Feature
Læsetid: 13 min.

Venstre har med Sophie Løhde fået en hård pragmatiker som politisk ordfører

Sophie Løhde er Venstres politiske ordfører i en tid, hvor partiet skal vænne sig til at være oppositionsparti og finde sig selv igen efter intern uro og coronakrise. Information tegner et portræt af den garvede Venstre-politiker, som beskrives som en hård chef og en pragmatiker, der er draget af den politiske magt
»Hun arbejder i døgndrift. Hun ringer ekstremt tidligt eller ekstremt sent. Og så er hun blevet en pitbull ved, at hun tør og kan spille op mod den skarpeste minister,« siger Venstres Michael Aastrup Jensen om sin folketingskollega Sophie Løhde.

»Hun arbejder i døgndrift. Hun ringer ekstremt tidligt eller ekstremt sent. Og så er hun blevet en pitbull ved, at hun tør og kan spille op mod den skarpeste minister,« siger Venstres Michael Aastrup Jensen om sin folketingskollega Sophie Løhde.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
24. juni 2020

Sophie Løhde er i hopla denne tirsdag eftermiddag i juni, da Information møder hende på Christiansborg til en snak. Hun kommer nærmest springende i sine stiletter ud fra sit kontor iført en kjole i turkisblå farve.

Der er ikke noget at sige til, at hun er i godt humør. Det er dagen, hvor Venstre netop har valgt ny gruppeledelse, efter Jakob Ellemann-Jensen har trukket sig som gruppeformand. Karsten Lauritzen er blevet den nye leder af gruppen med et stort flertal, og Sophie Løhde er genvalgt til gruppeledelsen – og som politisk ordfører.

Det har for Sophie Løhde med hendes egne ord været et »turbulent år«. For et år siden måtte hun sige farvel til sin ministerbil for at blive sundhedsordfører, da Venstre tabte regeringsmagten. Det var hun, lige indtil Lars Løkke Rasmussen blev tvunget til at trække sig – og hun blev udnævnt til politisk ordfører. Posten, hvor man er talerør for folketingsgruppen og har som en af sine fornemmeste opgaver at udfordre den siddende regering i pressen.

»Som politisk ordfører fra det største oppositionsparti er det ikke, fordi det første jeg gør om morgenen er at finde ud af, hvordan jeg bedst roser regeringen,« som hun siger.

Men begivenhederne i det forløbne år har ikke ligefrem givet Venstre noget stort overskud til at være et offensivt oppositionsparti, erkender Sophie Løhde. Det har været et år præget af intern uro, et formandsopgør og en coronakrise, som til tider har gjort Venstre helt usynlig og givet den socialdemokratiske regering arbejdsro. Det skal være slut nu, mener Sophie Løhde, som fortæller, at et nyt kapitel begynder for partiet. 

Den 36-årige folketingspolitiker har været i folketinget for Venstre i 13 år. Hun har længe været en af Lars Løkke Rasmussens betroede, sidder med i gruppeledelsen, har været i spil som næstformand og er nu altså politisk ordfører, hvor hun skal hjælpe Jakob Ellemann-Jensen med at generobre regeringsmagten. 

Røde pølser i kiosken

Sophie Løhde er vokset op i den nordsjællandske by Birkerød i et gult parcelhus fra 1960’erne. Hendes mor, Karin Løhde, var Venstre-borgmester i byen, og hendes far arbejdede i det private erhvervsliv. Hun beskriver en tryg og god opvækst, hvor to centrale værdier dominerede: at man har frihed under ansvar, og at pengene skal tjenes, før de kan bruges.

I 7.-8. klasse opdagede Sophie Løhde, at der var noget, der hed børnepenge. Hun spurgte, om hun ikke kunne få nogle af dem til at købe tøj for. Forældrene kiggede mærkeligt på hende og rystede på hovedet. Hvis hun ville have penge til overflødigheder, måtte hun tage et arbejde. Så hun fik et job som avisbud.

Der blev ikke talt meget om politik i hjemmet, som man ellers skulle tro, når husets matriark er bogmester. Man kan næppe sige, at forældrene pressede datteren i nogen bestemt politisk retning, og da slet ikke i Venstres.

Da Sophie Løhde blev teenager, tog hun hul på sit ungdomsoprør, som var at gå med gule fløjlsbukser, islandske sweatre og farve håret hennarødt. Hun engagerede sig i elevorganisationen Danske Skoleelever, som med hendes egne ord »var til den røde side«.

I 9. klasse skulle hun vælge et sted at være i en uges erhvervspraktik. Hun søgte hos SF, Socialdemokratiet, De Konservative og Venstre og kom ind alle steder undtagen sidstnævnte. Valget faldt på Socialdemokratiet, for Poul Nyrup var statsminister, og det virkede dragende på Sophie Løhde at være dér, hvor magten var.

Den unge folkeskoleelev fik lov at komme med til gruppemøderne, hvor hun sad med opmærksomme øjne og ører, mens statsministeren præsenterede regeringens dagsordener. 

Da ugen var omme, var hun ikke i tvivl om, at hun skulle være i politik. Men om fredagen måtte hun også erkende, at hun ikke var socialdemokrat. Da hun havde sagt farvel, gik hun direkte ned og meldte sig ind i Venstres Ungdom.

»Jeg var ikke rød i filten. Jeg er en meget mere frihedshungrende person, mens Socialdemokratiet var repræsentant for systemet. Det var et værdisammenstød for mig, der gjorde, at jeg måtte droppe det,« fortæller hun.

Sarah Hartvigsen Juncker

Den yngste i amtsrådet

Da Sophie Løhde var 18 år og gik på Birkerød Gymnasium, blev hun valgt ind som Danmarks yngste medlem af Amtsrådet. Det var på det tidspunkt, hvor Lars Løkke Rasmussen var amtrådsborgmester og altså også her, at hun første gang stiftede bekendtskab med manden, der senere skulle udpege hende til minister.

Det var en brat opvågnen for hende at komme i amtsrådet. Her indså hun, at det ikke var nok at mene alle de rigtige ting, have sine idealer og ideer om, hvordan ting kunne laves om.

»Man møder dagligdagens dilemmaer og udfordringer og finder ud af, at der også skal være penge til det.«

I amtet var hun omringet af en masse ældre – primært – mænd. Hun beskriver selv, hvordan hun kom ind, ung og fuld af selvtillid, men hurtigt fandt ud af, at hun havde meget at lære. Senere kom hun i regionsrådet, inden hun i 2007 stillede op til Folketinget og kom ind som den næststørste stemmesluger i den lokale kreds. 

Sofie Carsten Nielsen, der er politisk ordfører for De Radikale og også er opvokset i Birkerød, kan huske Løhde fra helt tilbage, da hun blev valgt ind i amtsrådet. Hun havde indtryk af, at hun var en ambitiøs og målrettet teenager.

»Hun har fået Venstre ind med modermælken – det var bare hendes parti. Hun fandt hele sit netværk i politik, hun er et politikerbarn. Det var imponerende, at hun vidste, hvad hun ville på det tidspunkt.«

Sophie Løhde bliver selv en gang imellem »lidt skræmt«, når hun tænker tilbage på den lange periode, hun har været i politik. Men hun understreger også, at hendes liv i lige så høj grad som for så mange andre har handlet om at være ung og gå igennem de identitetskriser, der kan opstå i 20’erne. Hun droppede for eksempel ud af jura, fordi hun ikke brød sig om kulturen på studiet, som hun beskriver som snobbet. 

Flere kilder beskriver hende som levebrødspolitiker, og til det svarer Sophie Løhde: »Jeg hører mange sige, at de gerne vil have unge ind i Folketinget og så nogen med en masse erfaring. Men man kan ikke både være ung og have 25 års erfaring fra en offentlig arbejdsplads. Da jeg startede, vidste jeg ikke, at det her var et tog, som bare ville blive ved med at køre.«

En drøm går i opfyldelse

En sommerdag efter valget i 2015 havde Sophie Løhde en god fornemmelse af, at Lars Løkke Rasmussen inden aftenen var omme ville være klar til at danne en regering. Hun tog sammen med sin kæreste – Ole Palmå, som i dag er administrerende direktør i Brøndby IF – op i sit lille sommerhus i Sverige for at »skovle ukrudt«.

Hun vidste ikke, om hun var en af dem, der ville få en opringning og et tilbud om at blive en del af regeringen. Op ad dagen ringede hendes telefon med hemmeligt nummer. Hun tog den med sitrende fingre. Men i den anden ende af røret var det bare en journalist, som ville spørge, om hun havde hørt noget nyt. Først klokken 21 bimlede telefonen igen. Denne gang var det statsministeren.

»Vil du være sundheds- og ældreminister,« spurgte Lars Løkke Rasmussen.

Sophie Løhde hoppede op i luften af glæde.

»Det var drømmen,« siger hun.

I mange år havde hun beskæftiget sig med sundhedsområdet, både i amtet og regionen og senere som sundhedsordfører for Venstre. Hun vidste, at det ville blive en stor udfordring at blive minister for området.

»Det er ikke svært at være en synlig sundhedsminister, for der er mange sager, man får forærende. Men det er svært at blive en synlig sundhedsminister for at have udrettet noget politisk. Og dét ville jeg gerne.«

I Dagens Medicin blev hun i 2016 udråbt som en af de mest indflydelsesrige sundhedsministre i nyere tid. Flere i sektoren roste hende for hendes evne til at være respektfuld og søge indblik. Hun stod blandt andet i spidsen for at gennemføre en ny kræftpakke.

Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, var imponeret over, hvor godt Sophie Løhde var inde i tingene som sundhedsminister.

»Man kunne godt mærke, at hun havde arbejdet med området i både amtet og regionen.«

Løhdes tidligere rådgiver Thomas Bille Winkel, der i dag er pressechef i Danske Spil, fortæller, at hun var ambitiøs og fagligt funderet.

»Hun vidste godt, hvor hun ville hen, så der kom ret klare retningslinjer og signaler til embedsværket i forhold til, hvilke ting hun ville ud over stepperne med.«

En ny opgave

Hendes tid som sundhedsminister varede dog kun to år. I 2018 måtte Lars Løkke Rasmussen danne regering med Liberal Alliance og De Konservative. Det betød også en ministerrokade, som flyttede Sophie Løhde fra sundhedsministeriet over i en ny stilling i finansministeriet som innovationsminister.

»Da jeg stoppede som sundhedsminister, fældede jeg nogle tårer. Det var ikke, fordi jeg ikke ville være innovationsminister, men det andet område betød bare så meget for mig,« fortæller Sophie Løhde.

Ideen med at have en innovationsminister var Lars Løkke Rasmussens og handlede i bund og grund om at reformere den offentlige sektor – at afbureaukratisere den. Den nye ministerpost var svær, konstaterer Sophie Løhde. De første uger sad hun på en flyttekasse, og den nye post skulle bygges op fra bunden.

»Hvis det havde været let, havde Løkke nok bedt nogle andre om at gøre det. Og jeg siger det med et glimt i øjet. Jeg vidste godt, at det ville blive supersvært.«

Hun var fra begyndelsen »pinligt bevidst« om, at man ikke bare går ind og laver alt om i den offentlige sektor på én gang ved at trykke på et par knapper. Hun var klar over, at kompleksiteten i sektoren var stor, og at man ikke kan betragte det offentlige som én samlet størrelse.

»Det ér jo den her supertanker, som gør, at de fleste i Danmark lever et godt liv. Den skulle ikke sættes ud af kurs, men man skulle lige forsøge at skubbe på den,« siger hun.

Der gik ikke lang tid, før hun måtte bruge al sin energi på overenskomstforhandlingerne med de offentligt ansatte i foråret 2018. Her kom hun i vælten og fungerede i høj grad som det politiske ansigt på de statslige arbejdsgivere.

Chefforhandleren for de statsligt ansatte, Flemming Vinther, fortæller, at man kunne mærke, at hun var ny på området og måske ikke helt inde i, hvad der strategisk var smartest at gøre i en overenskomstforhandling. Men han oplevede hende også som en politiker, der satte sig grundigt ind i tingene og styrede møderne hårdt.

Det var også tydeligt, at hun var en del yngre end de fleste rundt om bordet. Hun kunne køre på i mange timer, sove i tre og være klar igen, fortæller han.

»Hun kunne sige, at noget materiale skulle være klar om to timer, og så sad vi andre og tænkte, at det kunne de nok ikke nå. Men hun var utålmodig, og der skulle ske noget hele tiden og hurtigt.«

En selvmordsmission

Sophie Løhde kom i mål med en overenskomstaftale med de offentligt ansatte. Men alt i alt var det en hård ministertid for hende, mener flere kilder, Information har talt med.

»Det var hårdt – i hvert fald i begyndelsen – at få sparket døren ind‚« siger en kilde.

Ligesom Flemming Vinther oplevede det under OK18, lyder det fra flere sider, at hun forventede meget af sit embedsværk. Det var tydeligt, at hun ville opnå resultater, og det betød af og til, at hun var en hård chef.

Tidligere rådgiver Thomas Bille Winkel mener, at det er en del af jobbeskrivelsen, at man er disponibel på alle tider af døgnet og er klar til at ofre sig, når man arbejder for en toppolitiker. Og det skulle man med Sophie Løhde.

»Hun arbejder solen sort, hun skelner ikke mellem arbejde og privatliv. Det har sine forcer, når man som Sophie vil skabe resultater og leve op til den tillid, som vælgerne har vist hende,« siger han. 

Når man arbejder tæt på hende, betyder det også, at det kan være svært selv at få faste rammer.

»Man skal regne med at lægge mange timer i jobbet. Det er der nogle, der slår sig på. Men jeg tror, at mange i departementerne vil sige, at det er den pris, man betaler for at arbejde tæt på en toppolitiker,« siger han.

Sophie Løhde har hørt omtalen af, at hun skulle være hård, men giver ikke meget for det.

»Jeg stiller rigtig store krav til mig selv, og det gør jeg også til mine omgivelser. Hvis man bare gerne vil holde fri, så er det nok ikke mig, man skal arbejde for.«

Som innovationsminister endte hun med at lande den såkaldte sammenhængsreform, som indeholder seks reformspor, der alt i alt skal sikre bedre kvalitet og mindre bureaukrati i den offentlige sektor. Flere kilder kalder reformen en lidt flad omgang.

»Den vil næppe gå over i historien,« som en kilde konstaterer.

En anden påpeger, at hun blev stillet en opgave af »bibelske dimensioner«, og at Løkke ligefrem satte hende på lidt af en »selvmordsmission«.

»Det ville nærmest have krævet en revolution, hvis hun skulle have lykkedes ordentligt med det.«

Et sted midtimellem

Mens flere kilder tænker på Sophie Løhde som en, der er optaget af de store velfærdsområder, herunder sundhedssektoren, er det svært for dem at placere hende på en ideologisk skala. Og det er muligvis helt med vilje.

For et par uger siden lagde hun en selfie op på Facebook med partiets næstformand, Inger Støjberg, som i øjeblikket er hovedperson i Instrukskommissionen. Det er den, der skal undersøge forløbet omkring den tidligere udlændinge- og integrationsministers ulovlige instruks om at adskille mindreårige asylpar.

I opslaget understreger Sophie Løhde, at »Venstre er stærke modstandere af, at ældre mænd tvinger mindreårige piger til at være barnebrude«.

»Og vi støtter Ingers utrættelige kamp for de unge pigers frihed,« som hun skriver.

Der er flere, som påpeger, at Sophie Løhde er god til at danne alliancer i politik uden selv at støde nogen fra sig. Når hun støtter Inger Støjberg, handler det altså ikke nødvendigvis om, at hun er en hård værdikriger. 

»Hun er ikke dum, hun ved godt, at hvis hun skal frem i politik, så gælder det om ikke at få for mange kanter og støde sig på nogen. Det gælder om at skabe alliancer, og der kan hun sin politiske metier,« som en kilde siger.

Hun er altså både i stand til at støtte Inger Støjberg, men kan samtidig give indtryk af, at hun dybt inde er »klassisk liberal«. Hun placerer sig trygt mellem det liberale og nationalkonservative.

»Hun ville aldrig finde på håndtrykslovgivningen, men det rører hende ikke at stemme for den. Hun er ligeglad – det gør ikke ondt på hende på samme måde, som det gør på Jan E. Jørgensen,« siger en politisk kollega.

Selv mener hun, at hun er en pragmatiker, som »ikke kan få en hel aften til at gå med at diskutere tørklæder«.

»Jeg vil ikke kalde mig selv for nationalkonservativ, men jeg er heller ikke liberalist. Det vigtigste for mig er at skabe lige muligheder for alle. Jeg er liberal, men passer ikke ind i bokse.«

Det politiske projekt

Blandt partifæller er der stor tilfredshed med Sophie Løhde som politisk ordfører. Michael Aastrup Jensen, som Sophie Løhde første gang mødte, da hun arbejdede for ham som assistent i Folketinget tilbage i 2005, fremhæver, at hun får gruppen til at føle, at de spiller på ét hold – »selv om hun står som løjtnant på skibet«.

»Hun arbejder i døgndrift. Hun ringer ekstremt tidligt eller ekstremt sent. Og så er hun blevet en pitbull ved, at hun tør og kan spille op mod den skarpeste minister.«

Hendes politiske ordførerkollega fra De Konservative, Mette Abildgaard, mener, at hun er skarp, både i retorikken og budskaberne, og udfylder den rolle, hun er tiltænkt i Venstre – »Hun vågner op hver morgen og tænker: Hvordan kan jeg hamre regeringen i hovedet i dag?«

»For mig er det noget andet at være politisk ordfører. Jeg vil gerne kritisere, men søger i mindre grad de evige konfrontationer. Det gør mit parti heller ikke. Men jeg tror ikke, at Sophie skal stå og overveje længe, om hun skal komme med en kritisk bemærkning. Og det er fair nok, for det er også den rolle, hun er castet til.«

Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti mener derimod, at Sophie Løhde har potentiale til at være mere hårdtslående, end hun er i dag.

»Men det tror jeg også handler om, at Venstre står et nyt sted. Jeg kunne godt tænke mig, at hun er mere i front og får vist, hvad forskellen er på Socialdemokratiet og Venstre,« siger hun.

Sophie Løhde håber, at det næste år vil være lidt mindre dramatisk end det foregående, så der bliver tid til, at hendes parti kan finde ind til sig selv – uden konstant at skulle gå på kompromis med samarbejdspartnere i en regering. Hun mener selv, at Venstre skal lægge mere vægt på den økonomiske dagsorden, som før coronakrisen ifølge hende ikke fyldte særligt meget.

Forudsætningen for, at vi kan gøre det, vi vil, er, at vi har pengene, som hun siger. Det er nøglen.

»Politik handler om prioriteringer – og at der også er et valg om, at der alt andet lige er en regning, der skal betales.«

På den måde kommer hendes opgave den næste tid blandt andet til at gå ud på at prædike det budskab, hun selv fik ind med modermælken: at pengene skal tjenes, før de kan bruges.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det lyder ret "sjovt" at Venstre med SL's ord skal have penge før de kan bruges. Hvorfor forslår Venstre så midlertidigt at halverer Momsen?
Er det ikke at bruge pengene før "man" har dem?

Ligeledes hvis det er for at give de lavtlønnede flere penge, var det så ikke bedre at halvere Momsen permanent for bæredygtige dagligvarer?

Birte Pedersen, Helle Walther, Ib Christensen, Ete Forchhammer , John Poulsen, Anker Heegaard, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

»Venstre er stærke modstandere af, at ældre mænd tvinger mindreårige piger til at være barnebrude«.

Åh ja, og vi andre er SELVFØLGELIG stærke tilhængere 'at ældre mænd tvinger mindreårige piger til at være barnebrude' - og så er vi da vist i øvrigt et par stykker, som tilligemed også går ind for at også politikere og ministre overholder loven.
Suk!

Birte Pedersen, Helle Walther, Lars Bo Jensen, Ib Christensen, jørgen djørup, Ete Forchhammer , jens rasmussen, René Arestrup, Jeppe Bundgaard, John Poulsen, Kristian Spangsbo, Jesper Sano Højdal, Dorte Sørensen, Anker Heegaard, Hanne Ribens, Tina Peirano, Eva Schwanenflügel, Jane Doe, Anders Sørensen, Rolf Andersen, Hans Larsen, Steen K Petersen, Freddie Vindberg og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

- Og bare lige:
Hvis Venstre havde været skarpere, havde de nok valgt SL som formand, men hold endelig fast ved den unge Ellemann-Jensen - lige indtil solen brænder ud, vi takker fra rød stue af...

Birte Pedersen, Anker Heegaard, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Hun sparkede døren ind ? ved OK-forhandlingerne ? Såvidt jeg husker ramlede hun ind i et bragende nederlag.

Birte Pedersen, Helle Walther, Torben K L Jensen, John Poulsen, Dorte Sørensen, Anker Heegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Lige nu er det heldigvis ret ligegyldigt hvorledes det står til i Venstre.

Birte Pedersen, Jan Fritsbøger og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Anker Heegaard

Sophie Løhde er sikkert dygtig, men for mig står hun for præcis den blå retorik, som graver grøfter frem for at bygge broer .... tænde ild i stedet for at slukke.
Den måde at føre sig frem på, tror jeg rigtig mange mennesker er trætte af, efter Løkkes regeringsperioder.
Spædende hvilke skvulp hun vil give internt i Venstre.

Birte Pedersen, Helle Walther, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer , John Poulsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Sophie Løhde er, i lighed med hovedparten af vor øvrige politiske magtelite, alt for højt lønnet, alt for uerfaren med det brede samfundsliv og alt for optaget af selv at blive synlig. Sophie Løhde er dygtig til at demonstrere handlekraft i et parlamentarisk cirkus, som bypasser den brede befolkning i selv de mest afgørende beslutninger - og Sophie er god til at posere som en stærk leder. Skarp og 'inde i tingene'. Som menneske har hun krav på alt mulig personlig respekt, som (medieret) politiker er hun (endnu) en demonstration af forførelse ... og forarmelsen af det danske folkedemokrati, også hun taler om og for.

Helle Walther

Jeg oplever omtalte politiske ordfører fra Venstre, som giftig, arrogant, direkte ubehagelig ind i mellem i sin form, og foretrækker bestemt Ellemann, som formand.Jeg tror ikke, han kan vinde næste valg, men nok senere, når han har fået mere pondus. Hun styrer med to andre, den omtalte L bande partiet Venstre fuldstændigt. De andre må blive godt sure efterhånden. Flere er bedre og dygtigere politikere end Støjberg og Løhde, de laver grøfter også eget parti og de andre blå partier.