DSB-ansatte er blevet truet for at bruge deres ytringsfrihed

DSB har tilsyneladende problemer med, at deres ansatte bruger deres ytringsfrihed til at skrive kritisk om deres arbejdsgiver. Det viser en sag, hvor DSB har givet togfører Morten Sørensen en advarsel for to indlæg, hvor han blandt andet havde opfordret DSB-ledelsen til at smide »habitten«.

Hvis cheferne hoppede i en DSB-uniform, kunne de ved selvsyn se, hvordan Morten Sørensen og hans kolleger kørte hjem med »overklassens« børn, der havde været i byen i weekenden og var så fulde, at de næsten altid brækkede sig på gulvet et sted i toget. Efter advarslen blev indklaget til Ombudsmanden, trak DSB den tilbage, men fastholdt samtidig, at den var berettiget. Den sag vender vi tilbage til.

For advarslen til Morten Sørensen står ikke alene. Information har således kendskab til flere tilfælde, hvor DSB-ansatte for eksempel er blevet kontaktet af deres ledere, hvis de på Facebook har skrevet eller liket et opslag, som efter DSB’s vurdering var for kritisk.

En togfører fortæller således, at han en forårsdag i 2019 skulle på arbejde og køre tog. Fem minutter før blev han hevet til side på perronen af en togpersonaleleder, fordi han havde liket et opslag, en anden kollega havde skrevet på Facebook med kritik af DSB.

»Jeg fik at vide, at hvis det gentog sig, kunne det have konsekvenser for mit ansættelsesforhold,« fortæller togføreren, der ønsker at være anonym. Togføreren fandt situationen »ekstremt ubehagelig«, fordi han ikke havde haft tid til at forberede sig eller inddrage en bisidder i en sag, der kunne have konsekvenser for hans arbejdsforhold.

Episoden har »helt klart« ført til, at togføreren ikke længere er så aktiv på Facebook: »Jeg skal have betalt mine regninger,« som han siger.

En anden togfører, der havde liket det samme opslag, blev ringet op af sin togpersonaleleder, der forlangte det fjernet.

»Jeg turde ikke andet. Men det var da latterligt. Jeg er stadig lidt bitter over, at jeg fjernede det,« siger togføreren, der ligeledes vil være anonym.

En tredje togfører havde under en overenskomstforhandling skrevet et opslag på sin egen facebookvæg med kritik af DSB-ledelsen.

»Jeg blev kaldt ind til en samtale, hvor de havde taget skærmbilleder af indlæggene. Jeg foreslog, at de skulle sende mig en mail om, hvad der var forkert, så skulle jeg slette dem. Men det ville de ikke. De sagde, at det var nok, når nu jeg havde hørt det,« fortæller togføreren, der også vil være anonym.

»Det medfører en vis form for selvcensur. Man bliver mere forsigtig med, hvad man skriver,« tilføjer togføreren.

Invitation til virkelighedens maskinrum

Og så tilbage til togfører Morten Sørensen, der efter 20 års ansættelse fik en advarsel fra DSB i januar 2019. Baggrunden var to ting, han havde skrevet om DSB.

I et blogindlæg i avisen.dk fra november 2018 opfordrede Morten Sørensen »topchefer« i DSB til at komme ned i »virkelighedens maskinrum«: »Her brækker jeres unger sig på »gulvet«, mens I hygger jer med dyr rødvin betalt af de penge, som I vil spare fra selvsamme gulv,« skrev Morten Sørensen, der derefter meget malende beskrev sine oplevelser med fulde teenagere i weekendens nattog og blandt andet konkluderede:

»Jeg får slet ikke nok i løn for at håndtere disse grænsesøgende, kropumulige og nærværshungrende store børn, der ikke kan styre deres branderter. Det kunne være JERES unger. Elitens unger er det ofte.«

I samme indlæg kritiserede Morten Sørensen også, at DSB ønskede at stække de ansattes fagforeninger, så der skulle være færre tillidsrepræsentanter. Det var en »danmarkshistorisk nedslagtning af tillidsmandssystemet« og ville »fjerne al medarbejderindflydelse på en så levende, organisk og menneskelig produktion, som DSB jo er«, mente han.

En mail, som Morten Sørensen den 14. december 2018 sendte til en række chefer i DSB samt blandt andet Forsvarsministeriet, Statsministeriet og Udenrigsministeriet, drejede sig om et helt andet emne. Her protesterede han mod, at DSB-ansatte ikke måtte gå med et veteranmærke på deres uniform, hvis de havde været udsendt som soldater. Veteraner blev dermed behandlet respektløst af DSB, mente han. Det samme gjaldt en ansat, der bar et knæk cancer-mærke efter at have haft orlov for at passe sin kræftsyge ægtefælle.

Han kunne endvidere ikke finde belæg i DSB’s uniformsreglement for, at ansatte ikke kunne bære et badge med teksten »Støt medarbejderne FAIR FORHOLD« under de igangværende overenskomstforhandlinger. I mailen blev en områdeleder nævnt ved navn, fordi lederen havde givet besked om, at den sags markeringer ikke var tilladte.

Så rullede lavinen.

Ikke tale negativt om DSB

I januar 2019 blev Morten Sørensen indkaldt til møde og fik at vide, at DSB fandt hans to indlæg illoyale. Som ansat var han underlagt loyalitetspligt, som blandt andet indebærer »at du ikke må udtale dig negativt om virksomheden, om virksomhedens ledelse og virksomhedens ansatte over for tredjemand«, skrev DSB i en opsummering fra mødet, som blev sendt til Morten Sørensen.

DSB agtede nu at give ham en skriftlig advarsel, og i brevet blev han indskærpet, at han »til enhver tid og fremadrettet skal agere loyalt, kollegialt og respektfuldt, når du ytrer dig offentligt om DSB.«

Selv om Dansk Jernbaneforbund på Morten Sørensens vegne i flere omgange protesterede mod den påtænkte advarsel blandt andet ved at henvise til Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed, fastholdt DSB advarslen, som Morten Sørensen fik tilsendt i februar 2019. Her kunne han læse, at DSB fandt hans adfærd »grænseoverskridende uacceptabel«, og at det ville »få alvorlige konsekvenser« for hans ansættelsesforhold, »hvis der igen er forhold, der giver anledning til kritik«.

En måned efter klagede Morten Sørensen til Ombudsmanden, som den 9. oktober 2019 stillede en række spørgsmål til DSB, blandt andet om DSB havde den opfattelse, at offentligt ansattes ytringsfrihed var begrænset af en loyalitetspligt.

Halvanden måned efter fik Ombudsmanden svar. DSB skrev, at de »selvsagt« respekterede de ansattes ytringsfrihed, og at der ikke under henvisning til loyalitetspligten kunne pålægges begrænsninger i ytringsfriheden. Men DSB fandt, at Morten Sørensens ytringer blandt andet havde været »udskældende, hånende og latterliggørende over for DSB«, og at det var »grove beskyldninger« om æreskrænkelser over for veteraner, han havde rettet mod den navngivne områdeleder. Hans formulering om en danmarkshistorisk nedslagtning af tillidsmandssystemet fandt DSB var »urimelig grove beskyldninger« og desuden »urigtige«, for DSB kun havde ønsket en reduktion af antallet af tillidsvalgte.

Om Morten Sørensens beskrivelser af fulde teenagere vurderede DSB ligeledes, at det var »urimelige grove beskyldninger«, da der var tale om »generaliserende, fornærmende og fordømmende ytringer fremsat mod DSB’s kunder«, som var egnet til »at stille DSB i et meget dårligt lys og dermed potentielt eget til at skade DSB«.

Trak advarsel, men fastholdt indholdet

En måned senere tilbagekaldte DSB advarslen. Ikke fordi DSB havde skiftet mening om Mortens Sørensens skriverier, tværtimod. Men forløbet kunne efterlade det indtryk, »at DSB havde tillagt din loyalitetsforpligtelse betydning i forbindelse med vurderingen af, om dine ytringer var i strid med reglerne om ytringsfrihed«, som DSB skrev til ham. DSB sørgede også for at samtidig at sende en kopi af tilbagetrækningen til Ombudsmanden.

Morten Sørensen mente, at advarslen kun var trukket tilbage for at sætte Ombudsmanden ud af spillet. Derfor skrev han til Ombudsmanden og fastholdt sin klage.

I et nyt indlæg til Ombudsmanden forklarede DSB i marts 2020, at det bestemt ikke havde været hensigten, og at DSB fastholdt sin vurdering af Morten Sørensens ytringer som urimeligt grove og dermed en overskridelse af grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Derfor var advarslen på trods af tilbagetrækningen ifølge DSB »en rimelig og proportional reaktion«.

Foreløbig forventer Ombudsmanden at have færdigbehandlet sagen medio august.

DSB’s direktion har fået henstilling

I en rapport fra DSB’s interne revision omtales en anonym indberetning fra DSB’s whistleblower-ordning. Indholdet er ifølge Informations oplysninger, at togpersonale er blevet kontaktet af ledelsen, der krævede, at de skulle undlade at give likes til kritiske kommentarer. I den forbindelse har revisionen henstillet til direktionen at tilpasse den måde, hvorpå man administrerer retningslinjerne for personalets kommentering på Facebook.

Offentligt ansatte har en udvidet ytringsfrihed, og ifølge Ombudsmanden kan likes på en facebookside ikke umiddelbart sidestilles med en kommentering på DSB’s vegne, skriver revisionen, der også har henstillet, at DSB’s overvågning af, hvem der liker og kommenterer på firmaets egen facebookside, kun bliver brugt til at administrere facebooksiden.

På et møde har DSB’s direktion behandlet sagen og meddelt, at man vil følge henstillingen.

Information har efterspurgt en kommentar fra DSB. Tine Moe Svendsen, HR-direktør i DSB, skriver i en mail, at DSB ikke i udgangspunktet udtaler sig om konkrete personalesager.

»Sagen er under behandling hos Ombudsmanden, hvor DSB bidrager med relevante svar og information. Jeg har derfor ikke yderligere kommentarer,« skriver hun.

»Der er generelt højt til loftet og plads til mange synspunkter i DSB. Vi er opmærksomme på de udvidede regler om ytringsfrihed for offentligt ansatte, og vi er enige i, at vores ledere ikke skal tage kontakt til medarbejdere, der har ’liket’ opslag på de sociale medier, uanset opslagenes karakter. Det er efterfølgende blevet indskærpet over for vores driftsområde, hvor der er indrapporteret eksempler på dette,« fortsætter direktøren.

I mailen afviser Tine Moe Svendsen også, at DSB systematisk overvåger de ansattes aktiviteter på sociale medier.

»DSB har som mange andre virksomheder et SOME-team, der dagligt holder øje med debatten på vores SOME-platforme og besvarer spørgsmål fra kunderne. De orienterer løbende relevante forretningsområder og de ting, der i fokus. Det handler typisk om alt fra billetpriser og sporarbejder til kunders klager over konkrete dårlige oplevelser på en togtur.«