Læsetid: 3 min.

Regeringen sender 50 mio. til Tunesien og Rwanda: Vi kan hjælpe flere, hvis vi gør det uden for Europas grænser

Danmark afsætter penge til at styrke Tunesiens grænsebevogtning og til at hjælpe flygtninge, der bliver evakueret fra Libyen til Rwanda. »Ressourcerne skal bruges tættere på konflikterne,« siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye
»I det øjeblik, de mennesker sidder i en gummibåd ude i Middelhavet, er det allerede alt for sent at gribe ind,« siger Mattias Tesfaye.

»I det øjeblik, de mennesker sidder i en gummibåd ude i Middelhavet, er det allerede alt for sent at gribe ind,« siger Mattias Tesfaye.

Niels Christian Vilmann

3. juni 2020

Danmark går sammen med Østrig om at hjælpe Tunesien med at holde migranter og asylsøgere ude. Samtidig bliver der afsat penge til at hjælpe asylsøgere, der er blevet evakueret fra Libyen til det centralafrikanske land Rwanda flere tusinde kilometer mod syd.

Det er essensen af to indsatser, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) tirsdag præsenterede.

»Vi vil gerne have et mere forpligtende samarbejde med lande uden for Europa om at håndtere migration. Det her er to konkrete skridt i den rigtige retning, synes vi,« siger Mattias Tesfaye til Information.

»Ved at bruge pengene uden for Europas grænser er vi i stand til at hjælpe flere. Derfor er en stram udlændingepolitik også den mest humanistiske udlændingepolitik. Det er mit budskab til Informations læsere. Lad os holde tilstrømningen til Danmark nede og i stedet hjælpe folk uden for Europas grænser.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Flø
  • Kim Folke Knudsen
Jens Flø og Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jacob Nielsen

For min skyld kunne man sende alle de penge til Rwanda, man har planer om at sende til EU. Det første sted vil de kunne gøre en kæmpe forskel, hvis de ville tage imod de flygtninge, der ellers ville tage gummibåden over Middelhavet, med livet som indsats. Det sidste sted (EU) er uanset, spild af penge.

Flemming Berger, David Joelsen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, der skal gøres noget for at hjælpe de afrikanske og mellemøstlige befolkninger til stabile velfærdssamfund, som ikke slås indbyrdes om ressourcer, men sørger for at sikre alle, så ingen behøver at tilkæmpe sig positioner i blodige krige. Det kan man sagtens - det har bare ikke meget med den aktuelle flygtningesituation at gøre, og jeg bliver lidt træt af, at man tørrer det af på 'menneskesmuglerne', der ret beset er til større hjælp end de i bedste fald valne velhaverstater.

Kim Folke Knudsen, David Zennaro og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
David Joelsen

50 milioner svarer vel til en håndfuld sundhedsdirektørers løn. Det skal nok få folk til ikke at forlade vandvidet, sulten og krigene for at komme til Europa. Fordelen med at hjælpe folk i nærområder, er at de Heldigvis ikke rigtig kan brokke sig over størrelsen på hjælpen.

PS. Kan Information ikke sende en fotograf ud til Tesfaye og tage et rigtigt billede?

Torben Lindegaard

@Bo Elkjær

Det er fint nok, dels at hjælpe med at uddanne personel til at hævde Tunesien grænser, og dels at finansiere udvidelsen af en rwandanesisk flygtningelejr.

Men det skal ikke være en dansk-østrigsk indsats.
Det bør ske igennem EU, hvis EU ellers har fælles politik på området - eller igennem UNHCR.

Kim Folke Knudsen

@Mattias Tesfaye

Vil Integrationsminister Mattias Tesfaye forklare, hvordan vi det ene øjeblik kan trylle 26 mio.kr. frem til at udbygge den tunesiske grænsebevogtning ?

Når hans Ministerkollega Citat Hans Engel: " Den fuldmægtige i Borgerservice " oversættelse Udenrigsminister Jeppe Kofod end ikke formåede at sende brugbare respiratorer til Italien på et tidspunkt, hvor Italien havde akut brug for hjælp mod COVID19 ?

Det bemærkes i den anledning, at Den fuldmægtige i Borgerservice sidder særdeles godt oven på den nationale pengekasse. Der skal således ikke gives en klejne eller mindre til de sydeuropæiske lande Italien med flere, som er kastet ud i en dyb økonomisk krise i kølvandet på epidemien.

Nu vi er ved det med grænsebevogtning, hvad vil Mattias Tesfaye sige til, hvis tyskerne tilbød at udbygge svinehegnet med en rigtig og ægte grænseafspærring mellem Tyskland og Danmark. Ville Mattias Tesfaye måske overveje, at noget af den nationale suverænitet måske bliver sat lidt over styr, hvis et fremmed land finansierer grænsebevogtningen ( Lex Tunesien ? ) i Danmark ?

Hvad angår mulige flygtningeruter fra Libyen ind i Tunesien der tænker jeg uden at have detaljeret kendskab til området. For 75-80 år siden var der både Mareth linjen og adskillige andre Aksemagts forsvarslinjer, som skar sig gennem Tunesien for at holde de allieret ude af den franske koloni. Det kunne vel ikke være sådan, at området er fyldt med miner og ueksploderet ammunition. Læs det kan være en temmelig farefuld tur igennem dette område til fods ud over ørkenens naturskabte udfordringer.

Derfor hvis ja - var det så ikke mere relevant at give støtten til Tunesien, så de kunne rydde nogen af minerne og ammunitionen fra området, som må true alle de lokale indbyggere ?.

Link Der Tunesienfeldzug Nov 1942-Maj 1943, Wikipedia DE.
https://de.wikipedia.org/wiki/Tunesienfeldzug

Måske har man i Republic of Austria helt mistolket den danske integrationsminister Mattias Tesfaye og hans humane hensigt. Eller måske har denne Mattias Tesfaye ikke udtrykt sig præcist nok.

For i Wiener Zeitung står der absolut intet om, at Mattias Tesfaye har til hensigt at hjælpe nogen - i hvert fald ikke af humanitære grunde. Tvært imod kan man da kun få indtrykket af, at pengene skal gå til etablering af grænsehegn og effektivt grænsebevogtning.

Men, som Wiener Zeitung også gør opmærksom på, så række pengene slet ikke til noget som helst, hvis ikke også andre lande vil skyde penge i projektet. Og EU har jo sagt tydeligt nej til at støtte netop denne form for formål.

https://www.wienerzeitung.at/nachrichten/politik/welt/

Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar