Interview
Læsetid: 9 min.

Statens tidligere oliechef: Drop ny oliejagt i Nordsøen

For Anders Eldrup minder overvejelserne om ny olieefterforskning i Nordsøen om situationen i 2009, hvor Dong fravalgte satsningen på kulkraft og ­– viste det sig siden – ­gjorde det rigtige
Anders Eldrup kender olieeventyret i Nordsøen indefra fra sin tid som Dong-chef. Han kender også måden, der tænkes på i regeringen, fra sine ti år som departementschef i Finansministeriet før Dong-jobbet.

Anders Eldrup kender olieeventyret i Nordsøen indefra fra sin tid som Dong-chef. Han kender også måden, der tænkes på i regeringen, fra sine ti år som departementschef i Finansministeriet før Dong-jobbet.

Niels Ahlmann Olesen

Indland
30. juni 2020

Regeringen bør droppe ottende udbudsrunde, der vil give olieselskaber mulighed for at udvide og forlænge oliejagten i den danske del af Nordsøen. At gennemføre runden harmonerer ikke med de danske klimamål.

Det siger Anders Eldrup, der i mere end 11 år stod i spidsen for det statskontrollerede Dong, der oprindeligt stod for Dansk Olie og NaturGas, men som under Anders Eldrup blev transformeret til det bredere energiselskab Dong Energy og senere omdøbt til Ørsted.

»Når Danmark har sagt ja til den ambitiøse 70 procent-målsætning og de andre ting, så bliver vi nødt til at sætte handling bag ordene og træffe beslutninger, der flugter med den beslutning, og det synes jeg ikke, den ottende udbudsrunde gør,« lyder den tidligere energichefs melding.

Den blev afgivet under en debat på det virtuelle folkemøde, som Klimabevægelsen i Danmark for nylig afholdt i København.

Her indtog økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, tidligere overvismand og formand for Klimarådet, samme holdning.

»Vi skal ikke gennemføre den ottende udbudsrunde,« lød hans kontante budskab.

Dermed bringer Anders Eldrup og Peter Birch Sørensen sig på linje med såvel Klimarådet, regeringens støttepartier, tidligere S-formand Mogens Lykketoft og de over 14.000 danskere, der indtil nu har skrevet under på borgerforslaget ’Stop oliejagten nu’, der blev introduceret i sidste måned af en bred kreds af grønne og faglige organisationer.

Sagen kort

  • 26. juni 2018 åbner Energistyrelsen den såkaldt ottende udbudsrunde om olie- og gasefterforskning, hvor olieselskaber »opfordres til at komme med tilbud på områderne i den danske del af Nordsøen«. Ifølge Energistyrelsen er der stadig »væsentlige mængder olie og gas at finde i de danske områder«. En tilladelse vil kunne række frem til »mindst 2055«, det vil sige til mindst fem år efter det tidspunkt, hvor Danmark skal være CO2-neutralt.
  • 1. februar 2019, da ansøgningsfristens udløber, har fire olieselskaber søgt om koncession: Ardent Oil, Lundin Norway, MOL Dania og Total.
  • 7. september 2019 advarer de økonomiske vismænd regeringen mod at gå videre med ottende udbudsrunde.
  • 8. oktober 2019 gengiver Information en intern mail fra Skatteministeriet, som viser, at ministeriet »skønner nutidsværdien af statens indtægter forbundet med ottende koncessionsrunde til 1,75 mia. kroner.« Altså vurderes de samlede indtægter ved at fortsætte jagten på fossile reserver at være under to milliarder kroner.
  • 24. oktober 2019 meddeler den nye klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), at beslutningsgrundlaget for at tage stilling til selskabernes ansøgninger er utilstrækkeligt. Regeringen behøver mere tid til at analysere konsekvenserne for klima, forsyningssikkerhed og den statslige økonomi af henholdsvis ja og nej til ansøgerne.
  • I maj 2020 introducerer 11 grønne og faglige organisationer et borgerforslag med titlen ’Stop oliejagten nu’. I skrivende stund har forslaget samlet godt 14.300 underskrifter.
  • 4. juni 2020 anbefaler Klimarådet regeringen at droppe ottende udbudsrunde.
  • En endelig melding fra regeringen om ottende udbudsrunde ventes efter sommerferien.

Hvis borgerforslaget når op på 50.000 underskrifter, skal det tages op i Folketinget. Foreløbig er tinget i venteposition, fordi regeringen i mere end et år har været i proces med at granske konsekvenserne af såvel et ja som et nej til udbudsrunden.

Det ottende udbud blev søsat i juni 2018 med henblik på at give olieselskaber ret til at lede efter og udvinde olie og gas helt frem til 2056 og samtidig begynde eventuelle nye produktioner inden da. Udbuddet har mødt modstand, fordi det vil udvide det fossile eventyr i Nordsøen til flere år efter, at Danmark skal være CO2-neutralt.

Fire olieselskaber – franske Total, norske Lundin, britiske Ardent Oil og ungarske MOL – har søgt om licens, og efter planen skulle der være truffet beslutning allerede sidste sommer. Afgørelsen er imidlertid blevet udsat af klimaminister Dan Jørgensen (S) med henvisning til, at beslutningsgrundlaget ikke er godt nok endnu.

Eldrups deja-vu

Anders Eldrup kender olieeventyret i Nordsøen indefra fra sin tid som Dong-chef. Han kender også måden, der tænkes på i regeringen, fra sine ti år som departementschef i Finansministeriet før Dong-jobbet.

Efter Dong var Eldrup fra 2013 til 2018 formand for Offshore Center Denmark, det nationale center for olie- og gasprojekter samt havvind med hovedfokus på Nordsøen. I dag er han formand for den regeringskommission, der senere i år skal fremlægge en plan for omstillingen fra fossil- til elbiler i Danmark. Dertil er han formand for den statslige Danmarks Grønne Investeringsfond. Alt i alt en herre, staten og regeringen sætter sin lid til.

I en samtale med Information kalder Anders Eldrup stillingtagen til ottende udbudsrunde »et komplekst spørgsmål«.

»Der er synspunkter i både den ene og anden vægtskål, men når jeg kigger på det, synes jeg, at jeg har set en lignende problemstilling før, mere præcist for 11 år siden. I Dong havde vi dengang i 2009 en stor diskussion om, hvorvidt vi skulle bygge et kulkraftværk i Tyskland,« fortæller han.

Det handlede om et stort projekt på 1.600 megawatt ved østersøbyen Greifswald, der havde været under forberedelse hos Dong siden 2006.

»Der var mange ting, der talte for. Vi havde de dygtigste ingeniører i verden til at bygge kulkraftværker, Tyskland havde brug for den strøm, det kunne levere, og man ville gerne have værket, så der var et marked. Der var også det synspunkt – som man genfinder i den aktuelle debat om Nordsøen – at hvis ikke vi brugte vores store ekspertise til at bygge det kulkraftværk, så ville andre gøre det, men mindre effektivt. Verden ville ikke blive bedre af, at vi holdt os ude, tværtimod, lød overvejelsen.«

»Endelig var der et aspekt med, at hvis vi ikke gjorde det, ville vi være nødt til at reducere med et betydeligt antal job i koncernen. Så det havde også nogle direkte og umiddelbare negative konsekvenser,« siger Anders Eldrup.

»Vi var i syv sind. Vi havde allerede foretaget en del investeringer i forberedelserne, som vi ikke ville kunne udnytte, hvis vi afblæste kulkraftværket – også dét er en af mange paralleller til dagens situation med ottende udbudsrunde.«

Til sidst, i december 2009, valgte Eldrup og Dong at droppe det planlagte kulkraftværk ved Greifswald.

»I virkeligheden droppede vi ikke alene det konkrete projekt, vi droppede overhovedet at bygge kulværker i fremtiden. Vi foretog et fravalg af den teknologi.«

Verden vil flytte sig

»Når man står dér, lige midt orkanens øje, er det svært. Man ser plusserne, man ser minusserne. Dengang var det ikke så klart, at det var den rigtige beslutning at droppe projektet. Når jeg i dag tænker tilbage på det, er jeg imidlertid ikke i tvivl om, at det var det rigtige at gøre. Og den diskussion, vi nu har om Nordsøen, har mange lighedspunkter med beslutningen i 2009.«

»Det er fair at sige, at der er plusser og minusser omkring Nordsøen, og at man kan argumentere for det ene og for det andet. Jeg tror personligt, det vil gå med det her, som det gik med kulkraftværket i Tyskland: Man kan have sine tvivl i dag, men hvis vi beslutter at droppe ottende udbudsrunde, så vil vi om en halv snes år kunne se det hele meget klarere, se at verden har flyttet sig et stort stykke, og at det var den rigtige beslutning.«

Anders Eldrup understreger, at det for ti år siden bestemt ikke var mainstream at sige, at der ikke bør bygges flere kulkraftværker.

»Men det er det blevet. I dag vil et stort flertal sige: ’Nej, vi skal ikke have flere kulkraftværker’, og i løbet af få år lukker Europa en stor del af værkerne. Det er en bølge, der skyller ind over Europa på en måde, ingen havde forudset i 2009. Når vi kigger en halv snes år frem, vil vores mindset også have flyttet sig med hensyn til olie- og gasindvindingen,« vurderer han.

– Nogle påpeger i den aktuelle debat, at Danmark kan foretage selve udvindingen af olie og gas mere effektivt og miljøvenligt end andre og derfor bør gøre det?

»Det er fuldstændig som i 2009: Vores ingeniører var bedre end dem, andre selskaber havde, så det var et argument for, at vores ingeniører skulle bygge kulkraftværker. Jeg synes bare ikke, det var et tilstrækkeligt argument.«

»Også i Nordsøen har argumentet begrænset vægt, eftersom det ikke er selve produktionen på platformene, der er det store klimaproblem, men den efterfølgende afbrænding hos forbrugerne af produktet med ledsagende CO2-udledning.«

– Det hedder også, at staten mister en potentiel indtægt, hvis man fraskriver sig muligheden for at producere mere olie og gas?

»Måske. Men man ved jo ikke, om man finder noget derude. Det er et meget modent og meget efterforsket område, så sandsynligheden for at gøre markante fund er nok ikke ret stor i vore dage.«

»I Dong-tiden gjorde vi et par fund, som vi aldrig nåede frem til at udnytte, fordi det viste sig for komplekst. Det er altså ikke nok at gøre et fund, men skulle man finde ét, der kan udnyttes, så er leadtime fra fund til udnyttelse typisk 10-15 år. Det er en meget lang proces. Og med alle de målsætninger, vi har for CO2-reduktion, er det en helt anden verden, vi kigger ind i. Vi må regne med, at dagens transportsektor vil være ganske betragteligt forandret til den tid – nogle vil køre på el, andre på brint og atter andre på petrofuels.«

Anders Eldrup gør opmærksom på, at den statslige Nordsøfond slipper for en økonomisk risiko, hvis man afblæser ottende udbudsrunde. Nordsøfonden skal ifølge loven deltage med en andel på 20 procent i de private selskabers efterforsknings- og udvindingsprojekter i Nordsøen.

»Om Dong-historien i 2009 kan man sige, at det var endt med en økonomisk katastrofe, hvis vi havde bygget det kulværk. Det er jeg ret sikker på. Fordi verden ændrede sig så hastigt efter tidspunktet, hvor vi traf beslutningen. Den risiko foreligger også nu: Selv om man finder olie og gas derude, er det ikke givet, at omkostningerne ved at hente det op, står mål med den pris, man kan få for det.«

Nye job vil erstatte de gamle

– Du har i en årrække siddet i Esbjerg og arbejdet med offshoresektoren via formandsposten i Offshore Center Denmark. Hvis man ikke fortsætter eller ekspanderer olieindustrien i Nordsøen, vil det vel betyde jobtab?

»Det erhvervsnetværk, jeg havde med at gøre derovre, var startet som et olie- og gas-netværk, men det udviklede sig til at være et netværk for olie og gas plus offshore-vind, det vil sige et tobenet netværk. I dag er offshore-vind en større del af erhvervsklyngen i Esbjerg end olie og gas. Og 60 procent af de virksomheder, vi havde i netværket, opererede i begge sektorer, så for dem har det ligget lige for at lægge trykket over på den anden halvdel af forretningen.«

Igen er der ifølge Eldrup en parallel til Dongs kulerfaringer omkring 2009.

»Vi måtte skille os af med hele den ingeniørdivision, der havde forstand på kulkraftværker, for det skulle vi jo ikke beskæftige os med mere. Men i stedet er der blomstret en afdeling for offshore-vind frem, der er mange gange større. Antallet af job er mangedoblet, selv om der var et umiddelbart dyk,« siger han.

Anders Eldrup indledte omstillingen af Dong fra sort til grønt energiselskab, og efter hans fratræden er processen fortsat med frasalg af hele selskabets olie- og gasdivision. I dag er Ørsted et vedvarende energiselskab uden olieaktiviteter og med kun 14 procent fossil energi tilbage i sin el- og varmeproduktion.

Også det andet store selskab med en historie i oliebranchen, Mærsk, har trukket sig fra Nordsøen. I dag er det således kun udenlandske selskaber, der har appetit på at finde og udvinde ny olie og gas i den danske sektor, lige bortset fra Nordsøfonden, der som nævnt via loven er tvunget med på et hjørne af alle projekter.

Det ventes, at regeringen efter sommerferien spiller ud med sin holdning til ottende udbudsrunde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Sørensen

jeg er helt sikker på, at Anders Eldrup har ret
Stop det nu !

Peter Beck-Lauritzen, Birte Pedersen, Peter Høivang, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Hans Larsen, Steen Bahnsen, Gitte Loeyche, Anker Heegaard, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er en no-brainer.
Stop det lort.

Desuden vil indtjeningen være negativ.

Peter Beck-Lauritzen, Birte Pedersen, Peter Høivang, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Hans Larsen, Steen Bahnsen, Ditte Bjerregaard, Gitte Loeyche, Gert Romme, Torben K L Jensen, Anker Heegaard og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Al tænkelig moralsk fornuft skriger jo til himlen, at olieefterforskningen i Danmark skal stoppe. For hvorfor ellers overhovedet prøve på, at inddæmme CO2 udslippet og derigennem måske rede vores livsbetingelser på jorden?

Men nu er der jo så bare det, at vi ikke lever i en moralsk og fornuftig verden. Vi lever i en kapitalistisk umoralsk konkurrence verden, hvor kun det at vinde tæller. Uanset omkostninger. Gentager lige, uanset omkostninger.

Så, hvis vi mener det alvorligt, så er det ikke kun olieefterforskningen vi skal slippe af med. Vi skal også slippe båndet til en kapitalistisk umoralsk konkurrence verden, som jo er den dybere årsag til de ødelæggelser der dag efter dag skabes uden udsigt til at stoppe.

Flemming Berger, Erik Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Peter Høivang, Susanne Kaspersen, Søren Cramer Nielsen, Holger Nielsen, Steen Bahnsen, Gitte Loeyche og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvis Total har overtaget den skandaløse olieaftale med Mærsk fra 2012 uden videre kan staten blive tvunget til at sige "ja" til 8. runde,men på den anden side kan vi også sige "den olie skal blive i undergrunden" og anerkende det som tabte investeringer (stranded assets). Det er de satans radikales skyld.

Peter Beck-Lauritzen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jeg har lige set at salget af el og hybridbiler har sat rekord, dette blev lanceret som en god nyhed for klimaet,
men det mener jeg slet ikke det er,
en god nyhed ville være at bilsalget var kollapset og salget af fossilbiler var gået helt i NUL, for vi redder altså ikke klimaet ved at privatbilismen bliver elektrisk, privatbilismen skal i stedet erstattes af kollektive løsninger, muligvis stadig med biler men som fælleseje og unødvendig kørsel bør stoppe helt, fornøjelsesture er no go.
men ok det er ikke realistisk, men desværre bliver konklusionen at det er urealistisk at undgå klimakollapset, og så må vi så se om naturen kan få et comeback når mennesket ikke længere er en dominerende art, eller om jorden ender som endnu en død planet takket være de "dygtige og kloge" mennesker.

Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Søren Cramer Nielsen, ingemaje lange, Holger Nielsen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar