Baggrund
Læsetid: 6 min.

Danmark og sparebanden har vundet små sejre i EU – nu venter flere kampe

Det ser ud til, at Danmark og resten af ’de sparsommelige fire’ bliver delvist imødekommet ved weekendens EU-forhandlinger. Spørgsmålet er nu, om de kan blive enige med de andre lande om, hvordan en genopretningsfond til coronaramte lande skal se ud
Den danske regering har allieret sig med Sverige, Østrig og Holland i et sparsommeligt firkløver, som vil begrænse stigningerne i budgettet, forud for fredagens topmøde. På billedet ses fra venstre Hollands ministerpræsident, Mark Rutte, den svenske statsminister, Stefan Löfven, statsminister Mette Frederiksen og længst til højre Østrigs kansler, Sebastian Kurz, til møde med præsidenten for Det Europæiske Råd, Charles Michel, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Den danske regering har allieret sig med Sverige, Østrig og Holland i et sparsommeligt firkløver, som vil begrænse stigningerne i budgettet, forud for fredagens topmøde. På billedet ses fra venstre Hollands ministerpræsident, Mark Rutte, den svenske statsminister, Stefan Löfven, statsminister Mette Frederiksen og længst til højre Østrigs kansler, Sebastian Kurz, til møde med præsidenten for Det Europæiske Råd, Charles Michel, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Virginia Mayo

Indland
17. juli 2020

Den danske regering har siden vinteren stået stejlt på sit krav om, at EU’s budgetter ikke må stige mere end højst nødvendigt som følge af Brexit.

Men på det seneste har piben fået en lidt anden lyd.

De 27 EU-landes regeringer mødes fredag og lørdag for at diskutere et øget EU-budget for perioden 2021-2027 samt oprettelsen af en ekstraordinær fond, som skal hjælpe de medlemslande, der har været hårdest ramt af corona, på fode igen.

Den danske regering har hele tiden haft et ønske om, at landenes bidrag til EU-budgettet skal svare til en procent af BNI. Men måden, vi siger det på, har ændret sig.

I oktober sagde Mette Frederiksen til Jyllands-Posten:

»Det er jo fuldstændig gak,« som reaktion på EU-Kommissionens udspil til et nyt budget for 2021-2027. Udspillet indebar, at Danmark kunne komme til at betale 5 milliarder kroner mere om året til EU efter Storbritanniens exit.

Godt et halvt år senere, i et notat, som regeringen sendte til Folketinget i juni, hed det nu, at den danske regering blot ønsker, at det syvårige budget skal lande »så tæt på 1.050 milliarder euro som muligt«.

»Det er jo en formulering med noget mere elastik,« som direktøren i Tænketanken Europa, Lykke Friis, siger.

1.050 mia. euro svarer til en procent af BNI, hvis man medregner EU’s udviklingsmidler, som fremover skal regnes med i budgettet.

Regeringen har allieret sig med Sverige, Østrig og Holland i et sparsommeligt firkløver, som vil begrænse stigningerne i budgettet.

Rabatter

Forklaringen på de nye toner skal formentlig findes i, at de sparsommelige fire allerede er blevet imødekommet i nogen grad forud for weekendens topmøde.

For eksempel var de rabatter, alle fire lande modtager på deres indbetalinger til EU, planlagt til at blive udfaset i 2025 i det første udspil fra EU-Kommissionen.

Men Kommissionen har nu lagt op til, at rabatterne kan fortsætte længere endnu.

De seneste forhandlinger om budgettet fandt sted i juni. Siden da har formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, fremlagt et nyt kompromisforslag, hvor han tager yderligere hensyn til firkløveret.

Her lægger han op til et syvårigt budget på 1.074 mia. euro fremfor 1.100 mia., som var udspillet fra Kommissionen.

Han foreslår desuden, at Danmark kan få en endnu større rabat på 1,5 milliarder kr. i stedet for 1 mia. som hidtil. Ifølge det notat, regeringen sendte til Folketinget i juni, er en bevarelse af den danske rabat noget af det mest afgørende for, om regeringen vil stemme ja til EU-budgettet.

Vanskeligt

Dermed er Danmark nået nogenlunde så langt, som vi kan, i vores forsøg på at begrænse udgifterne til EU. Det mener Lykke Friis.

Hun vurderer, at Danmark og de andre sparelande nu i stedet vil koncentrere sig om udformningen af en genopretningsfond på 750 mia. euro, som skal hjælpe de lande, der er hårdest ramt af corona.

»Det afgørende bliver nu, hvilke krav der skal stilles til landene, før de kan få støtte,« siger hun.

Hun forventer, at Danmark og resten af sparebanden vil presse på for, at kun de hårdest ramte lande kan modtage penge, og at pengene kun kan udbetales mod, at modtagerlandene gennemfører økonomiske reformer, som de øvrige EU-lande så overvåger.

Charles Michel lægger i sit udspil også op til, at der skal følge krav om økonomiske reformer med pengene, og at Det Europæiske Råd skal godkende udbetalingen af pengene.

Den hollandske regering ser meget gerne, at der skal et enstemmigt flertal i Det Europæiske Råd til, før lande kan få del i pengene. Danmark ventes at være mere lempelig i sin tilgang.

Den danske regering har hele tiden været skeptisk over for, at en del af fondens midler skal gives som tilskud fremfor lån. Den kamp er dog formentlig tabt på forhånd, eftersom flere af de store EU-lande trækker i den modsatte retning. Det vurderer Lykke Friis.

»Jeg tror, det bliver vanskeligt for firebanden at komme igennem med det,« siger hun.

Ifølge Kommissionens forslag skal 500 milliarder euro gives som tilskud til de lande, der er hårdest ramt af corona, uden krav om tilbagebetaling, mens 250 milliarder skal gives som lån, som modtagerlandene selv skal betale tilbage.

Den danske regering ser også gerne, at fondens samlede størrelse bliver mindre.

Klima

Regeringen vil også kæde det øgede budget og genopretningsfonden sammen med den grønne omstilling.

Også her har formanden for Det Europæiske Råd nærmet sig det danske synspunkt, som også deles af andre lande ved at foreslå, at 30 procent af midlerne i både budget og fond målrettes investeringer i klima. Det er mere end de 25 procent, Kommissionen tidligere har foreslået.

For en gangs skyld kan det være, at klimaet ikke bliver en af de store knaster ved forhandlingerne. Som lederen af klimatænketanken E3Gs kontor i Bruxelles, Manon Dufour, har sagt til mediet euractiv:

»For de sparsommelige kan det sikre, at midlerne bliver brugt fornuftigt, og for Syd og Øst kan det bidrage med investeringer, som kan booste deres økonomier, mens de samtidig leverer på klimamål.«

Til gengæld ventes et stort slagsmål om en mekanisme om retsstatsprincipper, som de sparsommelige fire vil have indført. De fire lande vil gøre det muligt at straffe lande økonomisk, hvis de ikke lever op til retsstatsprincipperne. Noget, Ungarn har sat sig imod.

Strenge betingelser

Men er de sparsommelige fires vigtigste krav så allerede blevet tilstrækkeligt imødekommet inden forhandlingerne?

Ikke hvis man spørger den liberale hollandske premierminister Mark Rutte.

Tirsdag sagde han til Reuters, at han stadig var pessimistisk omkring muligheden for at vedtage en genopretningsfond. Der skal følge »meget strenge betingelser« med, sagde han.

Hvilke krav der følger med fondens midler, ventes dog ikke at blive en lige så stor deal breaker for den danske regering. Den danske regering har lagt op til, at det vigtigste for den danske stemme i forhandlingerne er et lavere budget og en fortsat rabat på vores bidrag til EU.

Information har forgæves forsøgt at få et interview med statsminister Mette Frederiksen (S) inden fredagens forhandlinger.

Kenzo Tribouillard

Klimaappel til EU-lederne: I må gøre det tilsyneladende umulige

»At gøre jeres bedste er ikke længere godt nok. I er nu nødt til at gøre det tilsyneladende umulige.«

Sådan hedder det i en indtrængende appel, som torsdag blev sendt til EU’s stats- og regeringschefer forud for deres ekstraordinære topmøde fredag.

Erklæringen, forfattet af Greta Thunberg og andre unge klimaaktivister og underskrevet af en lang række fremtrædende forskere, meningsdannere og aktivister, kalder EU-målet om netto-nul udledning af CO2 i 2050 for »identisk med overgivelse.«

Rige lande og regioner med historisk ansvar for klimaændringerne må bevæge sig markant hurtigere, hvis katastrofer skal kunne afværges, hedder det i appellen.

»Med start i dag må I opstille årlige, bindende CO2-budgetter baseret på dagens bedst tilgængelige videnskabelige viden« for at sikre en rimelig chance for at bremse temperaturstigningen før 1,5 grader, anfører underskriverne.

Dertil må EU-lederne »med øjeblikkelig virkning standse alle investeringer i efterforskning og udvinding af fossile brændsler, stoppe alle subsidier til fossil energi og lede alle investeringer væk fra fossile brændsler.«

På listen med flere tusind underskrivere optræder nogle af verdens ledende klima- og miljøforskere såsom Michal Mann, Hans Joachim Schellnhuber, Stefan Rahmstorf og Johan Rockström, aktivister som Naomi Klein, Bill McKibben og Vandana Shiva, organisationer som Greenpeace, 350.org og Extinction Rebellion, skuespiller som Leonardi de Caprio, Emma Thompson, Russel Crowe, Juliette Binoche og Mark Ruffalo, forfattere som Margaret Atwood, økonomer som Kate Raworth, Stefanie Engel og Daniel Ellsberg samt musikere og bands som Björk, Chrissy Hynde og Coldplay.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er SÅ MEGET symbolpolitik om det, der i forhold til staternes budgetter er småpenge. Host op med knasterne med betingelser, som kan hjælpe de sydeuropæiske befolkninger med at få styr på deres politikere og deres økonomi. De virker ret fortvivlede over, at de ikke i højere grad får de typer velfærdssamfund, som vi har.

Kim Gammelgaard, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

tja, hvis nu beton-økonomerne kikkede i historiebøgerne og så hvor rige USA og Europa blev med Marshallhjælpen, så kunne der måske komme andre boller på suppen. Og hvad f.... skal man med et EU, hvis ikke man kan stå last og brast i krisetider?

Kim Gammelgaard, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Vil mene at hvis sydeuropæiske lande får “gratis” penge fra nord, og disse bliver brugt til skattelettelser er det formodentligt enden på EU i nord.
Nordeuropa skal ikke ses som godmodige malkekøer, der flere gange finder sig i at bliver tørret.
Det er muligt at sydeuropæiske befolkningen , ønsker sig en velfærd stat som i nord, men jeg er ikke helt sikker på, at de vil betale for den.
Nordeuropa skal i fremtiden alvorligt overveje om vi vil stå på mål for en udnyttelse som tydligt kan ser tegningen af.
Østeuropæiske regimer vil ikke EU men pengene,
Man har I øst ingen tradition eller lyst for at demokrati, man ser mod den stærke mand, demagogen
I en skøn sammenblandning af religion, uoplysthed, homofobisk hysteri, og snyd, bedrag og vold.
Var en STOR fejl at lave den store øst-åbning.
EU havde endnu ikke på dette tidspunkt fået styr på syd.
Øst åbningen blev måske primært iværksat for at skaffe billig arbejdskraft, i stedet for at udvikle og moderniserer vores egne arbejdspladser.
Øst åbningen var et neo liberal Politisk ide/ønske.
Et forsøg på at stække fagforeninger og presse løn og vilkår.
Man solgte ideen til fagforeningerne, som forblændet hovedløse høns gik forrest, for at sælge ideen til medlemmerne.
Ideen om solidaritet, udviklingen af de underkuet masser, demokrati, fred osv.
Der blev lovet at vi, ikke ville blive overrendt at billig øst arbejdskraft.
Graden af uoplysthed i øst er for stor til EU.
Ulyst til skattebetaling i syd er for stor til EU
Hvorlænge går der før EU opløser sig selv, hvor længe kan vi leve med Duda, Orban og gud forbyde det den vildeste og vådeste neo liberale drøm.
Det uudtømmelige skattekammer af uoplyst billig arbejdskraft styrer af Erdogan den almægtige, ufejlbarlige næsten guddommelige kalif I fredens tjeneste naturligvis.

Per Torbensen, Jacob Nielsen, Kurt Nielsen, Mogens Holme, Carsten Svendsen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

De 4 Latterlige, anført af Mark Rutte fra skattely-landet Holland, er til græde over.-

Kim Gammelgaard, Hans Larsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Der findes ikke nogen sparebande i EU, men derimod en "FORNUFTSBANDE", der har fortiden i klar erindring om hvorledes EU nu i over 30 - 50 år har omfordelt penge fra norden til sydens lande, i det såkaldte strukturfonde m.v., - og vi taler årligt om mia..og atter mia. af EURO årligt, i forsøget på at udligne forskellene struktur og erhvervsmæssigt, - og med den, _ ÅH, så gentagne floskel om "det vil komme os selv til gode i fremtiden"!

Det er hvad det nye lån på over 5.600 mia. EURO skal optages til - atter en udligning med det helt samme formål, at bringe syden på linje med norden, og det lille figenblad som skal dække dette, hedder hjælp i forbindelse med corona-krisen.

De foregående 30 - 50 års mia. af EURO der er givet til udligning, er ikke brugt på infrastrukturen transportnæssigt, ligesom de heller ikke er brugt på erhvervsudvikling i syden, således at målet om selvforsørgelse og fremadrettet produktionegoder med arbejdspladser, der kunne give en større grad af selvforsørgelse og mindre afstand til norden og det mere effektive produktion og udvikling, sådan som oprindelig tænkt og udført.

I stedet lader det til pengene fra EU(norden) er brugt på forsørgelse oglluksuspensionsaldre på 50 år, og en fortsættelse af politisk ligegyldighed overfor en ordentlig skatteopkrævning blandt borgerne i syden, så landenes økonomi kom i en langt bedre forfatning.

Som et absolut særtilfælde fremstår Italien helt nøgen og uden rimeligt forsvar for den manglende udvikling i infrastrukturen transportnæssigt, og hellet ikke på skatteområdet er der sket fremskridt, og den fallerede økonomiske tilstand er de selv politisk skyld i ved de valgt de har truffet, - og endelig må det samtidig med de holder tiggerskålen frem overfor EU lader de hånt om ovenstående, og dertil kommer de har en af verden største guldbeholdninger, som de kan betale deres gæld af med.

- Det er en helt uhørt bedragerisk tilstand borgerne i EU får serveret af EUs politikere om unionens tilstand, - en fordrejet sandhed, for ikke at sige løgn, for den fælles gæld de nu vil stifte på 5.6000 mia. EURO som igen skal udligne det fortidens mia. ikke har udlignet, men blev brugt på forsørgelse, atter skal dække yderligere 30 -50 års fornyet forsørgelse af sydens lande, - men, 'tys tys' det må vi ikke tale om!?

Selvfølgelig må vi det, og selvfølgelig skal det frem i lyset, og syden skal have en opsang ligsom de kan låne pengene denne gang, - gaveboden er og skal være lukket, med de tilhørende tomme løfter om det gavner os selv i fremtiden.

De sydlige lande må påtage sig deres eget ansvar for deres økonomiske udvikling, vi skal ikke ud i al evighed forsørge dem fra norden, og ej heller forsyne dem men luksuspensionaldre på 50 år, mens vi politisk her i norden for vores egen surt tjente penge skal arbejde til vi segner om i kisterne.

De må rette op på deres skatte opkrævning - som EU også senest selv har peget på, og derfor virker det helt skørt og vanvittigt at udstede et fælles lån på 5.600 mia. EURO til forsørgelse af sydens borgere, - EUs politikere handler derfor ikke i fællesskabets interesse, men spekulerer helt klart i en fortsættelse af norden forsørgelse af syden i de næste 30 - 50 år, uden det fremmer nogen som helst selvforsørgelse eller forståelse om kravet om selvforsørgelse er et indsatsområde politikerne i syden skal opfylde.

England så lyset og valgte BREXIT i stedet for dette mærkelige korruptionscirkus i EU - hvor forsørgelsen kun gik den ene vej sammen med goderne, og alle ordentlige hensigter og goder løb norden arbejdende befolninger af hænde, mens maageligheden bredte sig i syden.

- Vi i norden må sige ENJ til EU for enhver pris, og bestemt slet ikke for bedrageriske udsagn, der må betragtes som løgn fra ende til anden, set i lyset af fortidens erfaringer påområdet.

Per Torbensen, Jacob Nielsen, Kurt Nielsen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Marshallhjælpens vigtigste indflydelse var USA's krav om at de europæiske stater handelsmæssigt skulle åbne sig over for hinanden. USA kom af med en masse varer til Europa, varer der til en vis grad var overskud af i USA. Vesttyskland fik mest fødevarer og skulle i øvrigt betale tilbage, men for Vesttyskland og resten af Europa var det nødvendigt at man fik lov til at producere og eksportere til de andre europæiske lande. Sejrsmagterne var bange for at Vestyskland som med Ruhrdistriktet igen kunne rejse sig og igen blive en trussel, men indså at hvis lokomotivet Tyskland ikke kom igang så ville Europa stå stille. 50% af alle industribygninger var ødelagte i Vesttyskland men 90 % af maskinerne var intakte og moderne. Den sociale krontrakt der blev indgået mellem fagforeininger og arbejdsgivere og det CDU-dominerede politiske liv betød at "wirtschaftswunderet" blev så stort igennem den enestående ro på arbejdsmarkedet og en vis social sikkerhed og ikke mindst politisk stabilitet. Er det ikke lige det man mangler der syd for Alperne ?

Per Christiansen, . juli, 2020 - 10:11

Helt og fuldt enig med dig, også i Øst spørgsmålet!

Det skal dog lige bemærkes at Østlandene kun kom med som det figenblad der skulle over en nyvunden demokratisk indstilling efter murens fald i 1989.

Forløbet efter 1989 er, en militærdoktrin der siger at Vesteuropa med Amerika skal inddæmme Rusland, og sikre de frie lande i Øst ved at indlemme dem i vores militæralliance(NATO), men forudsætningen(figenbladet) herfor er et medlemsskab først af EU og et par år senere også af NATO, for med medlemsskabet af EU viser det at landende er omvendte og klar til demokrati.

- Det ser vi så ikke er tilfældet, og som du selv skriver - vælger de stærke ledere der handler med kendte etpartiske handlinger, og som befolkningen ser op til og hyldler, for siden at genvælge dem for yderligere en periode.

Partnerskabet i NATO er imidlertid en svaghed for NATO, når tilliden og brugen af demokrati ikke er synlig i disse Østeuropæiska lande, - selv om vesten i en falsk militær egeninteresse hævder det modsatte, i et sikkerhedsmæssigt perspektiv.

Thomas Tanghus

> Charles Michel lægger i sit udspil også op til, at der skal følge krav om økonomiske reformer med pengene.

Men for dælen da ikke noget med austerity og privatiseringer som sidst.

Italien har vist som det eneste land indfriet EUs tåbelige finanspolitiske nedskæringspolitik til fulde og kørt med overskud på statsbudgettet siden 1992 (Mastrict) for at afvikle gæld. Alligevel er det ikke lykkedes at nedbringe forholdet mellem gæld og BNP. Problemet er at Italien har masser af offentlig gæld som skal indfries og dette er et konstant fortløbende problem.

Den hårde nedskæringspolitik som har givet overskud på statsbudgettet og den tilbageholdende finanspolitik har været medvirkende til den manglende udvikling og udsultning af økonomien. Frygten er at en kredit krise i den italienske banksektor nu kan brede sig til den globale økonomi. Italien er to big to fail. Så den reform der forhandles om rækker næppe langt med mindre der sker noget andet.

Undersøgelser af den nedskæringspolitik som har været hovedsporet siden krisen indtraf i 2008, har vist at de resultater som ”mainstrem” teoretikerne forudsatte er udeblevet. Den teori som går ud på at man kan rette op på en økonomien, og komme ud af krisen, ved at føre nedskæringspolitik og undgå offentlige investeringer. Som et figenblad har teorien postuleret at man måske nok på den korte bane, i en overgangsperiode, ville se det modsatte, men at midlet ville vise sig effektivt på længere sigt. Dette har vist sig at være det rene vås og nu foreligger der tydelige beviser for at der faktisk sker det modsatte – væksten i BNP falder og gælden går op især under kriser og i de lande som har været hårdest ramt (debitorlandene).

Måske dette omsider er ved at trænge ind i hovedet på politikerne ( incl. husmor Merkel) Derfor ser man nu ekspanderende finanspolitiske tiltag i næsten alle lande. EU har nemlig midlertidigt suspenderet den stramme finanspolitik som den hidtil har dikteret. Men det er kun midlertidigt.

Men stedet for at kræve overvågning af det italienske budget hvis det er det de vil ( Italienerne har som nævnt overholdt dette og mere til), og strenge betingelser som rammer den helt almindelige befolkning i Italien som vi burde solidarisere os med, kunne de jo kræve at alle indbetalinger til skattevæsenet gøres offentlige så man kan se hvor meget og hvem der betaler skat. Kunne det mon ikke virke forebyggende, for hvis de velhavende og dele af eliten ikke betaler skat men anbringer pengene i skattely samtidig med at de opretholder et luksuriøst liv på første klasse når alle andre rammes af nedsækringspolitikken så skrider moralen.

Nils Bøjden

Italien er ikke i nærheden af at indføre de stramninger EU ønsker. EYU ønsker at de indfører et skattesystem så der rent faktisk betales skat i Italien svarende til omsætningen i samfundet.

Eu ønsker at Italienindfører pensionssystemet som reflekterer den stigende levealder i landet.

Italien gør intet for at rette op på økonomien og lever videre i forventning om at Eu (Dba de lande der har nettebidrag til EU) betaler glldet.

Man må håbe at der snart er noget der sætter Italien stolen for døren og siger : Ingen arme, ingen småkager. Ingen strukturelle reformer, ingen penge.

Thomas Tanghus, 17. juli, 2020 - 10:38
Pia Nielsen, 17. juli, 2020 - 15:38

Jeg finder jeres holdning despektløs overfor alle de borgere hvis arbejdskraft om sat i skattekroner, til at finansiere sydens forsørgelse i yderligere 30 - 50 år ud i fremtiden, uden at dere stilles krav om forandringer.

De foregående 30 - 50 års penge fra EUs udviklings- og strukturfonde har jo ikkemedført det lovede, at bringe syden op på niveau med norden eller bare den mindste smule op, - men er i stedet omsat til behagelig magelighed - "de andre betaler"!

Som Per Christiansen, 17. juli, 2020 - 10:11, nævner det i sit indlæg, må de også selv indse, at hvis de vil de "goder" vi har i norden betalt via vore surt tjente penge som skat til staten, er noget de selvfølgelig ikke kan få gratis, og fortsat beholde mageligheden, hvilket EU da også for nylig har udtrykt klart, - der skal ske forandringer i skattesystemet, ganske som vi også så det i tilfældet Grækenland.

Den check på 5.600 mia. som EU vil udstede i fællesskabets navn, er et bedrag om fællesskab, ganske som de tidligere udviklings- og strukturfonde til udvikling af sydens økonomi, med den bedrageriske forklaring, "at de ville komme os selv til gode udi fremtiden"!

Corona-krisen er ikke årsagen den den dårlige økonomi og manglende udvikling igennem de seneste 30 - 50 år i syden, corona-krisen er 6 mdr. gammel, så den påstand er helt hen i vejret.

Det bliver i stedet en "FORSØRGELSES CHEK TIL SYDEN"! som EU er i gang med at flikke en dårlig forklaring sammen omkring, og som alle andre skal betale på anden vis, end med en nedgang i og på hele vort sociale system og udvikling til nye områder, og som skal fornys om 30 - 50 år med samme fremtidsvirkning for nordens befolkninger.

Hvis Italien er sådan et mønsterland , som det antydes, hvorfor står de så med tiggerskålen fremme i EU?

Citat fra nyhedsbrev
I de kommende mange år bindes Danmark til at betale mange milliarder kroner hvert år i understøttelse til de lande i EU, som i årtier har ført en uansvarlig økonomisk politik.

Pengene bruges i dag. Vores børn og børnebørn betaler regningen. 66 milliarder kroner vil det koste dem.

Samtidig nægter EU at spare på de løbende udgifter, men insisterer tværtimod på at øge det samlede budget hvert år de næste syv år.

Storbritannien har meldt sig ud. Men det ser EU bort fra. De øger blot udgifterne for de tilbageværende lande og fortsætter som intet er sket. Med det forslag som er på bordet, står Danmark til at skulle øge udgifterne til EU med 30 %

Lige nu sidder Mette og forhandler dette overgreb for vort lille land mod de faktiske magthavere i den nye gældsunion med udsigt til egen skatteinddrivning i form af den første skive i en helt ny salamipølse.

Jeg tror vi er endt på den forkerte side af skilsmissen mellem England og EU.

Kim Gammelgaard

Jeg finder det stødende at overskriften siger at Danmark har vundet sejre - underforstået: ved at gøre EU svagere. Det kan aldrig være Danmarks sejr eller interesse at at det sker, men måske nationalkonservative regeringers kortsigtede gevinst, der nok skal give bagslag.

Det viser samtidig at der mangler mere demokrati i EU, hvor beslutninger i denne weekend næppe blot træffes efter politisk overbevisning - og slet ikke åben argumentation, men kun ved diplomatiske studehandler.

Da vi er underlagt diplomatiets lukkede døre, gør det en kun mere bekymret.

Så man må lykønske regeringens spinfolk, at de kan få journalister til at spille med på den nationalistiske vogn, som overskriften er tydeligt udtryk for. Trist.