I 1988 boede jeg i Randers i en kort periode, hvor jeg tog nogle fag på gymnasiet. Egentlig boede jeg i en lejlighed i Aarhus, men da jeg var blevet træt af at pendle frem og tilbage hver dag, besluttede jeg at finde et lille værelse tæt på skolen. Jeg endte med at leje mig ind på et kvistværelse hos et sødt, ældre ægtepar.
Den første uge læste jeg hver dag, fra morgen til aften. Da det blev weekend, tænkte jeg, at det ville være en god idé at komme lidt ud, få noget luft og måske et par øl. Det var midt om vinteren, så jeg tog min frakke på og bevægede mig ud i byen. Jeg fandt en bar, som så hyggelig ud, men da jeg trådte indenfor, var der straks flere personer, der begyndte at råbe af mig.
»Ud med dig,« råbte en, mens han pegede direkte på mig.
»Perker, gå hjem for helvede,« sagde en anden og spyttede efter mig.
Jeg blev forskrækket, vendte rundt og gik ud på gaden igen. Det var meningen, at jeg ville have en hyggelig aften, og det var lidt svært under de omstændigheder, tænkte jeg. Jeg havde dog ikke mistet håbet, så jeg fortsatte hen til en anden bar. Men her skete akkurat det samme. Da jeg åbnede døren og gik indenfor, blev jeg bedt om »at skride hjem«.
Jeg blev lidt fortvivlet, men tænkte samtidig, at jeg jo ikke kendte byen ret godt og måske bare var kommet til at gå ind nogle lidt uhensigtsmæssige steder. Man kan jo være uheldig at støde ind i de forkerte mennesker. Jeg fortsatte derfor til en tredje bar, derefter en fjerde, men også her råbte de skældsord efter mig. Jeg var tydeligvis ikke ønsket på nogle af de fire barer i Randers.
Shokrollah Kamari Majin
- 62 år
- Bor i Glostrup
- Arbejder som socialrådgiver
- Blev født i Iran, kom til Danmark i 1985
Derefter besluttede jeg mig for at tage tilbage til mit kvistværelse. Da jeg gik i seng den aften, havde jeg en ubehagelig fornemmelse i kroppen. Få dage efter sagde jeg mit værelse op i Randers og flyttede tilbage til Aarhus, også selv om det betød, at jeg nu atter skulle til at pendle hver dag. Det var mere trygt for mig at opholde mig i en større by, hvor jeg trods alt ikke stak så meget ud.
Jeg kom til Danmark få år inden episoden i Randers. I 1985. I denne periode var jeg derfor ved at forme mig selv, vænne mig til en ny tilværelse i Danmark, som var langt væk fra det Iran, jeg havde brugt mine første 27 leveår i. Men efter jeg oplevede at blive afvist og råbt ad den aften i Randers, trak jeg mig ind i mig selv i en periode.
I dag er jeg blevet en ældre herre. Det betyder, at jeg ikke kommer så meget ud mere, som jeg gjorde, da jeg var yngre. Derfor oplever jeg heller ikke længere at få tilråb på gaden. Men jeg er stadig forsigtig i alt, hvad jeg gør. Måske også mere, end jeg burde.
Lad os for eksempel sige, at jeg står over for et fodgængerfelt, der er rødt, men ingen biler eller anden trafik at se overhovedet. Her ville mange måske vælge at gå over for rødt. Men det gør jeg aldrig. Jeg er hele tiden opmærksom på ikke at lave fejl, fordi jeg tænker, at nogle personer så måske vil se endnu mere ned på mig.
Hvordan ser racisme ud i Danmark?
Racismedebatten ruller. For at give indblik i, hvordan det opleves at være udsat for racisme, taler Information med personer i forskellige generationer fra forskellige dele af Danmark om deres personlige erfaringer med racisme og diskrimination.
Seneste artikler
30 fortællinger slår fast, at vi er for ringe til at sige fra over for racisme i Danmark
13. august 2020Informations serie med personlige beretninger om racisme og diskrimination i Danmark viser, at vi åbenlyst har problemer med racisme i Danmark. Og at vi alle sammen bør tage ansvar og gribe ind, når vi er vidner til racistisk adfærdI 9. klasse begyndte den onde cirkel, hvor jeg bekræftede folks fordomme om mig
10. august 2020Jamil Farah Mehdi voksede op i Vestjylland. Han måtte ikke komme hjem til sin ven, fordi stedfaren ikke ville have en som ham i sit hus. Det fortæller han i serien om vidnesbyrd fra folk i Danmark, der har oplevet racisme. Dette er det 30. og sidste vidnesbyrd i serienDet var ikke mine kompetencer, der blev afvist. Det var mit navn og min baggrund
8. august 2020I 2013 sendte Mozhgan Gerayeli to identiske ansøgninger til den samme virksomhed – med den eneste forskel, at den ene var underskrevet med Karin og den anden med hendes rigtige navn
Sørgelig beretning. Det gør mig trist at følge denne artikelserie.
Hanne Pedersen
Hvis man er i tvivl om der findes racisme i Danmark skal man gå ind på Ekstrabladets Nationen - eller tage til Randers der åbenlyst er velsignet med nynazister og fremmedhadere i stort omfang. Så stort at den lille by har flere antifacistiske foreninger som Randers mod racisme og Randers for mangfoldighed.
Med lidt held kan man i Randers se plakater sat op med racistisk indhold, dukker af indvandrere hængt op med Løkke om halsen eller smadrede jødiske kirkegårde overmalet med hagekors.
Det er ganske enkelt deprimerende, at éns eget land er sunket så dybt, at et parti som Stram Kurs var lige ved at komme i Folketinget.
For NB lykkedes det.
Og DF har igennem de sidste 25 år sørget for at holde liv i frygten og hadet til udlændinge.
Vi har i tilgift fx Støjberg, Knuth og Khader, og Socialdemokratiet er også kommet med på bølgen.
Alle råber de - mere eller mindre højt :
"Skrid hjem"
Og dét bliver der lyttet til i de små hjem og på bodegaerne, i fodboldklubben og folkeskolen.
Ingen af dem har åbenbart læst "Den grimme ælling", selvom kineserne lærer sig dansk for at læse H.C Andersen på originalsproget.
Og ingen af dem har, selvom de påstår vi er et kristent land, forstået det kristne budskab :
"Du skal elske din næste som dig selv".
Der er heldigvis sket en del siden 1988, også i Randers. Jo, man kan godt møde folk, der ligner nogle fra et bandemiljø og med nogle rabiate holdninger, men det er nu ikke så tit. Findes der racisme, er det mest i det skjulte. Kender folk med mange forskellige nuancer af både hvid, gul og sort og har stadig den første racismehistorie til gode i de snart fem år, jeg har boet her. Derfor blev jeg også overrasket over at læse, at den efter sigende ubehagelige vagt på Zwei Grosse Bier Bar nægtede adgang til en sort tidligere på sommeren. Noget, der blev udskammet på Facebook og nu også på Trustpilot.
Søren Fosberg - Ro på med Randers-bashingen. Jeg har boet her i mange år, og tror egentlig ikke, at der er mere eller mindre racisme end så mange andre steder. Som du selv er inde på, så er det jo positivt, at der er så mange, der meget gerne vil sende et signal om, at vi netop IKKE vil have racisme i byen. Det er forfærdeligt med de hændelser, der har været, men det der kan skræmme mig endnu mere, er den skjulte racisme, som Laurits Paolo herover nævner. Og den tror jeg desværre vi finder rigtig mange steder i landet.
Et fokus på racisme i DK bør på det bestemteste også inkludere den racisme, der er rettet mod etniske danskere. Racisme er vel ilde set, uanset “farven” på hhv “afsender” og “modtager”?
"Danmark er overbefolket med 800.000 mennesker, der ikke er selvforsørgende", lyder det i forlængelse af at vi åbenbart også er 'overbefolkede' med 800.000-1.million muslimer, så man må åbenlyst indse sammenfaldet, mener Max Rohling..?
Men :
"Først skal du trække dem fra, der er på barselsorlov, og de, der allerede arbejder så meget, de kan i fleks- og skånejob. Så skal du fraregne de syge og dem på førtidspension, dem kan du heller ikke rigtig gøre noget ved andet end at forebygge næste generation. Så ender du nede på ca. 350.000, og for en stor del af dem er det helt ude i hampen at tale om økonomiske incitamenter. Så er der også 90.000 på efterløn, og den gruppe forsvinder jo,« siger Jørgen Goul Andersen.
Tilbage står en gruppe af ledige på dagpenge og kontanthjælp samt en del af de svageste kontanthjælpsmodtagere, som på længere sigt potentielt kan komme tilbage i job. En stor del af disse bør desuden ses som en slags statistiske transitpassagerer, da det er mennesker på vej fra ét job til et andet, pointerer Jørgen Goul Andersen."
Det antal 'arbejdsføre' ledige der står tilbage drejer sig om 150.000.
Men det er en myte der hænger ved, lige siden Lars Løkke Rasmussen begyndte at anvende tallet 800.000 som argument for de 'reformer' (læs: besparelser) for at det skulle kunne "betale sig at arbejde".
https://www.information.dk/indland/2014/11/800000-danskere-paa-passiv-fo...
PS. Ledigheden er naturligvis steget med coronakrisen.
Men det er nok også muslimernes skyld..?
Det her er en rigtigt historie om racisme i Danmark, i modsætning til den dér om Eskimo-isen.
Er det racisme, når københavnere bliver hylet ud af værtshuse og tilbudt slagsmål på lokale bodegaer i provinsen? Eller kvinder har adgang forbudt i bestemte loger og klubber? Nej det er vel i stedet det vi kalder forskelsbehandling, ulighed og provensialisme. Meget menneskeligt, gammeldags og tudedumt.
Lige nøjagtig det "ikke at lave fejl".
Jeg var som lærer på en efterskole på besøg på en af Frederick Douglass Academy skoler i Harlem, New York i 2013. Skolen havde ca. 95% elever, som var afro-amerikanere. En elev dér fortalte mig om det at være sort i New York (USA). "Du kan ikke nøjes med at præstere 100%, du skal ligge over"! "Du skal være fejlfri for at få et arbejde".
En helt anden snak. Jeg er arbejdsløs og min erfaring siger mig at, når der i jobannoncer står, "Her er højt til loftet", så er der en stor chance for at møde fordomme.