Scandinavian Star-direktør siger, at han var i kontakt med Søfartsstyrelsen, inden skibet blev sat i fart

Oplysninger i en aktindsigt hos Søfartsstyrelsen peger i en anden retning end den forklaring, som styrelsen i årevis har givet på, hvorfor færgen Scandinavian Star ikke blev kontrolleret af danske myndigheder, inden skibet blev sat i passagerfart.

Styrelsen har i årevis fastholdt, at eftersom Scandinavian Star sejlede under Bahamasflag, havde de danske søfartsmyndigheder ikke umiddelbart nogen forpligtigelser i forhold til skibet, inden det blev sat i fart fra en dansk havn.

Det fremgår af aktindsigten, at den daværende direktør Ole B. Hansen fra rederiet VR DaNO ApS., der skulle stå for operationen af Scandinavian Star, ifølge sin egen forklaring tog kontakt til styrelsen i januar 1990. Hans henvendelse var rettet til Hans Christensen, der på det tidspunkt var overskibsinspektør i Søfartsstyrelsens regelkontor. To år senere blev Hans Christensen vicedirektør for styrelsen, indtil han gik på pension i 2005.

Han har ikke nogen erindring om at have talt med Ole B. Hansen, siger han til Information. Af dokumenter fra 2016 fremgår det ligeledes, at han ikke erindrer samtalen, men at han ikke udelukker den.

Ole B. Hansen var ikke hvem som helst. Han var kendt fra Vognmandsruten og desuden direktør og bestyrelsesmedlem i en række af de selskaber, som den danske pengemand Henrik Johansen anvendte i et kompliceret netværk til det planlagte køb af Scandinavian Star.

Efter mordbranden på Scandinavian Star, der natten til den 7. april 1990 kostede 159 mennesker livet, blev der nedsat et fælles nordisk Granskningsudvalg. I udvalgets rapport fra 1991 blev Ole B. Hansen beskrevet som en person med »en meget central og stærk stilling«, der personligt var med »i de fleste afgørelser af betydning, i hvert fald dem som kunne indebære udgifter af en vis størrelse«.

Ole B. Hansen var også en af dem, der efter katastrofen blev dømt i Danmark for overtrædelse af lov om sikkerhed til søs. Seks måneders hæfte fik han i Højesteret – en straf, som Ole B. Hansen dog aldrig afsonede, fordi han stak af til Spanien.

Afhørt i straffesag

Det var under en afhøring den 3. oktober 1992 i Sø- og Handelsretten, at Ole B. Hansen oplyste om sin kontakt til overskibsinspektør Hans Christensen. Ole B. Hansen kendte Hans Christensen fra dengang, hvor Ole B. Hansen var direktør for Vognmandsruten.

Kontakten fandt sted i januar 1990: »I slutningen af januar havde tiltalte telefonisk forbindelse med Hans Christensen i Søfartsstyrelsen vedrørende manglende sprinkleranlæg i passagerapteringen. Hans Christensen gav udtryk for, at det var i orden, at der ikke var sprinkleranlæg,« står der i retsbogen.

I januar 1990 havde Ole B. Hansen været i færd med at købe Scandinavian Star. Det skete ifølge en købsaftale fra den 23. januar 1990 til en pris af 21,7 millioner dollar.

Spørgsmålet rejser sig, hvorfor Scandinavian Star-direktøren i forbindelse med købet henvendte sig til Søfartsstyrelsen, hvis styrelsen intet havde at gøre med skibe under Bahamasflag? Det rette sted at henvende sig – altså ifølge logikken bag Søfartsstyrelsens hidtidige forklaringer – ville jo have været flagstaten, altså Bahamas.

Men Ole B. Hansen søgte altså ifølge sin forklaring i Sø- og Handelsretten et konkret råd hos de danske søfartsmyndigheder.

Den tidligere formand for Sømændenes Forbund, Henrik Berlau, er ikke i tvivl om, hvorfor Ole B. Hansen skulle tage kontakt til Søfartsstyrelsen.

»Ole B. ringede til Søfartsstyrelsen, fordi han var ved at købe et gammelt skib fra 1971, som skulle sejle fra en dansk havn, og han ville vide, om det kunne give ham problemer, at der ikke var sprinklersystem i passagerlukaferne,« siger Berlau og fortsætter:

»Han vidste, at det var Søfartsstyrelsen, han skulle spørge om sådanne ting,« siger Henrik Berlau og henviser til, at Søfartsstyrelsen jo også havde inspiceret det skib, Sardinia Nova med italiensk flag, som sejlede på ruten i tre måneder, inden Scandinavian Star skulle afløse det.

Det var Ole B. Hansen, der kontaktede Søfartsstyrelsens kontor i Frederikshavn og aftalte besigtigelse af det italienske skib.

Erindrer ikke samtalen

Som Information tidligere har beskrevet, gennemførte Søfartsstyrelsen i 2016 et rundspørge blandt tidligere ansatte om deres konkrete kendskab til, at Scandinavian Star skulle indsættes på ruten Frederikshavn-Oslo i april 1990.

Det var i forbindelse med rundspørgen, at styrelsen blev opmærksom på den forklaring, Ole B. Hansen 24 år tidligere havde afgivet i Sø- og Handelsretten. Styrelsen besluttede så, at Hans Christensen skulle kontaktes af Kammeradvokaten, og den 9. november 2016 mødtes den pensionerede vicedirektør med to jurister fra Kammeradvokaten.

