En række lande tillader ikke umiddelbart, at en mors statsborgerskab overføres til hendes barn. Blandt de 25 lande, hvor barnet ikke kan overtage morens statsborgerskab, er Syrien, Somalia, Irak, Libanon, Iran og Jordan. Hvis barnets far er ukendt, kan det betyde, at barnet reelt er statsløst, når det fødes i Danmark.
Det medgiver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i et aktuelt folketingssvar til Enhedslistens Peder Hvelplund. I sådanne tilfælde »vil Udlændinge- og Integrationsministeriet betragte barnet som statsløs«, skriver ministeren.
For et nyfødt barn er der en verden til forskel på, om barnet registreres som statsløst eller med morens statsborgerskab. I kraft af FN’s konvention fra 1961 om at begrænse statsløshed og FN’s Børnekonvention har et statsløst barn født i Danmark nemlig en let adgang til at få dansk statsborgerskab.
Men indtil nu har Udlændingestyrelsen haft den faste praksis at registrere barnet med morens statsborgerskab uden hensyntagen til, om lovgivningen i morens hjemland anerkender overførslen af hendes statsborgerskab til barnet. Styrelsen oplyser således i folketingssvaret, »at et barn, der er født i Danmark af en enlig mor, hvor faderen er ukendt eller uidentificeret, som udgangspunkt registreres med samme statsborgerskab som moren«. Den praksis har styrelsen så fulgt og meddelt CPR-registret, uanset »om morens statsborgerskabsland ikke anerkender, at morens statsborgerskab overføres til barnet«.
»Det er selvfølgelig ikke godt nok, hvis børn, som er statsløse, registreres som statsborgere i et land, der ikke anerkender dem som statsborgere,« siger Eva Ersbøll, seniorforsker og ekspert i indfødsret ved Institut for Menneskerettigheder.
»Der må jo ikke ske fejlregistreringer, og hvad værre er: Børnene kan forblive statsløse, uden at de selv eller deres forældre ved, at de kan blive danske statsborgere.«
Eva Ersbøll henviser til, at Udlændingestyrelsen tilbage i 2010-11 gjorde en stor indsats for at sikre en korrekt registrering af statsløse børn, som tidligere havde været fejlregistreret som statsborgere i det land, forældrene kom fra.
»Men problemet med børn fra lande, som diskriminerer kvinder ved ikke at lade dem overføre deres statsborgerskab til deres børn, er åbenbart ikke blevet løst. Det bliver det forhåbentligt nu, hvor der er opmærksomhed på problemet,« siger hun.
For dårlig praksis
Kun hvis moren over for Udlændingestyrelsen har kunnet dokumentere, at hun i forhold til sit hjemlands myndigheder har søgt om og fået afslag på at få sit statsborgerskab overført til barnet, har styrelsen været indstillet på at registrere barnet som statsløst. Men den praksis er ifølge Eva Ersbøll ikke god nok.
»Myndighederne må tage udgangspunkt i den viden, de har om det pågældende land. Jeg mener ikke, at Udlændingestyrelsen kan forlange, at moren skal komme med et afslag,« siger hun og fortsætter:
»Mange af de her omtalte kvinder kommer fra lande, hvor de måske ikke har kendt eller på forhånd har opgivet at få deres rettigheder. Nu kan det være svært med myndighedskontakt fra Danmark, og flygtninge kan jo slet ikke henvises til at rette henvendelse til myndigheder i lande, som de er flygtet fra.«
Et notat fra FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR fra 2019 deler de 25 lande, der ikke umiddelbart tillader, at morens statsborgerskab overføres til et barn, op i forskellige kategorier. Det fremgår her, at 19 lande muligvis og i forskellig grad vil være villig til at dispensere, hvis barnet risikerer at blive statsløst. Men lovgivningen i seks lande – heriblandt Somalia, Irak og Libanon – rummer ifølge UNHCR ingen eller kun meget begrænset mulighed for undtagelse, uanset om barnet risikerer at blive statsløst.
Op til 50 statsløse børn
Social- og Indenrigsministeriet oplyser i folketingssvaret, at der siden den 1. januar 2015 i Danmark er født ikke færre end 117 børn, der opfylder begge kriterier: Faren er ukendt, og moren kommer fra et af de 25 lande, der ikke tillader, at morens statsborgerskab overføres til barnet. 66 af børnene er født i 2020, og af de 117 børn, som alle har fået samme statsborgerskab som deres mødre, kommer 50 fra lande, der ifølge UNHCR ikke vil dispensere: Somalia (36), Irak (12) og Libanon (2). Med andre ord tyder meget på, at i hvert fald 50 børn er født som reelt statsløse.
»Hvis det kan fastslås med en rimelig grad af sandsynlighed, at børnene er statsløse, så skal de registreres som statsløse,« siger Eva Ersbøll, der også mener, at udlændingemyndighederne selvstændigt skal oplyse mødrene om børnenes rettigheder og adgang til statsborgerskab efter de to FN-konventioner.
Mattias Tesfaye skriver i folketingssvaret, at regeringen tilbage i oktober gav UNHCR’s Eksekutivkomité et tilsagn om, at »Danmark vil arbejde for at styrke samarbejdet mellem relevante myndigheder vedrørende identifikation af statsløse personer«. Udlændinge- og Integrationsministeriet vil derfor i 2020 tage initiativer, der skal sikre korrekt registrering både i CPR og hos udlændingemyndighederne, oplyser ministeren.
Peder Hvelplund har nu spurgt ministeren, hvordan Udlændingestyrelsen »udtrykkeligt og letforståeligt« vil vejlede mødrene om, at statsløse børn født i Danmark nyder særlige rettigheder med hensyn til erhvervelse af dansk statsborgerskab samt vejlede mødrene om proceduren for denne erhvervelse.
Udlændingestyrelsen har ikke ønsket at svare på spørgsmål om sagen med henvisning til, at der er stillet spørgsmål til ministeren.
