71 procent af de DJØF-studerende mener, at kvaliteten af fjernundervisningen er dårligere eller meget dårligere end den vanlige undervisning. Det viser en ny undersøgelse lavet af DJØF blandt 1.041 studentermedlemmer.
Et minisurvey lavet af CBS Students blandt 114 studerende på Copenhagen Business Schools 26 studier peger i samme dog lidt mindre markante retning. Ifølge CBS Wire var 54 procent af de studerende utilfredse med den onlineundervisning, de har modtaget i det netop afsluttede coronasemester.
Men onlineundervisningen er langtfra slut, når de studerende må møde op igen på universiteterne efter ferien. Både Copenhagen Business School og Københavns Universitet har meldt ud, at godt halvdelen af undervisning fortsat vil foregå online. Derfor er studenterundersøgelsens resultater også dybt bekymrende, mener formand for de 22.000 medlemmer af Djøf Studerende, Kristian Nysom Lassen:
»Når så mange studerende er utilfredse, vidner det om, at hvis universiteterne vil blive ved med at lave onlineundervisning i stor stil, så er der behov for, at der bliver rettet op på den, for den fungerer ikke nu.«
Der mangler især muligheder for, at de studerende kan få en direkte dialog med underviseren og sine medstuderende, påpeger Kristian Nysom Lassen. Han mener, at de studerendes perspektiver bør inddrages i erfaringerne med onlineundervisning, så den kan blive bedre. For lige nu føler mange studerende, at deres uddannelse er blevet dårligere, forklarer Djøf-studenterformanden.
»Den digitale undervisning kan godt bistå den fysiske undervisning. Men der er en tendens til at synes, det er smart, og at vi kan spare penge her. Vi vil gerne have, at de studerende stadig får en kvalitetsuddannelse, og med de her resultater kommer det ikke til at ske,« mener Kristian Nysom Lassen.
Angst og ensomhed
Når de studerende er så utilfredse med onlineundervisningen, så skyldes det ifølge lektor i it og læring på Københavns Professionshøjskole, Line Palle Andersen, at der er store pædagogiske udfordringer ved at undervise online.
»Derfor ville der være meget vundet ved i stedet for at bruge en masse penge på ny teknik at bruge dem på pædagogisk udvikling af underviserne i onlineundervisning,« siger hun.
At teknikken kokser er den første udfordring: Internetforbindelsen ryger, billedet fryser, og lyden er forsinket. Den anden store udfordring er, at når læringsrummet skifter fra universitetet til hjemmet, hvor det bliver mere tydeligt via webkameraets blik ind i hjemmet, at der er sociale forskelle imellem de studerende.
»Det er sværere, end man tror, for nogle af mine studerende har det betydet, at de har brugt timer på at gøre rent og sørge for, at kameraet stod det rigtige sted. For nogle studerende er det meget grænseoverskridende, når der kommer et kamera ind i dit private sociale rum,« siger Line Palle Andersen.
En anden hurdle for de studerende er, at de kommer til at mangle faglig og social bekræftelse. Den får de især i de pauser og sociale aktiviteter, som ligger rundt om undervisningen på universitetet. Og uden den bekræftelse går de studerende meget let hen og kommer til at føle sig ensomme og modløse, og det er ifølge Line Palle Andersen det største problem ved onlineundervisningen.
»At savne det fællesskab, man normalt har og være bange for, at det forsvinder, forstyrrer studerendes læring helt usandsynligt meget. Så den udefinerbare angst og bekymring kommer til at fylde mere, og det er en katastrofe for unge studerende,« siger Line Palle Andersen.
Også Helle Mathiasen, der er professor i didaktik og digitale medier på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, mener, at de studerendes kommentarer i undersøgelsen vidner om, at de mangler de ahaoplevelser og samtaler, som de har i pauserne, når de mødes på universitetet.
»Så de har jo spottet, hvad der er vigtigt ved den fysiske undervisning. At de kommunikative muligheder er større, når vi er fysisk sammen, og at god undervisning er at have en dialog, være sammen med og kunne fornemme andre, så man både kan fordybe sig fagligt og aktivt være med i det sociale fællesskab,« siger Helle Mathiasen.
Hun mener, at et væsentligt problem ved onlineundervisningen netop er den individualisering af undervisningen, der presser sig på. Men for unge studerende er det at være sammen med andre på campus en del af deres identitetsopbygning og deres udvikling henimod at blive fagpersoner.
»Og det er noget, der udvikles i en social sammenhæng, derfor er det svært at sidde alene som studerende og samtidig opretholde motivationen,« siger Helle Mathiasen.
Reduktion af uddannelse
Forskningen i onlineundervisning viser, at det er rigtig svært at bevare koncentrationen blandt andet på grund af de mange distraktioner, der er på internettet. Når de studerende alligevel sætter sig foran pc’en og deltager i onlineundervisningen, så skyldes det især det ansvar, den studerende føler i forhold til sin studiegruppe og de øvrige medstuderende, forklarer Line Palle Andersen:
»De studerendes motivation og engagement er meget holdt oppe af, hvad de skal levere i forhold til fællesskabet.«
Når prestigefulde og dyre universiteter som Harvard og Oxford i de seneste år er begyndt at lægge gratis forelæsninger ud på nettet, så hænger det også sammen med en erkendelse af, at de onlinestuderende slet ikke får det væsentligste ved universitetet med, mener Line Palle Andersen:
»Det, der virkelig bringer dig videre, er netværket med underviserne og de andre studerende, biblioteket og det at være til stede på campus.«
Line Palle Andersen mener derfor også, at den største fare ved øget onlineundervisning er, at man kommer til at reducere uddannelse til ren og skær vidensoverførsel.
Helle Mathiasen mener også, at øget onlineundervisningen risikerer at instrumentalisere undervisningen, så den reduceres til en mere eller mindre rigid skabelon, hvor tid og aktiviteter er fastlagt og spontane diskussioner eller ekskurser har trange kår.
»Det kan betyde, at udvikling af selvstændighed, autonomi og medbestemmelse får vanskeligere betingelser. Universitetet er jo ikke en sømfabrik, hvor målet er, at alle kommer ud med de samme hoveder. Det kan samfundet ikke være tjent med. Derfor skal vi være meget opmærksomme på, at der ikke bliver for meget onlineundervisning, for den egner sig ofte bedst til mere faktuel viden og de laveste taksonomiske niveauer,« siger hun og tilføjer:
»Når vi kommer til de højere niveauer som analyse, syntese, kreativitet og dybere faglige diskussioner, så er det svært at få til at fungere online.«
Det er vel ikke et spørgsmål om enten eller, men både og. Der er undervisningssituationer, som egner sig bedst til onplace undervisning og andre undervisningssituationer, som egner sig bedst til online undervisning.
Man kunne jo lade den studerende selv bestemme, hvad den enkelte studerende synes er bedst. Der vil være studerende, som vil få et langt større udbytte af at arbejde hjemmefra og andre, som bedst befinder sig onplace. Men det må jo være udbyttet for den enkelte, som tæller.
Når nu 70% synes online undervisning ikke fungerer, så er det vel ikke den enkelte/de 30% der skal bestemme?
Henning en undersøgelse af onlineundervisning, der er foregået som ren nødundervisning, er ikke nødvendigvis sandheden om, hvad den kunne være. Derfor bør man forholde sig kritisk til en sådanne undersøgelse. Man kan ren faktisk prioritere det sociale fællesskab - også i et online format. Problemet er lige så meget at underviserne har gjort deres første erfaringer med formatet og derfor har kvaliteten ikke været så høj som den kunne være. God onlineundervisning kræver en tidsinvestering og gode pædagogiske redskaber.
Alt det sagt så mener jeg selvfølgelig ikke at undervisningen skal overgå til at være online. Jeg er blot modstander af for simple konklusioner. Det ville være langt bedre at arbejde for mere fleksible undervisningsformater ...
Prøv nu at spørge andre end DJØF'ere....
Gert Romme.
Som du beskriver det er e-undervisning en nødløsning.
Enorme mængder læse stof gør uddannelsn mere teoretisk.
Canada og Sverige har lange afstande, det har vi ikke i Danmark.
Vi har ikke brug for enkeltfagskurser, i stedet for færdige uddannelser.
Videregående uddannelser føres ikke ud i landet med e-undervisning. Det hele bliver mere centralt, eller ligefrem udenlandsk, og generelt kan vi ikke bare forvente at mennesker uddanner sig på fremmedsprog.
Gert Romme
Du havde altså et arbejdsliv og et socialt liv samtidig med du studerede, hvis jeg forstår dig ret?
Og du finder det aldeles rimeligt at fagsprog på dansk erstattes med et fremmedsprogs fagtermer, så den danske faglighed efterhånden kun findes på fremmedsprog - fordi virksomhedrne er internationale og har brug for et fælles sprog?
Jeg er fuldstændig uenig.
Et sprog, som berøves muligheden for at udvikle sig ved at erstattes med et andet sprog i fagterminologi, har en meget kort levetid tilbage.
Kort og godt.
Jeg ville ønske, tidens studerende var lidt mindre forhippede på at bonde med deres studiekammerater og lidt mere på at gøre det med de miljøer, de gerne skulle kunne berige efter uddannelsen, og med folk med samme faginteresser som dem selv ude omkring i verden.
Med hensyn til fremmedsprog så undervises der jo masser af steder kun på engelsk og ej på dansk. Masser af studerende har arbejde og med ordentlig tilrettelagt onlineundervisning så er der for den studerende langt bedre muligheder for at holde sig ajour. En forelæsning for med 100 tilhørere kunne meget vel være bedre på medierne end ved fysisk fremmøde, mens forelæseren måske synes det er lidt mærkeligt. I gamle dage var der såmænd foredrag i radioen som var fantastiske, men jo var væk i samme øjeblik de var sendt ud i æteren. Mon ikke en kombination ville være optimalt ??
Jens Peter Hansen
Jeg er bestemt for en kombination!
Jeg ved der har været undersøgelser af den sproglige udfordring når al undervisning foregår på engelsk, for det er jo ikke kun de studerende, der skal være gode til engelsk. Det er også underviserne. Jeg har ikke umiddelbart noget link til de nævnte undersøgelser lige nu.
Men rent praktisk opstår der i visse situationer praktiske sprogforbistringer i de engelsksprogede virksomheder, når mennesker fra mange nationer, som har lært engelsk som 2. sprog, men hvis udtale og kulturbaggrund giver sig forskelligt udtryk i det engelske. Der opstår kommunikationsforvirring, selvom de formelt set taler samme sprog (engelsk).
Det er naturligvis de andre, som taler et uforståeligt engelsk ( ;-) ) men ikke desto mindre er det ikke helt så enkelt og ligetil, selvom man har lært samme sprog. Vi kan jo bare se de små regionale betydnings.forskydninger, vi har regionalt her til lands, hvor "du er så klog" kan have vidt forskellig betydning alt efter betoning og dialekt. Og det er endda på et fælles modersmål (1. sprog)
@Gert Romme
Dit indlæg afspejler forskellen mellem unge og voksenlæring, og du har helt ret i, at online læring fungerer fint eller i hvert fald bedre for voksne, simpelthen fordi de får deres sociale behov dækket et andet sted. En måde at definere forskellen mellem ung og voksen er netop, at ung = under uddannelse og voksen = på arbejdsmarkedet (eller klar til at være på arbejdsmarkedet). Man lærer helt anderledes, når man er på arbejdsmarkedet og præcis ved, hvad man skal anvende undervisningen til, end når man som ung er fuldtidsstuderende og ikke helt er klar over, hvordan viden, færdigheder og kompetencer efterfølgende skal bruges.
Når unge ikke lærer voldsomt meget af online undervisning så skyldes det i høj grad savnet efter det sociale. At man savner fællesskabet og er bange for, at det forsvinder, når man er forhindret i at vedligeholde det ved sin tilstedeværelse. Vi skal anerkende dette behov og tilgodese det ved bl.a. relationsdannelse i undervisningen og ikke bare tro, at der ligger en hurtig besparelse i at sætte strøm til undervisningen og nøjes med at afspille videoer.