»At Kammeradvokaten skulle inddrages, kunne tyde på, at Søfartsstyrelsen har haft et problem, da man fandt ud af, hvad der stod i retsbogen. Ole B. havde jo fået en slags godkendelse fra styrelsen, som ellers har fastholdt, at de ikke havde noget at gøre med skibe under bekvemmelighedsflag som Bahamas,« siger Henrik Berlau.

Af mødereferatet, som Hans Christensen har godkendt, fremgår det, at den tidligere vicedirektør ikke erindrede at have hørt om Scandinavian Star før mordbranden. Han kunne ikke huske, »at der har været snakken om, at der blev åbnet en ny rute mellem Frederikshavn og Oslo«.

Samtalen med Ole B. Hansen i januar 1990 huskede Hans Christensen heller ikke. Men omvendt kunne han ikke udelukke, at han havde haft en sådan samtale.

For at kunne svare så konkret på Ole B. Hansens spørgsmål om de manglende sprinkleranlæg, som det fremgår af retsbogen, skulle Hans Christensen blandt andet have vidst, hvilke godkendelsescertifikater, der var udstedt om Scandinavian Star, fortalte han til Kammeradvokatens jurister.

»Hvis jeg var blevet telefonisk oplyst om skibets certifikater, ville jeg formentlig kunne have svaret på spørgsmålet således som gengivet i retsbogen,« sagde Hans Christensen, der i øvrigt fandt, at svaret var korrekt. På daværende tidspunkt var der nemlig ikke krav om, at der for den brandsikringsmetode, som var anvendt på Scandinavian Star, skulle installeres sprinklersystem i passagerernes opholdsrum.

Hans Christensen undrede sig dog ifølge referatet over, hvorfor Ole B. Hansen »skulle have stillet dette spørgsmål til Søfartsstyrelsen, da skibet ikke lå under Søfartsstyrelsens ressortområde«.

Manglende oplysninger

At Hans Christensen ikke har nogen erindring om samtalen med Ole B. Hansen virker som »et til lejligheden bekvemt hukommelsestab«, mener Henrik Berlau.

»Det føjer sig ind i et kollektivt hukommelsestab hos tidligere ansatte i Søfartsstyrelsen, som intet anede om, at en kæmpefærge skulle sættes ind mellem Frederikshavn og Oslo i april 1990, selv om det havde været foromtalt i en stor artikel i fagbladet Søfart, som alle afdelinger af Søfartsstyrelsen abonnerede på,« siger Henrik Berlau.

Information har vist folketingsmedlem Søren Søndergaard (EL) aktindsigten fra Søfartsstyrelsen om Kammeradvokatens samtale med Hans Christensen. Det var Søren Søndergaard, der med et spørgsmål til erhvervsministeren havde fået sat skub i Søfartsstyrelsens rundspørge.

I maj 2017 modtog Søren Søndergaard en fortrolig orientering om resultatet af rundspørgen fra den daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Ifølge Søren Søndergaard indeholdt orienteringen et meget kort referat af Kammeradvokatens samtale med Hans Christensen med konklusionen, at den tidligere vicedirektør i Søfartsstyrelsen kun kunne huske at have talt med Ole B. Hansen i forbindelse med Vognmandsruten på Storebælt.

»Det er derfor nyt for mig, at Hans Christensen også skulle have sagt til Kammeradvokaten, at han ikke kunne udelukke samtalen med Ole B. Hansen om de manglende sprinkleranlæg. Det var ikke gengivet i den fortrolige orientering, og det kan jeg da virkelig undre mig over nu, for så mangler der jo oplysninger i svaret fra erhvervsministeren. Af den fortrolige orientering måtte man få det indtryk, at der var tale om en fejltagelse i Ole B. Hansens forklaring, og at der ikke havde været en sådan kontakt,« siger Søren Søndergaard.

Ifølge Informations oplysninger var Hans Christensen indkaldt som vidne under straffesagen. Men selv om vicedirektørens navn fremgår af vidnelisten, indeholder retsbogen ikke en gengivelse af, hvad han måtte være blevet spurgt om og have svaret.

Over for Information afviser Hans Christensen, at han skulle have afgivet vidneforklaring under straffesagen, og han har ingen forklaring på, hvorfor hans navn optræder på vidnelisten. Han siger også, at han ikke erindrer at have haft samtalen med Ole B. Hansen om sprinkleranlæg på Scandinavian Star i januar 1990.

»Det er mere end 30 år siden. Hvis Ole B. Hansen har kontaktet mig, så har det været, fordi han var urolig over, hvad vi ville sige til det. Men så længe skibet opfyldte SOLAS-kravene, havde vi ikke interesse i det dengang,« siger Hans Christensen med henvisning til de krav, som er fastsat i den internationale konvention om Safety of Life at Sea – hvor flagstaten er garant for overholdelsen, altså for Scandinavian Stars vedkommende Bahamas.

Til Information siger Ole B. Hansen, at han »har ingen kommentarer overhovedet«.

Søfartsstyrelsen har ikke ønsket at kommentere indholdet af den fortrolige orientering til Folketinget.