Læsetid: 5 min.

Stort flertal blandt studerende er ikke i tvivl: Onlineundervisning fungerer ikke

Onlineundervisningen er markant dårligere end den normale undervisning ifølge et flertal af de DJØF-studerende, viser ny undersøgelse. Men også efter sommerferien vil de studerende på landets universiteter i stor stil skulle tage onlinekurser, og det risikerer at gøre uddannelserne ringere, mener studerende og eksperter
»Når vi kommer til de højere niveauer som analyse, syntese, kreativitet og dybere faglige diskussioner, så er det svært at få til at fungere online,« siger Helle Mathiasen, der er professor i didaktik og digitale medier på Institut for Naturfagenes Didatik på Københavns Universitet.

»Når vi kommer til de højere niveauer som analyse, syntese, kreativitet og dybere faglige diskussioner, så er det svært at få til at fungere online,« siger Helle Mathiasen, der er professor i didaktik og digitale medier på Institut for Naturfagenes Didatik på Københavns Universitet.

Tine Sletting

29. juni 2020

71 procent af de DJØF-studerende mener, at kvaliteten af fjernundervisningen er dårligere eller meget dårligere end den vanlige undervisning. Det viser en ny undersøgelse lavet af DJØF blandt 1.041 studentermedlemmer.

Et minisurvey lavet af CBS Students blandt 114 studerende på Copenhagen Business Schools 26 studier peger i samme dog lidt mindre markante retning. Ifølge CBS Wire var 54 procent af de studerende utilfredse med den onlineundervisning, de har modtaget i det netop afsluttede coronasemester.

Men onlineundervisningen er langtfra slut, når de studerende må møde op igen på universiteterne efter ferien. Både Copenhagen Business School og Københavns Universitet har meldt ud, at godt halvdelen af undervisning fortsat vil foregå online. Derfor er studenterundersøgelsens resultater også dybt bekymrende, mener formand for de 22.000 medlemmer af Djøf Studerende, Kristian Nysom Lassen:

»Når så mange studerende er utilfredse, vidner det om, at hvis universiteterne vil blive ved med at lave onlineundervisning i stor stil, så er der behov for, at der bliver rettet op på den, for den fungerer ikke nu.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Det er vel ikke et spørgsmål om enten eller, men både og. Der er undervisningssituationer, som egner sig bedst til onplace undervisning og andre undervisningssituationer, som egner sig bedst til online undervisning.

Man kunne jo lade den studerende selv bestemme, hvad den enkelte studerende synes er bedst. Der vil være studerende, som vil få et langt større udbytte af at arbejde hjemmefra og andre, som bedst befinder sig onplace. Men det må jo være udbyttet for den enkelte, som tæller.

Steffen Gliese, Jørgen Wassmann, Nille Torsen og Jannick Sørensen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Når nu 70% synes online undervisning ikke fungerer, så er det vel ikke den enkelte/de 30% der skal bestemme?

David Zennaro, Anna Regine Irgens Bromann, Søren Cramer Nielsen, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kaspar Bredahl Rasmussen

Henning en undersøgelse af onlineundervisning, der er foregået som ren nødundervisning, er ikke nødvendigvis sandheden om, hvad den kunne være. Derfor bør man forholde sig kritisk til en sådanne undersøgelse. Man kan ren faktisk prioritere det sociale fællesskab - også i et online format. Problemet er lige så meget at underviserne har gjort deres første erfaringer med formatet og derfor har kvaliteten ikke været så høj som den kunne være. God onlineundervisning kræver en tidsinvestering og gode pædagogiske redskaber.

Alt det sagt så mener jeg selvfølgelig ikke at undervisningen skal overgå til at være online. Jeg er blot modstander af for simple konklusioner. Det ville være langt bedre at arbejde for mere fleksible undervisningsformater ...

Jeg tror, man skal være motiveret for e-undervisning, og så skal man have en god portion arbejds-disciplin.

Men mange Master-uddannelser gøres faktisk pr. e-undervisning, som man kombinerer med case-studier. Dette giver hele tiden enorme mængder af læsestof, men det giver samtidig en meget bred forståelse. Og jeg har faktisk, og med succes, kørt forløb via dette koncept.

I øvrigt anvendes e-studier på fag til videregående uddannelser i stort omfang i Canada, men også i et betydeligt omfang i Sverige. Dette skyldes lange afstande, og i Sverige især fordi mange uddanner sig i små grupper på arbejdspladserne efter arbejdspladsens behov. I Sverige bliver dette ofte til en række enkeltfag på højt niveau, der senere kan kombineres til en færdig uddannelse.

Jeg tror, at det vil være en god mulighed i Danmark for at føre videregående uddannelser ud i provinsen. Men men skal nok finde sin egen måde at gøre det på eller at købe sig til det fra Canada eller Sverige. Og så skal det gennemføres i små hold på 4-6 personer, der kan støtte hinanden. Og desuden bør det nok ske på et lokalt center for erhvervsuddannelser, hvor professionelle undervisere kan være konsulenter og løse elementære problemstillinger.

Til gengæld ved jeg ikke, om der spares penge på denne undervisning. Og grundet til, at dette er populært på Master-uddannelserne er, at den studerende kan læse på anerkendte universiteter i udlandet, og samtidig passe sit job i Danmark, som jeg gjorde det.

Henning Kjær

Gert Romme.
Som du beskriver det er e-undervisning en nødløsning.
Enorme mængder læse stof gør uddannelsn mere teoretisk.
Canada og Sverige har lange afstande, det har vi ikke i Danmark.
Vi har ikke brug for enkeltfagskurser, i stedet for færdige uddannelser.
Videregående uddannelser føres ikke ud i landet med e-undervisning. Det hele bliver mere centralt, eller ligefrem udenlandsk, og generelt kan vi ikke bare forvente at mennesker uddanner sig på fremmedsprog.

@ Henning Kjær,

For mit vedkommende syntes jeg ikke, det er en nødløsning men en god mulighed. Jeg havde fuldtidsjob samtidig med, jeg læste. Desuden, når man ved, at svaret på næste case er at finde i måske 120 sider i 2-4 forskellige undervisningslekturer, får man faktisk en meget bred baggrund.

Videre syntes jeg, at dette er en mulighed for at få uddannelserne ud fra universiteterne til de steder i provinsen, hvor borgerne bor. - Altså det med små grupper af samarbejdende selvstuderende på erhvervsuddannelsescentrene, der kan hjælpe g motivere sig selv. Og - principielt kan man jo på denne måde læse på de mest anerkendte universiteter i verden.

Og det med fremmedsprog kan da ikke være et problem, det må da være en fordel. Da jeg læste på HHK, det er en del år siden, da krævede studiestedet, at jeg læste 2 semestre økonomisk/juridisk engelsk og tysk på Københavns Uni før jeg kunne komme ind. Og fagsproget på mange arbejdspladser er faktisk engelsk.

Lise Lotte Rahbek

Gert Romme
Du havde altså et arbejdsliv og et socialt liv samtidig med du studerede, hvis jeg forstår dig ret?

Og du finder det aldeles rimeligt at fagsprog på dansk erstattes med et fremmedsprogs fagtermer, så den danske faglighed efterhånden kun findes på fremmedsprog - fordi virksomhedrne er internationale og har brug for et fælles sprog?
Jeg er fuldstændig uenig.
Et sprog, som berøves muligheden for at udvikle sig ved at erstattes med et andet sprog i fagterminologi, har en meget kort levetid tilbage.
Kort og godt.

David Zennaro, Erik Jensen, Carsten Munk, Steen K Petersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg ville ønske, tidens studerende var lidt mindre forhippede på at bonde med deres studiekammerater og lidt mere på at gøre det med de miljøer, de gerne skulle kunne berige efter uddannelsen, og med folk med samme faginteresser som dem selv ude omkring i verden.

jens peter hansen

Med hensyn til fremmedsprog så undervises der jo masser af steder kun på engelsk og ej på dansk. Masser af studerende har arbejde og med ordentlig tilrettelagt onlineundervisning så er der for den studerende langt bedre muligheder for at holde sig ajour. En forelæsning for med 100 tilhørere kunne meget vel være bedre på medierne end ved fysisk fremmøde, mens forelæseren måske synes det er lidt mærkeligt. I gamle dage var der såmænd foredrag i radioen som var fantastiske, men jo var væk i samme øjeblik de var sendt ud i æteren. Mon ikke en kombination ville være optimalt ??

Lise Lotte Rahbek

Jens Peter Hansen
Jeg er bestemt for en kombination!
Jeg ved der har været undersøgelser af den sproglige udfordring når al undervisning foregår på engelsk, for det er jo ikke kun de studerende, der skal være gode til engelsk. Det er også underviserne. Jeg har ikke umiddelbart noget link til de nævnte undersøgelser lige nu.
Men rent praktisk opstår der i visse situationer praktiske sprogforbistringer i de engelsksprogede virksomheder, når mennesker fra mange nationer, som har lært engelsk som 2. sprog, men hvis udtale og kulturbaggrund giver sig forskelligt udtryk i det engelske. Der opstår kommunikationsforvirring, selvom de formelt set taler samme sprog (engelsk).

Det er naturligvis de andre, som taler et uforståeligt engelsk ( ;-) ) men ikke desto mindre er det ikke helt så enkelt og ligetil, selvom man har lært samme sprog. Vi kan jo bare se de små regionale betydnings.forskydninger, vi har regionalt her til lands, hvor "du er så klog" kan have vidt forskellig betydning alt efter betoning og dialekt. Og det er endda på et fælles modersmål (1. sprog)

Line Palle Andersen

@Gert Romme
Dit indlæg afspejler forskellen mellem unge og voksenlæring, og du har helt ret i, at online læring fungerer fint eller i hvert fald bedre for voksne, simpelthen fordi de får deres sociale behov dækket et andet sted. En måde at definere forskellen mellem ung og voksen er netop, at ung = under uddannelse og voksen = på arbejdsmarkedet (eller klar til at være på arbejdsmarkedet). Man lærer helt anderledes, når man er på arbejdsmarkedet og præcis ved, hvad man skal anvende undervisningen til, end når man som ung er fuldtidsstuderende og ikke helt er klar over, hvordan viden, færdigheder og kompetencer efterfølgende skal bruges.
Når unge ikke lærer voldsomt meget af online undervisning så skyldes det i høj grad savnet efter det sociale. At man savner fællesskabet og er bange for, at det forsvinder, når man er forhindret i at vedligeholde det ved sin tilstedeværelse. Vi skal anerkende dette behov og tilgodese det ved bl.a. relationsdannelse i undervisningen og ikke bare tro, at der ligger en hurtig besparelse i at sætte strøm til undervisningen og nøjes med at afspille videoer.