Interview
Læsetid: 10 min.

Brian Mikkelsen: Christiansborg gør dig kold

Politikerne lukker sig om sig selv i stedet for at samarbejde, fordi det hårde liv i politik gør én kold. Og det har skabt en mistillid i befolkningen, der kan resultere i udemokratiske protester allerede til efteråret, frygter tidligere folketingspolitiker Brian Mikkelsen
»Folkestyret lever og ånder. Der foregår en masse diskussioner ude i lokalsamfundene, og de unge engagerer sig i alt mellem himmel og jord,« siger Brian Mikkelsen.

»Folkestyret lever og ånder. Der foregår en masse diskussioner ude i lokalsamfundene, og de unge engagerer sig i alt mellem himmel og jord,« siger Brian Mikkelsen.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
23. juli 2020

Jeg møder Brian Mikkelsen på Børsen hos Dansk Erhverv, hvor han har været direktør i to år nu. Kontoret ligger cirka 250 meter fra hans tidligere arbejdsplads, Folketinget. Så tæt på, at når han taler om det, laver han bare et lille nik med hovedet bagud mod venstre og siger »derovre«.

Vi har aftalt, at vi skal tale om, hvordan det danske demokrati har det. Men så simpelt kan man ikke stille det op, gør Brian Mikkelsen det hurtigt klart, da vi sætter os ved bordet på hans kontor, hvor der er dækket op med kolde drikkevarer på den varme solskinsdag.

Vores folkestyre, forstået som folkets evne til at påvirke deres omgivelser, har det nemlig rigtig godt, det stortrives faktisk. Men vores politiske system og det repræsentative demokrati er i dyb krise, mener han.

Der er næsten ingen tillid til politikerne. Og når det måske bliver kombineret med en økonomisk krise på grund af coronapandemien, vil det ikke overraske Brian Mikkelsen, hvis vi får vores egne Gule Veste i Danmark allerede til efteråret.

Ud i ringhjørnerne

Brian Mikkelsen har siddet i Folketinget i 24 år og været minister i 12 af dem. Både kultur-, justits- og erhvervsminister.

»Så jeg synes bare, jeg havde været igennem det hele. Hver eneste gang der kom finanslovsforhandlinger, var det de samme temaer, der gik igen og igen,« siger han, da jeg spørger, hvorfor han stoppede i politik.

Han knapper en cola op og læner sig tilbage i stolen. Brian Mikkelsen kalder det ’personlige’ og ’egoistiske’ årsager, der fik ham ud af politik.

»Jeg var ikke træt af politik, men jeg gjorde det for mit hoved, for min mave, for alting,« siger han.

– Er det for hårdt at være politiker?

»Ja, jeg synes, det er alt for hårdt. Altså jeg synes, det er aaalt for hårdt. Da jeg var minister, arbejdede jeg måske 80-90 timer om ugen. Det er jo fuldstændig sindssygt vildt. Hver eneste weekend og alting.«

Arbejdstiderne kunne han måske holde til, hvis det samtidig havde været sjovt. Men det er det ikke, når man får pisk hver eneste dag, siger Brian Mikkelsen. Og det gjorde han. Særligt på de sociale medier, som folk, ifølge ham, bruger som et sted, hvor de kan hælde en skraldespand i hovedet på politikerne uden konsekvenser.

»Altså tag mig for eksempel. Jeg er bare et fuldstændig almindeligt menneske. Så hvis jeg får at vide, at jeg er en uduelig klaphat hver dag, så påvirker det mig. Og det påvirker min familie. Jeg har børn, en kone og en mor, som bliver meget kede af det, hver eneste gang jeg bliver kritiseret.«

– En ting er de personlige konsekvenser, men hvad betyder det for ens politiske arbejde?

»Jamen, det er jo det vigtigste spørgsmål. For det betød, at jeg blev mere hård for ikke at lade mig påvirke af det. Jeg blev mere ufølsom over for, hvad der foregik omkring mig, fordi de hele føltes så urimeligt.«

Faktisk er Brian Mikkelsen blevet så vant til konfrontationen, at han under det her interview hele tiden sidder og venter på, at jeg begynder at kritisere ham. Det fortæller han mig smågrinende, mens han holder hænderne op foran kroppen som et skjold.

Som politiker lukkede han sig om sig selv, jo mere konfrontatorisk og polariseret debatten blev, og til sidst havnede han helt ude i et ringhjørne, hvor han ikke lyttede nok til sine modstandere, fortæller han – og gætter på, at det også er tilfældet for mange af hans tidligere kolleger.

»Det har jeg selv tænkt meget over bagefter. Vi stod i hvert vores ringhjørne og blev beskyttet af vores sekundanter. For med til billedet af, at man får mange tæsk, hører, at man får meget ros fra sine egne.«

Anders Rye Skjoldjensen

På den måde bliver politik ’dem mod os’, siger han. Og han oplevede selv, hvordan han langsomt mistede evnen til at indgå i konstruktiv dialog eller modtage kritik af sine politiske modstandere.

En god og en dårlig historie

Ifølge Brian Mikkelsen er der to svar på, hvordan det danske demokrati har det. Afhængigt af hvad man spørger til.

På den ene side kan man sige, at folkestyret har det rigtig godt. Det er den optimistiske udlægning.

»Folkestyret lever og ånder. Der foregår en masse diskussioner ude i lokalsamfundene, og de unge engagerer sig i alt mellem himmel og jord,« siger Brian Mikkelsen.

Klimakrisen er et godt eksempel. Før coronakrisen var det det mest dominerende politiske emne i hele Vesten – alene fordi befolkningen krævede det, mener han.

»Så man oplever en megaengageret befolkning på de store spørgsmål.«

Men så er der den negative udlægning: Det repræsentative demokrati, selve styreformen, er i dyb krise.

»Der er en kæmpe mistillid til det politiske system. Der er ingen tiltro til, at det politiske system kan løse de udfordringer, der er,« siger han.

Brian Mikkelsen undskylder, at han ikke har nået at finde tal og statistikker frem i dagens anledning. Så det er baseret på hans egne erfaringer, når han siger, at det er et enormt problem.

Men han mærker en langt mindre lyst til at bakke op omkring de politiske systemer end tidligere og en endnu mindre lyst til at gå ind i et politisk parti.

»Partierne har heller aldrig nogensinde haft så få medlemmer, som de har nu,« siger han.

En opgørelse fra Københavns Universitet viser blandt andet, at hvor 20 procent af vælgerne i 1975 var medlem af et politisk parti, var tallet i 2016 faldet til under fire procent.

»Og jeg synes jo, det burde være … måske ikke en demokratisk pligt, men man burde få en præmie for at melde sig ind i et parti og tage del i diskussionen.«

Krisen hænger tæt sammen med, hvor hårdt det er blevet at være politiker, mener han. For det repræsentative demokrati lider under, at partierne er blevet alt for elitære og lukkede om sig selv.

»Uanset hvilken politisk farve man har, så er det også blevet en bestemt type hardcore mennesker, der gider melde sig ind i et parti, fordi det er så hårdt.«

Gule Veste I Danmark

Konsekvensen af polariseringen og hårdheden i politik er, ifølge Brian Mikkelsen, til at tage og føle på.

»Der vil komme nogle økonomiske udfordringer og prioriteringer efter coronakrisen allerede til efteråret, og derfor kan vi risikere en Gule Veste-situation i Danmark, fordi polariseringen er blevet så stor,« siger han.

Ifølge ham er der stor risiko for mange konkurser, hvis ikke coronahjælpepakkerne bliver udfaset klogt. Så kan op mod 200.000 danskere miste deres job, gætter han – hvis vi er heldige. 

Ledigheden i Danmark er nu knap 160.000 fuldtidsstillinger. 

Og når folk samtidig ikke har tillid til det politiske system, så vil de ty til udemokratiske metoder og gå på gaden, spår Brian Mikkelsen.

»Jeg tror også, man vil opleve, at de populistiske partier på begge fløje får en større tilslutning. Allerede i løbet af efteråret. Hvis økonomien delvist bryder sammen, og man må prioritere hårdt for at finansiere det, så vil der komme en reaktion, fordi det repræsentative demokrati simpelthen ikke har legitimitet.«

– Er du decideret nervøs på det repræsentative demokratis vegne?

»Ja, det er jeg, når jeg kigger på, hvad der sker i resten af verden. Hvorfor valgte man en højrepopulist som Trump? Fordi der var et lille segment af meget utilfredse vælgere. Hvorfor skete Brexit? Det var fuldstændig tåbeligt, men folk var utilfredse,« siger Brian Mikkelsen og opremser flere eksempler. Frankrig, Holland, Belgien.

»Så hvorfor skulle det ikke kunne ske i Danmark?«

I Frankrig oplevede De Gule Veste også, at politikerne isolerede sig med deres egne meningsfæller som konsekvens af en mere polariseret debat. Præcis som i Danmark, siger Brian Mikkelsen.

»Og de fleste politikere ville sikkert mene, at hvis der opstod Gule Veste i Danmark, var de nogle tåber. De ville undre sig over, at man ikke bare bruger det repræsentative demokrati.«

Men problemet er netop, at politikerne ikke lytter og forstår de problematikker og sociologiske mekanismer, der ligger bag bevægelsen, mener han.

Anders Rye Skjoldjensen

Små forskelle

Siden Brian Mikkelsen forlod Folketinget, har han fået et andet blik på politik.

Personligt har han et mindre partisnævert syn på tingene, fordi han ikke ser alting gennem konservative briller. Men han ser også flere ligheder de andre partier imellem, end han gjorde, da han var en del af det politiske spil.

»Nu når jeg bare er samfundsborger, så tænker jeg: Hvor er der dog små forskelle på midterpartierne. Kunne de ikke bare sætte sig sammen og lave en stor, bred regering og løse tingene sammen?«

På den måde ville man slippe for al den støj og konflikt, der præger politik og skaber mistillid hos befolkningen, mener han.

»Jeg tror faktisk, at man kunne lave en regering med de fleste af partierne, hvis man lige tog fløjene væk.«

Som direktør for Dansk Erhverv er han i dialog med alle partier på begge fløje, og i det arbejde mærker han, at forskellene er langt mindre, end han huskede.

»Man kunne sagtens lave en regering med S og K … Måske R og V. Og det ville have den styrke, at man ikke svinede hinanden til, men i stedet prøvede at finde løsninger,« siger han.

Men når man står i orkanens øje, er det lettere sagt end gjort at opsøge samarbejdet, skynder han sig at indvende. Afstandene mellem partierne virker utrolig meget større indefra.

»Det er også, fordi man søger afstandene for at legitimere sit eget parti. Men når jeg ser det udefra, tænker jeg, at det ville være supergodt med en bred regering i en krisesituation.«

Et samlet svar

Ifølge Brian Mikkelsen ville det særligt være gavnligt med en bred regering nu, hvor vi går store udfordringer i møde til efteråret og har brug for en stabil regering med stor legitimitet.

– Men ville du også have talt for en bred samlingsregering i starten af året før corona?

»Det er primært coronaen, der gør det, fordi jeg frygter de politiske konsekvenser, når Danmark bliver fattigere,« siger Brian Mikkelsen.

I skrivende stund spår de økonomiske vismænd, at BNP’en vil falde med mellem 4,4 og 7,5 procent afhængigt af, hvilket scenarie der antages.

»Så når Danmark bliver fattigere, og der kommer mange arbejdsløse, så vil folk stille spørgsmålstegn ved samfundsmodellen. Og der skal man bruge flere skuldre til at forklare, hvorfor vi gør, som vi gør, og have et samlet svar. Nogle som ikke kaster tomater på hinanden.«

Når man diskuterer folkestyret, må man ikke undervurdere betydningen af det økonomiske, mener han. Ligesom når folk siger, at vi det er lykkeligste folk i verden: Der er mange årsager, men én af dem er uden tvivl, at det går så godt økonomisk i Danmark.

Men hvis stabiliteten udfordres, og folk oplever, deres økonomiske grundlag forsvinder under dem, så kan vi begynde at se problemer.

»Og det er dét, vi som politikere skal kunne komme med en samlet forklaring og et svar på. Ellers vil det afstedkomme, at nogle reagerer udemokratisk,« siger han og undskylder med det samme, at han kom til at sige »vi politikere«.

»Gammel vane.«

Rock the boat

Der er ingen tvivl om, at koblingen mellem demokratiet og økonomien er tæt i Brian Mikkelsens analyse. Og skal man tro den, vil den økonomiske krise være det, der får den demokratiske krise til at eskalere.

– Men hvor tæt mener du generelt, at sammenhængen mellem demokrati og økonomi er? Det kan godt lyde lidt, som om det sunde demokrati kommer som en konsekvens af den sunde økonomi.

»Det er sådan, udviklingen ser ud lige nu, men demokratiet som sådan kom jo før den sunde økonomi. Det var demokratiet, det skabte det sikkerhedsnet, der tillod, at folk turde starte virksomhed, tjene penge og skabe arbejdspladser,« siger Brian Mikkelsen.

»Demokratiet er en forudsætning for, at vi har godt økonomisk samfund i Danmark.«

Ifølge ham kan man heller ikke have markedsøkonomi uden demokrati. Det ville skabe ren monopolisering, som man ser det i Rusland.

»Det er jo nærmere en statskapitalisme, hvor Putins oligarkvenner får lov at sidde på virksomhederne. Det opfatter jeg ikke som markedsøkonomi. I Danmark har demokratiet været forudsætningen for vores markedsøkonomi – men den kan omvendt også true demokratiet, hvis det bliver for polariseret.«

– Er demokratiet så skrøbeligt, at det er afhængigt af konjunkturerne?

»Nej,nej,nej. Demokratiet er forudsætningen for, at vi har nogle ordentlige konjunkturer. Men der er en lille flig af den sammenhæng, der kan betyde, at vi kan rock the boat. Hvis det går rigtig dårligt økonomisk, og der i forvejen er meget spirende utilfredshed med det politiske system, så kan økonomien både rokke ved vores legitimitet og give mistillid til det politiske system.«

– Hvad skal vi så gøre herfra, for at forhindre det i at ske?

Brian Mikkelsen holder en lang pause for første gang i interviewet.

»Vi skal i hvert fald have mere tillid og opbakning til det politiske system,« siger han og opfordrer igen sine gamle kolleger, »derhenne«, til at forsøge at være lidt minde konfrontatoriske, polariserede og til at stå sammen om en løsning på krisen.

Anders Rye Skjoldjensen

Serie

Sandheden om folkestyret

Danmark er et af verdens ældste demokratier. Men i disse år kan man til tider blive i tvivl, om vi overhovedet bevæger os i den rigtige retning. Mange taler om en demokratisk krise, populistiske strømninger og dalende tillid til magthavere og systemet. I denne serie spørger vi tidligere folketingspolitikere om, hvad de største trusler mod folkestyret er. Og om hvordan det hele ser ud udefra, når man for kort tid siden befandt sig i magtens centrum

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Johnny Werngreen

Det repræsentative demokratis problem er, som allerede Platon indså, at hvis der er mange uoplyste, mange egocentriske eller mange grådige, bliver det ikke godt for de fleste. Kunne vi blive enige om, at det, vi arbejder hen imod, er, at de fleste har det godt, kunne repræsentativitetsprincippet formodentlig fungere, men her kommer så særinteressemennesker som Brian Mikkelsen i vejen, for de har jo klart tilkendegivet, at de personer, de repræsenterer, skal have specieller privilegier på bekostning af fællesskabet..

steen ingvard nielsen, Per Madsen, jørgen djørup, Liselotte Paulsen, Kim Øverup, Tina Peirano, Karsten Lundsby, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Kjeld Hansen, Carl Chr Søndergård, Carsten Wienholtz, peter juhl petersen, Randi Christiansen, Alvin Jensen, Jan Fritsbøger, Bjarne Jørgensen, Morten Balling, Trond Meiring og Leif Drud anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Det er derfor jeg sædvanligvis anbefaler at i allesammen vælger mig som flink enevældig kejser for planeten, og som altid lover jeg kun at blive lidt korrupt, og kun moderat grådig når først jeg har magten.

Niki Dan Berthelsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
morten bech kristensen

Hvis Mikkelsen ikke havde sagt så meget vrøvl gennem tiden, havde han måske ikke fortjent at blive kaldt 'klaphat'. I stedet hoppede han på populismetrippet. Mikkelsen kaldte østeuropæiske arbejdere for 'græshopper':
”Vi kan ikke have en græshoppe-model, hvor nogle græshopper, i dette tilfælde østeuropæere, hopper ind på marken, suger al energi ud og derefter hopper videre til næste mark.” (Berlingske Nyhedsbureau, 9.7.2013).
Få år inden klassificerede Mikkelsen 'muslimsk kultur' som 'middelalderlig'.
Man er en 'klaphat' når man bedriver klapjagt på befolkningsgrupper. Tillid går fløjten. Højrepopulister er truslen i dag.

Per Madsen, jørgen djørup, Tina Peirano, Dorte Schmidt-Nielsen, Jan Fritsbøger, Thomas Tanghus, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Peter Gløde, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kjeld Hansen, Carl Chr Søndergård, peter juhl petersen, Alvin Jensen, Hans Larsen, Helle Walther, Arne Lund, erik pedersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Leif Andersen

Mange taler om en demokratisk krise, populistiske strømninger og dalende tillid til magthavere og systemet.

Tja, sejler det ikke de fleste steder i det offentlige, så mistilliden er vel begrundet.

Holger Nielsen, Alvin Jensen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Hvor er det dog typisk med beslutningstagere, der har forladt tjenesten, at de får trang til at skrifte, og indvie alverden i hvor slemt det har været. Hvorfor var han 24 år om at finde ud af det?

Lad os tage den med skolebladet på hans gymnasium. Her påstod Brian Mikkelsen, at rektor forbød ham at udgive et konservativt skoleblad, mens et rødt blev tilladt.
Bar' løgn, der blev overhovedet ikke udgivet politiske skoleblade, men kun skolens eget, neutrale - fortalte rektoren sidenhen.. Blot for at vise hvad Brian Mikkelsen var for en karl.
De mange nedskæringer i kulturlivet begyndte for alvor under hans misregimente - og fortsætter den dag i dag. Måske har han glemt det - og journalisten afstår høfligt, at spørge dertil.

Brian Mikkelsen mener selv, at han er en helt alm. mand. Rend og hop. Han har giftet sig til en formue på 75 mio kr., og han omgås - omgikkes? - det københavnske jetset-lag.
Skal vi have ondt af ham når han har en arbejdsuge på 80 timer? Manden har jo selv valgt det, og henset til alle de elendigheder der kom ud af det, så har han ikke været særlig produktiv til den gode side.
Derimod er der grund til at gøre obs på "ofrene" for hans nedskæringer. Fx da han besluttede, at modtagere af bibliotekspenge under 5.000 kr. p.a. - de skulle ikke have en krone. I stedet skulle de, der i forvejen fik meget - Bjarne Reuter, Benny Andersen, Rifbjerg m.fl. - have endnu mere.

Carsten Svendsen, jørgen djørup, Liselotte Paulsen, Tina Peirano, Ruth Sørensen, Poul Reynolds, Thomas Tanghus, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kjeld Hansen, Carsten Wienholtz, peter juhl petersen, Alvin Jensen, David Zennaro, Katrine Damm, Jan Fritsbøger, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Caspar Christiansen, Trond Meiring, Jørgen Mathiasen, jesper jacobsen, Helle Walther og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Hvis Brian Mikkelsen har ret, er det jo helt uforståeligt, at han har været på Borgen i så mange år, før han med de konservatives store nederlag, til 3,?? % fandt ud af, at han nok skulle skifte hest. Og at han er blevet direktør i organisation i erhvervslivet, tja......

Per Madsen, Arne Lund, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Alvin Jensen, Jan Fritsbøger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Når eks-politikere interviewes, forventes et af to: enten roser de Christiansborg over en bred bank, eller de dadler Christiansborg over en bred bank, og begge dele mødes af læsere med mistro, mindst.
Kommer dette enten-eller fra interviewofrene eller fra journalisterne?

Eva Schwanenflügel, Arne Lund og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det var også ret "sjovt" at han fik gennemtrumfet en Kanon selv om hans statsminister havde tale imod smagsdommere. Det er da handlinger der styrker mistroen til politikkerne.

Carsten Svendsen, Arne Lund, Thomas Tanghus, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, peter juhl petersen, Alvin Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Morten Jakobsen

Brian Mikkelsen har helt ret - Bredt samarbejde er den eneste vej frem.

Jan Fritsbøger

mon ikke brian altid har været kold, og ja bredt samarbejde er en god ide, nok derfor de borgelige førte 100% blokpolitik da de havde flertal, så når borgerlige nu taler om bredt samarbejde så handler det udelukkende om at det ikke er dem som sidder på taburetterne, hyklere har de altid været.

jesper jacobsen, Poul Reynolds, Thomas Tanghus, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Der er vel i forvejen bredt samarbejde, tavshed omkring de velstillet, og så markerer sig når der er uorden på et plejehjem.

Jan Fritsbøger

når de privilegerede opregner deres arbejdstid så regner de alt med, al rejsetid ( på første klasse forstås ) mm
og hvis de tilbringer en halv dag på en restaurant og spiser og drikker på firmaets ( skats ) regning, evt. sammen med en forretningsforbindelse i muntert lag, så er det arbejdstid, at de faktisk bruger en del tid på at tjene penge handler jo også om at det er deres hobby,
men de ansatte har fri når de holder en ½ times frokost i kantinen, det er skam ikke arbejdstid, for deres privilegier er blevet skåret med af de privilegerede.

steen ingvard nielsen, Carsten Svendsen, Kim Øverup, Tina Peirano, Ruth Sørensen, Arne Lund, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Carsten Wienholtz, Henning Kjær, Alvin Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Nårh, stakkels "nu skal vi holde op med at mobbe bankerne" - mand...

jørgen djørup, Tina Peirano, Arne Lund, Jan Fritsbøger, Thomas Tanghus, Karsten Lundsby, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Jan Guldager og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvor mærkværdigt, at høre direktøren for Dansk Erhverv nedgøre innovation..

Klaphatten er én af de største, danske opfindelser nogen sinde ;-)

Katrine Damm, steen ingvard nielsen, Tina Peirano, Ivan Breinholt Leth, Jan Fritsbøger, Thomas Tanghus, Karsten Lundsby og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

uha Johnny Werngren, så har det repræsentative demokrati da et alvorligt problem, for der er jo rigtig mange særinteresse-vælgere, som stemmer på deres egne særinteresse-politikere, almenvellet gavner jo kun de "andre" så det er der ikke så mange som stemmer på, hvor er mennesker dog "kloge"
;o)

Mikael Jensen

Vi har demonstreret og skrevet her i Information i mange år angående at fjerne den fattigdom som politikerne har indført, men deres sociale nedskæringer har bare medført et rekord antal fattige. Så nej borgernes mulighed for at påvirke deres omgivelser er nærmest ikke eksisterende, vi har ikke engang retten til at bestemme over vores eget liv. Selv om eliten i dette land godt kan lide at fortælle hinanden, at alle har lige adgang til magt og indflydelse, og at alle har muligheder for at nå samfundets top, så er det meget, meget langt fra realiteten.

Magten er kold overfor borgernes problemer og demokratiet er erstattet af princippet "En million en stemme". Christiansborg er et parallelsamfund, hvor mennesker med de samme fordomme er klumpet sammen. Det skaber en negativ spiral, en modkultur til det Danmark som findes udenfor borgen. Befolkningen fortjener et bedre demokrati, end den centraliserede rå magt som vi i disse årtier oplever. Forestil jer at magteliten og erhvervsmagten skrumper og Danmark bliver et sandt demokrati. Hvor mange ønsker at overlade magten til en smal kreds af millionærer, som kun er optaget af at forøge sin egen magt og rigdom?

Demokratiet skal tilbage i borgernes hænder. Beslutningerne tages ikke af borgerne, det er en myte som magthaverne elsker at bilde os ind. Demokrati forudsætter en rimelig fordeling af magten mellem de forskellige samfundsgrupper. Fjerner man en gruppes mulighed for indflydelse på egne forhold, indskrænkes landets demokrati formelt set.

Hvis borgerne bestemte, ville jobcentrene ikke se ud som de gør, og der ville ikke være børnefattigdom i Danmark. Socialpolitik har intet med beskæftigelsespolitik at gøre. Demokratiet skal gøre en forskel, men magten er systematisk fjernet fra borgerne og demokratiet og i særdeleshed fra de fattigste. Magten er centreret i toppen af samfundet hos ca. 400 rige i magteliten. På baggrund af den konstante voksende ulighed og den af politikerne skabte fattigdom, har de rigeste skaffet sig den største høst i nyere tid.

Fattigdomsskabelse omsættes til skattelettelser til dem med store formuer. Lave lønninger eller gratis arbejdskraft øger erhvervslivets overskud. Arbejdsgivernes andel af produktionens overskud er endvidere øget, samtidigt med at fagforeningernes magt er stækket. Den nuværende koncentration af rigdom er simpelthen ikke kompatibel med et demokratisk system.

Hvis demokrati betyder at befolkningen bestemmer, hvorfor er der så ingen som lytter til hvad de vil? Hvis vi er et af verdens rigeste lande, hvorfor er der så flere og flere mennesker som intet ejer? Hvorfor er der så mange kvinder som sover på gaderne, eller på en sofa hos en bekendt? Hvordan er det kommet dertil at mange ikke har råd til en bolig? Politikerne sørger for milliarder i skattelettelser til husejerne, hvorfor er der ingen politikere som sørger for billige almennyttige boliger?

Det vælgeren har mulighed for gennem det repræsentative demokrati, er at udskifte enkelte folketingspolitikere en gang hver fjerde år. I 2019 blev 1/3 af politikere udskiftet, men det var overvejende fodsoldater, uden indflydelse på afstemningerne, som blev smidt ud, med enkelte undtagelser hos partier der nærmede sig spærregrænsen. Vælgerne kan få indflydelse på Folketinget ved at udskifte toppen af partierne, og det sker sjældent.

Magten centreres omkring erhvervslivet, penge er lig med magt. Statens repræsentanter i magteliten udgør kun 39 personer ud af 400, det er 10 % af magteliten, de er departementschefer og topbureaukrater, ledere af store statslige institutioner som DR, forsvaret og rigspolitiet, statsfolk fra Nationalbanken etc.

"Ser man på hvem magteliten er, så viser listen på 400 mennesker at kun få politikere er med. Med andre ord ligger magten hovedsageligt udenfor Christiansborg. Magteliten er formet af de samme uddannelser, og af det samme miljø, de er vokset op i den samme slags hjem. Eliten kommer fra Klampenborg, Rungsted kyst, Hellerup, Humlebæk, Charlottenlund, Vedbæk, København K, Holte, Gentofte eller Virum."

"Elitepersonerne ligner sig selv: hvide, danske djøf-mænd bosat i eliteenklaverne nord for København, født i en familie fra det bedste borgerskab. Magteliten træffer beslutninger med skyklapper på, og beslutningerne gavner udelukket dem selv. Magteliten er derfor en osteklokke. Dem som ikke taler magtens sprog, bliver overhørt."

"Den lukkede adgang til magteliten gør, at store dele af samfundet ikke er repræsenteret. Lønmodtagernes stemmer udgør en mindre del af magteliten, kun 56 personer er med ved magten. Erhvervslivet har næsten fire gange så mange repræsentanter i magteliten som fagbevægelserne. Sammenligner man antal mennesker som er arbejdstagere, i forhold til hvor mange som ejer virksomheder, er det tydeligt at det skæve magtforhold er horribelt."

"Dansk Industri har stemmeflertal i Dansk Arbejdsgiverforening og er således den stærkeste erhvervsorganisation på arbejdsgiversiden. Erhvervslivet er den dominerende sektor i magteliten. 172 af 396 personer har en ledelsespost i erhvervslivet, det er i meget vid udstrækning de allerstørste virksomheder, 65 % kommer fra de 200 største virksomheder."

(I kommentaren forekommer der uddrag fra bogen: Personer forgår magten består.)

Peter Wulff, Brian Atli Andersen, Carsten Svendsen, Trond Meiring, Poul Reynolds og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Stahlschmidt Møller

Hovsa - sandheden er, at tilliden til politikerne er stigende!

Ivan Breinholt Leth

Hvor er det synd for Brian og for bankerne, at de blev mobbet. Men hvis Brian ikke havde været så besat af økonomisk vrangforestillinger med en stærk klassemæssig bias, var det måske gået lidt bedre.

steen ingvard nielsen

De sidste tal jeg har set siger, at tilliden til politikerne igen er stigende. Og til spørgsmålet om bredt politisk samarbejde, jo tak Brian Mikkeksen, men var det ikke Anders Fogh Rasmussen, der inspireret af USA, muligvis designede en dansk udgave af blokpolitikken? Og var det ikke den gode vilje hos Macron, til at opfylde Paris aftalens mål der skabte de gule veste, fordi man ikke kunne forudse, at det et vigtigt at miljøtiltag ikke rammer socialt skævt. Det ved vi nu, er vigtigt, takket være hans bitre erfaringer. Og et borger ting der skal give de gode politikete, et praj om hvor befolkningen står, så vi ikke får for mange gule væste på gaden. Så vi kan jo bare sidde her i vores londpn sofa og høste de andres erfrainger om vi vil. Mens vi får os et glad god portvin. Mindre polarisering, ja tak! Brian og mere læring af konsekvenserne af vores politik, ja tak!

Søren Kristensen

Mangel på samarbejde politikerne imellem? Jeg troede ellers den påståede mistillid opstod når politikerne netop samarbejder i en grad så man nogle gange føler de rotter sig sammen mod befolkningen, fx. når det gælder (manglende ned)justering af egne lønninger, vrangvilje mod at indføre retfærdige skatter hos erhvervslivet og når de vælger at gøre stort set ingenting for at bekæmpe skattely, bilisme, social dumping og ulighed og sikkert også en række andre dårligdomme, nu vi er i gang? Hvis de ville kunne de fx. indføre gratis tandpleje for unge. Men det gør de til gengæld ikke. .

steen ingvard nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Jeg tror på kejser Balling er løsningen!
Vi har brug for en stærk mand!
Make earth great again!
Yes he can!

Ligesom i gamle dage, Balling står som garant for dine idéer, hvad end de måtte være. Samtidig, en fremadskuende, innovativ reformator af de ting DU er træt af.

Balling er din mand. (Eller kvinde, faktisk er han den første kejser i intetkøn).

Katrine Damm, Morten Balling og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar