Læsetid: 6 min.

AE-rådet: Vi står i et dybt hul – det er nu, regeringen bør pumpe penge i grønne projekter

De nye ledighedstal understreger behovet for at sætte yderligere skub i den økonomiske genopretning. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra AE-rådet, der anbefaler at øge de grønne investeringer samt udbetale de sidste to uger af borgernes feriepenge. Tidligere overvismand mener, at man skal vente og se tiden an
AE-rådet anbefaler, at regeringen hurtigst muligt sætter gang i grønne investeringer som energirenoveringer af bygninger, klimavenlig energi og ladeinfrastruktur til elbiler. Her ses en elbil til opladning i en ladestander.

AE-rådet anbefaler, at regeringen hurtigst muligt sætter gang i grønne investeringer som energirenoveringer af bygninger, klimavenlig energi og ladeinfrastruktur til elbiler. Her ses en elbil til opladning i en ladestander.

Lasse Kofod

3. juli 2020

Det kan blive svært at få genrejst økonomien hurtigt efter corona. Selv om flere økonomiske nøgletal viser tegn på bedring, er der risiko for en ny bølge af arbejdsløse.

På forhånd var det ventet, at onsdag den 1. juli ville byde på en stigning i ledigheden, fordi ansatte fyret i marts med tre måneders opsigelsesvarsel her ville melde sig ledige. Og ifølge Beskæftigelsesministeriet steg ledigheden med 6.000 personer, så i alt 54.076 flere nu er blevet ledige under coronakrisen.

Men det kan blive værre endnu, når de lønkompensationsordninger, der hidtil har været med til at holde hånden under arbejdsmarkedet, udløber til august.

Derfor er tiden nu for alvor inde til at sætte gang i den store økonomiske genopretning, lyder konklusionen i en ny analyse fra tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Der skal sættes gang i store grønne investeringer, og de sidste to uger af danskernes indefrosne feriepenge, som der endnu ikke er indgået aftale om, skal udbetales. Det skyldes, at de to instrumenter har en høj beskæftigelseseffekt, siger Erik Bjørsted, cheføkonom i AE-rådet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvfølgelig kan man pumpe penge ud i forbrug - både borgerne egne opsparinger i mursten og statens lånte penge. Men - der er altså en kant, der i økonomien kaldes balance, hvor omkostningerne er større end nytteværdien.

På sigt tror jeg, man skal lære landene, at håndterer lignende smitsomme situationer med mere respekt, der samtidig giver mindre skader på samfundsøkonomi. En række EU-lande - mange faktisk, har gennem hele krisen fulgt EU-eksperternes råd til punkt og prikke. Råd der mærkeligt nok slet ikke blev publiseret i dansk presse,

Disse lande slap på alle måder billigere igennem krisen, end de lande hvor politikerne i al deres manglende visdom gik ind og "styrede" begivenhederne. Det kostede færre smittede og færre menneskeliv, og skaderne på samfundet og den fælles økonomi blev mindre.

Er an i tvivl. så kig på Forbundsrepublikken, Slovakiet, Tjekkiet, Hrvatska og flere andre lande. Dette at følge rådene er ikke det samme som intet at gøre.

Jan Weber Fritsbøger

en afdæmpning af økonomien er faktisk i sig selv en god ide, og dermed er stimulering en dårlig ide, da vækst er hovedårsagen til klimaproblemet,
og løsningen er derfor først og fremmest et stop for al vækst som tilfalder nogen som lever i vild overflod,
verden ( og Danmark ) kunne sagtens tåle en negativ vækst i nogle år, indtil det samlede forbrug når ned på et bæredygtigt niveau,
i hvert fald hvis man i stedet for vækst satser på omfordeling, og selvfølgelig i modsat retning end den omfordeling som foregår nu fra fattig til rig,
og selvfølgelig er også omlægning til mere bæredygtig energiproduktion en god ide,
men det er naivt at tro det er nok i sig selv uden en generel forbrugsnedsættelse ( af alle resurser, da der jo også er et stort problem med resurser som er ved at slippe op )

Jan Weber Fritsbøger

Gert Romme, er det ikke lidt for "smart" at vælge tilfældige lande som har været mere heldige end andre, og så konkludere på årsagen til heldet,
der er jo utallige faktorer som har betydning for hvor hårdt smitten rammer og de fleste er aldeles uden for mulig menneskelig påvirkning,
en meget væsentlig faktor er jo for eksempel rejseaktivitet, dvs både den lokale befolknings egen rejseaktivitet og deres destinationer, og besøgende udefra som i forskellig grad har været smittebærere,
at håndteringen af epidemien skulle være den afgørende faktor er helt sikkert ikke korrekt, men den har selvfølgelig haft betydning,
det ses for eksempel på Danmark / Sverige hvor man måske kan konkludere at håndteringen udgør den største forskel, selvom der muligvis har været relativt flere danskere end svenskere på skiferie i Østrig.

Med udsigt til stigende arbejdsløshed og en ny finanskrise på vej tror jeg det bliver op ad bakke med at få danskerne til at svinge dankortet. Danskerne polstrer sig, betaler af på gæld og sparer op til dårligere tider. Krisen i 2008 er frisk i hukommelsen, arbejdsløshedssystem er forringet og arbejdsmarkedet er utrygt for mange.

Gælden i danske husholdninger udgjorde ifølge OECD i 2019 hele 282% af den disponible indkomst.
https://data.oecd.org/hha/household-debt.htm

Så det er klart at hvis ikke der kommer til at ske noget på den korte bane - så er der overhængende risiko for at flere ikke kan betale deres lån, vi risikerer en dominoeffekt og endnu en finansiel krise.
Finansielle kriser skaber større ulighed og koncentrerer de ægte værdier på færre hænder - der er simpelthen udsalg på alle hylder. Main-stream-økonomerne har simpelthen ikke foretaget sig noget, intet forebyggende gjort, for at forhindre os i at komme i samme suituation som i 2008.

For at redde systemet er alle nu enige om at offentlige investeringer er nødvendige - og det gætter jeg på de vil være i lang tid fremover hvis vi skal løfte os ud af kriserne (som er i flertal) - så det er bare om at komme i gang med såvel korttids- som langtidsvirkende indsprøjtninger til den grønne omstilling.

Hovedårsagen til den økonomiske stagnationen vi står i, når vi kigger lidt ud over Coronakrisen, er ophobningen af private gæld.

Debt Traps, Public and Private - 24:50 inde
https://www.youtube.com/watch?v=vAStZJCKmbU&list=PLmtuEaMvhDZZQLxg24CAiF...

Professor Steve Keen:
"So we're ignoring the obvious cause of the financial volatility of capitalism. We have to reverse a mistake we've made as a result of that of letting private debt reach levels which are simply unprecedented in the history of capitalism. The red line there is the American data, I have already shown you. The blue is the British data starting from 1880, notice the British start and it never exceeded 75% of GDP until two years after the election of Maggie Thatcher, and the deregulation of the financial sector. It's since has hit 190% of GDP. Japan was the canary in the coal mine, we
all ignored despite talking about it. The euro area equal has got itself trapped in the harsh level of debt it's ever had as well. That's the real cause of the stagnation we're experiencing, so we have to reduce the level of private debt. Forget about obsessing about government debt, its private debt that matters.

Jeg er enig i at vi skal væk fra ideen om at det vigtigste i verden er at bruge sit dankort, men det handler nok mere om hvordan dankortet bliver brugt. Derfor er de fælles løsninger med offentlige investeringer i grøn omstilling også rigtig. Og derfor kommer vi nok heller ikke uden om grønne afgifter som adfærdsregulerende middel.

Men den gæld som har ophobet sig er i høj grad forbundet med gæld i forbindelse med stigninger på boligmarkedet. Stigende udlån til bolig skaber gældsbobler som med mellemrum brister. Men gælden forsvinder jo ikke for den enkelte. Du sidder stadig med et lån til banken som skal indfries. Har du købt på forkert tidspunkt og mister du din bolig på grund af krisen hvor værdien af denne er blevet reduceret, skal du jo stadig betale din gæld.

Lad os investere halvhjernet i luftfarten, så den kan stå optanket og klar til at få CO2 niveauet restaureret og således skabe et større behov for vores planlagte grønne udstilling, når nu verden igen bliver som i 2019.

Claus Bødtcher-Hansen

03/jul/2020

Kære Alle,
man (m/k) kunne jo overveje at give
skattelettelser til lav- og mellem-
lønnede mennesker (m/k), og skatte-
stigninger til alle de højt- og højest-
lønnede mennesker (m/k) !

Kærlig hilsen
Claus