Nyhed
Læsetid: 4 min.

Efter corona: Flere unge optaget på uddannelser med større chance for at få job

Rekordhøjt antal unge er blevet optaget på en videregående uddannelse. Væksten har særligt været stor inden for uddannelser, hvor man har større chance for at få et arbejde efter uddannelsen. Forklaringen skal blandt andet findes i coronakrisen, lyder det
Med hele 69.526 tilbud om at starte på en videregående uddannelse er der i år rekordhøjt studieoptag.

Med hele 69.526 tilbud om at starte på en videregående uddannelse er der i år rekordhøjt studieoptag.

Niels Christian Vilmann

Indland
28. juli 2020

I dag får de mange ansøgere til vidergeående uddannelser svar på, om de er kommet ind. Og mønsteret er klart: De uddannelser, hvor der er størst chance for at få job, har oplevet den største stigning i antallet af optagne.

Hele syv procent flere end sidste år har søgt ind på uddannelser, hvor studiepladserne ikke er blevet beskåret på grund af ledighed hos de færdiguddannede. Til sammenligning har stigningen i antallet af ansøgere kun været to procent for de uddannelser, hvor der er blevet færre studiepladser på grund af en høj ledighed. 

Tobias Høygaard Lindeberg, udviklingschef hos uddannelsestænketanken DEA, ser det som udtryk for, at unge i højere grad søger mod, hvad arbejdsmarkedet efterspørger.

»Man kan godt se en tendens til, at de søger mere mod uddannelser, hvor det er sikrere at få et job. Det er en tendens, vi har set de senere år. Men der er også noget, der tyder på, at den er særligt stor i år,« vurderer han.

»Det er også værd at bide mærke i, at der i år har været en særligt stor stigning i ansøgere til de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser og erhvervsøkonomiske erhvervsakademiuddannelser – uddannelser, der ikke er ledighedsdimensionerede, og som retter sig mod arbejdsmarkedet,« lyder det fra Tobias Høygaard Lindeberg, der peger på, at optaget på både erhvervsakademiuddannelserne og de såkaldte STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering og Mathematics) er steget med ni procent.

Med hele 69.526 tilbud om at starte på videregående uddannelse er der i år rekordhøjt studieoptag – 3.086 flere end den hidtige rekord fra 2016. I forventning om, at COVID-19 ville føre til en større søgning, afsatte regeringen og alle Folketingets partier tilbage i juni midler til, at uddannelsesinstiutionerne kunne oprette 5.000 ekstra studiepladser i 2020 og 2021.

Men den samlede vækst i antallet af pladser til nye studerende er ikke kun udtryk for flere studiepladser. For mens væksten i optagne er på seks procent, har stigningen i antallet af ansøgere været syv procent. Det større antal af studiepladser kræver stadigvæk, at der er nok unge til at søge ind på dem, fortæller Jens Storm, der er kontorchef i Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

»Der er oprettet flere pladser. Men de ekstra pladser havde stået tomme, hvis der ikke var nok, der havde søgt dem,« konstater han.

Sikkerhed i krisetid

Udviklingen vækker glæde hos Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker hos Arbejdernes Erhvervsråd. 

»Tallene ser virkelig pæne ud. Jeg bliver glad for den overordnede stigning i antallet af optagne, for alle uddannelser er en god forretning. Men jeg er ekstra begejstret for, at det virker til, at man har tænkt sig om og søgt mod de uddannelser, der giver gode kort på hånden, når man skal søge job.«

Hun mener, at der kan være flere forklaringer på den pludselige stigning. Den ene forklaring er, at vi er inde i en overordnet udvikling, hvor man hen over en årrække i højere grad har diskuteret dimmitendledighed. 

»Tidligere oplevede jeg, at man var mere forsigtige med at diskutere begrænsninger af studiepladser på grund af arbejdsløshed. Men sådan har det ikke været de senere år – heller ikke selv om det er gået godt i økonomien,« konstaterer hun. 

Hertil gør usikkerheden, som coronaen fører med sig, formentlig, at udviklingen har været særligt stor i år. 

»Man har tidligere set, at når der har været økonomiske kriser, så tænker folk mere over at vælge en uddannelse, der giver mere jobsikkerhed.«

Også Tobias Høygaard Lindeberg vurderer, at coronakrisen kan være en del af forklaringen på, at de unge søger mod mere erhvervsorienterede uddannelser.

»Det er svært definitivt at sige, at det skyldes coronakrisen. Men også under finanskrisen var der noget, der tydede på, at man søgte mod mere sikker havn i form af uddannelser med forventning om lavere dimmitendledighed.«

Søg bredere

Han mener dog, at ansøgerne kunne forbedre deres søgemønstre ved at søge bredere. Også i år har der været stor søgning mod uddannelser som psykologi og medicin, der har en stor andel afviste. 

»Man søger mod sikker havn, men det er ikke på et særligt kvalificeret grundlag, hvis man ikke har stor chance for at komme ind. Hvis coronaeffekten er, at man søger mod mere sikre uddannelser, så kan det overraske, at de søger mod nogle af de uddannelser, der er notorisk svære at komme ind på, og at flere ikke søger en andenprioritet.«

Hele 45 procent af dem, der er blevet afvist fra en uddannelse, selv om de levede op til de formelle krav – for eksempel at have bestået et gymnasialt fag på tilstrækkeligt højt niveau – har ikke søgt en andenprioritet. 

»Det ser ud til, at mange har brug for at tænke over, at der er mere end bare drømmeuddannelsen. Mange har nok brug for at være mere søgende og nysgerrige i deres uddannelsessøgning. Det er godt at have en drømmeuddannelse, men det ville være bedre at have flere.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Man bør snarere se på, om der er en sammenhæng mellem jobsikkerhed og samfundsgavn. - Det er indlysende, at man bør forøge kapaciteten i sundhedsuddannelserne, når mange gerne vil have dem, og når der åbenlyst altid vil være utilstrækkeligt få i forhold til behovet både for forskning og behandling.