Bent Nielsens solceller på hustaget giver overskud af strøm til 6.000 kilometer i elbilen om året

Bent Nielsen og Hanne Smidth har aldrig tidligere købt en ny bil. Normalt aftager de »gamle faldefærdige benzinslugere for 10-12.000 kroner«.

»Og så kører vi dem ud, til de er helt færdige og udtjente,« siger Bent.

Jeg er kørt ud for at besøge de to pensionister i Stenløse. Kort efter at den første klumme i denne serie udkom, skrev Bent Nielsen en mail. Han inviterede på kaffe, og så kunne jeg prøve deres elbil. For Bent og Hanne har købt deres første nye bil. Hyundai Kona electric.

»Den kan lades op til 550 kilometer. Kører fantastisk med et utal af finesser. Én kilometer koster 10-20 øre. Vi har to forskellige ladestik i vores carport. Solpaneler på taget. Har du lyst til en snak og en tur?« lød det i mailen fra Bent.

Da jeg kommer til Stenløse, holder Bent og Hannes bil foran deres parcelhus – den har samme limegrønne nuance, som illustrationerne til denne serie.

Bent viser mig sin telefon, hvor han har taget et billede af instrumentbrættet, der viser, at bilen kan have en rækkevidde på 550 kilometer. En elbil fortæller altid, hvor mange kilometer der er tilbage. Tallet varierer afhængigt af ens kørselmønster, og Bent og Hannes bil kører normalt over 500 kilometer på et fuldt batteri.

»Nu har vi haft sol på taget i syv år, og derfor virker det meget oplagt at bruge energien derfra til en elbil,« siger Hanne.

De gør det for klimaets skyld, men også for økonomien. Og måske også for Bents hang til at føre statistik og regnskab.

Kontrolrum i kælderen

Jeg træder ind gennem døren til deres hus, mens Hanne fortæller om familiens langvarige forhold til Information – det går helt tilbage til krigen. Bent er allerede forsvundet ned ad vindeltrappen til kælderen. Eller kontrolrummet, om du vil. Herfra har Bent gravet jord og trukket kabler, så han kan lede strømmen fra sit solpanel ud til elbilladestanderen i garagen.

Han fører logbog over produktionen af strøm og lader – når solen skinner – Kona’en op. Med deres strømaftale ville Bent og Hanne få 60 øre pr. kWh, så den indtjening går de glip af, når de lader deres bil.

»Solenergien forsyner først vores hus med strøm, og vi havde før elbilen et overskud af strøm på 1.200 kWh om året. Dette overskud kan vi nu bruge til at køre i elbilen. Det svarer til, at vi kan køre over 6.000 kilometer på strømmen derfra, så det er jo et pænt bidrag,« siger Bent.

De 6.000 kilometer, de kan køre på solstrøm, betyder altså blot 720 kroner i tabt indtjening fra overskudsstrømmen.

Bent er tit i kælderen for at se, om det er nu, strømmen skal bruges til opladning, men der er allerede rivende fart i udviklingen af ladestandere, der selv kan styre dette, så ladeboksen sørger for, at bilen lader, når der er grøn overskudsstrøm.

Og det er nok meget godt, for ikke alle nye elbilejere går lige så meget op i strøm og statistik som Bent.

Bent holder også nøje regnskab med, om bilen holder, hvad den lover.

»Vi kan køre her fra Stenløse på Sjælland og helt op til Erling i Hjallerup i Vendsyssel uden at lade op. Men vi kører også fornuftigt,« siger Bent.

»Jeg er ikke så glad for høj fart, så vi kører roligt ude på motorvejen,« siger Hanne.

Hun fortæller, at deres jyske ven Erling har fået en Hyundai Kona ligesom dem, og at de har lavet en aftale om, at de kan lade hos hinanden.

Elbilsentusiast og prodekan for energi på TECH-fakultetet på Aalborg Universitet Jakob Stoustrup har regnet på den CO2-besparelse, som Bent og Hanne har skabt på deres personlige udledninger. Opvarmning af boligen er naturligvis en stor post, og ved at skifte fra gasvarme til solceller og varmepumpe for syv år siden sparer familien i Stenløse cirka fire ton CO2 årligt. Derudover reducerer de knap to ton CO2-udledning ved solanlæggets resterende elproduktion, der sendes ud på nettet – det sparer noget af den kul og gas, der stadig bruges til det offentlige danske elnet.

Ved dernæst at udskifte benzinbil med elbil sparer familien yderligere cirka 1,7 ton CO2. Herfra skal man dog trække de 3,5 ton CO2, som produktionen af deres bil har kostet, og derudover CO2 udledt ved produktion af solcelleanlægget. Dette er imidlertid ’afskrevet’ inden for et år ved de mange  CO2-besparelser, der tilsammen løber op i syv-otte ton pr. år. Det skal ses i forhold til, at en gennemsnitlig danskers private forbrug udleder omkring 13 ton CO2.

»Det er vigtigt, at vi får flere elbiler på vejene, og vi håber, at vi kan være med til at inspirere nogen. For det er virkelig nemt,« siger Bent.

I Tesla siden 2014

Kort efter at jeg har forladt Stenløse, ringer telefonen.

»Hej, det er Ole.«

Jeg har tidligere på dagen skrevet til LA-folketingsmedlem Ole Birk Olesen, der ifølge en læser kører elbil. Det skal vise sig, at han er den person, jeg har talt med i denne serie, der har kørt elbil længst.

– Hej Ole. Tak for, at du ringer så hurtigt tilbage. Hvornår begyndte du at køre i elbil?

»Herhjemme er det min kone, Sif, der bestemmer, hvilken bil vi kører i. Hun bruger den i sit arbejde som fotograf, og så bruger vi den som familiebil i fritiden. Vi valgte at skifte til Tesla i 2014. Det var dengang, man var meget imponeret over den første elbil, som kunne køre fra København til Sjællands Odde og tilbage igen og stadig have masser af strøm på batteriet,« siger Ole Birk Olesen.

Jeg spørger, hvad der fik ham til at skifte til el.

»Sif kørte i en Land Rover, som mange fotografer gør. Men hun fik det vanskeligt med, hvor meget den sviner, og derfor blev vi enige om, at vi – nok som nogle af de første i landet – skulle skifte til Tesla. Dengang var der jo kun dem, hvor for eksempel Mercedes eller Volvo i dag kan tilbyde noget af det samme, hvad angår sikkerhed, rækkevidde og køreoplevelse. Men vi kører stadig Tesla.«

– Så det var en grøn beslutning?

»Ja, uden tvivl. Det var for at køre en bil, som hverken udleder CO2 eller partikler, når strømmen produceres fra vedvarende energikilder. Og Sif skal jo kunne køre rundt med sit arbejde, så vi er nødt til at have bil. Men så var det også en lækker ny teknologi, og Tesla fik hurtigt opbygget et godt og sikkert ladenetværk, der gjorde det muligt at komme rundt.«

50 liter eksplosiv væske

Ole Birk Olesen fortæller, at han har kørt helt til Sydfrankrig i sin Tesla. Luksuselbilen har sit eget system af hurtigladestandere, hvor man på cirka en halv time kan få ekstra 300 kilometer på batteriet.

»Og vi har jo alligevel brug for pauserne. Men det er nok en vanesag med elbil, for os gik det meget hurtigt, og så er der jo en masse ting ved benzinbilen, som vi har vænnet os til er normalt, men som man slipper for i en elbil,« siger han og fortæller om en artikel, hvor en skribent fantaserer om en prøvetur i et helt nyt produkt på markedet for privatbilisme: benzinbilen. Skribenten fra en svensk Tesla-klub beskriver, hvordan man skal dreje nøglen, hvorefter bilen begynder at larme og ryste, som om der er en funktionsfejl med køretøjet.

»Vi spurgte, om man kunne slukke for den konstante motorstøj, der forstyrrede os i at lytte til radioen. Men det kunne ikke lade sig gøre. Meget distraherende,« skriver han og opdager så, at man i en benzinbil sidder oven på 50 liter eksplosiv væske, der kan få bilen til at eksplodere ved en kollision.

»Det er en virkelig sjov tekst, der viser, hvad vi har vænnet os til. Nu skal vi vænne os til elbiler – havde både benzinbiler og elbiler været på markedet i dag, så ville man jo ikke overveje benzin.«

Jeg siger tak til Ole Birk Olesen og lægger på. Jeg har vænnet mig til, at min elbil kører mere lydløst, og at jeg ikke behøver gøre stop ved en benzintank, fordi jeg bare lader op i mit sommerhus.

’Efter sommerferien’ kommer rapporten fra den kommission, der arbejder med, hvordan vi får flere til at vælge et grønnere køretøj. I bilen på vej mod København aftaler jeg med Jakob Stroustrup, at det ville være godt at give nogle gode råd til Danmarks kommende elbilister, men også til de politikere, der om lidt skal se på, hvordan de omsætter kommissionens råd til politik.