettoliste. Arkivfoto.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

5. juni 2020

Selv om coronakrisen kan sende flere boligområder på ghettolisten – og endda på listen over hårde ghettoer – skal ghettopakkens krav ikke sættes midlertidigt på pause.

Sådan siger flere af partierne bag ghettoloven efter offentliggørelsen af en ny analyse fra De Almene Boliger (BL), som Information beskrev torsdag, og som peger på, at stigende arbejdsløshed og faldende indkomster på grund af coronakrisen kan ramme beboere i almene boligområder hårdt.

Da en ghetto som følge af ghettoloven blandt andet er defineret ved høj arbejdsløshed og lav indkomst, kan konsekvenserne af den økonomiske krise betyde, at op til fire områder ryger på listen over ghettoer allerede næste år, mens syv eksisterende ghettoer kan ende som hårde ghettoer, viser analysen.

Derfor anbefaler BL, at politikerne dispenserer fra eller suspenderer kravene i ghettopakken midlertidigt under krisen.

Men det ønsker flertallet af partierne i aftalen om ghettoloven altså ikke at gøre. Et af dem er Venstre.

»Vi ønsker, at de udsatte boligområder skal være i en positiv udvikling, og derfor er det vigtigt, at fokus ikke er på, hvordan vi slipper ud af nogle regler, men på hvordan vi kan holde hånden under de arbejdspladser, som de beboere, der bor der, er afhængige af,« siger boligordfører for Venstre, Heidi Bank.

De Konservatives boligordfører Mona Juul er enig. Hun kalder det »meget meget uheldigt«, at coronakrisen rammer de udsatte boligområder. Men på stående fod mener hun ikke, at De Konservative kommer til at røre ved ghettoplanen.

»Jeg forestiller mig ikke, at vi, hver gang vi har konjunkturudsving, skal ændre på alt. Jeg tror ikke, vi har lyst til at suspendere kravene lige nu. Jeg tror, at vi kommer til at holde fast i den plan, der er, for der er jo en årsag til, at den er lavet,« siger hun.

Også hos DF mener boligordfører Mette Hjermind Dencker, at det ville være et for drastisk skridt at suspendere kravene i ghettopakken midlertidigt.

Hun anerkender dog, at kommunerne ikke selv er herre over coronakrisen, og derfor vil hun også gerne diskutere, om coronakrisen har medført nogle konsekvenser, som forligskredsen skal dispensere for.

– Så du forestiller dig, at man kunne dispensere fra ét krav?

»Vi er nødt til at sætte os sammen i forligskreds og se hvad det er det her har betydet. Og så skal vi tage den ud fra det. Men det er da klart, at vi er nødt til at se med mildere øjne på det, som de ikke kan gøre for eller forudse i de almene boligområder. Det er vi nødt til at forholde os til,« siger hun.

Det har konsekvenser for et boligområde, hvis det kommer på listen over hårde ghettoer. I værste tilfælde skal lejligheder rives ned og beboere flytte.

Ikke det almenes skyld

Som det eneste parti, Information har talt med, afviser SF ikke, at det kan være en mulighed at suspendere ghettokravene.

»Jeg kan forestille mig, vi kommer til at foreslå, at man skal kompensere for de konsekvenser, der har været af corona. Om det betyder man skal suspendere listerne helt, det har jeg ikke overblikket over endnu. Måske kan man gøre noget mindre indgribende,« siger boligordfører i SF, Kirsten Normann Andersen.

For Kirsten Normann Andersen er det vigtigt, at coronakrisen ikke er årsagen til at et boligområde havner på ghettolisten. 

»Hvis det sker, kommer vi til at arbejde med en liste, der er udstukket af en krise mere end af en normal situation, og det er ærgerligt at bruge pengene på noget som har en anden forudsætning, end det der er udgangspunktet for aftalen,« siger hun.

I torsdagens Information sagde boligminister Kaare Dybvad (S), at han følger situationen, men at man endnu ikke kan forudsige, hvordan krisen vil ramme boligområderne.

En række almene boligområder med tusinder af beboere risikerer på grund af coronakrisen at ende på ghettolisten – eller endda på den hårde ghettoliste.
Læs også
En gruppe beboere i Mjølnerparken sagsøger nu Transport- og Boligministeriet for at godkende planen om salg af halvdelen af boligerne i Mjølnerparken som følge af ghettopakken. Planen er diskriminerende og krænker grundlæggende rettigheder, lyder anklagen. Flere jurister vurderer, at beboerne har en god sag – og den kan få indflydelse på udviklingsplaner i hele landet
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Christian Mondrup
  • Ervin Lazar
  • Dorte Sørensen
  • Gert Romme
  • Kim Folke Knudsen
Thomas Tanghus, Christian Mondrup, Ervin Lazar, Dorte Sørensen, Gert Romme og Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Man kunne jo også benytte situationen med Coronakrisen til at sætte ghettoloven på pause - til Jan har fået afklaret, om man virkelig efter dansk lov kan lave en definition på et ghettoområde, der baserer sig på etniske kriterier.

Der er nu rejst sag mod boligmjnisteriet, fordi lejere ikke vil finde sig i at blive sat ud af deres lejlighed, fordi der i deres boligområde er mere end 50% beboere, der er indvandrere eller efterkommere.

Det er mig en gåde, hvordan det kriterium kan undgå at være diskriminerende på grundlag af etnicitet.
Det bliver interessant at se, hvad domsto.en stiller op med det.

Men i betragtning af, at det er helt ubegribeligt, hvorfor Socialdemokratiet er gået med til i den grad at ødelægge den almennyttige boligsektor - så kunne man da godt forestille sig, at partiet havde interesse i at sætte den lov i bero, indtil man har fundet en udvej.

Socialdemokratiet har trods alt det mange potentielle vælgere i den almennyttige sektor, og de er rasende for øjeblikket.

Allan Stampe Kristiansen, Per Selmer, Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Kenneth Krabat, Flemming Berger, ingemaje lange, Hanne Ribens, Gitte Loeyche, Werner Gass, Thomas Tanghus, Christian Mondrup, Jan Weber Fritsbøger, P.G. Olsen, Jens Nielsen, Ervin Lazar, Ruth Sørensen, Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Mikkel Zess, Kim Folke Knudsen, Poul Anker Sørensen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Søren Jensen, Ole C Hansen, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Man kan vel sige hvis socialdemokratiet og SF fortryder indgåelsen af den vanvittige lov så har de nu muligheden for kattelemmen og forkaste det forlig som er og bliver en svinestreg.
De partier der udtaler sig her,ved vi pr definition at de vil Sk... på almenvellet og bilder sig ind at man kan tvangs flytte almindelige mennesker ud fra etniske og sociale kriterier samt rive boliger ned,,der ikke fejler noget, for lejernes egne penge.Tragisk holdning og jeg tør næsten ikke bruge ordet F...,men det er tæt på!

Allan Stampe Kristiansen, Per Selmer, lone hansen, Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Kenneth Krabat, Flemming Berger, ingemaje lange, Hanne Ribens, Gitte Loeyche, Werner Gass, Torben Ethelfeld, Christian Mondrup, Jan Weber Fritsbøger, P.G. Olsen, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Carsten Munk, Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Dorte Sørensen, Gert Romme, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Mikkel Zess, Søren Jensen, Kim Folke Knudsen, Poul Anker Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ghettoloven er en skamplet på Danmark.

Vi er det eneste land i verden, der opererer med denne betegnelse, der atter vækker historisk dubiøse fremgangsmåder ubehageligt til live.

Men Socialdemokratiet, samt SF, er af én eller anden mærkværdig grund fuldstændig blinde for hvor skadelig en opdeling af befolkningen i værdige/uværdige egentlig er, og hvor meget de skader de almennyttige boliger og lejerne.

Det ender med at ingen mennesker med en løn under millionen kan bo i de store byer.

Allan Stampe Kristiansen, Per Selmer, lone hansen, Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Kenneth Krabat, Jesper Sano Højdal, ingemaje lange, Hanne Ribens, Gitte Loeyche, Werner Gass, Torben Ethelfeld, Thomas Tanghus, Christian Mondrup, Jan Weber Fritsbøger, P.G. Olsen, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Holger Nielsen, Lars Løfgren, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Dorte Sørensen, Gert Romme, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Mikkel Zess, Søren Jensen, Kim Folke Knudsen, Ete Forchhammer og Poul Anker Sørensen anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

ghettopakkens krav skal ikke sættes midlertidigt på pause.

GHETTOPAKKEN / LOVEN SKAL AFSKAFFES !

Allan Stampe Kristiansen, Per Selmer, lone hansen, Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Kenneth Krabat, Jesper Sano Højdal, Flemming Berger, ingemaje lange, Hanne Ribens, Gitte Loeyche, Werner Gass, Torben Ethelfeld, Thomas Tanghus, P.G. Olsen, Jan Weber Fritsbøger, Jens Nielsen, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Carsten Munk, Holger Nielsen, Lars Løfgren, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Jan Boisen, Christel Gruner-Olesen, Mikkel Zess, Søren Jensen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Socialdemokratiet lefler for samfundets største vælgergrupper ligesom de fleste partier gør og andelen af Danmarks befolkning som ejer deres egen bolig (enten direkte eller igennem andel) er oppe på 57,6%. Blandt disse er ejerskabet af alle private udlejningsboliger også fordelt og 23,8% af befolkningen er lejere i disse.

Lejerne i den almennyttige boligsektor udgør kun 17% af befolkningen, så uden massiv støtte fra boligmarkedets øvrige vælgergrupper skal de almene lejere ikke regne med at få den mindste hjælp fra Christiansborg om der så er pandemi, økonomisk krise eller ej. Valgkamp har længe været noget som foregår året rundt i hvert eneste kalenderår og levebrødspolitikere styrer direkte efter vælgerflertallet i fuld forventning om at alle nok skal stemme efter hvad de tror giver mest i egen pengepung.

Man skal ikke ønske sig at være en minoritet i dagens Danmark. Vi er ikke længere et reelt demokrati, men derimod en giftig blanding af et timokrati og ren rå flertalsbestemmelse.

P.S.
Hvis du undrer sig over hvor de sidste 1,6% blev af i boligfordelingen, så er dette øvrige boformer som f.eks. §110 botilbud.

Allan Stampe Kristiansen, Per Selmer, Peter Beck-Lauritzen, Kenneth Krabat, ingemaje lange, Hanne Ribens, Werner Gass, Thomas Tanghus, Jan Weber Fritsbøger, Susanne Kaspersen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Holger Nielsen, Ruth Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Alvin Jensen, Gert Romme, Steffen Gliese, jens rasmussen, Mikkel Zess, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

De formuende baner vejen for prisstigninger i ejerboligerne, de øger deres egne formuer ved at nedrive billige lejeboliger. Politikerne har fået udleveret modeller for hvordan man skaber ulighed, som i detaljer ikke tager højde for den medfølgende fattigdomsskabelse. Ghettoloven er skabt for at dyrke storspekulanterne, entreprenørerne og bankerne, og loven er et beskidt angreb på det almennyttige boligsystem.

Derefter er loven solgt til de højreorienterede, men loven som overvejende skulle gå ud over "de fremmede" fjerner alle fattige. Støjberg og Tesfaye er ikke alene om at skabe love der smadrer hundrede tusinder af mennesker i bunden af samfundet. Lovene blev vedtaget af et stort flertal. Der er et overvældende flertal i Folketinget som er højreorienterede. Det viser de i deres lovgivning.

Men hvad gør et såkaldt Socialistisk Folkeparti i den forsamling? Hvor er den empatiske akademiker? Flertallet af Folketinget er akademikere. Giver en længerevarende uddannelse ikke et bedre overblik, en bedre forståelse for samfundet og mennesket? Tålmodighed er den egenskab som de rige har i overflod. Så nej børnene skal ikke vente, et år i fattigdom påvirker dem resten af livet. Vi venter heller ikke længere. Vi er tvunget til at søge nye veje udenfor det parlamentariske. Ghetoloven er et af mange angreb på de fattige, men jo mere de jagter os, jo flere fattige kommer der.

Politikerne har mere empati for de borgerlige, empati for de formuende, empati for pengene, penge-empati. De formuende beskytter således deres formuer, og de vil for enhver pris undgå omfordeling. Den empatiske højreorienterede forstår sin egne gruppe. Med andre ord, spørgsmålet er, hvor relevante politikerne er i den aktuelle sociale nedtur. Uden tvivl er der en række skadelige effekter ved den boligmæssige ulighedsskabelse.

Hvorfor prøver vi hele tiden at finde undskyldninger for politikerne? Vi ved det jo godt; det er helt bevidst at de smadrer de sociale institutioner. Gu er det ej et tilfældigt, ej hellere et uheld at Skat gik ned. Planen er at skattebyrden for de formuende skal ned. De smadrer systematisk mormors vase. De tror det er det muntre køkken. Det er alt sammen en del af en mere eller mindre skjult plan. De fleste politikere er på vej op i overklassen. Det handler om deres egne formuer, nuværende eller kommende.

For politikerne handler det om at svømme rundt i det samme farvand som de andre rovdyr, de største virksomheder, de store unioner og olieselskaberne. Politikerne er ikke vores venner. Ikke en krone har vi fået ud af deres lovgivning, tværtimod får vi en mindre andel af samfundskagen hvert år. Hjælpepakkerne er gået til skattely, til firmaerne, til de formuende. For politikerne handler spillet om dem selv, om at vinde alle pengene. Men dem som sidder på magten og har pengene, ser os ikke, de spiller aldrig på vores niveau. De er ikke vores medspillere. De fører tværtimod krig imod os.

De rige har skabt et system hvor vi taber hver gang, lige som på et kasino; de formuende vinder uanset hvad. De skaber en fortælling om at alle får flere penge, hvis bare politikerne lovgiver om sociale nedskæringer, men hvor de selv får skattelettelser. Hvorfor skulle vi deltage i et system hvor arbejdsgiverne år for år får mere af udbyttet fra vores arbejde? Hvorfor får vi ikke mere og mere ud af at deltage? Hvorfor knokle for at andre bliver rigere? Hvorfor købe ind i milliardærernes indkøbscentre eller internetbutikker?

Derfor kan vi kun fjerne fattigdommen ved at ændre spillet, ved at lave systemet om. En mere progressive social politik handler om at tage hensyn til andre, altså at udvise forståelse, eftertænksomhed og medfølelse. Vi er født med en forståelse af retfærdighed og en følelse for empati.

Men mennesket har desværre også en gruppe-følelse. En fundamental og medfødt følelse af "os og de andre", og det er her at de højreorienterede kommer ind med deres konstante tale om "de fremmede". Det virker som om at uanset hvilket emne folketingsmedlemmerne diskuterer, så får DF drejet det over i, at det er de fremmedes skyld. De yderliggående højreorienterede DF og S forsøger at forhindre fattige at komme hertil. Kun mennesker med en høj indtægt må komme.

Uligheden er steget. Der er således kommet flere rige og flere fattige. Den øgede fattigdom er skabt ved sociale nedskæringer. Man har holdt hundrede tusinder mennesker nede i armod og forhindret dem i at få det bedre, og i sidste ende forhindret dem i at deltage. Man har med andre ord spændt elastikken i begge ender. Hvis man slipper elastikken i bunden af samfundet, kommer det til at gøre ondt i toppen af samfundet. De rige må i det tilfælde finde i sig i en omfordeling. Men samtidigt bliver alle andre rigere. Samfundet bliver rigere, da der kommer flere til at deltage, idet de fattige får det bedre.

Først skal staten fjerne fattigdommen. Derefter skal den til at finde finansieringen. Hvis politikerne som sædvanligt skal sige hvor finansieringen skal komme fra, så sker der intet, det har vi set i de sidste 40 år, hvor uligheden er steget. Staten har ført virksomhederne og milliardærerne ud af håbløsheden, nu er det de fattiges tur. Vi skal aldrig mere tolerere børnefattigdom i Danmark.

Allan Stampe Kristiansen, Per Selmer, Peter Beck-Lauritzen, Kenneth Krabat, ingemaje lange, Hanne Ribens, Jan Weber Fritsbøger, Egon Stich, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Issa Chaaban, Kim Houmøller, Alvin Jensen, Mikkel Zess, Kim Folke Knudsen, Søren Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

Ghettoloven er jo diskriminerende over for mennesker som i forvejen har det sværere end de fleste. Udover det rammer den summerisk, hvordan kan man i en retsstat gøres ansvarlig for om din nabo er i arbejde? Oven i det er den en krænkelse af mennesket, fordi den reducerer beboerne til produktionsenheder, hvis ikke nok af dem, er i arbejde, så kan, vi med hjemmel i loven rykke folk ud af deres hjem og skille dem fra deres nabokreds. Mennesker som mange ser som venner, omgås og hjælper hinanden. Det er en fæl lov, som ikke er det papir værd den er skrevet på. Noget mere udansk, skal man lede længe efter. I mine øjne er det en skamplet i Danmarks Historien af rang.

Dorte Sørensen, Allan Stampe Kristiansen, lone hansen, Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Kenneth Krabat, ingemaje lange, Gitte Loeyche, Werner Gass, Torben Ethelfeld, Thomas Tanghus, P.G. Olsen, Jan Weber Fritsbøger, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Carsten Munk, Issa Chaaban, Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Mikkel Zess og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære SF´er

Benyt denne lejlighed ( epidemien) til at træde ud af forliget omkring Ghettoloven. Jeg nægter at tro på, at samtlige SF´s medlemmer ser med begejstring på at flere og flere almennyttige boliger skal tvangsnedrives og erstattes af ejerboliger og dyre ( for det bliver de med byggeomkostningerne ) nye lejeboliger. Boligsikringen er for lang tid siden ligeså latterlig lille som dagpenge og andre af velfærdssamfundets ydelser, som nu er på fortsat skrump ( læs gradvis afvikling ).

De andre partier bag denne lov. Danske Vælgere der skal være Kommunalvalg om lidt over et år. Flyt jeres kryds væk fra de partier, der har lagt stemmer til ødelæggelsen af den almennyttige boligorganisation. Det er ikke nok at protestere og demonstrere. Først når politikernes poster vakler så reagerer de.

Vi ser nu en masse borgere skynde sig med at købe sommerhuse. Jeg tror ikke mine egne øjne. Først egen ejerbolig måske hus til 5-6-9 mio.kr. så lige et sommerhus til 3 mio.kr. og så lige to biler måske 3 biler oveni plus de 2-3 ferierejser, der nu kan blive lidt billigere hvis familien ikke rejser oversøisk. Når den økonomiske krise tager fat efter sommerferien vil de pågældende sidde i gæld til op over flere skorstene. Det er kun staten som formår at trykke penge til at købe egen udstedt gæld (obligationer) tilbage. For private borgere spiller klaveret helt anderledes. Bare vent til du løber ind i din bankrådgiver. Jeg fatter ikke at der er så mange der kaster sig ud i så store investeringer på et tidspunkt hvor den økonomiske krise står foran os ikke bag os.

COVID19 epidemien er desværre først lige begyndt og afslutningen er helt ude af syne nu.

Allan Stampe Kristiansen, lone hansen, Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Flemming Berger, ingemaje lange, Gitte Loeyche, Thomas Tanghus, Jan Weber Fritsbøger, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Alvin Jensen, Issa Chaaban, Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sagen vendes desværre på hovedet: ethvert halmstrå, man kan klamre sig til for at få den skandaløse og uanstændige tyveri-ved-højlys-dag-lov demonteret, må gribes.
Hvordan politikere og embedsmænd nogensinde er kommet på at tænke, eller hvad man skal kalde det, på denne måde, synes at være et spørgsmål for psykiatrien.
For nogle år siden blev der jo spor af kokain på Folketingets toiletter, måske forklaringen skal findes dér.

Allan Stampe Kristiansen, lone hansen, Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Kenneth Krabat, Thomas Tanghus, Jan Weber Fritsbøger, Egon Stich, Susanne Kaspersen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Egentlig er det lidt sørgeligt - i hver fald for den svage del af danskerne, som denne skammelige lov går ud over.

Men for danskerne som helhed - absolut nej. Danskerne har jo den demokratiske sammensætning i Folketinget, som de selv har valgt, og som de derfor virkelig fortjener.

Ebbe Overbye, Holger Nielsen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det lyder smukt med blandede boligområder - Hvorfor har Folketinget så ikke lavet love så der kan bygges billige boliger i alle boligområder - Hvor svært kan det være????

I stedet så har et flertal i Folketinget - efter mange år hvor folk er blevet samlet i de kommuner, der havde fået opført almeneboliger - nu smide folk ud pga af deres etnitet, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet osv. Samt hævet straffen hvis en kriminalitet bliver begået i disse politiske udpegede områder.

Det er en meget uhyggelig udvikling - Hvad er der i vejen med flertallet af politikkerne i Folketinget, når de ikke kan/vil se det?????

Allan Stampe Kristiansen, Søren Jensen, lone hansen, Peter Beck-Lauritzen, Werner Gass, Thomas Tanghus, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Carsten Munk, Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Brian Andersen: Hvad du skriver der, det ved jeg godt.
Men selv om almennyttige lejere kun udgør 17%, så er det lige hjertet af Socialdemokratiske vælgere - og de er parat til at skride fra partiet nu. Det er FOR stor en svinestreg.

Allan Stampe Kristiansen, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

ghettoloven er ganske enkelt en syg ide som intet gavner og som rammer svage grupper, men det er vist præcist også meningen, politikerne skulle skamme sig og omgående fortryde og stoppe alle planer om nedrivning, det er stupidt og resursespild til skade for miljø og klima, og det handler om at lefle for xenofobien og simulere handlekraft.
mening giver det altså ikke.

Dorte Sørensen, lone hansen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Og vi bliver ved med at glemme, at de reelle ghettoer ligger nord for København - og i tilsvarende områder i andre byer. Så længe der ikke bliver bygget betalelige boliger der, skal der ikke rives nogen ned andre steder. Nej, der skal slet ikke rives boliger ned, så længe der er mangel.

Dorte Sørensen, lone hansen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Gitte Loeyche, Werner Gass og Torben Ethelfeld anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Der dør årligt langt flere danskere af støj relateret stress end af corona virus. Men det er der ingen, som gider gøre noget ved. Men det er jo også kun de mindre bemidlede som udsættes den form for støj fra traffik, "kultur-støj" i det fri, samt ældre masse boliger uden støj dæmpning.

lone hansen, Peter Beck-Lauritzen, Kenneth Krabat, Eva Schwanenflügel og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Boliger er svære at flytte, det er dog nemmere at flytte mennesker! Spørg Århus kommune, hvad ombygningen af Gellerup har kostet og om det har været det værd? Billige boliger i byerne er en forudsætning for at gennemsnitsindkomster kan betale huslejen, i netop den boligmasse som er i fare for at blive udråbt til ghetto, uanset at boligkvaliteten er i orden. Arbejdskraftens frie bevægelighed burde kunne løse problemet!
Når befolkningen stiger med 1%, stiger boligpriserne med 10%, det er her politikkerne skulle sætte ind!

Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar