Læsetid: 5 min.

Dommerformand om nedlukning: »Mit klare indtryk er, at det var regeringen, der lukkede os«

Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg er »langt hen ad vejen« enig i eksperters kritik af, at forløbet bag nedlukningen af domstolene var på kant med Grundlovens princip om magtens tredeling. Venstre og De Radikale kræver sagen undersøgt
»Jeg synes, det er fornuftigt lige at stoppe op og spørge, om det, der skete, egentlig var statsretligt i orden. Og der hælder jeg nok til, at det var det ikke,« siger Dommerforeningens formand, landsdommer Mikael Sjöberg

»Jeg synes, det er fornuftigt lige at stoppe op og spørge, om det, der skete, egentlig var statsretligt i orden. Og der hælder jeg nok til, at det var det ikke,« siger Dommerforeningens formand, landsdommer Mikael Sjöberg

Jens Dresling

7. juli 2020

Det var regeringen, der stod bag nedlukningen af domstolene.

Det er det klare indtryk, Dommerforeningens formand, landsdommer Mikael Sjöberg, i dag sidder tilbage med.

Intentionen var »god nok«, og formentlig var det nødvendigt, at domstolene gik i nødberedskab, understreger dommerformanden. Men »langt hen ad vejen« er han enig i den kritik, der er blevet rejst, efter at Information har afdækket, at nedlukningen skete på en måde, der ifølge juridiske eksperter er på kant på Grundlovens princip om magtens tredeling. 

»Jeg synes, det er fornuftigt lige at stoppe op og spørge, om det, der skete, egentlig var statsretligt i orden. Og der hælder jeg nok til, at det var det ikke,« siger Mikael Sjöberg.

Domstolene lukkede sammen med det øvrige offentlige Danmark ned umiddelbart efter statsminister Mette Frederiksens historiske pressemøde den 11. marts. Kun særligt kritiske sager såsom grundlovsforhør blev fortsat behandlet. Nedlukningen varede frem til slutningen af april og har resulteret i store sagspukler ved domstolene.

Dokumenter og mails, som Information har fået aktindsigt i ved Domstolsstyrelsen, viser, at styrelsens direktør, Kristian Hertz, efter dialog med Justitsministeriet gav domstolene besked om at lukke ned og kun behandle særligt kritiske sager. Og de giver indtryk af, at det var op til regeringen, hvornår de kunne åbne igen.

Dokumenterne viser også, at Domstolsstyrelsen detaljeret instruerede de uafhængige domstole i, hvilke typer sager der skulle og ikke skulle behandles under nedlukningen. Og de viser, at Justitsministeriets øverste embedsmand, departementschef Johan Legarth, forsøgte at påvirke domstolene til at prioritere bestemte sager særligt højt.

Sagen er kontroversiel, fordi Grundloven fastslår, at »retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen«, og at »den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov«. Domstolsstyrelsen har kun bemyndigelse til at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold og skal ligesom domstolene være uafhængig af regeringen.

»Hele ideen med at have domstole er, at de er uafhængige, specielt af den udøvende magt,« sagde professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter i mandagens Information.

»Det er en grundpille i en retsstat, og det er den grænse, man overtræder, selv om jeg er sikker på, at intentionen ikke har været ond.«

Modsiger direktør

Både Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen har afvist kritikken. Ifølge Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, var det ikke regeringen, men ham selv og styrelsens bestyrelsesformand, højesteretsdommer Hanne Schmidt, der traf beslutningen om nedlukning af domstolene.

Mails, som Kristian Hertz selv har skrevet, giver ellers indtryk af, at det var regeringen, der traf beslutningen og bestemte, hvornår der kunne genåbnes. I sin første mail om nedlukningen den 11. marts orienterede Kristian Hertz eksempelvis retspræsidenterne om statsministerens kommende udmelding og skrev, at »dette betyder«, at domstolene kun skulle løse de mest kritiske opgaver. Et andet eksempel er en mail til retspræsidenterne den 7. april, hvor Kristian Hertz refererede en samtale med Justitsministeriets øverste embedsmand, departementschef Johan Legarth.

»Domstolene er ikke med i den første fase af genåbningen, og jeg har i dag talt med Johan Legarth, som har bekræftet, at forlængelsen frem til den 10. maj som udgangspunkt også omfatter os,« skrev han.

I mandagens Information sagde Kristian Hertz, at han måske har formuleret sig »kluntet« og fastholdt, at det var ham selv og bestyrelsesformanden, der traf beslutningen om nedlukningen. Noget, som han mener, at domstolenes beredskabsplan giver mandat til.

Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg er dog ikke i tvivl om, at det reelt var regeringen, der traf beslutningerne.

»Mit klare indtryk er, at det var regeringen, der lukkede os,« siger han.

– Og hvad er det indtryk baseret på?

»Det er baseret på, hvad der skete. Jeg husker det sådan, at regeringen var meget inde over.«

Selv hvis Kristian Hertz’ forklaring var korrekt, ville forløbet imidlertid ikke være uproblematisk, pointerer Mikael Sjöberg.

»Beredskabsplanen er jo ikke nogen lovhjemmel som sådan, og hvis den har hjemmel i en lov, så har den i hvert fald ikke grundlovsstatus,« siger han.

Mikael Sjöberg fortæller, at han op til genåbningen drøftede problematikken med retspræsidenten for Østre Landsret, Bent Carlsen, der sad i Domstolsstyrelsens krisestab.

»Som jeg husker det, ville vi gerne have åbnet domstolene tidligere, end vi kom til, men vi fik at vide, at Justitsministeriet sagde: ’Tøv lige en kende.’ Og så spurgte vi os selv: Kan Justitsministeriet egentlig det? Det kan jo komme med henstillinger, men det kan ikke pålægge os noget,« fortæller Mikael Sjöberg.

I sidste ende blev resultatet, at den politiske aftale om genåbningen for domstolenes vedkommende blev formuleret som en opfordring og ikke en ordre, fortæller Mikael Sjöberg.

»Du kan sige, at vi måske har sovet lidt under nedlukningen. Vi var vel som resten af samfundet ramt en smule af granatchok og blev først opmærksomme på det her senere. Men vi var i hvert fald opmærksomme på det i forbindelse med genåbningen,« siger Mikael Sjöberg.

Krav om undersøgelse

Fra politisk hold bliver der nu rejst krav om en undersøgelse af forløbet.

»Det er selvfølgelig bekymrende, hvis nogen har kørt mere eller mindre på kanten af magtens tredeling i forbindelse med nedlukningen. Det synes jeg skal indgå i den store evaluering af forløbet, som Folketinget er blevet enigt om,« siger Venstres Martin Geertsen.

Han henviser til den uvildige ekspertgruppe under ledelse af professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen, som er blevet nedsat til at granske sundhedsvæsenets beredskab og de beslutninger, der lå til grund for nedlukningen af Danmark.

Det vil være »naturligt«, at ekspertgruppen også gransker forløbet bag nedlukningen af domstolene, mener også De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, der nu har stillet en række spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S).

»Regeringen skal holde nallerne væk fra domstolene, og derfor har jeg nu bedt om en redegørelse,« siger Kristian Hegaard.

Han ønsker særligt at få afklaret, hvem der traf beslutningen om, at domstolene skulle lukke ned, og om regeringen har forsøgt at blande sig i retternes prioritering af sager.

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, vil ikke umiddelbart kritisere regeringen, men er åben for at få sagen undersøgt.

»Jeg kan godt se det principielle problem, men jeg tænker, at alle dem, der arbejder ved domstolene, var ret glade for, at de ikke blev bedt om at komme på arbejde. Det ville være lidt mærkeligt, hvis domstolene kørte videre, mens resten af samfundet lukkede ned,« siger hun.

»Vores princip i Enhedslisten har hele vejen igennem været, at vi skulle passe godt på hinanden, men vi skal selvfølgelig også passe godt på vores retssikkerhed. Så det kan da være, der er grund til at undersøge, om der er sket noget galt her.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Jens Carstensen
  • Anders Olesen
  • Thomas Rasmussen
  • Dorte Schmidt-Nielsen
  • Ervin Lazar
  • Gert Romme
Kurt Nielsen, Jens Carstensen, Anders Olesen, Thomas Rasmussen, Dorte Schmidt-Nielsen, Ervin Lazar og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Hmmm. De skulle hellere genåbne Irak kommisionen så den kan afslutte deres arbejde. Den sag om ulovlig krisførelse vil Venstre jo hellere end gerne begrave. Men den er ikke glemt.

- Corona krisen krævede omgående handling uden tøven. Et Danmark i undtagelsestilstand.

Mette Poulsen, Inga Rasmussen, Poul Reynolds, Holger Nielsen, Torben K L Jensen, Jan Brunchmann, Ervin Lazar, Gitte Loeyche, Gert Romme, Tommy Clausen, Søren Kristensen, Alvin Jensen, Margit Hansen, Ib Christensen, Rene Bolvig, Marianne Stockmarr og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

@Jeppe Lindholm Danmark er ikke i undtagelsestilstand da vi ikke har en sådan mulighed i loven - men vores politikere hanlet som om vi hade det. Vi bør have gode regler for en sådan indfør i grundloven næste gang den opdateres - og sikre at den ikke kan misbruges.

Holger Nielsen, Thomas Østergaard og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Vi mangler også undersøgelse af Danmarks deltagelse i de ulovlige angreb i Eksjugoslavien i 1999, Danmarks deltagelse i den vanvittige krig i Afghanistan, Danmarks deltagelse i regimeskiftekrigen i Libyen, Danmarks/EU's rolle i statskuppet i Ukraine (2014), Danmarks deltagelse i den ulovlige krigsførsel i Syrien samt Danmarks/EU's deltagelse i den økonomiske krig mod Venezuela. Vort nationale/europæiske synderegister er betydeligt.

Og naturligvis skal vi forholde os kritisk til magtens tredeling, når nu Grundloven foreskriver dette. Og vi kunne jo starte med at de på hvordan vore lovgivere gør sig selv til udøvere - mens de samtidig inficerer vor dømmende magt også. Den er rivende gal med det såkaldte demokratiske kompas i Dannevang; vi vil bare ikke tale om det.

Carsten Mortensen, Flemming Berger, Poul Reynolds, Holger Nielsen, Thomas Østergaard, Torben K L Jensen, Gitte Loeyche, Alvin Jensen, Trond Meiring, Per Torbensen, Gert Romme, Hans Larsen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvad nu hvis det bliver undersøgt i dyre domme og man finder ud af at der er en passus i Grundloven omkring noget med nødværge eller undtagelsestilstand, som rent faktisk giver regeringen aka statsministeren ret til at handle som hun gjorde. Har de tænkt over det i Venstre eller er de bare ude med riven pr. autopilot?

@ Søren Kristensen,

Man kan diskutere, om Danmarks Riges Grundlov af 1849 med seneste ændring i 1953 er tidssvarende, og tager alt relevant med.

Men jeg syntes, du skal læse den grundigt, for jeg syntes, den er ret entydig. Og jeg kan i hvert fald ikke se, at den kan tolkes.

Og - uanset situation, så skal samfundets love overholdes, og det skal de af alle - både lastbilchauffører og af regeringer. En lastbilchauffør, der overtræder en mindrebetydende lov i sit erhverv, bliver straffet, hvis han afsløres. Og Danmarks Riges Grundlov er faktisk den højeste lovgivning i Danmarks Rige - også for en regering..

Carsten Mortensen, Finn Thøgersen, Flemming Berger og Thomas Rasmussen anbefalede denne kommentar

Jeg mindes ikke, at der var nogen dommere overhovedet - herunder heller ikke Mikael Sjöberg - der meldte sig som kritikere af nedlukningen og det mulige grundlovsbrud. Hvorfor ikke?

Carsten Mortensen, Mette Poulsen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Holger Nielsen, Ole Henriksen, Torben K L Jensen, Jan Brunchmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Du kan sige, at vi måske har sovet lidt under nedlukningen. Vi var vel som resten af samfundet ramt en smule af granatchok og blev først opmærksomme på det her senere. Men vi var i hvert fald opmærksomme på det i forbindelse med genåbningen,« siger Mikael Sjöberg."

Ja tak, hr. Lærer.

Det er jo ikke så underligt, at regeringen lukker domstolene ned så hurtigt som muligt.
Det ville ikke være spor smart, hvis hele den juridiske stand, samt ofre og anklagede, blev smittede med coronavirus.

Det, der synes mærkværdigt er, at dommerne først nu reagerer i bagklogskabens ulideligt klare lys.

For de burde da om nogen have forstand på Grundloven - skulle man da ellers tro?

Mette Poulsen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Inga Rasmussen, Nette Skov, Holger Nielsen, Ole Henriksen, Torben K L Jensen, Jan Brunchmann og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jan Brunchmann

Jeg synes, det er en generel tendens i mange diskussioner, at man “glemmer”, at vi blev udsat for et voldsomt angreb af en SYGDOM. Det var nødvendigt at gøre noget, og noget blev gjort. At man nu leder med lys og lygte efter fejl i det, der blev gjort, er forventeligt med beskæmmende. Hvad f...... ville de selv have gjort? Lade alt stå åbent? Det synes jeg, vi ser mange eksempler på, ville have været en overordentlig dårlig idé. Selvfølgelig skal vi lære af det, der skete, for det kommer til at ske igen, hvis vi ikke passer bedre på vores natur og klima. Men det MÅ ikke handle om at nedgøre en regering, der rent faktisk trådte i karakter og gjorde noget. Og da slet ikke med søgte idéer og tynde argumenter.

Mette Poulsen, Jens Ole Mortensen, Steffen Gliese, Nette Skov, Poul Reynolds, Holger Nielsen, Ole Henriksen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvor er argumenterne for at der "kunne" være handlet anderledes når nu alle var enige om ikke at følge Sverige´s katastrofale vej men i stedet følge WHO´s anbefalinger der stort set var den kinesiske resolutte nedlukning af hele landet der i realiteten gav resten af verden tid til at reagere på pandemien.

Thomas Rasmussen

Jeg forstår ikke Enhedslisten evige skuldertræk over for ulovlige beslutninger, så snart de selv er enige i dem. Domstolsstyrelsen kunne sagtens have lavet hygiejne-guidelines på sit område uden lovgivernes indblanding. Det er et anslag mod retsstaten.
Uheldige Kristian Hertz formulerede sig også kluntet i Undersøgelseskommissionen om SKAT tidligere på året.

Totalt skævt fokus i den artikel. Det var et spørgsmål om liv og død. Plus en masse usikkerhed og tvivl. Der skulle bare handles og det skulle være nu. Men hyggeligt nok at læse. Virkeligheden er så at vi ikke ligger i lighuset. Det er fokus.

Jens Ole Mortensen

Man leder efter hår i suppen under en pandemi, hvor vi alle har har gået på kompromis med vores frihedsrettigheder. Man fokuserer på dette , samtidigt med at dommerstanden beslutter at nedlægge fogedforbud mod at en video med en gammel dement kvinde som bliver misrøgtet. Under det påskud at hun ikke kan give tilsagn til at videoen bliver offentliggjort. Så vil jeg spørge- Kan hun give tilsagn til at videoen ikke må offentliggøres ? Er det ikke hendes pårørende og de mennesker der kender hende og elsker hende, som bedst kan vide hvad hun havde ønsket sig ? Og værdighed. jeg ser da et værdigt menneske. Jeg har ikke set hele videoen. jeg har ikke lyst til at få det penslet ud. Min mor døde af Alzheimers . Hun hadede til det sidste at fremmede besluttede noget for hende. Og selvom hun blev behandlet godt af personalet, fik de kun utak fra hende. Og de eneste som bekymrede sig om at hun optrådte værdigt var vi pårørernde. Af hensyn til dementes tryghed, må det være bedst at det er op til pårørende at træffe beslutninger som denne.
Her er der virkelig noget som ikke er gennemtænkt i forhold til retssikkerheden. Regeringen skal ikke træffe disse beslutninger, men det er op til dem at udarbejde lovene. Og måske skulle folketinget overveje at fratage domstolene bemyndigelse i
denne type sager. For denne video sag er ikke gennemtænkt. Efter min mening.

Niels Elgaard Larsen

Det er helt rigtigt meget påfaldende at domstolene ikke selv protesterede.
De kunne bare have nægtet at følge instrukserne fra justitsministeriet. Og så kunne de have lavet deres egne procedurer for at håndtere Covid19.

Men det gør jo kun denne sag meget værre. For det underbygger mistanken om at domstolene i praksis ikke er så uafhængige af ministeriet, som princippet tilsiger.

Hans Larsen, Hanne Utoft, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar