Læsetid: 3 min.

Vismænd: Danmark bør arbejde for finanspolitiske lempelser i hele EU

De økonomiske vismænd er optimistiske i ny prognose for dansk økonomi. Men meget afhænger af, hvordan situationen udvikler sig i resten af verden. Derfor bør Danmark arbejde for lempelser af finanspolitikken i hele Europa
»Man skal prøve på at fremme ekspansiv finanspolitik på tværs af Europa. Det må være en væsentlig interesse for Danmark, at det kommer til at ske,« siger økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard, der er såkaldt overvismand.

»Man skal prøve på at fremme ekspansiv finanspolitik på tværs af Europa. Det må være en væsentlig interesse for Danmark, at det kommer til at ske,« siger økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard, der er såkaldt overvismand.

Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

17. juni 2020

Coronakrisen er global, og det rammer dansk økonomi hårdt, hvis krisen bliver lang og dyb på de markeder, som danske virksomheder eksporterer til.

Derfor bør Danmark arbejde for tiltag, der understøtter, at finanspolitikken bliver lempet i hele Europa. Det skriver De Økonomiske Råd i en ny rapport, der udkom tirsdag.

»Man skal prøve på at fremme ekspansiv finanspolitik på tværs af Europa. Det må være en væsentlig interesse for Danmark, at det kommer til at ske,« siger økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard, der er såkaldt overvismand.

»I det tilfælde, at man i utilstrækkelig grad eller for sent begynder at føre stimulerende politik i Europa, så er det også noget, der vil indebære en regning for Danmark,« siger han.

Her er det i Danmarks interesse, at de forskellige lande får mulighed for at stimulere deres økonomi, også selv om det kræver, at de får tilført penge, som ikke bare er lån.

»Noget af det kan måske ske via lån, men realistisk set bliver noget af det nødt til at ske via overførsler. Ellers er det svært at forestille sig, at det kan ske i tilstrækkeligt omfang,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Udover en finanspolitik, der understøtter efterspørgslen, er det centralt, at også de andre lande begynder at udfase deres hjælpepakker.

Vismændene har i et stykke tid opfordret til, at de danske hjælpepakker bliver udfaset hurtigt muligt, og det samme skal ske i resten af Europa. Ellers risikerer danske virksomheder at blive negativt påvirket.

Undgå finanskrisefejlen

EU-Kommissionen annoncerede tidligt i coronakrisen, at man for første gang nogensinde suspenderede kravene til de nationale budgetunderskud. Dermed fik medlemslandene mulighed for at operere med langt højere statsunderskud end normalt i arbejdet med at kontrollere pandemien og den følgende økonomiske krise.

Ifølge vismændene bør det nu grundigt overvejes, om EU ikke snart skal melde ud, at en tilsvarende suspension også gælder for 2021, så landene har mulighed for »en mere hensigtsmæssig dosering og timing af finanspolitiske tiltag«.

»Vi kan meget vel være i en situation, hvor vi også i 2021 har nogle ret voldsomme problemer på tværs af Europa, og hvor statsfinanserne derfor er udfordret. Så er det ikke i den situation, hvor budgetdisciplin er det mest afgørende,« siger Carl-Johan Dalgaard.

En overvejelse, som Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, også betegner som helt afgørende.

»At de var hurtigt ude med suspenderingen gav os nogle finanspolitiske muskler til at håndtere krisen. Men det springende punkt er, om de også ser sådan på det i 2021. Jeg håber meget, at de har lært af fejltagelsen under finanskrisen, hvor man alt for hurtigt trak i håndbremsen og delte henstillinger ud til højre og venstre,« siger han.

Optimistiske vismænd

I diskussionsoplægget er vismændene mere optimistiske end flere andre toneangivende skøn for dansk økonomi. Finansministeriet vurderede i maj, at BNP ville falde med 5,3 procent i år, mens OECD har vurderet, at faldet vil blive 5,8 procent.

Her vurderer vismændene i deres hovedscenarie, at faldet vil blive på 4,5 procent i år og rette sig så meget i 2021, at økonomien kun vil ligge en procent lavere, end hvis coronakrisen ikke havde fundet sted.

Det nye skøn rammer nogenlunde samme niveau, som det mest optimistiske scenarie i den foregående vismandsrapport fra april.

»Vi har set en udvikling, som har været lidt mere positiv på forbrugssiden og boligmarkedet, end hvad vi regnede med i april. På den anden side har udviklingen fra omverdenen været lidt mere negativ,« siger Carl-Johan Dalgaard.

»Det falder så sådan ud, at det går nogenlunde lige op i den her scenarieanalyse. Men det er klart, at der er enormt stor usikkerhed, og der er meget, der kan gøre, at det bliver markant værre, end det vi ser ind i nu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

EU og medlemslandene bør investere massivt i innovation og udvikling af bæredygtige løsninger og teknologier igennem de kommende år. Det vil medvirke til løsningen de enorme udfordringer klimaforandring vil medfører, skabe en masse arbejdspladser og medføre et teknologisk tigerspring i innovation og udvikling af bæredygtige teknologier. Og største delen af pengene vender jo tilbage i enten sparet investeringer i afværgelse af klimaforandring og fremtidig ressource knaphed, samt salg og eksport af de udviklede bæredygtige teknologier til andre dele af verden.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Hvis ikke andet, så kan man hæfte sig ved formuleringen der er såkaldt overvismand. I Danmark har økonomer i årtier haft status af "vismænd". Der er mig bekendt ikke noget andet land i verden, som er kommet på den mærkelige idé, antagelig af den grund, at alle andre folkeslag forbinder visdom med andre indsigter end den økonomiske og tænker, at det må være et komplet åndeligt forarmet folk, som ikke har andet end økonomer som sine vismænd.

Som formuleringen i artiklen stærkt antyder, så er betegnelsen ikke officiel. Hvis jeg ikke husker forkert, er det noget TV-Avisens medarbejder Hans Bischoff har fundet på, - for adskillige årtier siden!, og siden da har danske medier refleksionsløst efterplapret dette skrækeksempel på instrumentel fornuft. Sikke et land.

Jørgen Tryggestad, Eva Schwanenflügel, Jes Balle Hansen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Det er jo som på en frostdag, at tisse i bukserne for at få varmen. Man er selvfølgelig nødt til at indregne konsekvenserne for vores biosfære i alle økonomiske målinger. Så vi ikke, igen, får smadret økonomien som her under corona.
For det er særdeles sandsynligt at der er forbindelse mellem epidemi og pandemi . Og massedød af arter og biosfære. Satte man alt virus på jorden på række ville det række ud til galaksens yderkant. Vi kan måske aldrig forstå hvordan virsus fungere i vores økosystem og mhst. livets udvikling.
Men mon ikke der er forbindelse mellem epidemi udbrud og tab af biodiversitet.
Måske er coronakrisen et eksempel på at indregner vi ikke vores biosfære i de økonomiske modeller. Kan vi stå tilbage med massiv minusvækst. Herman Daly påpegede det , allerede i 2008 med bogen Virkelighedens Økonomi ( tror jeg den hed )
Og at den lykke vi kan opnå med større og større forbrug er en relativ ting. Det tror jeg , egentligt, de fleste er klar over.

Den der , våde, hvide Imperialistiske drøm at selvom det er vestens forbrug der har skabt disse klimaforandringer og tab af biodiversitet. Så løser vi det ved at vi ude i fremtiden teknologier, og med biler og produktioner som er drevet af vores gode intentioner.
Når jeg skriver "hvide Imperialistiske" Så lad mig give et eksempel fra vores værdipolitiske yderfløje. Udtaler man- Skal indvandrer og efterkommere ikke indordne sig efter den danske kultur.- Er den ene fløj straks i det røde felt og trækker racismekortet. Men samtidig forventer de at lande i Afrika, Mellemøsten og Asien skal indordne sig efter vores demokratiske og økonomiske modeller.
Og højrefløjen kræver at emigranter og flygtninge indretter sig efter vores kultur og tænkemåde, men samtidig forventer de også at , ikke hvide lande indordner sig efter vores opfattelse.
Imperialismen sidder dybt i næsten alle hvide mennesker. Det er ikke vores demokratiske opdragelse, Kirkegård eller Grundvig som er kernen i vores livsopfattelse. Det er et billede som kan illustreres med tegningen. Hvor man ser, først en abe, en oprejst abe, en neandertaler og et hvidt menneske. Og mellem neandertaleren og den hvide putter vi en sort, en indianer og en asiat. Det er den måde vi ser os selv på- og ser verden på- og ser os selv i verden på. Inklusiv Kirkegård og Grundvig.

Mikael Velschow-Rasmussen

Et svar til Jørgen M:
(Apropos hvorfor vi kalder dem for vismænd)

I en artikel i Ræson skrives der:
- "Titlen ’økonomiske vismænd’ har fulgt formændene for Det Økonomiske Råd siden dets begyndelse. Den skyldes efter sigende en sarkastisk bemærkning fra den konservative politiker Poul Møller i forbindelse med Rådets grundlæggelse i 1962. Han frygtede, at regeringen ville bruge det nye samfundsøkonomiske råd til at fralægge sig ansvaret for vanskelige politiske beslutninger. Betænkeligheden gik på, at rådet kunne blive, som Møller sagde dengang, “det ly, den skærm, som vil blive opstillet, og man vil sige: ja, men nu ligger denne sag hos disse tre vise mænd, og så må vi jo håbe, at de finder frem til en løsning; lad os nu afvente, lad os se, hvad de når til”. Kort efter blev titlen taget op i Politiken i en positivt ladet tone".

Link til artiklen, der vistnok kan læses af alle (ikke bag betalingsmur):
https://www.raeson.dk/2020/johan-og-esther-michelsen-kjeldahl-hvorfor-ka...

Artiklen har også link til dokument, der optræder som kilde til ovenstående forklaring:
https://tidsskrift.dk/nationaloekonomisktidsskrift/article/view/64147/91593

Eva Schwanenflügel, Jes Balle Hansen , Hanne Utoft, Gert Romme og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Jørgen Mathiasen:

Jeg er enig i, at det er problematisk, at betegne Det Økonomiske Råds (for nu at bruge den officielle betegnelse) medlemmer som vismænd og en af disse som overvismand.

Men er det kun i Danmark, at økonomiske eksperter betegnes vismænd? Mig bekendt er det også tilfældet i Tyskland, hvor Der Sachverständigenrat zur Begutachtung der gesamtwirtschaftlichen Entwicklung ofte betegnes som Die Fünf Weisen.

Derimod har jeg ikke hørt om noget tilsvarende i andre lande – og hverken det amerikanske Council of Economic Advisors (der i øvrigt er knyttet til Det Hvide Hus) eller det franske Conseil d’Analyse Economique (der er uafhængigt), omtales på denne måde.

Artiklen drejede sig egentlig om Danmark bør arbejde for finanspolitiske lempelser i hele EU. Dette emne er i høj grad relevant, men måske er emnet for vanskeligt, for kommentarerne kom hurtigt til at dreje sig om betegnelsen for regeringens økonomiske rådgivere.

Man kan selvfølgelig altid diskutere betegnelsens relevans, selv om det nok egentlig er uvigtigt omkring dette emne. Men når der så stilles tvivl om, at andre lande nu også skulle have tilsvarende rådgivere, er der blot at oplyse, at det har de lande jeg har haft nært kendskab til i hvert fald.

Det er jo ret umuligt for de enkelte folkevalgt politikere at have ekspertviden om alt, og derfor har landene en række formelle special-rådgivere, der ofte kommer fra landets højere uddannelsessteder. De fleste er faste rådgivere, men i ganske enkelte lande medbringer skiftende regeringer visse af deres rådgivere.

Jørgen Mathiasen

@Henrik Plaschke
I dagligsproget findes der betegnelsen die fünf Wirtschaftsweisen, men man skal blot tage "Wirtschafts" væk, så er vi tilbage til udgangspunktet, og man kan naturligvis ikke helt udelukke at det sker, men "overvismand" er jo helt i hegnet.

@Gert Romme
Jeg har kommenteret sproget i artiklen og en dårlig vane hos journalister. Der er ingen grund til at kritisere, at regeringen lader sig rådgive af kyndige mennesker, og de vurderinger, som formanden for det økonomiske råd har givet af den øjeblikkelige situation, forekommer mig at være temmelig velplacerede. Han taler også om en vis usikkerhed i prognoserne, og det er utvivlsomt klogt.

Jens Ole Mortensen

Men analysen er blottet for andet en kortsigtet mainstream økonomi. Selvom økonomiske økonomer har forudset fald af biodiversitet, med næsten laserskarp præcision. Jeg ved sq godt at fra et kortsigtet økonomisk synspunkt er der flere penge i at satse på den finansielle sektor. Da mindst 70 % af vores økonomi ligger i den finansielle sektor. Men det er som et højhus på lerfødder. Uanset hvor meget co2 udledning der nedsættes vil Earth Overshoot Day rykke nærmere. Og satser man på den finansielle sektor vil en global nedsættelse af co2 udslip ikke være mulig. Da mange lande som f.eks. Kina ikke nedsætter sit co2 forbrug. Og den finansielle sektor hvidvasker alt i forhold til klimaet.
Selvom det umiddelbart ville nedsætte væksten. Ville jeg foretrække at man gør det modsatte. Rundbarberer den finansielle sektor og satser på den mikroøkonomiske . Såsom virksomheder og offentlig infrastruktur. For det er usvigelig sikkert at hvis Earth Overshoot Day rykker nærmere og nærmere, vil det få voldsomme konsekvenser på et tidspunkter. Ikke mindst økonomiske konsekvenser. Vandmangel, endeløse flygtningestrømme, pandemi, fødevaremangel og politiske omvæltninger. Og så står vi tilbage med en sølle mikro og virksomhedsøkonomi. Og muligvis også en elendig offentlig infrastruktur.
Jeg vil vove at påstå, at hvis, man i dag vil opnå gevinst af aktieinvesteringer. Er man nødt til at investere på en negativ udvikling.
F. eks. investere i Kinesiske selskaber frem for vestlige. Investere i krise, krige ol. Og short-selling. Det´ har de smarte aktie spekulanter sikkert allerede indset. Mens godtroende mennesker binder deres penge i pensionsopsparinger , bundet for 30-40 år frem. Og i det´ de tror er klimavenlige aktier, men mister det hele rup og stup.
Det eneste problem for aktiespekulanter er at deres gevinster kan blive pokkers svære at omsætte til reelle værdier. For prøver de at veksle overskudet til penge . Kan skattefar være over dem som sovsen over kartoflerne. ( som en bokser engang sagde )