Læsetid: 6 min.

Politikerne ville forhindre hjælpepakker til selskaber i skattely. Nu skændes de om jura

Regeringen og dens støttepartier stod samlet med budskabet om, at statens hjælpepakker ikke måtte gå til virksomheder i skattely. Nu er det endt i et bittert og teknisk slagsmål om EU-rettens grænser
Skatteminister Morten Bødskov var tirsdag indkaldt til samråd om skattely og hjælpepakker.

Skatteminister Morten Bødskov var tirsdag indkaldt til samråd om skattely og hjælpepakker.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

10. juni 2020

Hvad der startede som en succesfortælling, har udviklet sig til en bitter strid mellem regeringen og dens støttepartier på venstrefløjen.

Efter at Information har afdækket, at ingen af de selskaber, der har ansøgt om lønkompensation under coronakrisen, ser ud til at blive ramt af nye regler mod skattely, føler Enhedslisten og SF sig taget ved næsen.

I sin kerne handler uenigheden om et dybt kompliceret og teknisk juridisk spørgsmål.

Skatteminister Morten Bødskov (S) hævder, at regeringen ikke kan indføre skrappere regler uden at komme i karambolage med EU-retten.

»Selvfølgelig synes jeg, det – på godt jysk – er træls. Virkeligheden er bare den, at vi er bundet af nogle EU-retlige forpligtelser her,« sagde Morten Bødskov ved et samråd mandag.

Omvendt mener Enhedslisten og SF ikke, at EU-retten står i vejen for, at man kan stramme reglerne.

»Det er ikke vores oplevelse, at man går så langt, som man kan,« sagde SF’s skatteordfører Carl Valentin.

Ingen af politikerne er eksperter i hverken skatteret eller EU-ret, men spørger man jurister, er vurderingerne ligeledes delte.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen K Petersen
  • Hannibal Knudsen
  • Eva Schwanenflügel
Steen K Petersen, Hannibal Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg tror al almindelig retspraktik er sat ud af spillet i en situation af "Force majeure".
Så hvorfor ikke bare gennemtvinge en udelukkelse af "skattesnylterne" ?

Steen K Petersen, Jeppe Bundgaard, Jens Kofoed, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Udeluk dem og tag en evt. retssag.

nils valla, Steen K Petersen, Jeppe Bundgaard, Peter Beck-Lauritzen, Jens Kofoed, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

EU lovgivningen har hidtil ikke forhindret den forrige og nuværende regering i at udfordre grænserne.

Det gælder fx på telelogningen, der længe har været kendt ulovlig, samt på udvisning af syge asylansøgere, hvor der efter Phaposhvili-dommen har været fodslæberi som havde regeringen været lænket til den berømte jernkugle.
Ghettopakken er sandsynligvis også diskriminerende mod etniske minoriteter.

Men mod skattely, samt skattelylande i selve midten af EU, har ingen ministre synderlig lyst til at kæmpe mod vindmøllerne.

Det ville muligvis også forhindre deres egen fremtidige formuepleje og ansættelsesforhold, besvære det gode forhold til andre ligesindede nationer, og de venskabelige støtteforeninger og lobbyister, de qua deres arbejde 'tvinges' til at omgås..?

nils valla, Steen K Petersen, Per Rønne-Nielsen, Egon Stich, Martin Rønnow Klarlund, Jeppe Bundgaard, Peter Beck-Lauritzen, Pietro Cini, Hanne Utoft, Karsten Lundsby, Carsten Munk, Carsten Svendsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg er økonom og ikke jurist. Men jeg har dog gennemført den videregående Commercial law med højeste karakterer. Og jeg kan faktisk ikke se - eller indse, at Danmark foretager sig noget, der er i strid med EU-retten ved at udelukke kommercielle aktører, der omgås hensigten med skattereglerne. Indtil videre er disse EU-skatteregler i øvrigt politiske og ikke juridiske, da landene ikke har kunnet blive enige om et regelsæt på grund af visse landes særinteresser som skattely.

Hvis Dannmark bryder nogle EU-regler, vil der jo også være en række andre EU-lande, der bryder reglerne. Derfor tror jeg, at dette handler om:
1. Forskellige grundlæggede politiske opfattelser indenfor partierne.
2. Tilgodese firmaer, hvor danske interesser (f.eks. pensionsopsparing) er inde.
3. Eller direkte en indforstået aftale med en stor kommerciel aktør (The Goldman Sachs Group Inc).
I øvrigt har Danmark et retsligt forbehold, der her kan aktiveres.

Men hvis den danske regering virkelig havde villet det, kunne den jo blot konvertere corona-tilskud til aktier efter dagsværdi. Det er måske endda det mest almindelige i EU, og så kunne man helt undgå disse "juridiske" diskussioner, for Danmark bestemmer jo selv, hvilke aktier, man vil købe.

nils valla, Steen K Petersen, Per Rønne-Nielsen, Dan D. Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Pietro Cini, Jens Kofoed, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar