Læsetid: 6 min.

Eksperter: Coronavirus ser ud til at være under kontrol herhjemme. Men vi skal være på vagt

Smittetallet har de seneste uger været stigende i Danmark, men det er fra et lavt udgangspunkt, og de fleste eksperter, Information har talt med, vurderer ikke, man kan tale om en anden bølge endnu. En matematiker er dog mere pessimistisk
»Det, vi har set i Danmark de seneste uger, er måske en lille opblussen, som går i sig selv igen. Men det kan potentielt også være begyndelsen på et eller andet. Vi ved det ikke med sikkerhed,« siger Sune Lehmann Jørgensen fra DTU.

»Det, vi har set i Danmark de seneste uger, er måske en lille opblussen, som går i sig selv igen. Men det kan potentielt også være begyndelsen på et eller andet. Vi ved det ikke med sikkerhed,« siger Sune Lehmann Jørgensen fra DTU.

Ida Marie Odgaard

29. juli 2020

Coronavirus er kommet ud af kontrol flere steder i verden. Australien har slået smitterekord på grund af et voldsomt udbrud i Melbourne. I Belgien er der genindført restriktioner, efter at landet har oplevet en markant stigning i antal smittede. Og i vores naboland Tyskland skaber øget coronasmitte bekymring.

De seneste uger har vi også oplevet en vækst i antallet af coronatilfælde i Danmark.

På to uger – fra uge 27 til uge 29 – skete der næsten en fordobling af nye smittede. I sidste uge lå antallet af nye smittede flere dage på mere end 40. I de nyeste tal fra tirsdag faldt antallet til 30.

Spørgsmålet er, hvordan vi skal forstå tallene herhjemme. Bør vi frygte en udvikling på linje med den i udlandet, eller har vi fortsat kontrol over epidemien?

Svært at forudsige smittespredningen

Lone Simonsen, epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet, mener ikke, der er grund til bekymre sig endnu.

»Jeg kan godt se, at tallene er gået lidt opad de seneste uger, men de er jo ikke væsentligt anderledes, end de var i midten af juni. Jeg ser variationer i små tal, men ikke noget rødt flag. Men selvfølgelig skal vi følge udviklingen tæt,« siger hun.

Ifølge Lone Simonsen er antallet af nye smittede også usikkert, fordi der over tid kan være variationer i, hvor mange og hvem der bliver testet.

»Jeg kigger derfor altid på antal indlagte, som ikke har det usikkerhedsproblem. Og det antal ligger rimelig stabilt.«

Samme toner lyder fra Christian Wejse, som er afdelingslæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og lektor på Center for Global Health på Aarhus Universitet. Tirsdagens smittetal tyder ifølge ham på, at smitten ikke er på vej ud af kontrol.

»Antallet af nye smittede tirsdag er jo lavere end alle dage i sidste uge. Variationer op og ned er ikke bekymrende,« siger han.

Lektor i matematik Viggo Andreasen fra Roskilde Universitet er mere pessimistisk omkring udviklingen herhjemme. Ifølge ham er Danmark på vej ind i en anden bølge af coronasmitte.

Han fremfører, at vi er i begyndelsen af en eksponentiel vækst, fordi antallet af nye smittede er vokset over de seneste uger, og fordoblingstiden – altså hvor lang tid der går, før antallet af nye smittede er fordoblet – har siden begyndelsen af juli været to uger. Hvis den udvikling fortsætter, svarer det ifølge Viggo Andreasen til, at der er 1.000 nye smittede om dagen om seks-otte uger.

»Der vil blive ved med at komme en vækst i smitten, medmindre vi gør noget som samfund,« vurderer han.

Men der er ikke tale om en decideret eksplosion i smitten, og vi står ikke samme sted som i marts, hvor smitten spredte sig hurtigere end i dag, understreger han også.

»Det skyldes, at vi har ændret adfærd, og derfor sker der ikke en katastrofe fra den ene dag til den anden. Vi har længere tid til at nå at reagere, men vi bliver nødt til at gribe ind, hvis det bliver ved meget længere. Og jo tidligere vi gør det, jo lettere slipper vi,« siger han.

Kan hele tiden ændre sig

Sune Lehmann Jørgensen, som er professor ved DTU’s Institut for Matematik og Computer Science, forklarer, at man i de matematiske modeller antager, at antallet af smittede pr. definition vokser eksponentielt.

»Det vil sige, at lige så snart der er en stigning i antallet af smittede, vil det være begyndelsen på en eksponentiel udvikling,« siger han.

Men det er kompliceret at lave fremskrivninger om smitteudbredelsen for den nye coronavirus, understreger professoren. Det skyldes, at vi som samfund er opmærksom på at begrænse den.

»Sygdommens fremvækst kan ændre sig hele tiden. Hvis vi pludselig hører, at der er en masse smittede, så kan det være, at vi bliver gode til at holde afstand og bruge håndsprit. Så de antagelser, vi normalt gør os, når vi laver fremskrivninger, ændrer sig, fordi befolkningen er usædvanligt opmærksomme på, hvad der sker,« siger han.

Claus Ekstrøm, som er professor i bioinformatik ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, mener også, at »man skal være meget forsigtig med langtidsfremskrivninger«.

»Man skal passe lidt på med at sige, hvordan det kommer til at gå om eksempelvis seks-otte uger. Det er svært at vurdere, om der er tale om en stigning, som fortsætter, eller om de sidste ugers smittetal er udtryk for tilfældige udsving,« siger han.

Viggo Andreasen mener derimod, at de stigninger, vi har set i smittetallene siden juli, er så store, at man ikke kan tale om »tilfældige udsving« og statistisk usikkerhed.

»Der er sket et markant skift i, hvor mange nye smittede vi har. Så du skal se det fra smittetal lige under 20 flere dage i træk og så til nu, hvor de ligger fra 40 og op til 50,« siger han.

– Tirsdag er tallet faldet til 30 nye smittede. Givet det anledning til at ændre din vurdering?

»Hvis de næste tre dage viser et fald, så kan man sige, at det ikke gik så galt – men der er ret stor usikkerhed på en enkelt dags tal,« siger Viggo Andreasen.

Det, der sker i udlandet, kan også ske herhjemme

Selv om smittespredningen i Danmark for nu ser ud til være langt mere under kontrol end mange steder i udlandet, er der ingen grund til at hvile på laurbærerne. Det understreger Lone Simonsen.

»Det samme kan sagtens ske herhjemme. Og det vil det. Jeg er ret sikker på, at vi på et tidspunkt får et lignende udbrud, hvor vi virkelig er nødt til at overveje at genindføre restriktioner,« siger hun. »Det behøver ikke at være et totalt lockdown, men vi kan blive nødt til at begrænse begivenheder, hvor mange mennesker, der ikke kender hinanden, mødes. Såsom på restauranter eller til fodboldkampe.«

Sune Lehmann Jørgensen fra DTU understreger ligeledes, at corona hurtig kan komme ud af kontrol. Det er ifølge ham svært at vurdere, hvor mange nye smittede der skal til, før det sker. Men vi skal bare kigge ud i verden for at få bekræftet, at det er en risiko.

»For eksempel i Australien var de rigtigt langt nede med smitten, og pludseligt voksede den igen meget hurtigt. Og det er svært at forklare i detaljer – vi kan bare se, at en gang imellem kan man være på det her lave niveau, og så får virus igen momentum. Det er det, vi alle sammen håber på ikke sker herhjemme,« siger han.

For så længe der ikke har været flere smittede med den nye coronavirus herhjemme, og immuniteten dermed er lav, er en pludselig kraftig opblussen en risiko, fastslår han.

»Det, vi har set i Danmark de seneste uger, er måske en lille opblussen, som går i sig selv igen. Men det kan potentielt også være begyndelsen på et eller andet. Vi ved det ikke med sikkerhed.«

Hvordan vi handler, er afgørende

Det vigtigste tiltag for at holde smitten i bund i øjeblikket er at begrænse store forsamlinger, vurderer Lone Simonsen. Det skyldes, at den nye coronavirus ser ud til at sprede sig mest ved såkaldte supersprederbegivenheder, hvor mange mennesker, som ikke normalt har fælles kontaktflade, stimler sammen.

»Hvis man kan bremse det fænomen, kan man holde epidemien under kontrol. Derfor ville det bekymre mig, hvis natklubber og spillesteder får lov at åbne igen, som der lægges op til i fjerde fase af genåbningen. Andre store begivenheder, såsom fodboldkampe med mange tilskuere, bekymrer mig også,« siger hun.

Viggo Andreasen mener, at man allerede nu bør sætte ind for at bremse smittestigningen. Men med så skånsomme metoder som muligt, understreger han.

»Nedlukning er for voldsomt. Et alternativ vil være at blive bedre til smitteopsporing eller indføre mundbind nogle steder i det offentlige rum. Det er et relativt lille indgreb,« siger han.

S: For tidligt at sætte ind med nye tiltag

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm afviste tirsdag over for DR, at de seneste ugers stigende smittetal er et udtryk for, at vi ser ind i en såkaldt anden bølge af coronaepidemien.

»Jeg tror, det er mere korrekt at sige, at det er en opblussen af den epidemi, vi befinder os i, snarere end at tale om en anden bølge,« sagde Søren Brostrøm.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, understreger, at han tager faglige vurderinger som Viggo Andreasens »meget alvorligt«. Men det er for tidligt at sætte ind med nye restriktioner, mener han.

»Når en kurve stiger, er det svært at fremskrive den. Men det er selvfølgelig noget, vi følger meget tæt. Det hele handler om at finde den rette balance og de rette redskaber på det rigtige tidspunkt,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Kurt Nielsen
  • Ervin Lazar
  • Anker Heegaard
  • Morten Wieth
Gert Romme, Kurt Nielsen, Ervin Lazar, Anker Heegaard og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Katrine Damm

... vurderer ikke, man kan tale om en anden bølge endnu ...
'Endnu' er nok er det essentielle ord i den sætning...

Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Dennis Tomsen, Maj-Britt Kent Hansen, Ete Forchhammer , John Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Hannibal Knudsen, Anker Heegaard, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Holger Nielsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Fortæl fakta fra skrækhistorierne så vi forstår dem. Vi må vente med fjerde fase eller tage en femte fase med. Vi kan ikke risikere at sætte alt overstyr. Alternativt bruge mundbind på natklubber, lukke bar-overfladerne, håndhæve 1 meters afstand og påbud om håndsprit - alt det er væk mange steder i det offentlige rum. Tænk på at en superspreder på pub-crawling kan lukke din arbejdsplads i morgen - dræbe din nabo og holde gang i en pandemi i et fjernt slumkvartererne i den tredje verden.

Lillian Larsen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Jane Nielsen, Holger Nielsen, Thomas Andersen, John Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Hansen og Hannibal Knudsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Coronavirus ser ud til at være under kontrol herhjemme. "

Vrøvl! Det er den ikke, når vi ikke handler på tendens til stigning over flere uger, og mange tusinde er på vej hjem fra ferie, eller på vej til ferie i Danmark. Det er selvfølgelig et definitionsspørgsmål - hvad mener man med "kontrol"? Hvis den var under kontrol, ville smitten falde, ikke stige.

Jeg orker ikke at skrive det hele igen - henviser til kommentar ved anden artikel:
https://www.information.dk/node/709506#comment-1448776

I øvrigt: Hvornår tager en journalist på ekspedition til et smitteopsporingscenter, og laver en artikel om, hvad det præcist er, man gør? Lige nu er der ikke mange smittede, så der må være rigeligt med ressourcer. Så hvordan foregår smitteopsporingen i bedste situation helt konkret - ikke kun på papir og i teorien? Jeg ved i hvert fald af egen erfaring, at man ikke forfølger smitten ud i flere led.

Lillian Larsen, Finn Jakobsen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Jane Nielsen, Holger Nielsen, John Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Var en tur på Strøget i går, det gør jeg ikke igen.

Lillian Larsen, Rolf Andersen, Anina Weber, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Ete Forchhammer og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Strøget? Nej! I det hele taget Indre By... og forretninger uden mulighed for afspritning - en mulighed mange for tiden iøvrigt heller ikke benytter når den er der. Suk.
Under nedlukningen var det rimeligt trygt, når man ikke er i den udsatte gruppe, at køre med bus og tog. Det er det ikke mere! Var fx forledenien i en pænt fuld bus, der blev til en propfuld bus, fordi en yngre kvinde, der åbenbart havde ansvaret for en gruppe ældre på vej hjem fra en tur i Zoo, skubbede og "hjalp" de gamle, som faktisk godt kunne se at der ikke ville være plads til hele flokken, ind ad midterdørene. Chaufføren valgte at gi’ op over for de nye passagerer, og på sin vis forstår jeg ham, i situationen. Men han burde slet ikke ha’ været bragt i det dilemma! Her var en henstilling om at undgå myldretider tydeligvis ikke nok, et påbud om spærretid for gruppe-transport i myldretid efterlyses!

Nike Forsander Lorentsen, Lillian Larsen, Jens Christensen, Marianne Jespersen, Rolf Andersen, Anina Weber, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Jane Nielsen, Holger Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ete Forchhammer:

Jeg er lidt målløs over din historie. Ikke kun pga. det manglende hensyn til øvrige passagerer - men også fordi det er i direkte modstrid med anbefalingerne for ældre (og risikogrupperne i øvrigt). Fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

" Forebyg dråbesmitte - hold afstand
 Forsøg at holde afstand – overvej at færdes, hvor der ikke er så mange mennesker eller i tidsrum, hvor der er færrest
 Bed andre om at tage hensyn ved at holde afstand.
 Undgå særligt længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt i mere end 15 minutter
eller mange hyppige kortevarende ansigt-til-ansigt kontakter.
4.3. Begræns situationer hvor du kan udsættes for smitte
 Undgå samvær med personer, som har symptomer, der kunne være COVID-19,
også børn og børnebørn.
 Undgå steder med mange mennesker, fx offentlige transportmidler i myldretiden.
Lav dine indkøb når eller hvor, der er færrest i butikkerne.
 Overvej din deltagelse i sociale arrangementer og fritidsaktiviteter i forhold til
smitterisiko. Bed om hjælp til at aktiviteter gennemføres på en forsvarlig måde
(se nedenstående anbefalinger)."
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Haandtering-af-COVID-1...

Gad vide, hvilken institution, som på denne måde har sendt deres ældre ud og risikere smitte, som så kan bringes med hjem til institutionen? Det burde der følges op på (hallo, journalist?) - men det er selvfølgelig svært, når man ikke ved, hvilken institution der er tale om.

Historien viser, at vi stadig absolut ikke passer godt på de svage grupper. Og den viser også, at vi indenfor kort tid bliver vi sandsynligvis ramt af et ordentligt brag - p.g.a. alle idioterne. Jeg tror trods alt, at de fleste stadig opfører sig nogenlunde fornuftigt - der er i hvert fald mange bekymrede kommentarer rundt omkring - men hvad hjælper det, når idioterne stadig har frit spil?

Ete Forchhammer , Lillian Larsen, Marianne Jespersen, Gitte Loeyche, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

PS Ete: Kunne du ikke lokkes til at sende historien til en journalist - eks. på Information - eller andre steder, hvis de ikke gider følge op på det? For det er simpelthen for groft.

Alana Frederiksson

Matematikeren er nok den klogeste her. Eksponentiel er nøgleordet.

Der burde være ugentlige test af folk der arbejder i barer og restauranter. Der er nok flere der kan genkende billedet af at afstand ikke bliver overholdt og at folk står frit i baren selvom de ikke må.

Lillian Larsen, Rolf Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Hvis vi virkelig skal komme den til livs, må samfundet være indstillet på at leve de sociale handicaps, som forebyggelsen indebærer i et ukendt stykke tid endnu , eller indtil en vaccine er fundet.

Så må vi nøjes, hvilket selvfølgeligt er stik imod dine sædvanlige rettigheder som forbruger, hvilket går det svært for særlig de yngre generationer, som vel dårlig kender ordet " nøjes ".

Anina Weber, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg oplever mig selv som mere heldig end jer - jeg har dog også undgået buskørsel. Men i mit tog til og fra Lolland havde jeg ingen problemer, heller ikke på den notorisk overbefærdede vej mellem Køge og Næstved. Metroen var der god plads i - og selv en lille tur opad Strøget gav mig ikke anledning til panik. Det var i mandags. Jeg er imidlertid også meget påpasselig med ikke at lade andres ansigter komme tæt på mig.

Lillian Larsen, Anina Weber, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I søndags blev den første medarbejder på Danish Crown i Ringsted testet positiv for Covid 19.

I dag, tre dage efter, er man oppe på 16 smittede.

Så hurtigt går det :-(

Ete Forchhammer , Lillian Larsen, Anina Weber, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Dagens smittetal : 57.
Igår var det 30.."

Men det er jo bare en enkelt dag, ingen grund til bekymring, Eva...
(Du ved, hvad jeg mener ;-))

Lillian Larsen, Anina Weber, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hæ, ja, jeg ved hvad du mener Anne-Marie; dyb sarkasme..

Smittetallet/kontakttallet skal nok op på 100/2,0 før vi ser en eller anden reaktion fra de rolige og fornuftige myndigheder (!!)

Anina Weber, Arne Albatros Olsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Aerosoler (bittesmå dråber) bliver ikke anerkendt herhjemme, selvom WHO har erkendt, at luftbåren smitte - især på arbejdspladser som slagterier - er en realitet.
Her kan aerosolerne bevæge sig op til 8 meter.
Og så er sundhedsmyndighedernes anbefalinger ikke en pot pis værd :

"Luftbåren smitte kan ikke længere afvises, erkender WHO"
https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-07-08-luftbaren-smitte-kan-ikke-afvis...

Det gør naturligvis også, at ideen om mundbind afvises.

Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Der kommer til at gå mange år før verden slipper fri af corona virussets fangtag og vi igen kan rejse frit. Og med de seneste udmelding om virussets eftervirkninger på alle kroppens organer, også blandt dem som har haft milde eller ingen symptomer, hvor der f.eks. kan konstateres en betændelsestilstand på hjertemuskulaturen vil det måske gå ud over den forventede levetid for alle de ramte. Dette kan så gå hen og betyde en mindre overbefolket verden for fremtiden og dermed en mindre belastning af klima og miljø gennem skadelig menneskelig aktivitet.

Naturen slår således tilbage for at genoprette en balance.

Ole Schwander

Man skal nok begynde at overveje om det helt utrolige udlandsrejseboom, der har præget den vestlige verden de seneste mange år, nødvendigvis skal fortsætte for fuld kraft i fremtiden.

Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Med alle chancer for at blive udnævnt til et sølvpapirshat, vil jeg hævde at corona 19 sandsynligvis er skabt i labratoriet i Wuhan , som netop forskerde i den slags virus, og la. benyttede " Gain of funktion" teknikker her. dbs manipulering af virusens genmateriale. Ydelige modtog labratoriet store fundsmidler fra USA, fordi det type forskning var blevet forbudt i staterne år forinden.

Den danske forsker Anders Fomsgaard hævede forleden i et intetview i Politiken,vitnok, at han anså denne virus for som nærmest var perfekt. Og det er nok ikke helt uden grund.
For det slags kan kun laves i et lap.

Læs evt følgende artikel fra Newweek: https://www.newsweek.com/controversial-wuhan-lab-experiments-that-may-ha...

Arne Albatros Olsen

Måske for oplysningerne her stærkt antyder at USA havde en rolle i udviklingen af den virus, og derfor er historien mere eller mindre bortcensureret fra medierne.
Det kunne være interessant hvis Information dykkede lidt ned i denne historie.

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg er med på, at virus kan være skabt i et laboratorium - men jeg tror ikke på, at den er sluppet fri med vilje.

Arne Albatros Olsen, Anina Weber og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg tror osse at den er sluppet ud ved et uheld, og at der derfor er gjort alt for at skjule oplysninger om , hvad der virkeligt skete. For det ville simpelthen være for pinligt, både Kian og USA.

Ete Forchhammer

Anna-Marie Krogsbøll, det luner, ikke at være ene om en foruroligelse. Som iøvrigt ikke har aftaget efter flere dage ude i det "pulserende" liv med dets menneskemylder og manglende fornemmelse for smitte.
Den nye anbefaling af at bruge mundbind virker ikke just opmuntrende på mig, først og fremmest fordi formuleringen ta’r som givet at fx fyldte busser og tog og mange mennesker på lidt plads bare er ok, det må vi regne med er normalt... Når selv Sundhedsstyrelsen ikke sætter hælene i, som den burde if. min mening, hører alt op. Det er som om den enkelte smittede ikke er en person, men et tal, og når det tal er 1:1, er alt ok.
Men hvis jeg nu er det ene et-tal der er smittet, synes jeg aldeles ikke det er ok, når jeg kunne ha’ undgået at være det, hvis blot en anden havde overholdt anbefalingerne som om de var påbud. Når nu direkte påbud er for farlige for populære politikere at udstede mere end en gang i en valgperiode, uanset hvordan verden arter sig?

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Helt enig, Ete.

Jeg går meget ind for mundbind - min største bekymring er, at det er hos MYNDIGHEDERNE 8ikke borgerne), der opstår en falsk tryghed, så mundbind vil blive brugt til at slække på afstandskrav og andre foranstaltninger i mange situationer. Jeg synes faktisk, at det, jeg hørte fra Brostrøm i går, kunne tyde på det. Man ERSTATTER fra myndighedernes side forsigtighedsprincippet med mundbind - i stedet for, at mundbindet bliver en EKSTRA sikkerhed.

Og så er vi lige vidt... jeg er så træt af SST.