Analyse
Læsetid: 6 min.

Pind advarede Løkke om Støjberg. Nu er spørgsmålet, hvad Løkke gjorde

Fredag fortalte tidligere justitsminister Søren Pind, at han havde været så bekymret over Inger Støjbergs håndtering af adskillelsen af unge asylpar i februar 2016, at han havde fundet det nødvendigt at orientere sin statsminister. Lars Løkke Rasmussen bliver dermed trukket længere ind i sagen, men der tegner sig konturerne af en mulig forklaring, som den tidligere statsminister kan komme med
Oprindeligt var tidligere justitsminister Søren Pind ikke indkaldt som vidne for Instrukskommissionen. Men et tweet fra Søren Pind påkaldte sig kommissionens opmærksomhed. Nu risikerer tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen også at blive indkaldt.

Oprindeligt var tidligere justitsminister Søren Pind ikke indkaldt som vidne for Instrukskommissionen. Men et tweet fra Søren Pind påkaldte sig kommissionens opmærksomhed. Nu risikerer tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen også at blive indkaldt.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
20. juni 2020

Det er ingen overdrivelse at sige, at Instrukskommissionen gik på sommerferie med et brag. På den sidste afhøringsdag før ferien kom forhenværende justitsminister Søren Pind fredag formiddag med en mildest talt opsigtsvækkende forklaring, der trækker forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) længere ind i sagen. Men som også sine steder fremstod upræcis, og som var præget af, at Søren Pind tilsyneladende ikke var tæt på sagen.

I første omgang var Søren Pind slet ikke blevet indkaldt som vidne i Instrukskommissionen, der skal undersøge sagen fra 2016 om Inger Støjbergs (V) adskillelse af mindreårige asylansøgere fra deres samlevere. Men med et tweet meldte den forhenværende minister sig så at sige selv. Integrationsministeriet fik »klokkeklar« besked fra Justitsministeriet om, at man ikke bare kunne skille alle parrene ad, skrev Søren Pind.

Formentlig var han klar over, at han efterfølgende ville blive indkaldt som vidne, og han havde tydeligvis også noget på hjerte.

Kort tid inde i afhøringen havde Søren Pind leveret et klart og umisforståeligt budskab: Han var tilbage i 2016 dybt bekymret for, om Inger Støjberg med sit ønske om at adskille asylpar var ved at sætte gang i ulovligheder, og han fandt sagen så alvorlig, at han advarede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen.

»Det er jo ikke en hverdagsting, at en minister henvender sig til en statsminister, fordi hans ministerium er bekymret for, om der foregår noget, som ikke er i overensstemmelse med lovgivningen,« forklarede Søren Pind.

Det er mildest talt en opsigtsvækkende forklaring fra manden, der havde det øverste ansvar for Justitsministeriet.

Alvoren skulle gå op for Støjberg

Baggrunden for Søren Pinds bekymring var en orientering, han fik af sin departementschef, Barbara Bertelsen, angående Inger Støjbergs planer om at adskille asylparrene.

Hun forklarede ifølge Søren Pind, at afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Lykke Sørensen havde bedt Justitsministeriets ekspert på området, Nina Holst Christensen, komme med en juridisk vurdering af muligheden for at adskille parrene.

Lykke Sørensen havde ladet forstå, at »integrationsministeren ikke vil acceptere, at man ikke kan skille alle de såkaldte barnebrude ad«. Men Barbara Bertelsen sagde til Søren Pind, at det var Justitsministeriets »klare synspunkt«, at der nødvendigvis skulle ske en individuel sagsbehandling.

Søren Pind bad om, at Nina Holst Christensen gjorde Justitsministeriets position helt klar over for Udlændinge- og Integrationsministeriet »for at få alvoren til at gå op for integrationsministeren«, som han sagde i kommissionen. Og han valgte altså desuden at advare Lars Løkke Rasmussen om sagen og opfordrede ham til at »holde lidt øje« med, hvad der foregik i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

For som jurist og forhenværende ekstern lektor i forfatningsret mente han, at statsministerens tilsynspligt kunne komme i spil. Altså Lars Løkke Rasmussens forpligtelse til at skride ind over for ulovligheder i et ministerium.

Ubehag

Advarslen fra Søren Pind »udløste ikke nødvendigvis den store begejstring« hos Lars Løkke Rasmussen, forklarede han. For det var jo »ikke det bedste i verden« for en statsminister, at en minister henvendte sig om problemer i et andet ministerium.

Efterfølgende fulgte Søren Pind sagen med »ubehag«. Han havde nemlig ikke indtryk af, at beskeden fra Justitsministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet »bare løste problemet«. Han registrerede, at der fra ministeriet fortsat blev kommunikeret, at alle par skulle adskilles, og han havde indtryk af, at Lykke Sørensen også fortsat fandt situationen ubehagelig.

Af den grund valgte han også at henvende sig til Inger Støjberg. Som han huskede det, var det på SMS. Han skrev ikke direkte om den konkrete sag, men sendte »en tilkendegivelse« om, at hun skulle »passe på«. Han følte, at det var moralsk rigtigst af ham at advare hende, men kendte hende som »meget, meget stædig« og var derfor usikker på, om beskeden gjorde indtryk på hende.

Ukritisk kommission

Et lidt mystisk punkt i Søren Pinds forklaring var, at han ikke kunne sige, i hvilken form han havde advaret Lars Løkke Rasmussen. Han mente, det var på SMS. Men han var ikke sikker.

Søren Pind forklarede, at det var første og eneste gang i hans mange år som minister, at han havde gjort noget lignende. Og alligevel kunne han altså ikke huske de nærmere omstændigheder omkring dialogen. Men det er muligt, at han alene af forsigtighedshensyn ikke ville risikere at sige noget forkert til kommissionen, selv om han var næsten 100 procent sikker på, at han skrev en SMS.

Kommissionen stillede ikke mange kritiske spørgsmål til Søren Pind. Det gjorde til gengæld Inger Støjbergs bisidder, advokat Nicolai Mallet.

Hvad gjorde Søren Pind for at følge op på sagen, hvis han var så bekymret over den, ville Nicolai Mallet vide.

Søren Pind forklarede, at han mente, at han havde gjort, hvad han kunne, ved at henvende sig til statsministeren. Og at han var betrygget ved, at sagen lå hos den dygtige og kompetente Nina Holst Christensen. Derfor blandede han sig ikke yderligere.

Nicolai Mallet spurgte også, hvordan Søren Pind kunne vide, at Lykke Sørensen i længere tid skulle have fundet situationen ubehagelig.

Søren Pind svarede, at det var hans indtryk. Fra sit embedsværk modtog han »bits and pieces«, som han udtrykte det, om udviklingen i Inger Støjbergs ministerium, altså spredte oplysninger fra tid til anden.

Men han måtte medgive, at han ikke kunne komme det nærmere. Og at han ikke med sikkerhed kunne sige, om hans embedsmænd havde fortalt ham om Lykke Sørensens reaktion, efter at adskillelsen af asylparrene blev sat i gang.

Departementschefen i telefonen

Søren Pinds vidneudsagn kaster nyt lys over, hvor indgående Statsministeriet og Lars Løkke Rasmussen blev orienteret om sagen i de uger i februar og marts 2016, hvor den tog fart.

I forvejen har det været fremme i kommissionen, at Inger Støjbergs ministerium op til en forespørgselsdebat, som Lars Løkke Rasmussen skulle deltage i i Folketinget i begyndelsen af marts 2016, havde leveret bidrag til talepinde, som statsministeren kunne anvende.

I den første version var der ikke nævnt noget om mulige undtagelser til reglen om at adskille asylparrene. Tanja Franck, som var statsråd i Statsministeriet, ringede så til Lykke Sørensen, der var afdelingschef i Inger Støjbergs ministerium.

Hun ville vide, om man virkelig bare kunne skille alle par ad. På den baggrund blev der så udarbejdet endnu et talepapir til statsministeren med en kort passus om, at der kunne være undtagelser til reglen om at adskille parrene. Herefter kvitterede Tanja Franck med den bemærkning, at der var vigtigt, at statsministeren blev gjort opmærksom på, at Inger Støjberg havde »meldt hårdere ud, end juraen kan holde til«.

Under afhøringen i kommissionen af Inger Støjbergs daværende departementschef, Uffe Toudal Pedersen, kom det også frem, at han var blevet ringet op af departementschefen i Statsministeriet, Christian Kettel Thomsen, om sagen. Hvornår kunne han ikke huske, men han mente på et tidspunkt efter begyndelsen af marts 2016.

»Kettel siger, at din minister er nok i avisen i øjeblikket. Jeg siger ja. Hun har meldt ud, som hun har meldt ud, men vi har også sagt, at vi skal administrere efter reglerne,« fortalte Uffe Toudal Pedersen om samtalen.

Under afhøringen forklarede Uffe Toudal Pedersen, at han fandt det naturligt, at departementschefen i Statsministeriet fulgte med på et område, hvor der var stor politisk opmærksomhed. Men det var ikke »en dyb samtale«, og han hørte den ikke, som om Statsministeriets departementschef var usikker på, om Inger Støjbergs ministerium overholdt reglerne.

Får Løkke forklaringsproblemer?

Det er først med Søren Pinds forklaring, at kommissionen har fået oplyst, at også Lars Løkke Rasmussen selv modtog oplysninger om sagen. Heller ikke Søren Pind kunne dog tidsfæste, hvornår hans kontakt til statsministeren havde fundet sted.

Der er næppe tvivl om, at Lars Løkke Rasmussen havde et ansvar for at følge op på sagen efter advarslen fra Søren Pind. Men måske tegner der sig i forklaringen fra departementschef Uffe Toudal Petersen også konturerne af en forklaring, som Lars Løkke Rasmussen kan give, og som indebærer, at han faktisk fulgte op på sagen.

For Statsministeriets departementschef ringede jo netop til sin kollega i Udlændinge- og Integrationsministeriet om sagen. Det kan meget vel være efter aftale med Lars Løkke. Og han fik den besked, at der blev administreret efter reglerne.

Men det er også klart, at man kan spørge, om det var rigtigt af Statsministeriet at stille sig tilfreds med den forklaring. Ministeriet var jo blevet advaret om muligheden for lovbrud. Og i en pressemeddelelse og i folketingssvar skrev Udlændinge- og Integrationsministeriet, at der skulle ske en undtagelsesfri adskillelse af asylparrene – hvilket jo netop var ulovligt.

Burde Statsministeriet havde reageret på det og være gået længere ind i sagen? Det vil kommissionen formentlig bore i, når Lars Løkke Rasmussen efter alt at dømme bliver indkaldt til at afgive forklaring efter sommerferien.

Serie

Rigsretssagen mod Inger Støjberg

For kun sjette gang i danmarkshistorien er der blevet nedsat en rigsret. Frem til december skal 13 højesteretsdommere og 13 dommere udpeget af Folketinget afhøre vidner og afgøre, om den forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg overtrådte ministeransvarlighedsloven, da unge asylpar blev adskilt på danske asylcentre tilbage i 2016.

Information var oprindeligt med til at afdække sagen. I denne serie har vi fulgt den såkaldte Instrukskommissions arbejde og dækker nu den danmarkshistoriske rigsretssag tæt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Wieth

Jeg må sige, at jeg er meget lidt imponeret over Søren Pinds forvaltning af rollen som justitsminister i forhold til det kendskab til ulovlig forvaltning, som han nu erkender at han vurderede at have. Netop som justitsminister bør man i særlig grad være garant for retssikkerheden i landet. Så en forblommet (og udokumenteret) advarsel til statsministeren uden efterfølgende opfølgning er simpelt hen ikke godt nok. Og det er det heller ikke at putte med sin viden i fire år, og undervejs deltage i at blokere for iværksættelsen af en undersøgelse.

Svend-Erik Runberg, Helene Kristensen, uffe hellum, John Scheibelein, Anker Heegaard, John Andersen, Martin Rønnow Klarlund, Hanne Ribens, Peter Gløde, Arne Albatros Olsen, Halfdan Illum, Dorte Schmidt-Nielsen, Helle Walther, Joy Nitav, David Zennaro, Christian Mondrup, Holger Nielsen, Jane Jensen, Rikke Nielsen, Lone Hansen, Katrine Damm, Werner Gass, Rolf Andersen, Jan Fritsbøger, Torben Bruhn Andersen, Pia Nielsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Af den grund valgte han også at henvende sig til Inger Støjberg. Som han huskede det, var det på SMS. Han skrev ikke direkte om den konkrete sag, men sendte »en tilkendegivelse« om, at hun skulle »passe på«. Han følte, at det var moralsk rigtigst af ham at advare hende, men kendte hende som »meget, meget stædig« og var derfor usikker på, om beskeden gjorde indtryk på hende."

Ovenstående er jo ikke blot katten om den varme grød på listepoter..
Det er katten iført rumdragt i beskyttelsesrum !!

John Scheibelein, ingemaje lange, Jan Jensen, Hanne Ribens, Peter Gløde, Helle Walther, David Zennaro, Christian Mondrup, Holger Nielsen, Rikke Nielsen, Lone Hansen, Katrine Damm, Rolf Andersen, Werner Gass, Jan Fritsbøger, Torben Bruhn Andersen, Pia Nielsen, Alvin Jensen og Morten Wieth anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet er om denne beskrivelse af ministerierne som nærmest fremstår som isolerede instanser, og hvor kommunikation om væsentlige spørgsmål foregår via privat SMS og telefonopkald - uden notat, samt »bits and pieces«,- er korrekt. Så er der vist noget ragende galt "in the state of Denmark" og med den kultur der er i ministerierne. Kan vi få det ændret - tak - til al kommunikation skal være skriftlig eller med referat.

Er der ikke noget bevis for Søren Pinds henvendelser kan de jo lige så godt være fabrikeret og ligeså med telefonopkald hvis der ikke tages referat.
Abe-spillet om hvor ansvaret er placeret er i gang - for det er vel ikke Støjbergs alene. Det kommer det til at fremstå som nu med Søren Pinds mystiske SMS beskeder og departementschef Uffe Toudal Petersens forklaring.
For hvorfor mon det tog 4 år før Pind kom med en så væsenlig oplysning. Kunne det være fordi han har skulle finde en kattelem, og den netop kom med Uffe Toudal Petersens forklaring. Han styres jo efter eget udsagn af moral og nu hvor Løkke Rasmussen har en mulighed for at slippe af sted med blot nogle få ridser i lakken, er der blevet plads ved håndvasken til forhenværende justitsminister Pind.

uffe hellum, John Scheibelein, Martin Rønnow Klarlund, Jan Jensen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Morten Wieth, Holger Nielsen, Benjamin Bjerre, Rolf Andersen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Efter politi-mordet på George Floyd opløste bystyret i Minneapolis deres politistyrke for at opbygge en ny - med en forbedret kultur.

Nu har jeg arbejdet en del med organisationsudvikling - både teoretisk, praktisk (både som konsulent og som ham med hånden på komfuret), og ja - det er helt klart nogen gange nødvendigt at opløse en organisation for at starte forfra, hvis kulturen i organisationen er virkelig rådden. Så jeg synes bystyret i Minneapolis har vist handlekraft.

Helle Walther

Søren Pind fulgte ikke op på sin sms, Løkke har sikkert intet gjort, der er flere ,som bør have røde ører i denne sag, dømmes Støjberg, og det tror jeg, hun gør, kan de andre ikke bare vaske hænder. Men derfra og så til rigsretssag, den tror jeg ikke på, de er flere som har svigtet deres ansvar. Men en konsekvens for sagen, hvis den dømmes, det bør ske.

Katrine Damm

"Nu er spørgsmålet, hvad Løkke gjorde"

Mit svar, min vurdering:

LLR gjorde ikke en dyt, al den stund IS var hans mest populære minister, og der var 90 mandater bag daværende regeringen, og specielt DF var begejstrede for Støjbergs ageren, lovlig eller ej, hvilket de selv udtalte, så eksplicit som det kan gøres uden at sige det helt direkte.

Hvor vi dog mangler en Forvaltningsdomstol, som de har i en del lande, vi ellers sammenligner os med og her kan et kvalificeret mindretal, eksempelvis 40% indbringe en sag.

jørgen djørup, Helene Kristensen, uffe hellum, John Scheibelein, Egon Stich, Anker Heegaard, John Andersen, Martin Rønnow Klarlund, Morten Wieth, Jan Jensen, Eva Schwanenflügel, Helle Walther, Gitte Loeyche, Peter Gløde og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

En henvendelse fra selveste justitsministeren, i en hvilken som helst form, burde have haft Inger Støjbergs udelte opmærksomhed, om ikke andet så for hendes egen skyld. Jeg synes det var fint af Søren Pind, at sende et hint til sin kollega ovre i integrationsministeriet om at hun måske var på tynd is. At han oven i købet også forsøgte at få statsministeren i tale, siger bare noget om hvor alvorligt han tog sagen. Herefter kan ingen komme og sige at de ikke var advaret.

Da sagen kunne få alvorlige konsekvenser for regeringen og mig selv, valgte jeg at sende mine overvejelser på Snapchat...
- Søren Pind

Katrine Damm, Martin Rønnow Klarlund, Morten Wieth og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Det er rart, at man kan sms'e helt uforpligtende om alvorlige emner. Det er selvfølgelig også rart, at man kan gøre det selv som minister og den slags. Uden overhovedet at behøve at overveje, om disse sms'er eller anden sletbar samtale om emner af stor betydning kunne blive genstand for senere efterforskning.

Fuck cares. Det er bare lidt sniksnak om andre folks liv og død, det er muligvis lidt ulovligt - men hov, den sms blev lige slettet. Gad ikke gemme den, havde ikke lige styr på min telefon, der sker så meget i verden.

uffe hellum, Katrine Damm, John Andersen, Martin Rønnow Klarlund, Morten Wieth, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Eksempelvis afvikler Trump en hel del både udenrigs- og indenrigspolitik på Twitter. Like it or not. Så altså i disse tider er en advarsel, omend på Snapchat, stadig en advarsel. Og mon ikke en formel skrivelse, på glittet papir og med justistsministeriets logo, lidt for nemt kunne være misforstås som utidig indblanding. Kort Sagt: Pind gjorde det rigtige på en adækvat måde. Han er måske bare lidt sent ude til at fortælle om det, men bedre sent end aldrig. Det skulle jo nødig hedde sig,. Og nu tilbage til sagens kerne...