Politikerne ville forhindre hjælpepakker til selskaber i skattely. Nu skændes de om jura

Hvad der startede som en succesfortælling, har udviklet sig til en bitter strid mellem regeringen og dens støttepartier på venstrefløjen.

Efter at Information har afdækket, at ingen af de selskaber, der har ansøgt om lønkompensation under coronakrisen, ser ud til at blive ramt af nye regler mod skattely, føler Enhedslisten og SF sig taget ved næsen.

I sin kerne handler uenigheden om et dybt kompliceret og teknisk juridisk spørgsmål.

Skatteminister Morten Bødskov (S) hævder, at regeringen ikke kan indføre skrappere regler uden at komme i karambolage med EU-retten.

»Selvfølgelig synes jeg, det – på godt jysk – er træls. Virkeligheden er bare den, at vi er bundet af nogle EU-retlige forpligtelser her,« sagde Morten Bødskov ved et samråd mandag.

Omvendt mener Enhedslisten og SF ikke, at EU-retten står i vejen for, at man kan stramme reglerne.

»Det er ikke vores oplevelse, at man går så langt, som man kan,« sagde SF’s skatteordfører Carl Valentin.

Ingen af politikerne er eksperter i hverken skatteret eller EU-ret, men spørger man jurister, er vurderingerne ligeledes delte.

Baggrunden for uenigheden er den politiske aftale, der blev indgået af samtlige Folketingets partier den 18. april. Aftalen slår fast, at »virksomheder med base i skattely i henhold til EU’s retningslinjer ikke kan modtage kompensation i det omfang, det er muligt at afskære dem efter EU-retten og eventuelle andre internationale forpligtelser«.

Allerede fra aftalens indgåelse stod det klart, at det betød, at kun virksomheder ejet fra de 12 lande, der figurerer på EU’s fælles sortliste over skattelylande, ville være omfattet af reglerne.

Men som Information tidligere har beskrevet, vil heller ikke selskaber, der er endeligt ejet fra de sortlistede skattelylande blive ramt, sådan som reglerne er blevet udformet. Reglerne omfatter nemlig kun selskaber, der er er direkte ejet fra et af de sortlistede lande.

Det betyder, at hvis et selskab i Danmark er ejet af et selskab i eksempelvis Holland, der igen er ejet af et selskab på de sortlistede Caymanøer, vil de ikke blive afskåret fra hjælpepakkerne. Heller ikke selv om det altså ultimativt er selskabet på Caymanøerne, der ejer det danske selskab.

Regler rammer ingen

Den begrænsning har fået støttepartierne op i det røde felt. Det er nemlig meget, meget sjældent, at en skattelykonstruktion går direkte fra Danmark til et af de sortlistede lande. Som oftest vil der være et eller flere mellemled i EU-lande som Holland eller Luxembourg. Dermed ser reglerne ikke ud til at ramme nogen. Færre end 50 af de mere end 807.000 selskaber i Danmark ville potentielt kunne rammes. Og ingen af dem er blandt de mere end 35.000 selskaber, der hidtil har søgt om lønkompensation.

Hvis man skal tro skatteminister Morten Bødskov og hans embedsfolk, er det bare ærgerligt. Det ville være i strid med EU-retten at udelukke selskaber, der er indirekte ejet fra et sortlistet skattelyland, lyder deres vurdering.

Omvendt mener Enhedslisten, at en principiel dom fra EU-domstolen sidste år giver mulighed for at gå længere. Konkret vil partiet have indført en bestemmelse, der svarer til den såkaldte misbrugsregel i skattelovgivningen.

Misbrugsreglen slår fast, at man ved beregning af skatten skal se bort fra »arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder«.

Det samme bør gælde for tildeling af støtte, mener partiet. Det betyder ikke nødvendigvis, at man vil kunne udelukke alle selskaber, der er indirekte ejet fra sortlistede skattelylande, men det vil være et stort skridt fremad, mener Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.

»Man skal gå ind og lave en konkret vurdering af, om der er reel aktivitet i de indskudte selskaber. Og det er der jo så ikke i ni ud af ti tilfælde,« siger han.

Information har været i kontakt med tre juridiske eksperter for at opklare, hvem der har ret. Rundringningen tegner et mudret billede.

Danmarks store sejr

Professor i EU-ret og skatteret Søren Friis Hansen fra CBS har samme fortolkning som regeringen.

»Jeg er ikke kendt for, at jeg støtter Skatteministeriets fortolkning af EU-retten,« siger han.

»Men her må jeg sige, de har ret.«

De sager ved EU-domstolen, som Enhedslisten henviser til, handlede om en række selskaber, der ifølge de danske skattemyndigheder har været lidt for kreative i deres forsøg på at minimere deres skat. Selskaberne førte skattefrit penge i form af udbytte og rentebetalinger på interne lån ud af Danmark via et selskab i et andet EU-medlemsland, inden de blev ført videre til et land uden for EU.

Ifølge skattemyndighederne var det mellemliggende selskab dog bare en tom skal, der var konstrueret for at misbruge EU-reglerne til at opnå en uberettiget fritagelse for udbyttekildeskat. De konkrete sager er endnu ikke afgjort i det danske retssystem, men EU-domstolen gav de danske myndigheder medhold i, at man kan se bort fra et mellemliggende selskab, der bare er en tom skal, som modtager penge for at sende dem videre.

Det var en »stor sejr for Danmark«, men det betyder ikke, at man kan udelukke selskaber, der er indirekte ejet fra sortlistede skattely, fra hjælpepakkerne, mener Søren Friis Hansen. Heller ikke selv om der ikke er nogen reel aktivitet i det mellemliggende selskab. Det er nemlig ikke i sig selv misbrug.

»Man kan ikke sige, at fordi man har et holdingselskab, der ikke laver noget, så er det misbrug,« siger Søren Friis Hansen.

»Det Enhedslisten lægger op til, er at straffe folk for noget, de måske har gjort, eller måske kunne finde på at gøre. Det kan man ikke.«

Advokat Torben Bagge, der er partner og leder af skatteafdelingen i advokatfirmaet TVC, har en anden vurdering. Han mener ikke, man kan sige, at Enhedslistens forslag vil være i strid med EU-retten.

»Min bedste vurdering er, at der ikke vil ske noget ved, at man også tager indirekte ejerskab med. Rent juridisk er jeg ikke enig med skatteministeren, når han lægger til grund, at man ikke ville kunne være gået længere,« siger han.

Meget kompliceret jura

Professor i international skatteret ved Aarhus Universitet Anders Nørgaard Laursen vurderer, at Enhedslistens forslag formentlig vil være i overensstemmelse med EU-retten.

»Jeg er ikke sikker på, det vil gøre nogen videre forskel. Men man vil godt kunne det. Det vil jeg klart vurdere,« siger han.

Det betyder dog ikke, at man uden videre ville kunne udelukke selskaber, der er ejet indirekte fra et sortlistet skattelyland, understreger han. Det vil kræve, at man efter en konkret vurdering i den enkelte sag kan slå fast, at »hele formålet med konstruktionen er at opnå en skattemæssig fordel, og at der ikke er nogen forretningsmæssig begrundelse«, forklarer Anders Nørgaard Laursen.

Det vil man »teoretisk set« godt kunne, men i praksis er det kompliceret, understreger han. Det er derfor, han ikke er sikker på, at Enhedslistens forslag ville gøre nogen stor forskel.

»Strukturerne kan være båret af skattemæssige hensyn, men det kan godt være lovlige skattemæssige hensyn. Hvis de er båret af lovlige skattemæssige hensyn, så vil man ikke kunne gribe ind over for det alligevel,« siger Anders Nørgaard Laursen.

»Og det er et meget, meget svært spørgsmål, hvornår man overholder lovgivningen, når man taler om de her misbrugssituationer og omgåelsessituationer. For det er meget kompliceret jura.«

Gætteleg

På samrådet mandag understregede Enhedslistens skatteordfører Rune Lund, at partiet ikke havde noget ønske om at optrappe konflikten med regeringen, men at skatteministeren må forstå, at spørgsmålet om skattely er »hjerteblod« for partiet. Han mener, at juristernes forskellige vurderinger viser vigtigheden af at udfordre EU-retten.

»Vi ønsker at teste, hvor grænsen reelt er, i stedet for at vi alle sammen sidder og gætter på det,« siger Rune Lund til Information.

»Regeringen skal komme ud af starthullerne.«

– Men selv hvis I skulle lykkes med at komme igennem med det her, er de fleste virksomheder vel ved at være åbne igen og har vel ikke så meget brug for hjælpepakkerne længere. Er det så ikke for sent?

»Jo, du har ret på den måde, at det havde været dejligt, hvis en skattelybestemmelse var kommet ind fra start og havde haft en reel virkning.«

»Men det giver alligevel mening at få det med nu. For så vil det trods alt gælde for den sidste del af perioden af hjælpepakkerne. Og så har vi lovgrundlaget og reglerne på plads til, når det eventuelt måtte blive relevant engang i fremtiden. Så er sporene ligesom lagt til, hvordan vi ser på virksomheder med base i skattely og hjælpepakker i fremtiden.«