Interview
Læsetid: 6 min.

Politiforsker: »Det er slående så sjældent, sigtelser om hadforbrydelser faktisk bliver rejst«

Drabssagen fra Bornholm har startet en debat i offentligheden, som kan være farlig for tilliden til dansk politi. Det mener politiforsker og filosof Adam Diderichsen
Shelteret på Bornholm, hvor en 28-årig dansk-tanzanisk mand for nylig blev dræbt. Selv om sagen bringer mindelser om drabet på den sorte amerikaner George Floyd tidligere i år, har politiet afvist, at drabet  på Bornholm skulle være racistisk motiveret.

Shelteret på Bornholm, hvor en 28-årig dansk-tanzanisk mand for nylig blev dræbt. Selv om sagen bringer mindelser om drabet på den sorte amerikaner George Floyd tidligere i år, har politiet afvist, at drabet  på Bornholm skulle være racistisk motiveret.

Pelle Rink

Indland
1. juli 2020

Grufulde detaljer præger beskrivelsen af drabet på den 28-årige dansk-tanzaniske mand på Bornholm, men særligt én skiller sig ud. De formodede gerningsmænd – to etnisk danske brødre – stak ikke alene deres offer ned og slog ham med en rafte og en flaske. De trykkede også et knæ mod hans hals.

Sagen bringer mindelser om drabet på den sorte amerikaner George Floyd tidligere i år, men foreløbig har politiet afvist, at drabet på Bornholm skulle være racistisk motiveret. Det har vakt undren i offentligheden og blandt andre fået Enhedslistens Rosa Lund til at sige, at hun i de kommende forhandlinger til et nyt politiforlig vil stille det som et krav, at politiets indsats mod hadforbrydelser skal styrkes.

Og det er da heller ikke nogen dårlig idé at øge fokus på hadforbrydelser, mener politiforsker Adam Diderichsen, der har rådgivet og lavet kriminalitetsanalyse for Rigspolitiet i ti år fra 2008.

»For det er slående så forholdsvist sjældent, at sigtelser om hadforbrydelser faktisk bliver rejst i Danmark, i hvert fald hvis man ser det i forhold til, hvor mange borgere der selv mener at være blevet udsat for sådanne forbrydelser,« siger han.

Adam Diderichsen understreger, at han ikke har noget privilegeret indblik i den konkrete sag fra Bornholm, og at politiet kan have gode grunde til at afvise, at drabet skulle være racistisk motiveret. Men sagen har aktualiseret en debat om politiets generelt stedmoderlige behandling af hadforbrydelser.

»Når det gælder voldtægt, sad man i mange år med en fornemmelse af, at politiet ikke altid tog voldtægtsanmeldelser helt alvorligt. Og fra det øjeblik de begyndte at tage dem alvorligt, viste der sig at være langt flere sager, end man hidtil havde troet. Det er lidt samme mavefornemmelse, jeg sidder med, når det gælder området for hadforbrydelser,« siger Adam Diderichsen, der i dag er adjunkt ved katastrofe- og risikomanageruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, ph.d. i filosofi samt forfatter til bogen Etik for politifolk.

Det må dog foreløbig forblive en mavefornemmelse, understreger han. For der findes ingen sikre tal for antallet af hadforbrydelser i Danmark, og derfor er det også umuligt at vide, om de reelt er underrepræsenteret i politiets sagsstatistikker.

I den seneste offerundersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor svarer otte procent af voldsofrene i perioden 2005-2018, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme. Det svarer til, at mellem 4.000 og 5.400 mennesker mellem 16 og 74 år årligt udsættes for racistisk motiveret vold. Nogenlunde samme andel – nemlig syv procent – angiver, at volden måske var motiveret af racisme. Ifølge Rigspolitiets senest offentliggjorte rapport – ’Hadforbrydelser i 2018’ – blev der dog kun rejst sigtelse i 84 ud af 449 hadforbrydelsessager i 2018.

»Fra offerundersøgelser ved vi, at flere føler sig ramt af hadforbrydelser end det, der fremgår af politiets sigtelser. Og så kan man jo spørge sig selv, hvorfor deres oplevelser ikke i højere grad optræder i politiets officielle statistikker. Det burde om ikke andet vække en vis form for nysgerrighed hos politiet selv,« siger han.

Når der ikke rejses sager i større omfang, kan det ifølge Adam Diderichsen skyldes to ting: enten at politiet ikke tager problemet alvorligt nok, eller også at det er for svært at løfte bevisbyrden med den nuværende lovgivning.

»Vi kan bare konstatere, at det er en type sager, der sjældent bliver fulgt helt til dørs – især når det gælder hadforbrydelser af racemæssig karakter,« siger han.

Diskriminerer politiet?

Drabssagen fra Bornholm har for længst sat spekulationer i gang om, hvorfor politiet ikke efterforsker sagen som en hadforbrydelse. Også konspirationsteorier: Kan det mon ligefrem skyldes en skjult racisme i politiet selv?

Ifølge Adam Diderichsen er der ingen grund til at antage, at der skulle ligge diskriminerende motiver bag politiets efterforskningsmæssige beslutninger. Men det betyder ikke, at der – i andre sammenhænge – ikke er diskriminerende logikker på spil i politiets arbejdsmetoder. Det gælder blandt andet, når det kommer til ’etnisk profilering’. Et begreb, der betegner det forhold, at politiet i visitationszoner eller ved grænseovergange fokuserer deres indsats mod mennesker af en særlig etnisk oprindelse. Det kan være indvandrere på Nørrebro for eksempel.

Ifølge Adam Diderichsen er problemet med etnisk profilering ikke, at begrebet er afkoblet virkelighedens kriminalitetsstatistikker. Problemet er, at man ved at fokusere sin indsats på baggrund af statistikken, samtidig er med til at forvrænge den. For man finder, hvad man leder efter.

»Lad os sige, at etniske minoriteter udgør ti procent af befolkningen, men tegner sig for 20 procent af de kriminelle. Det kan være en grund til, at man som politibetjent begynder at stoppe flere etniske minoriteter. Men det betyder samtidig, at du får anholdt flere etniske minoriteter, end deres overrepræsentation berettiger til, og så udgør de måske pludselig 40 procent af de sigtede. Og så bliver billedet fortegnet,« siger han.

Samtidig vil nogen føle sig diskrimineret – og med god grund, for de bliver faktisk forskelsbehandlet. Og pludselig er der ikke længere lighed for loven. Alligevel foregår det hele tiden, også i Danmark.

»Det sker ved grænsen, det sker i visitationszoner rundt omkring i de store byer, og det sker ved færdselskontroller,« siger Adam Diderichsen, der understreger, at de diskriminerende metoder dog i sidste ende har et tvivlsomt politimæssigt resultat.

»For som kriminel ved man måske godt, at man ikke skal sætte en etnisk udseende ung mand mellem 25-30 år til at køre våben og smuglervarer over grænsen. Så finder man måske i stedet en hvid chauffør, der smutter lige igennem.«

Men hvad er alternativet? Hvad har man at henholde sig til som politibetjent andet end statistiker og sin erfaring? Ifølge Adam Diderichsen er der to alternativer. Det ene er at anvende et tilfældighedsprincip i forbindelse med grænsekontrol og færdselskontrol. I stedet for at gå efter etniske minoriteter ved grænseovergangen, bør man for eksempel udtage hver syvende bil til tjek. Det vil for det første betyde, at ingen borgere bliver unødigt diskrimineret, og for det andet vil kriminelle ikke længere kunne skjule sig bag politiets fordomme – for eksempel ved at sætte en hvid mand bag rattet, når der skal smugles våben over grænsen.

Det andet alternativ gælder visitationszonerne i de større byer, hvor etniske minoriteter ofte må finde sig i at blive stoppet og undersøgt uden et konkret mistankegrundlag. Her er alternativet enkelt, mener Adam Diderichsen: visitationszonerne bør helt nedlægges.

»Når vi taler om den brede fornemmelse af at være diskrimineret som etnisk minoritet i Danmark, så tror jeg, at netop sådanne tiltag vil have stor betydning. Og de vil samtidig være med til at give os et mere retvisende billede af, hvor kriminaliteten faktisk finder sted, og hvem der begår den.«

Underbeskyttet og overkontrolleret

Ifølge Adam Diderichsen er der som nævnt ingen direkte sammenhæng mellem sagen fra Bornholm og den systemiske diskrimination i andre dele af politiets arbejdsmetoder. Men de er alligevel psykologisk forbundne.

»Hvis man som etnisk minoritet oplever, at politiet på den ene side går hårdere efter etniske minoriteter i kontroller ved grænsen og i visitationszoner – samtidig med, at man oplever, at politiet ikke rigtigt tager hadforbrydelser alvorligt, så kan det være ødelæggende for deres grundlæggende tillid til politiet,« siger han.

Han fortæller, at man inden for politiforskningen taler om, at visse etniske minoriteter er »underprotected and overpoliced«. Underbeskyttet og overkontrolleret. Og det er præcis det billede, som risikerer at træde frem, hvis sagen fra Bornholm psykologisk blandes sammen med en generel følelse blandt minoriteter af at blive diskrimineret af politiet.

»Den dér følelse af at være underbeskyttet og overkontrolleret er meget klassisk blandt amerikanske sorte og har medvirket markant til det meget dårlige forhold mellem politiet og den afroamerikanske befolkning. Derfor er det også en følelse, som jeg mener, at dansk politi bør tage alvorligt‚« siger han.

Over for Information oplyser Rigspolitiet, at de skam »tager hadforbrydelsesområdet alvorligt«.

»Men det er vigtigt, at politiet får kendskab til så mange sager som muligt, for at vi kan skærpe særligt den forebyggende indsats på området,« siger Allan Holm, leder af Nationalt Forebyggelsescenter i Rigspolitiet. 

Af samme grund iværksatte Dansk Politi sidste år også kampagnen Stop Hadet, som netop har til formål at øge opmærksomheden på hadforbrydelser og opfordre ofre til at anmelde forholdene til politiet. Kampagnen bestod blandt andet af en kampagnefilm, som kan findes på YouTube samt en Facebook livechat, hvor borgere kunne rette direkte henvendelse til tre medarbejdere i politiet og »spørge ind til hadforbrydelsesområdet samt politiets arbejde på området.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"I den seneste offerundersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor svarer otte procent af voldsofrene i perioden 2005-2018, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme. Det svarer til, at mellem 4.000 og 5.400 mennesker mellem 16 og 74 år årligt udsættes for racistisk motiveret vold. Nogenlunde samme andel – nemlig syv procent – angiver, at volden måske var motiveret af racisme. Ifølge Rigspolitiets senest offentliggjorte rapport – ’Hadforbrydelser i 2018’ – blev der dog kun rejst sigtelse i 84 ud af 449 hadforbrydelsessager i 2018."

Det svarer næsten til Justitsministeriets seneste offerundersøgelse fra 2019, om voldtægt og overgreb:

"På grund af et stort mørketal kan det være svært at opgøre omfanget af voldtægter i Danmark. Justitsministeriets Offerundersøgelse peger på, at voldtægtshyppigheden er steget. I 2019 angav 2,2 pct af kvinderne i undersøgelsen, at de havde været udsat for en voldtægt eller forsøg på voldtægt inden for de sidste fem år. Det svarer til ca. 10.000 kvinder om året.

I 2019 var der ifølge Det Kriminalpræventive Råd ca. 1300 anmeldelser af en voldtægt eller voldtægtsforsøg på en person over 15 år. I kun 79 af sagerne faldt der dom."

https://www.altinget.dk/artikel/national-ekspertgruppe-voldtaegtslov-ska...

Lovgivningen er i begge tilfælde for dårlig, politiet er ikke ordentligt uddannede til at behandle ofre for diskrimination, hadforbrydelser, voldtægt og overgreb med den empati, der er nødvendig.
Desuden optræder anklagemyndigheden ofte lemfældigt, og får fx ikke altid medtaget beviser i retten, ligesom bisidder ordningen ikke oplyses.

Har de for travlt allesammen?
Ingen tvivl om det.
Men mange gange er den politiske prioritering heller ikke til ofrenes fordel.

Og så er der oveni den bias og forudindtagethed, der mange gange gør at kikkerten holdes op for det blinde øje.

Det er en alvorlig samfundsmæssig opgave at tilgodese ofre for disse forbrydelser.

Knud Chr. Pedersen, Birgit Kraft, Ole Frank, Troels Ken Pedersen, Stella Nielsen, Hanne Ribens, Gitte Loeyche, Ib Christensen, Søren Cramer Nielsen, Maj-Britt Kent Hansen, June Beltoft, Arne Albatros Olsen, Poul Erik Pedersen, erik lund sørensen, Katrine Damm, Kurt Nielsen, Hans Larsen, Jan Fritsbøger, Estermarie Mandelquist, Henriette Bøhne, Tommy Clausen, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Gert Romme og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

tjah jeg undrede mig også over politiets betegnelse "tilfældigt offer" om ham som blev dræbt i vollsmose i odense, det var altså helt tilfældigt at en person som var særdeles aktiiv i bekæmpelsen af banderekrutteringen af unge i netop vollsmose blev ramt af skud,

Birgit Kraft, Ole Frank, Holger Nielsen, Ib Christensen, Søren Cramer Nielsen, erik lund sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
erik lund sørensen

Erik Lund
Vil information undersøge pressens rolle i dækningen af had forbrydelser. Jeg undrede mig over, at jeres redaktør i en debat med Rosa Lund kategorisk afviste at pressen ikke skulle være neutral i dækningen af kriminalsager.