Læsetid: 10 min.

Den danske ungdom er ikke fortabt. Men økonomiske kriser har givet den skrammer

Finanskrisen og coronakrisen har efterladt en fortabt generation af amerikanske unge uden chancer for at skabe økonomisk tryghed, lyder det i USA. Så slemt er det ikke gået i Danmark. Men kriserne har kastet lange skygger over ungdommen – økonomisk og eksistentielt. Samtidig truer den største krise et sted ude i fremtiden: klimakrisen
Finanskrisen og coronakrisen har efterladt en fortabt generation af amerikanske unge uden chancer for at skabe økonomisk tryghed, lyder det i USA. Så slemt er det ikke gået i Danmark. Men kriserne har kastet lange skygger over ungdommen – økonomisk og eksistentielt. Samtidig truer den største krise et sted ude i fremtiden: klimakrisen

Sofie Holm Larsen

20. juli 2020

Amerikanske millennials er på røven. Generationen af unge, som nu er i midten af 20’erne og op til midten af 30’erne, var et vigtigt sted i uddannelses- og arbejdslivet, da de i 2008 blev ramt af et historisk kollaps i finanssektoren.

De havde dårlige jobudsigter, ingen opsparing og 300 procent mere studiegæld end deres forældre. Krisen gjorde det svært for dem at polstre sig, og hver femte unge amerikaner lever i dag i fattigdom.

Og så sker det igen. Ligesom mange var begyndt at få del i opsvinget, satte en endnu større økonomisk krise ind: Mange millioner amerikanere er som følge af corona blevet arbejdsløse, og landets BNP forventes ifølge IMF at skrumpe med otte procent. Disse unge var i forvejen sårbare. Nu ender de som den første generation i nyere tid, som sandsynligvis bliver fattigere end deres forældre.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Steen K Petersen
  • Carsten Munk
  • Christian Mondrup
  • Benno Hansen
  • Jane Jensen
  • Markus Lund
  • Kurt Nielsen
Johnny Christiansen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Christian Mondrup, Benno Hansen, Jane Jensen, Markus Lund og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

De må jo benytte sig af deres mulighed for at øve politisk indflydelse. Selv tilhører jeg desværre en generation, der totalt fravalgte den mulighed, som Kathrine Wiedemann så fint gjorde rede for i weekendens informer.
Man behøver ikke at være offer for de beslutninger politikerne på éns vegne har truffet i fortiden - som f.eks. udfasning af efterlønnen og tårnhøj pensionsalder: man kan samle sig og påvirke valg ved at stemme på kandidater, der arbejder for ens interesser.

Ja det er op ad bakke. Jeg købte hus som 29-årig, men mindre end et år efter blev jeg coronafyret på grund af for 'lav' anciennitet efter 'kun' 4 år. En anden gang vil jeg huske at skrive bag øret, at man ikke skal investere i uoverskuelig stor gæld, før man har været mindst 5 år samme sted. Det blev dyre lærepenge ikke at vide, hvad jeg skal med fremtiden i ejerbolig uden stabile jobudsigter.

Aksel Gasbjerg

“Samtidig truer den største krise et sted ude i fremtiden: klimakrisen“.

Klimakrisen er ikke et sted ude i fremtiden. Klimakrisen er her og nu: stigende tørke, temperatur allerede 1,1 grader over førindustrielt niveau, stigende havniveau, stigende havtemperatur, skovbrande, orkaner, hastigt mindsket arktisk og antarktisk havis osv osv.

Dertil kommer, at “klimakrise” er et for snævert begreb. Vi har jo en veritabel “natur krise”, hvor klimaet nok er en væsentlig faktor, men derudover: faldende biodiversitet, stigende forurening af havene, jorden og luften, udplyndring af råstoffer, udpining af landbrugsjord osv osv

Jan Weber Fritsbøger, Steen K Petersen, erik pedersen, Werner Gass, Flemming Berger, Jens Kofoed, René Arestrup, Henrik Leffers og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Ja, i virkeligheden er klimakrisen ikke den alvorligste krise, vi står over for. Den rummer trods alt løsningsmuligheder. I teorien i hvert fald. Det forholder sig helt anderledes alvorligt med ressource- og biodiversitetskrisen. Altså det faktum, at vi er godt i gang med at eliminere vores eget livsgrundlag

Jacob Nielsen

Klimakrise eller ressource- og biodiversitetskrise er vel to sider af samme sag. Det ene følger det andet og vice versa. Den skyldes i høj grad overforbrug og befolkningstilvækst, på en jord med begrænset ressourcer. Kriser kommer og går, men hvis vi ikke får håndteret befolkningstilvæksten og i det hele taget vækst i levestandard osv. på en ansvarlig måde, så vil problemerne med klima- ressource- og biodervisitet bare blive ved med at vokse.

René Arestrup

@Jacob Nielsen
Jo, jo, du har da ret i at de griber ind i hinanden - og er udtryk for det samme, fundamentale problem. Men det faktum, at vi er ved at tømme havene for fisk og udvinder råstoffer i et historisk højt tempo, har kun indirekte forbindelse til klimaproblematikken.

Eller sagt på en anden måde: Selv uden den massive udledning af drivhusgasser, ville vi stadig være konfronteret med et eksistentielt problem.

Steffen Gliese

Befolkningen falder og falder, så det er ikke dét, vi skal bekymre os om. - Vi skal holde op med at producere ting, der går i stykker, og vi skal holde op med at producere ting, der skal smides ud efter kort tid - fordi vi kun har fantasi til at forestille os omfordeling via markedet.
Hvis man vil have sit perspektiv ændret, bør man måske læse noget H. C. Andersen med de antikapitalistiske briller, der var hans. Prøv f.eks. at læse udstillingen af markedslogikken i 'Hvad Fatter Giør Er Altid Det Rigtige'.

René Arestrup

@Steffen Gliese
'Befolkningen falder og falder..'
Nej, det gør den ikke; Den stiger. Men det er rigtigt, at den ikke stiger i samme takt som tidligere.