Nyhed
Læsetid: 6 min.

Regeringens lovkrav er ingen garanti for grøn biomasse, skriver embedsmænd i notat

Regeringen vil stille lovkrav til biomasse, der længe er blevet kritiseret for at skade det globale klima. Men ifølge regeringens eget embedsværk vil det ikke være nok til at sikre, at Danmarks største grønne energikilde reelt også er grøn. Eksperter er enige med embedsmændene
Danmark er et af de lande i verden, der pr. indbygger afbrænder mest træ for at få energi. Hele 64 procent af den vedvarende energi kom i 2018 fra fast biomasse som træpiller, flis og brænde, mens resten kom fra blandt andet sol og vind

Danmark er et af de lande i verden, der pr. indbygger afbrænder mest træ for at få energi. Hele 64 procent af den vedvarende energi kom i 2018 fra fast biomasse som træpiller, flis og brænde, mens resten kom fra blandt andet sol og vind

Anita Graversen

Indland
13. juni 2020

Et notat fra embedsmænd i Klimaministeriet og Energistyrelsen rejser alvorlig tvivl om effekten af de lovkrav, som regeringen vil indføre for at sikre bæredygtigheden af Danmarks massive forbrug af træbiomasse.

Biomasse regnes officielt som vores største grønne energikilde, men er i årevis blevet kritiseret for reelt ikke at være CO2-neutralt, sådan som det opgøres i det danske klimaregnskab. I maj meddelte klimaminister Dan Jørgensen (S) derfor, at regeringen med en række kriterier vil stille lovkrav til den træbiomasse, der brændes af på kraftværker og i private fyr.

Men ifølge ministerens eget embedsværk kan lovkravet ikke garantere, at Danmarks afbrænding af træpiller, træaffald og skovflis reelt bliver CO2-neutralt. Det viser dokumenter fra Energistyrelsen og Klimaministeriet, som Information har fået aktindsigt i.

»Det vurderes dog samlet set ikke muligt gennem implementering af VE-II-direktivet at skabe sikkerhed for, at anvendelsen af træbiomasse til energi i det omfang, det sker i dag, er bæredygtig,« skriver embedsmændene i et af dokumenterne, som er dateret 22. november 2019.

Ifølge Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, udtrykker embedsmændene sig klart og tydeligt.

»Det står sort på hvidt, at lovkravene ikke kan sikre bæredygtigheden af træbaseret biomasse i det omfang, det anvendes i dag. Vi kan altså ikke sikre bæredygtighed alene ved at stille krav, så længe vi bruger så meget, som vi gør nu,« siger han.

Det omtalte VE-II-direktiv er et EU-direktiv med fælles europæiske bæredygtighedskrav til brugen af biomasse, som under alle omstændigheder skal indføres i dansk lov senest 1. juli 2021.

Direktivet åbner for, at enkelte EU-lande kan fastsætte strengere krav end de fælles standarder. Den danske regering ønsker at indføre en skrappere version af direktivet, men det er altså stadig utilstrækkeligt, mener embedsmændene.

Det er professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet »fuldstændig enig« i.

»Der er en række problemer i forhold til at opgøre kulstofbindingen i skovene og de ændringer, der sker, når man fælder skov. De voldsomme usikkerheder vil stadig være der, selv om vi indfører de her bæredygtighedskrav,« siger han.

Problemet er blandt andet ifølge Brian Vad Mathiesen, at Danmark simpelthen har et alt for stort forbrug af træbiomasse. Det samme vurderer embedsmændene, der er i et notat skriver, at »stort forbrug presser andre efterspørgsler ud i anvendelse af ikke-bæredygtig biomasse«.

»De nuværende regler og muligheder inden for VE-direktivet styrker, men garanterer ikke biomassens bæredygtighed,« fremgår det af notatet.

Også Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan, deler embedsmændenes vurdering.

»Det er vigtigt, at vi får opstillet kriterier, som bedst muligt sikrer klimamæssigt bæredygtig biomasse, og her kan vi godt komme langt. Men jeg er skeptisk over for, om vi med 100 procent garanti kan sikre det,« siger rådsmedlem Jette Bredahl Jacobsen, der er professor ved Institut for Miljø og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet

Også Claus Ekman roser regeringens vilje til at indføre strengere krav. Men han savner erkendelse af, at det ikke løser problemet.

»Det vil gøre forbruget grønnere, men embedsmændene siger samtidig, at det ikke kan blive rigtig grønt. Hvis regeringen ikke åbent anerkender den udfordring, så har vi et alvorligt problem,« siger han.

Danmark ikke grønt foregangsland

Forbruget af træbiomasse har længe været et smertensbarn i den grønne omstilling. Siden 1990 er de danske drivhusgasudledninger reduceret med omkring 30 procent, og forbruget af biomasse er en af hovedårsagerne til den udvikling. Ifølge internationale regler tæller CO2-udledningen fra afbrænding af biomasse ikke med i et lands officielle klimaregnskab.

Danmark er et af de lande i verden, der pr. indbygger afbrænder mest træ for at få energi. Hele 64 procent af den vedvarende energi kom i 2018 fra fast biomasse som træpiller, flis og brænde, mens resten kom fra blandt andet sol og vind. Omkring 60 procent af Danmarks træbiomasse importeres fra udlandet.

Onsdag kunne Information på baggrund af hidtil ukendte dokumenter fortælle, at Danmark ifølge regeringens eget embedsværk skal nedbringe forbruget af træbiomasse til en femtedel af det nuværende forbrug for at være »grønt foregangsland«. Vurderingen kom fra en såkaldt styregruppe af embedsfolk fra Energistyrelsen og Klimaministeriet.

»Et stort forbrug af biomasse – som det, der finder sted i Danmark i dag – er derfor ikke klimaneutralt og er ikke i overensstemmelse med, at det danske energisystem skal være et foregangsland,« skriver embedsmændene og tilføjer, at det på nuværende tidspunkt »ikke er retvisende at regne CO2-udledningen for 0 i energisektoren«.

Det står i skarp kontrast til det såkaldte forståelsespapir mellem regeringen og dens støttepartier, hvor det fremgår, at Danmark skal »påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling«.

Hvor stor en andel af Danmarks biomasseforbrug, der ikke er CO2-neutralt, kan embedsfolkene ikke fastslå, fordi man mangler data på området.

Jørgen Henningsen, seniorrådgiver i tænketanken Concito, skønner, at Danmark fra et klimaperspektiv burde opgøre omkring ti millioner ton CO2 mere pr. år som følge af afbrændingen af træpiller og flis. Det svarer til, at Danmark optræder 15 procent bedre i vores klimaregnskab, end vi er.

Der findes i dag ikke lovkrav til forbruget af biomasse til energi, men i Danmark har branchen lavet en frivillig brancheaftale, som dog bredt er blevet kritiseret for ikke at sikre bæredygtighed på området.

Behov for afgifter

Biomasses bæredygtighed afhænger blandt andet af, i hvor stort omfang man bruger det, hvilke råvarer det er fremstillet af, og hvilken type jord det bliver dyrket på. Desuden er det usikkert, hvorvidt der reelt bliver plantet nye træer i de områder i blandt andet USA og Rusland, hvorfra danske kraftvarmeværker importerer massive mængder biomasse.

Sker det ikke, kan biomasse ligefrem være værre end kul, der er det mest CO2-udledende fossile brændsel, har Energistyrelsen og Klimarådet tidligere vurderet.

Kriterierne, som regeringen vil gøre lovpligtige, betyder, at træ brugt til biomasse skal være lovligt fældet. Det skal også sikres, at der plantes nye træer, der kan opsuge den CO2, som det fældede træ frigiver, når det brændes af. Samtidig skal skovenes kulstoflagre opretholdes.

Brian Vad Mathisen advarer dog om, at det trods de nye krav er svært at sikre, at biomassen er klimaneutral. Derfor bør man overveje forbud mod visse typer biomasse.

»Vi når ikke ret langt ved at certificere de her typer af biomasse, der påvirker klimaet. Så EU’s og statens rolle bør være at sætte en afgift på biomasse og forbyde det biomasse, som vi ikke vil have. Det er ikke godt nok kun at have en biomasseafgift på den del, der ikke kan dokumenteres bæredygtig. Det skubber bare andre ud i nogle ikke bæredygtige biomassetyper,« siger han.

Et andet centralt problem er, at lande som USA og Rusland ikke har en forpligtende klimamålsætning. Derfor har de lande intet incitament til at reducere deres klimabelastning andre steder i samfundet, når de fælder deres skov for at producere træbiomasse. Det er ellers forudsætningen for, at Danmark kan kalde træbiomassen klimaneutral.

»Vi er ikke sikre på, at de lande faktisk laver en klimaindsats andre steder i samfundet i stedet, fordi de ikke har en klimamålsætning. Derfor er det ikke rimeligt at kalde træbiomassen CO2-neutral,« siger Jette Bredahl Jacobsen fra Klimarådet.

Klimarådet anbefaler derfor, at man indfører afgifter på den del af biomassen, der ikke kan dokumenteres at være klimaneutral, så det bliver dyrere at forbruge den. Samtidig kunne man vælge at lave en plan for gradvis udfasning, siger Jette Bredahl Jacobsen.

Minister: Bekymret for biomasse

Det har ikke været muligt at få et interview med Dan Jørgensen. I en skriftlig kommentar skriver ministeren, at han »længe har været bekymret for det danske forbrug af biomasse«.

»Det harmonerer ikke med vores ønske om at sænke vores globale CO2-aftryk og være et grønt foregangsland. Biomasse har hjulpet os med at udfase kul. Men det skal bruges i en overgangsperiode, og det skal selvfølgelig være bæredygtigt«.

Ministeren nævner herefter de forskellige bæredygtighedskrav i regeringens forslag om skærpede lovkrav, der går længere end det, der kommer fra EU. Han svarer dog ikke på, hvorvidt han er enig med embedsmændene og eksperter i, at kravene ikke garanterer klimaneutralitet.

Dan Jørgensen svarer heller ikke på, hvorvidt han som embedsmændene mener, at Danmark skal sløjfe en femtedel af træbiomassen for at blive grønt foregangsland. 

»Inden længe tager vi hul på forhandlingerne på energiområdet, og biomasse bliver selvsagt et emne, vi skal drøfte politisk,« skriver ministeren.

»Lige nu er udfordringen, at vi mangler gode alternativer til biomasse for at lave varme i stor skala. Derfor skal vi fremme alternativerne, som f.eks. eldrevne varmepumper. Regeringen har foreslået kontante støtteordninger til varmepumper og sænkning af elvarmeafgiften. Desuden skal vi se samlet på hele vores fjernvarmeproduktion. På sigt må vi se på, om vi skal tage andre midler i brug for at begrænse brugen af biomasse,« skriver han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aksel Gasbjerg

Den letteste løsning vil være at tælle alt CO2 med i det officielle klimaregnskab, uanset om CO2 stammer fra kul, olie, gas, træ, halm osv. Skadevirkningen på klimaet er ens uanset hvor CO2 kommer fra. Det fører kun til snyd og bedrag, når visse former for CO2 ikke tæller med.

Palle Bendsen, Holger Nielsen, Peter Høivang, Gert Romme og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Den gennemsnitlige verdensborger råder over 0,14 hektar dyrkbar jord. Det svarer til 2 straffesparkfelter på en fodboldbane. Herfra kommer 82% af den kost vi skal leve af i et år, og det kan kun lade sig gøre pga. industrielt landbrug. Kunstgødning, pesticider, olie, maskiner, GMO og kunstvanding.

Idéen om at bruge den energi som passerer igennem de autotrofe organismer (primærproduktiviteten) til at erstatte bla. olie er absurd fra starten. Specielt når man tænker på at ovennævnte areal kun kan udvides ved at fælde skov, og pumpe jorden fuld af gødning. Det får vi "brug for", hvis vi skal op og være næsten dobbelt så mange mennesker som vi er nu.

https://en.wikipedia.org/wiki/Primary_production

https://ourworldindata.org/land-use

Thomas Tanghus

Og selv om biomasse skulle kunne regnes klimaneutralt, er det rasende skadeligt for biodiversiteten.

Eva Schwanenflügel, Maia Aarskov og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Thomas Tanghus

Hvor absurd det end måtte lyde, så er biodiversiteten ved at være et fiktivt begreb. Homo Sapiens benytter i dag ca. halvdelen af planetens reelle landjord på at producere fødevarer til små 8 milliarder mennesker. 96% af den biomasse som udgøres af andre pattedyr end mennesker er under menneskelig kontrol. Den mængde energi biosfæren optager via fotosyntese er faldet til halvdelen af hvad den var for 2000 år siden.

Jorden er blevet omdannet til en stor madmaskine, og dybest set synes jeg personligt at det er forfærdeligt, men jeg kan også godt forestille mig, hvad der ville ske, hvis vi gav landjorden tilbage til naturen. Så ville der hurtigt blive meget tomt i de butikker hvor vi køber mad. Vi har bogstaveligt talt ædt og ynglet os op i et hjørne vi ikke kan komme ud af.

Artiklen her er formentlig det mest skræmmende jeg nogensinde har læst:

https://www.pnas.org/content/112/31/9511

Den spår menneskeheden en grum skæbne indenfor en meget overskuelig fremtid, og problemet her er at den bygger på en "simpel" forståelse af, hvordan biosfæren dybest set fungerer, og denne forståelse bygger på den fysik vi ikke kan lave om på, selv hvis vi forsøgte.

"The logic presented above is indisputable, because the laws of thermodynamics are absolute and inviolate. Unless phytomass stores stabilize, human civilization is unsustainable."

Thomas Tanghus

Det *er* skræmmende læsning, Morten. Men det skal jo ikke forhindre os i, at prøve at rette op på det så godt vi kan.

Ib Christoffersen

Man rydder noget regnskov. Planter flistræ til Danskernes elværker. Sejler flisen den halve vej rundt om jorden ved hjælp af olie. Så bliver det til grøn el.