Læsetid: 2 min.

Statens Serum Institut har ikke planer om at bruge ny dansk antistoftest

Selv om der nu er en dansk antistoftest tilgængelig, vil Statens Serum Institut fortsætte med at anvende den kinesiske test, det har brugt indtil nu
Statens Serum Institut vil fortsætte med at teste med kinesisk udstyr, selv om der nu er danske antistoftests tilgængelige, oplyser faglig direktør Kåre Mølbak.

Statens Serum Institut vil fortsætte med at teste med kinesisk udstyr, selv om der nu er danske antistoftests tilgængelige, oplyser faglig direktør Kåre Mølbak.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

10. juni 2020

Statens Serum Institut (SSI) vil fortsætte med at teste med kinesisk udstyr, selv om der nu er danske antistoftests tilgængelige.

I et svar til Information skriver Kåre Mølbak, faglig direktør i SSI, at de tests, SSI anvender, har en høj præcision.

»Det betyder, at SSI ind til videre ikke umiddelbart har planer om at opsætte de nye tests, men det kan naturligvis komme på tale senere.«

SSI er lige nu i gang med en befolkningsundersøgelse, hvor det tester cirka 1.750 tilfældigt udvalgte danskere for COVID-19-antistoffer. Den store undersøgelse skal bruges til at vurdere smittetrykket i samfundet og faren for spredning af COVID-19. Lige nu udføres de mange tests med en ELISA-antistoftest fra firmaet Wantai i Kina.

Peter Garred, professor i klinisk molekylærmedicin på Rigshospitalet, har været med til at udvikle den danske antistoftest, som har været to måneder undervejs. Han ser ikke umiddelbart nogle problemer i, at SSI fortsætter med at bruge ELISA-testen.

»Vi leverer testen og stiller den til rådighed. Om man så vil gribe bolden, det er ikke mit område at bestemme på nogen som helst måde,« siger Peter Garred.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lær af forløbet i starten af coronavirus/covid-19 krisen. Dvs. stol ikke på det kinesiske, der måske kommer/ikke kommer.
Set i lyset af de økonomiske problemer, der følger i krisens kølvand og sats på dansk produceret. så slås to fluer med et smæk: forsyningssikkerhed, og arbejdspladser ( og sandsynligvis også større sikkerhed for produktsikkerheden)

David Joelsen

For det første findes der typisk ikke mange arbejdspladser i produktionen af medicin. Det er en meget automatiseret proces. Altså typisk.

Dernæst, så står kineserne for 70-80% af vores varer i forvejen. Der er derfor ingen grund til panik.

Og sidst og ikke mindst, så er kinesisk kvalitet som kvalitet andre steder, afhængig af hvad man betaler for varen. Hvis man presser prisen til sidste cent, så presser leverandøren kvaliteten. Hvis vi betaler ordenligt, får vi også kvaliteten. Hvilket sikkert også er årsagen til at man køber test og beskyttelsesudstyr i Kina - det er billigt.

Så hvis man skal slå to fluer med et smæk, skal man nok have penge op af lommen og købe den dyrere fluesmækker.