Interview
Læsetid: 8 min.

Efter års kritik af Finanstilsynet: Ny forkvinde vil sikre ordentlighed i finanssektoren

For første gang får Finanstilsynet en bestyrelsesforkvinde, der har brugt sin karriere på at bekæmpe skattely og hvidvask samt styrke den finansielle regulering. Og for professor Nina Legind er tilliden til finanssektoren en forudsætning for sunde banker. De seneste års skandalesager har derfor konsekvenser for hele samfundet, siger hun
Den 53-årige Nina Legind, blev i sidste uge præsenteret som ny forkvinde for Finansinstilsynets bestyrelse. Hun er den første kvinde på posten, er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og afløser David Lando.

Den 53-årige Nina Legind, blev i sidste uge præsenteret som ny forkvinde for Finansinstilsynets bestyrelse. Hun er den første kvinde på posten, er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og afløser David Lando.

Sophia Juliane Lydolph

Indland
7. juli 2020

Det var opsigtsvækkende, da Socialdemokratiets Morten Bødskov i februar 2019 stillede sig op på landsdækkende tv. Der var kun få måneder til valget, og med sig havde Bødskov et simpelt, men hårdtslående budskab:

Socialdemokratiet forlangte, at hele Finanstilsynets seks mand store bestyrelse skulle skiftes ud.

I årene forinden havde en lang række skandaler i bank- og finanssektoren set dagens lys og bidraget til en tillidskrise mellem befolkningen og sektoren. Undervejs var statens finansielle vagthund, der fører tilsyn med sektoren, selv blevet udstillet og udsat for kritik, og Socialdemokratiet havde mistet tilliden.

»Finanstilsynet har brug for en ny start,« sagde Morten Bødskov, der dengang var erhvervsordfører, og som i dag er skatteminister, til Information.

Episoden viser, hvor meget fokus der i den periode var på finanssektoren og Finanstilsynet som demokratiets tilsynsførende myndighed. Og nu er der så kommet et nyt ansigt i front for tilsynet, efter at erhvervsminister Simon Kollerup (S) sidste uge præsenterede 53-årige Nina Legind som ny formand for Finanstilsynets bestyrelse.

Nina Legind er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, den første kvinde nogensinde på posten og afløser David Lando, som på forhånd havde meddelt, at han ikke ønskede at fortsætte.

»Der er ingen tvivl om, at det for mig har været vigtigt, at det ikke er en person, der kommer direkte fra den finansielle sektor,« siger Simon Kollerup til Information og tilføjer, at nye karensregler i øvrigt begrænser den mulighed.

Rokaden sker efter nogle turbulente år for Finanstilsynet. Først var der den altoverskyggende hvidvasksag, der blandt andet satte tilsynet under lup hos Den Europæiske Bankmyndighed. Herhjemme blev Finanstilsynet kritiseret af eksperter, venstrefløjspartier og De Konservatives daværende erhvervsminister, Rasmus Jarlov, for ikke at være gået hårdt nok til Danske Bank og for ikke at have udnyttet de beføjelser, det havde for at gribe ind.

Der var kritik af, at tilsynet generelt ikke var opsøgende nok, men i stedet ofte stolede på oplysninger fra de institutioner, det skal kontrollere. Og der var kritik af hyppige personaleudvekslinger mellem sektoren og tilsynsmyndigheden, hvor de samme personer skiftede fra den ene side af bordet til den anden side og omvendt. Noget, som ifølge flere politikere risikerede at skabe »kasketforvirring« og dobbeltroller.

Nina Legind vil ikke udtale sig om de konkrete sager. Men »selvfølgelig« skulle tilsynet ikke have stolet så meget på Danske Bank, siger hun.

Hun mener dog, at Folketinget har håndteret kritikpunkterne via de seneste års politiske aftaler: Tilsynet er blevet oprustet og kan nu lave flere inspektioner, det har fået mere vidtgående beføjelser, medarbejdernes karensperioder er gjort strengere, og der er stillet krav om »egnethed« og »hæderlighed« til tilsynets bestyrelsesmedlemmer. For bare at give nogle få eksempler.

»Jeg er selvfølgelig opmærksom på den kritik, der har været. Men den kritik er blevet lukket. Og jeg synes, at David Lando og den øvrige bestyrelse har lagt en linje, som jeg godt kan fortsætte. Det er ikke det samme, som at jeg ikke kan blive klogere. Men jeg har ekstremt fokus på den opgave, der ligger foran mig,« siger Nina Legind.

Spørgsmålet er så, hvordan Nina Legind vil varetage opgaven som øverste chef for den myndighed, der er sat i verden for at sikre ordentlighed og robusthed i den finansielle sektor.

Fokus på ordentlighed

Man skal ikke dykke langt ned i den nye formands baggrund for at kunne konstatere, at hun har en anden profil end de seneste to folk på posten, der begge havde en fortid i finanssektoren.

Den ene, Henrik Ramlau-Hansen, måtte i foråret 2018 trække sig som formand for Finanstilsynet på grund af hvidvasksagen i Danske Bank. Han havde tidligere været økonomidirektør i banken – blandt andet med det øverste ansvar for, at man efterlevede gældende lovgivning. Han er i dag sigtet i hvidvasksagen.

Hans efterfølger, professor David Lando, en internationalt anerkendt forsker i kreditrisiko, måtte også ud i et stormvejr. I Børsen kom det frem, at han fra 2005 til 2011 sad i bestyrelsen i kapitalforeningen Investin Pro, som Nordea i 2008 brugte til at spekulere i schweizisk udbytteskat. David Lando erklærede i en redegørelse, at han ikke kendte til Nordeas udbytteageren og gik fri – men sagen var en medvirkende årsag til, at Socialdemokratiet krævede bestyrelsens afgang.

Nina Legind har brugt sin karriere på at studere reguleringen af den finansielle sektor. Hun har publiceret artikler om eftersyn af den finansielle regulering, styrket indsats mod skattely og skærpelse af rådgiveransvar og hvidvask. Og hun har siddet i ministernedsatte ekspertgrupper med samme sigte. Kommer hun med et større fokus på kriminalitetsbekæmpelse end sine forgængere?

»Jeg har ikke selv tænkt på det på den måde,« siger Nina Legind og holder en tænkepause:

»David Lando har været en kompetent formand, og mit indtryk er, at han har defineret en god model for bestyrelsesarbejdet. Men når det er sagt, er det da rigtigt, at jeg især har beskæftiget mig med ordentlighed i sektoren. Når jeg har siddet i forskellige udvalg og arbejdsgrupper, så er det selvfølgelig, fordi jeg generelt har et fokus på ordentlighed. Så det prædikat kan man nok godt sætte på mig,« siger hun.

Spørger man erhvervsminister Simon Kollerup, har ordentlighed og tillid været nøgleord i valget af ny formand. De næste år kommer i høj grad til at handle om »tillidsopbygning til den finansielle sektor«, mener han, for Finanstilsynet har en helt central opgave »for Danmark og danskerne«.

»Jeg har ledt efter en kandidat, der kan levere på de opgaver, som skal understøtte en finansiel sektor med de allerhøjeste standarder inden for ordentlighed og tillid. Og som kan tage fat om svære spørgsmål som hvidvask, der har martret sektoren og os som danskerne i de senere år,« siger han.

Her er Nina Legind »det perfekte match«, mener Simon Kollerup.

»Med Nina Legind får vi en formand for tilsynet, der har tårnhøje juridiske kompetencer, stor indsigt i den finansielle sektor og samtidig blik for den tillid, som danskerne skal kunne fæstne til finanssektoren,« siger han.

Tillid og robusthed går hånd i hånd

Som noget af det første skal Nina Legind nu i gang med at lave en 2025-strategi for Finanstilsynet. Den hidtidige 2020-strategi blev lavet i 2016 og hedder »berettiget tillid til det finansielle system«.

Nina Legind vil ikke udtale sig om, hvorvidt Finanstilsynet kom i mål med at sikre »berettiget tillid« til finanssektoren inden 2020.

»Men hvis du spørger mig om danskernes tillid til de finansielle markeder, så er det da i hvert fald stadig et tema,« indskyder hun.

Nina Legind vil også gerne løfte lidt af sløret for sine egne tanker om den nye 2025-strategi. Der er nemlig to centrale elementer, som Nina Legind mener hænger uløseligt sammen: tillid til sektoren og sektorens egen robusthed.

Tillid og ordentlighed handler blandt andet om gode finansielle produkter, forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering samt ordentlighed på de finansielle markeder. Og robusthed handler om ting som sektorens kapital, solvens og risici.

»Skandaler har betydning for tilliden til sektoren og den enkelte bank. Og dermed også for de produkter, som kunderne efterspørger hos deres bank, og som kan have stor betydning for privatøkonomien. Når kunderne taber tilliden til bankerne, får bankerne sværere ved at afsætte deres produkter og derfor alt andet lige et mindre indtjeningsgrundlag. På den måde hænger tillid og robusthed sammen,« siger hun.

Som ny forkvinde vil Nina Legind ikke selv fremhæve konkrete sager i enkelte banker. Men der findes eksempler, som illustrerer hendes pointe. Det nyeste er måske sidste års Flexinvest Fri-skandale i Danske Bank. Her politianmeldte Finanstilsynet banken for at have solgt et investeringsprodukt, som banken ligefrem forventede, at kunderne ville tabe penge på.

Den nytiltrådte topchef Chris Vogelzang undskyldte og lovede erstatning, men i Børsen vurderede eksperter mandag, at banken stadig sælger produktet. Det er en sag, som risikerer at tære alvorligt på tilliden til og robustheden i landets største bank, der kan ende med at skulle nedskrive et stort millionbeløb i en erstatningssag.

»Kunderne skal kunne stole på det investeringsunivers, de tilbydes. Det er afgørende, at de ikke tilbydes produkter og ydelser, som påfører dem uforholdsmæssige store risici,« siger Nina Legind. 

»Hvis danskerne taber tilliden til sektoren eksempelvis i forhold til at spare op til pension, så har kunderne til den tid ikke det nødvendige forsørgelsesgrundlag. Det er jo helt afgørende for kunden, men så sandelig også for kundens bank. For hvis kunden har en dårlig økonomi, så er risikoen for banken alt andet lige også større,« siger Nina Legind.

Skandaler kommer hurtigere frem

De senere års erhvervsskandaler har været omfattende og involveret både banker, pensionsselskaber, advokatfirmaer med flere. En af de mere opsigtsvækkende var, da ATP-topchefen Christian Hyldahl i november 2018 måtte trække sig, efter at det var kommet frem, at han i sin Nordea-fortid havde stået i spidsen for en afdeling, der ad flere omgange spekulerede i refusion af udbytteskat i Schweiz og Frankrig.

Det paradoksale var, at Hyldahl som ATP-direktør selv havde været med til at sætte nye høje standarder for ansvarlighed i den danske pensionsgigant. Alligevel blev han ramt af nye højere forventninger til den finansielle sektors ansvarlighed.

»Samfundet har flyttet sig, men den finansielle verden har været for længe om at flytte sig med,« som Linda Nielsen, professor i Global Governance på Københavns Universitet, forklarede i Information.

Senere på året måtte Michael Rasmussen, formand i brancheorganisationen Finans Danmark, gå bodsgang på vegne af sektoren med et kollektivt »undskyld« til samfundet og syv historiske ord: »Vi skal aldrig sætte profit før etik«.

Nina Legind er enig i, at de moralske standarder har flyttet sig hurtigt i samfundet. En forklaring skal findes i digitaliseringen, mener hun.

»Den digitale udvikling har medført en enorm gennemsigtighed, der ikke var der før. Panama Papers havde formentlig aldrig set dagens lys, hvis man skulle stå om natten og kopiere alle arkene. I dag har vi som samfund fået en indsigt, vi ikke havde før. Og det har haft betydning for samfundets fokus på de standarder, sektoren skal leve op til,« siger Nina Legind.

»Det er ikke det samme som at sige, at der ikke har været sager før. For det har der. Og der kommer nok også flere.«

– Hvad betyder de højere moralske standarder for din rolle som statens finansielle vagthund?

»Det betyder noget for hastigheden af Finanstilsynets arbejde, fordi sagerne udvikler sig hurtigere. Og den større gennemsigtighed gør, at vi ser sager, vi formentlig ikke så før. Men som jeg sagde tidligere, så er en stor del af reguleringen på plads, og tilsynet har fået stærke indgrebsbeføjelser. Nu handler det ikke om mere regulering, men om at vi skal sikre effektiv håndhævelse og sanktionering.«

– Simon Kollerup taler om tilliden til finanssektoren. Men er din opgave også at genopbygge tilliden til Finanstilsynet?

»Det er klart, at den danske befolkning skal have tillid til, at myndighederne varetager opgaven med at opretholde ordentlighed i den finansielle sektor. Men jeg er ikke der, hvor jeg vil sige, at der er en tillidskrise i forhold til tilsynet. Overhovedet,« siger Nina Legind.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det var dog en glimrende udnævnelse.

Fingrene krydset, og held og lykke til Forkvinde Nina Legind :-)

Lone Hansen, Rolf Andersen, Bent Gregersen, David Zennaro, Frederikke Nielsen, ingemaje lange, Holger Nielsen og Miklôs Tōtfalusi anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

hmm tjah, nu er det jo bare sådan at finanssektoren som helhed ikke kan andet end stille kapital til rådighed for de grådige, og dermed bidrage til den løbende omfordeling fra fattig til rig, finanssektoren beskæftiger sig jo med afkast af kapital, og med kapital kan man købe lidt af værdien af andre menneskers arbejde, penge kan ikke formere sig uden arbejde udført af mennesker, som så faktisk bliver snydt for lidt af værdien af det arbejde de udfører, det var dette fænomen som marx kaldte udbytning og det handler sådan set om at investorer nasser på dem som skaber værdi med deres arbejde, og derfor kan leve i overflod og rigdom helt uden at yde værdi til fællesskabet, altså er en egentlig etisk finanssektor umulig uanset hvilke ambitioner Nina måtte have, penge i sig selv er værdiløse de er blot et værktøj til fordeling af værdi og uretfærdigheden er så at sige indbygget i fænomenet penge.
en langt bedre ide end penge er rettigheder til at få indfriet basale fornødenheder, og så kan man derudover skabe sig ret til mere end det fornødne ved selv at yde mere end man konsumerer, og lige for at komme kritik i forkøbet, så er økonomisk incitament en ret dårlig ide hvis man tager klimaproblemet alvorligt, jeg savner et incitament til nøjsomhed / beskedenhed og lavt forbrug som der jo er langt mere brug for.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jamen så håber vi som så ofte før på ordentlighed.

Blot svært at få øje på hvordan det skulle kunne lade sig gøre med en økonomisk verdensuorden, hvor dem med den største skyder og den største pengepung bestemmer.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, H Nyboe og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

@Jan Weber Fritsbøger

Det forekommer mig at den klassiske marx-lære om udbytning af arbejdets merværdi er blevet forældet i lande som Danmark. Tag f.eks. de største (og vistnok eneste) nylige børsnoteringer af firmaer som har gjort CEO's og andet godtfolk til mangemillionærer, NETS og DONG (Ørsted).
NETS skal naturligvis bruge nogle programmører, men deres indtjeningsgrundlag (primært betalingsservice og nem-id) hviler stort set på monopoler, hvoraf ihvertfald sidstnævnte er statsligt bestemt. DONG skal bruge nogle skibe og vindmøller, men deres indtjening er (eller har ihvertfald indtil nu) stort set afhængig af hvor mange ekstra øre pr. KW de på forhånd kan forhandle sig frem til at få for den producerede strøm, og hvor billigt de kan skaffe financiering.
Man kan naturligvis tale om at der er tale om arbejde produceret af lobbyister og kontraktforhandlerere, meeeen....

Det er alt for lidt ....Men held og lykke. Bare se på Margrete Westager som har "bekæmpet skattely" eller har sagt det i 5 år. Når det kommer til stykket er vi blevet pålagt at give millioner til virksomheder i skattely fra Eu. De neoliberale styrer alt i landet. Der er ingen retssikkerhed i Danmark for de fattige og de rige begår forbrydelser som aldrig kommer for retten

Kurt Nielsen, Randi Christiansen, Jens Erik Starup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar