Interview
Læsetid: 10 min.

Christine Antorini: Afstanden mellem borger og politiker er kort

Når tidligere folketingspolitiker Christine Antorini betragter det danske folkestyre, bliver hun opmuntret. Det har det godt, siger hun, og vi må ikke tale det ned. Men vi skal sørge for, at ulighed i samfundet aldrig bliver til ulighed i adgang til demokratiet
Det danske demokrati fungerer godt, fordi der blandt politikerne både er drømmere og dem, der kan omsætte til handling, mener Christine Antorini.

Det danske demokrati fungerer godt, fordi der blandt politikerne både er drømmere og dem, der kan omsætte til handling, mener Christine Antorini.

Sigrid Nygaard

Indland
29. juli 2020

Bag en stor glasvæg er regnen begyndt at sile ned, og bladene på træerne vifter uroligt i vinden. Det er en kold og våd gråvejrsdag, men på denne her side af glasvæggen er det varmt, der er kaffe på maskinen og ergonomiske kontorstole.

Vi befinder os hos Novo Nordisk Fonden i Hellerup, hvor initiativet LIFE holder til. Et landsdækkende undervisningstilbud, der har til formål at styrke børn og unges interesse for naturvidenskab. Her har Christine Antorini været direktør, siden hun forlod Christiansborg for knap to år siden.

I en alder af 55 har hun både været folketingspolitiker i 15 år, minister i fire år, journalist, engageret i fagbevægelsen og nu direktør hos en erhvervsdrivende fond. Og spørger man hende, har vores folkestyre det fremragende.

»Afstanden mellem borger og politiker er kort,« siger hun.

Vælgerne tager deres kryds alvorligt, og politikerne tager deres mandat alvorligt. Folk engagerer sig i alverdens frivillige projekter, lokaldemokratiet lever i bedste velgående, og interesseorganisationerne er i konstant dialog med det politiske niveau.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Øv, jeg troede, hun havde pli nok til at holde sin kæft efter at have ødelagt folkeskolen. Nu kommer der så endnu en fejlanbragt og potentielt ødelæggende 'analyse' af, hvad en socialdemokratisk version af demokratiet bør være: borger-lighed med stadigt mindre forskel imellem folk i samfundet.

Per Torbensen, Anders Reinholdt, Kai Birk Nielsen, Susanne Kaspersen, Jes Balle Hansen , Lisbeth Larsen, Bianca Johannson, Peter Knap, jørgen djørup, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Hvis vi skal restaurere det repræsentative demokrati, således at vælgerne igen bestemmer landets retning, er vi nødt til at fjerne dem som oprindeligt ødelagde borgerdemokratiet. Ser man nøje efter, er magten i hænderne på nogle få hundrede rige, som i et tæt netværk tager de fleste beslutninger. Beslutningerne tages ikke af borgerne, det er en myte som magthaverne elsker at bilde os ind. De anti-sociale neoliberale som hærgede i årtier, sidder stadigt tungt på jobcentrene, socialvæsenet og hospitalerne, de smadrede bevidst Skat, lukkede henved 600 lokalskoler, og de fleste lokalhospitaler. Der er simpelt hen ikke plads her i kommentarfeltet til at opremse alle deres forbrydelser imod demokratiet og diverse samfundsgrupper, som de neoliberale er ansvarlige for.

Magten er systematisk fjernet fra borgerne og demokratiet, og i særdeleshed fra de fattigste. Magten er centreret i toppen af samfundet. Magten er centreret omkring bankerne og erhvervslivet, fordi penge er lig med magt. Kun få politikere er i virkeligheden med i pengeeliten. Desuden har departementschefer og topbureaukrater magt til at overtrumfe regeringerne i mange sager, det ser vi gang på gang.

Netværket lukker sig om sig selv, og store dele af samfundet er ikke repræsenteret. Lønmodtagernes stemmer udgør kun en mindre del af magten. Vælgerne har ringe eller ingen indflydelse på den førte politik. Politikerne reagerer i stedet for på kravene fra velhavende virksomhedsledere, bankernes lobbyister, landbrugets organisation som har landets største lobbyvirksomhed, og dem som giver flest penge til de politiske partier.

Så hvordan ændrer vi på alt dette? Vi lærer af historien og ser på hvordan de neoliberale kom ind i magtcentrene og institutionerne i første omgang. Vi finder dem og ryger dem ud igen. Vejen frem er derfor at forøge demokratiet i alle befolkningsgruppers favør, ikke kun for de rige. Dette er særligt essentielt for at fjerne fattigdommen her i landet. Demokrati = Borgerne styrer

Erhvervslivet består kun af få procenter af befolkningen. Skal de have mere indflydelse over Folketinget og institutionerne, end f.eks. arbejderklassen som udgør 40 % af befolkningen? Selvfølgeligt ikke det er absurd. Det tog årtier for de neoliberale at tage magten over det repræsentative system, og det tager sikkert lige så langt tid at fjerne erhvervs- og finansmagten igen.

Demokratiet skal tilbage i borgernes hænder. Befolkningen fortjener et bedre demokrati, end den centraliserede rå magt som vi i disse årtier oplever. Demokrati forudsætter en rimelig fordeling af magten mellem de forskellige samfundsgrupper. Fjerner man en gruppes mulighed for indflydelse på egne forhold, indskrænkes landets demokrati formelt set. Hver især har vi ikke pengene, men vi er flertallet, vi er de 94 % som ikke ejer en virksomhed.

Følgende er fra den forrige regerings tid: Erhvervslivet har ædt sig ind i kernen af regeringsmagten. I disse dage ser vi hvordan erhvervslivet rager magten til sig, idet de sidder i råd og udvalg på Christiansborg, og udvider deres egen magt; erhvervslivet sidder med i 39 ud de i alt 47 arbejdsgrupper. "I 24 af arbejdsgrupperne sidder erhvervslivet endda helt alene, eller kun sammen med embedsfolk fra ministerierne og eksperter. I alt har regeringens ministre udpeget ikke mindre end 298 repræsentanter fra virksomhederne, men kun 36 repræsentanter fra fagbevægelsen, grønne organisationer og andre NGO’er.
https://arbejderen.dk/indland/regeringen-spørger-vennerne-til-råds

Faglig konsulentbistand køber man fra lobbyisterne. "Beslutningstagerne går glip af vigtig viden, når regeringen sammensætter sine råd og nævn så ensidigt og ofte kun spørger erhvervslivet til råds. Skævvridningen bliver forstærket af, at staten, mange kommuner og regionerne de seneste år har fyret en række faglige eksperter".

"Man har gjort sig dybt afhængig af, at det her system med råd og nævn og arbejdsgrupper, fordi man ikke har den samme fagspecifikke viden i ministerierne som tidligere. De tidligere ansatte i ministerier, regioner og kommuner er i stedet blevet ansat i interesseorganisationer".

"Det er dybt foruroligende, hvis de eneste, der har viden om faglige emner, er ansat af erhvervslivet. Hvis ikke der er fagspecifik viden i ministerierne, kan man ikke give modstand til eksempelvis store erhvervsorganisationer i spørgsmål om ny lovgivning som har konsekvenser for eksempelvis miljø eller sundhed".
https://arbejderen.dk/indland/erhvervslivet-dominerer-i-regeringens-udvalg

Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, jesper jacobsen, Kai Birk Nielsen, Susanne Kaspersen, Lars Løfgren, Peter Wulff, Henrik Peter Bentzen, Jens Flø, Thomas Tanghus, David Adam, Steffen Gliese, Egon Stich, Hanne Utoft, Lise Lotte Rahbek, Peter Knap, Carsten Svendsen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Steffen Gliese CA's Skolereform havde mange gode takter - MEN den blev ødelagt af, at hun og regeringen ikke tog lærerne med i drøftelserne, nok fordi hun og regeringen havde udset lærerne som middel til selv at skulle betale for de flere undervisningstimer , som reformen skabte. Derfor mindre tid til forberedelse osv og flere timer i direkte undervisning - det kunne ikke gå godt.

Sjovt nok taler CA om at politikerne ikke skal tales ned - er det hendes erfaring over hvor galt det kan gå efter lærerne blev talt ned af politikkerne og andet "godt folk".

Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og jørgen djørup anbefalede denne kommentar

Dorte Sørensen. Den såkaldte skolereform byggede grundlæggende på: 1, den forfejlede ide, at jo mere af børnenes tid, der blev struktureret, jo bedre ville børns "læringsproces" være. 2, god undervisning er et spørgsmål om rammer, underforstået når mine intentioner i undervisningen ikke er nået, er det rammerne for min undervisning, der er det største problem.
Jeg læste om en Norsk undersøgelse at undervisningen i forskellige systemer. Det er 20 år siden og jeg kan ikke huske hvor det var, ud over det var i en af nogle små bøger skolen fik tilsendt fra UVM. Der blev der konkluderet, at det var uvæsentlig om undervisningen var den klassiske eller den byggede på nyere skolepolitiske ideer. Det var lærerens egenskaber, der afgjorde om, eleverne oplevede en god og nærværende undervisning.
Nu kan jeg godt lide, at forskningens resultater stemmer med de empiriske erfaringer jeg har, og netop underviseren har været en meget betydningsfuld faktor i min og mine medstuderende valg i studietiden.
Jeg har oplevet en underviser, der kunne løfte retorik til et af verdens mest interessante emner og en, der magtede totalt at fjerne enhver interesse blandt de studerende for faget.
Tilsvarende erfaringer har jeg haft for alle fag igennem næsten 20 års elev-studerende tid
Så hvis jeg skal finde sympati for en undervisngsminister, skal samtlige pædagogisk filosofiske retninger accepteres, og vægten lægges på at uddanne læreren til at præstere en inspirerende formidling. Det er ikke sikker alle kan det, men så skal de måske ikke være lærer.

Anders Reinholdt, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Dorte Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Jeg tror faktisk, hun langt hen ad vejen har ret i, at det er nemt for befolkningen at få partierne i tale. Hvis man er en forening, kan man få de fleste partier i tale, det er i hvert fald min erfaring fra LGBT-området.

Folk griner tit af en halvtom folketingssal, men jeg har aldrig hørt om dovne politikere. Når folketingsmedlemmerne ikke er til stede, så er det, fordi de har travlt med at tale med folk og forhandle indbyrdes. Og der er et system til clearing af stemmer, så man kan parre sig med en modstander, som så heller ikke møder op.

Steffen Gliese

Nej, Dorthe Sørensen, der er ikke så meget som en eneste lille ting i den skolereform, der var et fremskridt.

Dorte Sørensen

Steffen Glise - her er vi så ikke enige. Jeg ser fler ting - fx. lektiehjælp til alle, mere bevægelse, mere ud af skolen , osv. Med andre ord mindre "røv" til bænk undervisning.

Til Peter Knap. Når reformen blev indført med et flertal i Folketinget og med fratagelse af lærernes arbejdstidsaftale og en strøm af dårlig omtale af "dovne" lærer osv. og ikke mindst udarbejde loven uden at ville tage lærerforeningen med på råd, så skal det da gå galt

Liselotte Paulsen, Jan Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og jeg er stærk tilhænger af 4-5 timers røv-til-bænk undervisning om dagen - og ikke så meget mere. Vi skal jo ikke holde børnene i skolen bare for at holde dem i skolen.

Per Torbensen, Anders Reinholdt, Tino Rozzo og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

En stor del af problemet, er levebrødspolitikere. Det lyder som en forslidt frase, men de fleste danske politikere er utroligt bagstræberiske og tonedøve, fordi de er bange for vælgerne og hinanden. De er bange for, at miste deres plads på tinge, og bange for at blive sat udenfor deres egen folketingsgrupper.
De kan være nok så idealistiske - og det bør man i følge min mening være som politiker - men bliver afrettet og sat på plads efter en tid. Nå ja, og så er de bange for USA...

Cannabis-debatten er et ud af mange eksempler, hvor ironisk nok USA faktisk er begyndt at fatte, at deres "krig" er med til at ødelægge deres eget samfund, men hvor danske politikere stadigt er utroligt håndsky.

Indfør rotationsprincippet over hele linien, og indfør oplyste borgerting nationalt, regionalt og kommunalt.

Carsten Svendsen, Anders Reinholdt, Susanne Kaspersen, Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Thomas Tanghus, det er nok værst på vores side, hvor der ikke længere er de samme bånd til organisationerne, der jo ellers stod for at sætte repræsentanter snarere end ærgerrige individer på tinge og i by- og amtsråd.
På højrefløjen er der stadig langt kraftigere bånd til arbejdsgiverorganisationer og ideologiske fora.

Susanne Kaspersen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar

Politiker: send vigtige politikområder ned til EU. Så slipper vi for den der lortekorte afstand til de der fucking vælgere.....

Carsten Svendsen, Lene Krathmann Pedersen, Flemming Berger, Peter Wulff og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Steffen Gliese
Flere undersøgelser har vist, at børns indlæring er bedre , hvis de får lov at bevæge sig osv.

Nej børn skal ikke holdesi skolen bare for at holde dem i skolen , men de skulle forhåbentlig lærer noget af at være i skolen og det skulle de gennem leg og læring. Derudover var mange børn i skolepasningsordninger - som forældrene må betale en ret høj pris for - så en stor del af børn var allerede i skoleområdet hele dagen.

Mogens Fosgerau

Antorini skylder en MEGET STOR undskyldning til alle de børn, som hun fik "inkluderet" og som har taget alvorlig skade af det.